L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 16 Bilag 1
Offentligt

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

30. juli 2021

J.nr.: 21/17789-2

Justitsministeriet har ved brev af 12. juli 2021 (sagsnr. 2021-709-0288) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse dele af

direktivpakken New Deal for Consumers.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

16. august 2021

J.nr.: 21/18363-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Justitsministeriet har ved brev af 12. juli 2021 (sagsnr. 2021-709-0288) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over delbetænkning II (1577/2021) om gennemførelse af visse dele af

direktivpakken New Deal for Consumers.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om delbetænkningen.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Bredgade 59, 1260 København K.

•

Tlf. 99 68 62 00

•

Mail: [email protected]

•

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516)

•

EAN 5798000161214

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præs Rie

(en

Domhusel. N\

Ioi

v 25

1450 København K.

TIL 996870 15

CVR 21 659509

adm. kbh (4 domstol .d k

J.nr. 21/18103

Den

16. august

2021

Ved en mail af 12. juli 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse dele at

direktivpakken New Deal for Consumers.

Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til J.nr. 2021-709-0288.

Med veni

Sø ren

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

Justitsministeriet

Slotholmsgade

1216København

SAMFUNDET

KRONPRINSESSEGADE

ADVOK{T

I306

KØBENHAVN

TLF.33

96 97

DATO:

19. august2021

SAGSNR.

:2021

-217

SDH

NR.:

758143

Høringssvar

delbetænkning

ken New Deal

for

Consumers

gennemførelse

visse

dele

af direktivpak-

Justitsministeriet

har

ved e-mail

12.

juli

2021 anmodet

Advokatrådet om

udta-

lelse

anledning

høÅng

over

delbetænkning

gennemførelse

visse dele

direktivpakken New

Deal

for

Consumers.

Advokatrådet har

den

forbindelse

følgende bemærkninger:

Generelle

bemærkninger

Det

positivt,

direktivpakken New

Deal

for

Consumers harmoniser beskyttelses-

niveauet

for

forbrugere

Europa og dermed

fremmer

den

grænseoverskridende

han-

del ved

den foreslåede

modernisering af visse

forbrugerretlige direktiver.

Implementeringen af direktivpakken New Deal

for

Consumers skal

ikke blot

være

overensstemmelse

med

det

EU-retlige grundprincip

proportionalitet,

jf.

EU-

traktatens art.

5, og

principperne

chartret

grundlæggende

rettigheder

legalitet

proportionalitet mellem

lovovertrædelse og

straf

jf.

EU-chartrets

art.49.

Implementering

skal derudover

også være

overensstemmelse med det

strafferetlige

legalitetsprincip,

jf.

straffelovens

Det er

væsentligt

for

Advokatrådet at

henlede opmærksomheden pe,

hvor

der

implementeringen overlades

yderligere

håndhævelsesbeføjelser

til

Forbrugerom-

budsmanden, bør håndhævelsesbeføjelser

således alene

kunne udnyttes på baggrund

klart

hjemmelsgrundlag, som

fremhæver den

konkrete

ulovlighed

en over-

trædelse, samt

hvor hjemmelsgrundlaget

for

den

konkrete

overtrædelse

klart

ty-

deligt

kan

udledes

via

reference

til

EU-retten,

dansk

lovgivning

eller retspraksis.

samfu

[email protected].

www. advokatsamfu

ndet.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

SAMFUNDET

ADVOTGTT

Specifikke bemærkninger

Oplysningsforpligtelser

Oplysningspligten

forbrugeraftalelovens

$ 8,

stk.

foreslås

tilføjet

nyt nr.

med

følgende tekst:

"hvor

det er relevant,

prisen

blev

personaliseret

på grundlag

af automatiseret

beslutningstagning".

Disse

oplysninger

skal allerede oplyses forbrugeren

henhold

til

databeskyttelsesfor-

ordningens

art.

(2Xf),

idet personaliseringen har

retsvirkning

eller

på

tilsvaren-

vis betydeligt påvirker

forbrugeren.

Med henblik

på

undgå

inkonsistens

oplysningsforpligtelser

kunne

det

med

fordel

tilføjes

bestemmelsen,

oplysningsforpligtelsen

skal

opfyldes

som

angivet

databe-

skyttelsesforordningens

art.

(2)(f).

2.2

Tilsyn

Tilsynspligten for

implementerede ændringer

forbrugeraftaleloven

foreslås

udført

Forbrugerombudsmanden,

jf.

det foreslåede

Forbrugerombudsmanden

fører

tilsyn

med

overholdelsen

loven.

Tilsynet

føres

efter

markedsførings

lov

ens

gler.

Med

den foreslåede

formulering

omfattes

også

vist

omfang

tilsyn

med

aktiviteter

omfattet

databeskyttelsesforordningen,

hvor

Datatilsynet er tilsynsmyndighed, og

hvor

f.eks.

Forbrugerombudsmanden

vil

kunne

påse

overholdelse

oplysningsfor-

pligtelser

underlagt databeskyttelsesforordningen.

vedrørende

uønsket markedsføring,

hvor

både Forbrugerombudsmanden

Datatilsynet er tilsynsmyndighed, foreslår

Advo-

katrådet

for

skabe

retssikkerhedsmæssig

klarhed, at det

tilføjes

bestemmelsen,

til syn

ikke

vedrører

overholdel

datab

eskyttel

sesforordningen.

lighed med den

dobbelte tilsynsførelse

forbru-

geraftalelovens $ 33 a, foreslås det

også, at

tilsynet

føres efter markedsføringslovens

regler.

På

denne

baggrund

er det

foreslået,

markedsføringslovens

32, stk.

ændres,

således at

Forbrugerombudsmanden kan

nedlægge et

påbud, uden

klarhedskriteriet

opfyldt.

Klarhedskriteriet

indebærer,

at der

foreligger

klar retstilling, hvor

der

2.3

Håndhævelse

forlængelse

den foreslåede

tilsynspligt

for

Forbrugerombudsmanden,

jf.

samfund@advokatsamfu

ndet.

www. advokatsamfu

ndet.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

SAMFUNDET

ADVOI(AT

ikke

tvivl

fortolkning

af regelgrundlaget,

fordi

loven

eller retsteorien

klar

på

området.

Ved

den

foreslåede

ændring af markedsføringslovens

32, stk. 2,

bliver

adgangen

til

Forbrugerombudsmandens adgang

til

at meddele påbud

udvidet, og med

den

nuvæ-

rende

ordlyd

markedsføringslovens

$ 37,

stk.

vil

en tilsidesættelse

et påbud

medføre straf eller

bøde

til

fire

måneder.

Med

Forbrugerombudsmandens nuværende

praksis

indeholdende

pressemeddelelser

ved meddelelse

påbud og

politianmeldelser,

samt det

skærpende

forhold,

at over-

trædelser

af forbrugeraftaleloven

foreslås

fastsat

til

oÅ

den

erhvervsdrivendes

årlige

omsætning,

vil

den

foreslåede

udvidelse

32,

stk.

efter

Advokatrådets

opfattelse

udvide

Forbrugerombudsmandens beføjelser

så

betragteligt

på

retssik-

kerhedsmæssigt

svagt grundlag

at det de

facto

vil

udgøre en

disproportional

im-

plementering

strid med EU-rettens

principper.

For

så

vidt

angår den foreslåede

tilføjelse

til

aftalelovens

er det

foreslået,

Forbrugerombudsmanden

fører

tilsyn

med

erhvervsdrivendes anvendelse

urimeli-

aftalevilkår. Tilsynet

skal

føres

efter markedsføringslovens regler.

over

gentagelse

ovenævnte

bemærkninger

omkring

disproportionalitet,

det retssikkerhedsmæssigt

særdeles

betænkeligt, at

Justitsministeren

efter

indstilling

fra

Forbrugerombudsmanden, foreslås

beføjelser

til

fastsætte

regler om

kvalifice-

ringen af standardvilkår

som

værende

ugyldige med

den deraf afledte

effekt,

For-

brugerombudsmanden herefter kan

udstede bøde

lag,

jf.

aftalelovens

til

erhvervsdrivende på dette grund-

Med

denne

metodiske

tilgang

tilsidesættes

ikke blot

legalitetsprincippet

straffelo-

vens

men

delegerer

væsentligt

omfang

den

lovgivende og

dømmende

magt

til

justitsministeren

og Forbrugerombudsmanden

fællesskab.

2.4

Bødeudmåling

Minimumsharmoniseringen af

den strafferamme,

inden

for hvilken

bøder skal kunne

fastsættes,

foreslået

implementeret ved

anvendelse

EU-princippet

for

udbredte

overtrædelser.

forbrugeraftalelovens

er det

bl.a. foreslået indsat

nyt

stk.

"Ved udmåling

bøde

for

overtrædelser,

der kan

skade de

kollektive

interesser

for

forbrugere

mindst to andre

medlemsstater

over

Danmark,

kan

bøden mal<simalt

udgøre

pct.

den

erhvervsdrivendes

årlige

omsætning

berørte

medlemsstater.

samfu

nd@advokatsamfu

ndet.

www. advokatsamfu

ndet.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sekretariatet

ADVOIAIT

,,ffi

SAMFUNDET

Hvis

oplysninger om den

erhvervsdrivendes omsætning

ikke

tilgængelig, kan

bø-

den

maksimalt udgøre 2 mio.

euro."

markedsføringslovens

der foreslået indsat

stk.

med

enslydende

tekst,

dog med

maksimumbøde på

mio.

euro. Såfremt den erhvervsdrivendes

omsæt-

ning ikke

tilgængelig.

nyligt

afsagte

dom fra

Retten

Århusr over

for

ILVA

A/S,

hvor

Retten

valgte

nedsætte bøden

betragteligt,

s)mes

det

ikke

at være

afklaret, hvorle-

des

den

EU-retlige definition af

"en virksomhed" skal

defineres,

jf.

betragtning

150

til

databeskyttelsesforordningen,

når

bødeudmåling foretages

nationalt.z

På

baggrund

den

Henset

til

det

betydelige

bødeniveau

foreslås

det,

definitionen

nærrnere

afklares

Med

hilsen

Generalsekretær

Anklagemyndigheden

mod

ILVAA/S,

afsagt d.

rz. februar

zozr

af Retten i

fuhus,

nr.

tg-g6zlzozo.

Når

virksomhed

pålægges

administrative

bøder, forstås

virksomhed i

denne

forbindelse

som

virksomhed

som

omhandlet

artikel

1o1

1o2 i

TEUF.

samfu

nd@advokatsamfu

ndet.

www. advokatsamfu

ndet.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

18. august 2021

LISR

DI-2021-37659

Sagsnr. 2021-709-0288

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt via e-mail til:

[email protected]

Cc.:

[email protected]

Høring over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse dele

af direktivpakken New Deal for Consumers

Bilbranchen i DI har følgende bemærkninger til delbetænkningen:

Til Udvalgets lovudkast § 2, nr. 20-28 bemærker Bilbranchen, at Moderniserings-

direktivet i artikel 4, stk. 12, litra b, 2. afsnit indeholder en mulighed for at indføre en

lempelse af kravene til, hvornår fortrydelsesretten ophører før tid i forbindelse med

reparationer, som er påbegyndt med forbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. forbruger-

rettighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra a (forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2).

Lempelsen betyder, at det er muligt ved reparationsarbejde at fjerne kravet i forbruger-

aftalelovens § 18, stk. 2, nr. 2, om, at den erhvervsdrivende skal opnå forbrugerens aner-

kendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når reparationen er fuldt udført.

Fortrydelsesretten er generelt problematisk, fordi den giver unødvendige og uforholds-

mæssige gener både for den erhvervsdrivende, men også har en afledt negativ effekt for

andre forbrugere. F.eks. hvor en virksomhed handler i tillid til den indgåede aftale og

takker nej til andre opgaver eller hjemtager dyre reservedele og materialer, som ikke kan

returneres eller sælges til anden side uden væsentligt tab. Hvis allerede bookede

reparationsaftaler aflyses/fortrydes med kort varsel, kan den erhvervsdrivende sjældent

”fylde ordrebogen op” med samme korte varsel og den erhvervsdrivende oplever derved

tomgang og at andre forbrugere unødvendigt må tåle længere ventetider. De forhold,

fortrydelsesretten generelt er indsat for at beskytte forbrugeren imod, er ikke til stede, når

forbrugeren selv udtrykkeligt har anmodet den erhvervsdrivende om et besøg med henblik

på at udføre reparationen. Fordelen ved at fjerne kravet om anerkendelse er, at det vil lette

de erhvervsdrivendes arbejdsgang, særligt set i det lys, at det er forbrugeren selv, der har

taget initiativ til aftaleindgåelsen. Kravet kan som anført være upraktisk for den

erhvervsdrivende, da aftalerne som oftest indgås mundtligt – enten via telefonen eller evt.

senere på forbrugerens bopæl – og ikke på en hjemmeside, hvor det er muligt at lave en

teknisk løsning, der gør det nemmere at opfylde kravet. Bilbranchen kan også frygte, at

erhvervsdrivende vil søge at beskytte sig imod kunder, der vil udnytte fortrydelsesretten

og at dette – i perioder med stort arbejdsudbud – til gene for forbrugerne generelt vil

nedsætte tilgængeligheden for reparationsarbejde væsentligt.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bilbranchen finder derfor ligesom udvalgets mindretal, at muligheden i direktivet bør

udnyttes. Det kan medføre tab for den erhvervsdrivende og ugrundet berigelse for

forbrugeren, at kravene til de erhvervsdrivende er upraktiske og vanskelige at opfylde.

Bilbranchen er enig med mindretallet i, at forbrugere kan anmode en håndværker om at

udføre en reparation, og så, når reparationen er udført, fortryde aftalen. Selvom direktivet

ikke giver mulighed for at løse alle de praktiske udfordringer ved fortrydelsesret i relation

til udførte reparationer, åbner valgmuligheden op for en mere balanceret retsstilling for

ikke-hastende reparationer. Der er også taget hånd om beskyttelseshensynet til

forbrugerne allerede ved kravet om, at den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at

udførelsen af reparationen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige

samtykke.

Herudover har Bilbranchen ikke bemærkninger til delbetænkningen.

Med venlig hilsen

Lisbeth Ravn

Konsulent

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Sent:

12-07-2021 15:02:09 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Til Justitsministeriet

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at

sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Justitsministeriet

Sendt:

12. juli 2021 12:36

Emne:

Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitsministeriet

Sendt per mail til

[email protected]

og [email protected]

Den 24. august 2021

Høring over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse

dele af direktivpakken New Deal for Consumers

Dansk Erhverv har ved mail af 15. juli 2021 modtaget ovenstående i høring og vi skal hermed

komme med vores bemærkninger.

Dansk Erhverv har siddet med i det ekspertudvalg, der har skrevet betænkningen og vi bakker

derfor op om betænkningen, herunder også de mindretalsudtalelser, som vi er en del af.

Vi vil dog særligt pege på følgende elementer i betænkningen.

Supplerende specifikke oplysningspligter for aftaler, der indgås på online markedspladser

Dansk Erhverv hilser det meget velkomment, at der lægges op til, at de af direktivet fastsatte op-

lysningsforpligtelser suppleres med en pligt for online markedspladser til at oplyse forbrugerne

om identiteten og hjemstedet for den sælgende tredjepart.

Direktivet stillede alene krav om en oplysning om, hvorvidt den sælgende tredjepart var forbruger

eller erhvervsdrivende. Mens denne oplysning kan have relevans for, hvorvidt EU’s forbrugerbe-

skyttelsesregler finder anvendelse, så er oplysninger om den sælgende parts identitet og hjemsted

endnu vigtigere.

Ved handel på online markedspladser er det ofte uklart for forbrugerne, hvem de egentlig handler

med og hvor aftaleparten hører hjemme. Ofte fremstår det som om, at det er markedspladsen, der

er forbrugerens aftalepart eller også så har aftaleparten et binavn, der lyder europæisk til trods

for, at den sælgende part reelt hører hjemme i for eksempel Kina.

Ved at sikre, at forbrugerne får oplysninger om den sælgende parts identitet og hjemsted er det

Dansk Erhvervs håb, at det vil fremgå tydeligt, når forbrugerne er i gang med at handle med en

forhandler, der har hjemsted uden for EU og hvor det derfor kan blive meget svært for forbruge-

ren at håndhæve sine

rettigheder også selvom aftalen er underlagt EU’s forbrugerbeskyttelsesreg-

ler.

Samtidig vil vi opfordre til, at en tilsvarende bestemmelse indføres i markedsføringsloven, hvor

der netop nu også skal behandles et lovforslag om ændringer af oplysninger i forbindelse med salg

på online markedspladser.

[email protected]

BDA

Side 1/3

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Dørsalg

Vi er enige, at det eksisterende danske forbud mod dørsalg opretholdes.

Fortrydelsesret ved reparationer

Moderniseringsdirektivet gav mulighed for en lille lempelse i reglerne omkring fortrydelsesretten

ved reparationer.

Mens der som udgangspunkt slet ikke er fortrydelsesret på hastende reparations- eller vedligehol-

delsesarbejder, som forbrugeren har anmodet om, så er der fortrydelsesret på almindelige repara-

tionsarbejder.

Dog kan fortrydelsesrettens rækkevidde, efter de eksisterende regler, reduceres, hvis arbejdet er

påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydel-

sesretten ophører, når arbejdet f er fuldt udført.

Med moderniseringsdirektivet vedtagelse er der mulighed for at fjerne kravet om, at den er-

hvervsdrivende skal opnå forbrugerens anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når arbej-

det er fuldt udført.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at fortrydelsesreglerne passer meget dårligt på situationen med

reparationsydelser. Der er ikke som ved køb af varer tale om, at forbrugeren skal have mulighed

for at prøve trøjen på eller se farven på bukserne. Et udført stykke reparationsarbejde kan ikke

leveres tilbage til den erhvervsdrivende på sammen måde som en fysisk vare og i det tilfælde, at

forbrugerne opnår en fortrydelsesret, vil forbrugerne som udgangspunkt også opnå en berigelse,

hvis forbrugeren får alle sine penge tilbage.

Samtidig skal det bemærkes, at langt de fleste almindelige reparationsarbejder, der udføres i for-

brugerens hjem, bestilles via en telefonisk henvendelse til den erhvervsdrivende, mens det kun

sjældent gør sig gældende for forbrugernes køb af varer. Det er således væsentligt sværere for de

erhvervsdrivende at leve op til oplysningsforpligtelserne i reparationssituationerne end det er ved

forbrugernes køb af varer på en hjemmeside.

Dansk Erhverv anbefaler, at den lempelse, der nu tillades i moderniseringsdirektivet, implemen-

teres i dansk ret. Ikke fordi, at den løser alle problemerne ved fortrydelsesret i forbindelse med

reparationer, men fordi, at det er et skridt i den rigtige retning på et område, hvor de erhvervsdri-

vende bliver pålagt en urimelig byrde og en risiko for at stå uden betaling for en ellers helt korrekt

udført ydelse.

Sanktioner

Med betænkningen og det fremlagte lovforslag lægges der op til, at flere af bestemmelserne i for-

brugeraftaleloven skal strafsanktioneres end det er tilfældet i dag.

Side 2/3

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv er tilfredse med, at et flertal i udvalget foreslår, at det alene er bestemmelser, der

ikke allerede er civilretligt sanktioneret, der nu sanktioneres med muligheden for at give bøder til

de erhvervsdrivende.

Når det er sagt, så finder vi det problematisk strafbelægge bestemmelse, der er uklare og hvor der

dermed kan være tvivl for de erhvervsdrivende om, hvor meget eller hvor lidt, der skal til for at

opfylde bestemmelsen.

Det kan for eksempel være forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 8, hvor der skal oplyses om beta-

ling, levering, opfyldelse, det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere va-

ren eller yde tjenesteydelsen, og hvor det er relevant, den erhvervsdrivendes praksis for klagebe-

handling.

Det fremgår ikke klart af bestemmelsen, hvor detaljeret disse oplysninger skal gives og de er-

hvervsdrivende efterlades derfor i en usikker situation, hvor de risikerer markante bøder, hvis

ikke de gør det rigtigt.

Særligt om sanktionsfastsættelse ved udbredte overtrædelser, herunder med en EU-dimension

Dansk Erhverv finder bøder på 4 procent af en virksomhedsomsætning for helt ude af proportio-

ner. I Danmark ligger overskudsgraden i detailhandlen på mellem 1,5 og 2,5 procent og en bøde

på 4 procent af omsætningen vil dermed kunne betyde, at en virksomhed går konkurs.

Vi er derfor tilfredse med, at et udvalget lægger op til alene at benytte sig af de omsætningsbe-

stemte maksimumbøder på for udbredte lovovertrædelser (hvor forbrugere i flere lande er be-

rørte), at udvalget ikke finder grundlag for en højere takst end 4 procent og at udvalget slår fast,

at de ikke finder grundlag for, at reglerne om omsætningsbestemte maksimumsbøder for ud-

bredte overtrædelser skal finde anvendelse på andre overtrædelse end de udbredte overtrædelser

og overtrædelser med EU-dimension.

Dansk Erhverv mener fortsat, at udmålingen af konkrete bøder bør være op til domstolene og det

bør ikke sættes på formler.

Med venlig hilsen

Bo Dalsgaard

Chefkonsulent

Side 3/3

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

Formueretskontoret

Att. Anna F. Iversen

Mail:

[email protected] [email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende delbetænkning II

(nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpak-

ken New Deal for Consumers

27. august 2021

Side 1/3

Hovedproblemstilling

Dansk Fjernvarme har modtaget høring vedr. Delbetænkning II om gennemførelse af vise

dele af direktivpakken New Deal for consumers. Dansk Fjernvarme vil venligst henvise til

at den danske fjernvarmebranche ikke er omfattet af direktivet, da fjernvarmebranchen i

Danmark har forsyningspligt, og der ikke er mulighed for leverance af fjernvarme fra an-

den end den forsyningspligtige leverandør.

Begrundelse

Levering af fjernvarme er offentlig reguleret, og derfor er der ikke tale om et almindeligt

forbrugeraftaleretligt forhold. Levering af fjernvarme forudsætter et projektforslag god-

kendt af de kommunale myndigheder. Når projektforslaget først er godkendt, så er fjern-

varmeselskabet forpligtet til at levere fjernvarme også til kunder, der fx er opført i RKI, li-

gesom der heller ikke umiddelbart kan lukkes for varmeleveringen, hvis kunden ikke beta-

ler. Derfor bør levering af fjernvarme fortsat alene reguleres af den sektorlovgivning og de

branchevejledninger, der er under tilsyn af myndighederne. Det samme er gældende for

andre forsyninger.

Følgende fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet art. 3, ”Dette direktiv finder anvendelse

på enhver aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger på de vilkår og i det

omfang, der følger af direktivets bestemmelser. Det finder også anvendelse på aftaler om

forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, herunder fra offentlige leverandører,

for så vidt forsyningen sker på aftalebasis”. Bestemmelsens ordlyd i forhold til ”forsynin-

gen sker på aftalebasis” er ikke senere ændret ved Moderniseringsdirektivet.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 2/3

Dansk Fjernvarme er af den opfattelse at levering af fjernvarme i Danmark ikke sker på

”aftalebasis” jft. Direktivets tekst. Direktivets anvendelsesområdes omfatter ikke fjern-

varme med forsyningspligt. Der skal høfligst gøres opmærksom på, at der i de fleste EU-

lande ikke er fundet en offentlig regulering sted af fjernvarmeområdet, som kan ligestilles

med den regulering, der er i Danmark. Bl.a. i Sverige er fjernvarmelevering alene aftale-

baseret.

Det fremgår ikke nærmere af direktivets øvrige bestemmelser eller præampelbetragtnin-

ger, hvornår forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme anses for at ske ”på afta-

lebasis” og altså dermed falder inden for direktivets anvendelsesområde.

Af forarbejderne til forbrugeraftaleloven af 2014 fremgår imidlertid, at det efter Justitsmini-

steriets umiddelbare vurdering netop ikke er tilfældet for leveringer, der foretages i hen-

hold til en lovreguleret forsyningsforpligtelse, se LFF 2013 39, afs. 4.1.4.1.2.

Dette begrundes fra Justitsministeriets side med hensynet til samspillet med den forsy-

ningspligt, der gælder for aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme,

og den forbrugerbeskyttelse, der søges varetaget gennem denne særregulering, og som

sikrer den fortsatte leverance af den pågældende ydelse til forbrugerne på baggrund af

en tæt lovreguleret mekanisme.

For varmedistributionsvirksomheders vedkommende følger den lovregulerede forsynings-

pligt af projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvorefter virksomhedens ret til at forsyne et

område med fjernvarme som følge af en projektgodkendelse også medfører forsynings-

pligt for de ejendomme, der er beliggende i området.

Det kan efter vores vurdering herefter lægges til grund, at aftaler om forsyning med fjern-

varme i henhold til en projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven ikke er omfattet af

direktivets anvendelsesområde, da forsyningen i disse tilfælde ikke kan anses for at ske

på aftalebasis efter direktivets artikel 3, stk. 1.

Desforuden fremgår følgende af varmeforsyningsloven § 20 d.

” Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rå-

dighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vil-

kår.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af var-

meforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistri-

butionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering

af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.”

Ministeren har ikke udnyttet den direkte mulighed, der er for at lovregulere området, men

Forsyningstilsynet har tilsyn med alle aftaler mellem kunde og fjernvarmeselskab jfr. var-

meforsyningsloven § 22 a).

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 2/3

Citat fra L 39 af 9. oktober 2013 afsnit 4.1.4.1.2

“Justitsministeriet finder umiddelbart, at hensynet til samspillet med den forsyningspligt,

der gælder for aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, og den for-

brugerbeskyttelse, der søges varetaget gennem denne særregulering, og som sikrer den

fortsatte leverance af den pågældende ydelse til forbrugerne på baggrund af en tæt lovre-

guleret mekanisme, tilsiger, at leveringer foretaget i henhold til en lovreguleret forsynings-

forpligtelse ikke er omfattet af direktivet og dermed heller ikke af forbrugeraftaleloven.

Derimod vil aftaler om levering af forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, som

forbrugeren indgår med en anden leverandør end den forsyningspligtige leverandør – el-

ler i den situation hvor forbrugeren efter at have modtaget de pågældende ydelser fra en

anden leverandør vælger at indgå en ny aftale med den forsyningspligtige leverandør –

være omfattet. I disse situationer vil forsyningen som anført i artikel 3, stk. 1, ske på afta-

lemæssigt grundlag”.

Kommentarer

Dansk Fjernvarme har d.d. ligeledes afgivet høringssvar til lov om ændring af forbrugeraf-

taler og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Det er samme for-

behold vi har til delbetænkningen, som vi har til ændring af loven om forbrugeraftaler.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget, og såfremt at

Justitsministeriet har spørgsmål eller kommentarer, står jeg til rådighed for dette.

Med venlig hilsen

Birthe Boisen Konsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 30 99 60 37

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

23. august 2021

LAHJ

Justitsministeriet

Jeres sagsnummer 2021-709-0288

Att: Anna Farinha Iversen

Sendt til

[email protected]

DI’s

høringssvar til delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af

direktivpakken New Deal for Consumers

Indledning og baggrund

DI bemærker indledningsvist, at DI var repræsenteret i det bredt sammensatte

ekspertudvalg, der har afgivet den delbetænkning, som denne høring vedrører.

Delbetænkningen vedrører implementeringen af Moderniseringsdirektivet, som ændrer i

Forbrugerrettighedsdirektivet og i Direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbruger-

aftaler. Formålet med Moderniseringsdirektivet er især en tilpasning/præcisering af

diverse forbrugerkøbsregler til den digitale virkelighed, herunder at sikre forbrugerne

bedre og klarere rettigheder, når de benytter sig af

digitale tjenester,

samt at sikre ensartet

anvendelse af

sanktioner

i EU for overtrædelse af de forbrugerbeskyttende regler.

Ekspertudvalgets delbetænkning har især haft til opgave at vurdere, om Danmark bør

fastsætte særregler på de punkter, hvor direktivet giver mulighed for det, samt vurdere

behovet for yderligere sanktioner i dansk ret for overtrædelse af EU-reglerne.

Generelle kommentarer

DI støtter generelt totalharmonisering i EU på forbrugerrettens område for at sikre en

passende høj forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne og samtidig sikre et effektivt

indre marked med lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende. DI er derfor generelt

imod udnyttelse af valgmuligheder i direktivet, som indfører danske særregler. Nationale

særregler på dette område underminerer det indre marked og øger generelt

omkostningerne for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det kan koste ordrer, vækst og

arbejdspladser i Danmark, og giver forbrugerne mindre udvalg og højere forbrugerpriser.

DI bakker med en enkelt undtagelse op om ekspertudvalgets vurderinger på dette punkt

(se nærmere nedenfor om ”fortrydelsesret

ved reparationer”).

DI bemærker i den forbindelse, at ensartet fortolkning og håndhævelse, herunder

sanktionering, af EU-reglerne er nødvendige elementer, hvis der reelt skal sikres lige

forbrugerbeskyttelse og konkurrencevilkår i EU. Danmark skal derfor naturligvis ligesom

de øvrige EU-lande overholde sine EU-retlige forpligtelser og sikre en effektiv

sanktionering af EU-reglerne. DI kan derfor støtte, at Danmark

–

som vi er forpligtet til -

indfører sanktioner for overtrædelse af de EU-regler, som udvalget har identificeret

mangler sanktionering i dansk ret i dag. DI skal dog samtidig opfordre regeringen til at

holde øje med, at de øvrige EU-lande også overholder deres forpligtelser.

�½

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Specifikke bemærkninger

Forbrugeraftalelovens anvendelsesområde og definitioner

DI er enig med ekspertudvalget i, at den gældende

formidlingsregel

bør bevares, og at

direktivets øvrige valgmuligheder med hensyn til anvendelsesområdet ikke udnyttes.

De foreslåede ændringer i lovens anvendelsesområde og definitioner vil herved alene være

baseret på direktivets krav, f.eks. at lovens anvendelsesområde udvides til tilfælde, hvor

forbrugeren betaler med sine personoplysninger i stedet for med penge. Samtidig vil der

så vidt muligt gælde det samme forbrugeraftalebegreb på tværs af dansk lovgivning.

Forbrugeraftalelovens oplysningspligter ved fjernsalg mv.

DI støtter, at ekspertudvalgets forslag til ændringer

oplysningspligter ved fjernsalg alene følger direktivets krav.

forbrugeraftalelovens

Specifikke oplysningspligter for aftaler, der indgås på onlinemarkedspladser

Udover de direktivbundne oplysningspligter for online platforme, herunder at udbyderen

af en onlinemarkedsplads skal give forbrugeren oplysning om de vigtigste parametre for

rangordning af tilbud, og om varen udbydes af en erhvervsdrivende, har ekspertudvalget

foreslået, at onlinemarkedspladsen også skal oplyse om identiteten og hjemsted på den

tredjepart, som tilbyder produktet på onlinemarkedspladsen.

Selvom der er tale om en dansk særregel, kan DI konkret støtte dette forslag. Praksis viser,

at der er behov for, at forbrugere er opmærksomme på, hvis de er ved at indgå aftale med

en tredjepart fra et land, hvor det kan være vanskeligt for forbrugeren at håndhæve sine

rettigheder, herunder i tilfælde af udnyttelse af fortrydelsesretten, misligholdelse fra

tredjepartens side, manglende produktsikkerhed, risiko for ulovlige kopivarer mv.

Oplysningskravet sikrer, at dette kan indgå i forbrugerens overvejelser forud for aftale-

indgåelsen, og at aftalen fravælges, hvis forbrugeren ikke ønsker at løbe risikoen.

Dørsalg

DI støtter ekspertudvalgets bemærkninger om reguleringen af dørsalg og kommercielle

udflugter, dvs. ingen lovændringer på dette punkt.

Fortrydelsesret ved reparationer

Direktivet giver mulighed for en mere afbalanceret retsstilling i forhold til den byrdefulde

retsstilling, der gælder i dag, hvor forbrugere kan anmode en håndværker om at udføre en

reparation, og så, når reparationen er udført, fortryde købet. Den nuværende retsstilling

kan føre til gratis håndværksydelser, hvilket selvsagt er helt urimeligt.

Problemstillingen er anerkendt af hele ekspertudvalget. Udvalgsflertallet mener

imidlertid ikke, at den lempelse af reglerne om fortrydelsesret, som er mulig efter

direktivet, er tilstrækkelig til helt at fjerne problemet, og derfor er valgmuligheden ikke

foreslået udnyttet af flertallet. DI, som tilhører udvalgets mindretal på dette punkt, er

uenig. Ethvert skridt, der kan forbedre en urimelig retsstilling, bør naturligvis udnyttes.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DI opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at udnytte direktivets mulighed for at

begrænse forbrugernes fortrydelsesret i tilfælde af reparationer, hvor forbrugeren

selv

specifikt har bedt om et besøg fra den erhvervsdrivende,

og hvor reparationen

påbegyndt med forbrugerens udtrykkelige samtykke.

Når der er tale om reparationer, der foretages under sådanne omstændigheder

–

og som i

praksis ofte foretages ved mundtlig aftale

–

er det uforholdsmæssigt byrdefyldt også at

kræve, at den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere forbrugerens anerkendelse af, at

fortrydelsesretten ophører, når reparationen er fuldt udført. DI bemærker, at selv med en

udnyttelse af muligheden, vil den erhvervsdrivende stadig skulle kunne dokumentere, at

udførelsen af reparationen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige

samtykke. Forbrugerbeskyttelseshensynet er derfor allerede fuldt ud varetaget.

Udvidelse af sanktionsbestemmelsen i forbrugeraftaleloven

Sanktionering af forpligtelserne i forbrugeraftaleloven har hidtil primært været af

civilretlig karakter. Strafansvar for tilsidesættelse af f.eks. oplysningspligterne har været

begrænset til de for forbrugeren mest væsentlige oplysninger. En åbningsskrivelse fra EU-

Kommissionen (skridtet før en traktatbrudssag) har påtalt den manglende sanktionering

af flere bestemmelser i forbrugeraftaleloven, som stammer fra EU-direktiver. DI deler

Justitsministeriets og ekspertudvalgets enstemmige vurdering af, at Danmark både som

følge af åbningsskrivelsen og Moderniseringsdirektivet er forpligtet til på visse områder

at indføre yderligere strafsanktionering for at leve op til EU-kravene.

DI deler endvidere vurderingen hos det store flertal i udvalget af på hvilke områder,

Danmark er nødt til at indføre eller skærpe sanktioneringen, og på hvilke områder der

allerede er tilstrækkelig sanktionering, f.eks. civilretligt.

DI tillægger det stor værdi, at udvalgsbetænkningen oplister de kriterier, som skal være

opfyldt, før en strafbelagt bestemmelse i praksis kan give en bøde, herunder det skærpede

hjemmelskrav og kravet om forsætlighed eller uagtsomhed (gælder også

strafbestemmelserne i aftaleloven og markedsføringsloven).

DI påskønner også, at betænkningen giver praktiske eksempler, der illustrerer, at den

øgede bødesanktionering er målrettet de klare og væsentlige overtrædelser.

For eksempel er det på betænkningens side 128 og 139 beskrevet, at når der er tale om

regler, der i særlig grad nødvendiggør et

konkret skøn,

og hvor en virksomheds konkrete

praksis derfor er sværere på forhånd at afgøre lovligheden af, f.eks. oplysningskrav om

hvad der udgør en vares ”væsentligste egenskaber”, eller krav om at bestemte oplysninger

skal være ”letlæselige og udfærdiget på et klart og forståeligt sprog”, er den

erhvervsdrivende overladt et vist skøn, og et strafansvar

kommer kun på tale i

forholdsvist klare overtrædelsestilfælde.

Det er i betænkningen også understreget, at hvis den erhvervsdrivende var i undskyldelig

uvidenhed eller undskyldelig misforståelse om retsregler, der forbyder eller påbyder en

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bestemt handling, kan dette udgøre formildende omstændigheder, som efter

omstændighederne også kan medføre strafbortfald, jf. straffelovens §§ 82 og 83.

Et fokus på de klare og væsentlige overtrædelser er med til at sikre, at de brodne kar

rammes væsentligt hårdere end de erhvervsdrivende, som forsøger at overholde reglerne,

men kan foretage fejlskøn. Sådan bør det også være.

For så vidt angår forslaget om strafsanktionering af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr.

10 og 11 (krav om at oplyse når fortrydelsesretten ikke finder anvendelse), er DI enig i, at

Danmark er nødt til at indføre bødestraf, da bestemmelsen i dag er usanktioneret.

Forslaget fra udvalgets mindretal (Forbrugerrådet Tænk) om i tillæg til en bødestraf at

indføre en civilretlig sanktion, i form af at forbrugeren også får fortrydelsesret i sådanne

tilfælde, ville derimod være en disproportional dansk særregel. Udover de argumenter,

som udvalgets flertal nævner, ville en sådan dansk særregel efter DI’s opfattelse også

stride imod Forbrugerretsdirektivets totalharmoniseringskarakter, jf. bl.a. den

udtrykkelige formulering i direktivets art. 4 og 16. (”Medlemsstaterne

må ikke give

mulighed for at udøve fortrydelsesretten [..] for så vidt angår følgende: [..]”).

Yderligere sanktioner for erhvervsdrivendes brug af urimelige aftalevilkår (aftaleloven)

DI støtter det enstemmige udvalgs vurdering af, at EU-kravet om yderligere sanktionering

af overtrædelser af direktivet om urimelige kontraktvilkår

–

udover de eksisterende

civilretlige sanktioner

–

mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at indføre

bødesanktionering

frem for indførelse af f.eks. godtgørelser til de enkelte forbrugere, som

ville ligge meget fjernt fra det eksisterende danske sanktions- og erstatningsretlige system.

DI støtter endvidere udvalgets konkrete forslag til model

–

en kombination af en

påbudsmodel

og en

definitionsmodel

- der både tager hensyn til en effektiv håndhævelse

og til de erhvervsdrivendes retssikkerhed. Modellen forekommer egnet til målrettet at

ramme dem, som bevidst overtræder loven, hvilket er positivt.

Sanktionsfastsættelse ved udbredte overtrædelser, herunder med en EU-dimension

(forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven og aftaleloven)

DI støtter det enstemmige ekspertudvalg, som vurderer, at der ikke er grundlag for at

udnytte direktivets valgmulighed med hensyn til at fastsætte et højere bødemaksimum

end 4 pct. af den erhvervsdrivendes omsætning i de relevante lande

–

og højest 2 mio.

euro hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige. Allerede

med direktivets udgangspunkt får domstolene mulighed for at idømme betydelige bøder.

DI støtter endvidere det næsten enstemmige ekspertudvalg i, at der heller ikke er grundlag

for at fravige direktivets udgangspunkt om, at det er omsætningen i de berørte EU-

medlemsstater, som er afgørende for 4 pct. loftet

–

ikke omsætningen på verdensplan.

Med venlig hilsen

Lars Frolov-Hammer

Seniorchefkonsulent

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Dennis Lange <[email protected]>

Sent:

19-08-2021 14:04:53 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Anna Farinha Iversen <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M: +45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

Fra:

Justitsministeriet

Sendt:

12. juli 2021 12:36

Emne:

Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Justitsministeriet

att.

[email protected]

sagsnr 2021-709-0288

23. august 2021

Dok. 212504

Høring over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af

visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers

Forbrugerrådet Tænk har modtaget Justitsministeriets høring af 12. juli 2021 om

delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers,

herunder udkast til lovforslag om ændring af markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven,

og har følgende bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk har været medlem af udvalget om gennemførelse af varedirektivet,

direktivet om digitalt indhold og visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers som

har udarbejdet betænkningen. Forbrugerrådet Tænk vil indledningsvist bemærke, at vi har

haft et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige udvalgsmedlemmer.

Imidlertid har Forbrugerrådet Tænk desværre kunne konstatere, at der i udvalget ikke har

været enighed på især tre punkter, som vi vurderer har væsentlig betydning for forbedring af

forbrugerbeskyttelsen, herunder gennem en styrkelse af forbrugeraftalelovens præventive

virkning.

1) Civilretslig sanktionering af manglende oplysning om fortrydelsesret

Forbrugeraftaleloven foreskriver i § 8, stk. 1, nr. 10 og 11, at forbrugeren skal have

oplysninger om de tilfælde, hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendelse, hvor forbrugeren

ikke vil kunne gøre fortrydelsesretten gældende, eller hvor relevant, under hvilke

omstændigheder forbrugeren mister sin fortrydelsesret.

Forbrugerrådet Tænk finder, at en overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10 og

11, ud over den foreslåede strafsanktionering også bør straffes civilretligt. Det foreslås, at der

indføres en civilretlig sanktionering i form af, at forbrugeren tildeles en 14 dages

fortrydelsesret, som forbrugeren ellers ikke har. Det betyder, at den erhvervsdrivendes

manglende overholdelse af sine forpligtigelser efter forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10 og

11, ville medføre, at forbrugeren vil kunne fortryde sit køb. Starttidspunktet for denne

fortrydelsesret vil skulle afklares nærmere.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Baggrunden for forslaget er, at der er tale om væsentlige oplysninger for forbrugerens

købsbeslutning, herunder om der er en fortrydelsesret eller ej, hvorfor Forbrugerrådet Tænk

finder det rimeligt og mere effektivt, at forbrugeren har en fortrydelsesret, såfremt den

erhvervsdrivende ikke har oplyst, at købet er omfattet af undtagelsen, jf.

forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10, eller hvornår forbrugerne mister sin fortrydelsesret,

jf. forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 11.

2) Effektiv sanktionering af overtrædelse af §12

Forbrugeraftalelovens § 12 pålægger den erhvervsdrivende at gentage visse oplysninger for

forbrugeren ved fjernsalg umiddelbart inden en bestilling afgives. Oplysningerne nævnt i § 12

er væsentlige for forbrugerens købsbeslutning, og gør forbrugeren i stand til fuldt u d at læse

og forstå de vigtigste elementer i aftalen, herunder om forbrugeren bliver forpligtet til

eksempelvis et abonnement, før forbrugeren afgiver sin ordre.

Forbrugerrådet Tænk vurderer på grundlag af de hidtidige erfaringer, at den civilretlige

sanktionering ikke er tilstrækkelig effektiv og foreslår, at der indføres en strafsanktionering

for overtrædelse af forpligtigelsen i forbrugeraftalelovens § 12.

3) Mere lige og mærkbare bøder

EU-reguleringen medfører, at medlemsstaterne skal indføre regler om omsætningsbaserede

maksimumsbøder på minimum 4 pct. som håndhævelsesforanstaltning. Der er alene krav

om, at reglerne om maksimumsbøder skal gælde for udbredte overtrædelser, herunder med

EU-dimension, i overensstemmelse med håndhævelsesforordningen.

Forbrugerrådet Tænk finder, at direktivets valgmulighed med hensyn til, at der skal lægges

vægt på den erhvervsdrivendes omsætning på verdensplan bør udnyttes. Det vil sikre, at

bøden er mærkbar for de store virksomheder med en stor omsætning på verdensplan, og

derved vil bødestørrelsen være mere lige og mærkbar for både globale og lokale

erhvervsdrivende. Derudover vil det være i tråd med, hvordan overtrædelse af GDPR

strafsanktioneres, hvor der ligeledes tages udgangspunkt i den erhvervsdrivendes omsætning

på verdensplan.

Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Politisk chef, Trygt Forbrug

Martin Salamon

Cheføkonom

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Anne Sofie Buitenhuis Severinsen <[email protected]>

Sent:

23-08-2021 08:58:56 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Anna Farinha Iversen <[email protected]>

Subject:

SV: (21/04525) Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af

direktivpakken New Deal for Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Kære Anna Farinha Iversen

Kulturministeriet takker for muligheden for at afgive høringssvar, men har ingen bemærkninger til høring

over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers, JM

sagsnr. 2021-709-0288.

Med venlig hilsen

Anne Sofie B. Severinsen

Specialkonsulent

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

41393985

[email protected]

www.kum.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

12. juli 2021 12:27

Emne:

Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Nicolai Voetmann <[email protected]>

Sent:

13-07-2021 12:27:21 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Anna Farinha Iversen <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288 (FVM Id nr.: 118225)

Kære JM

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ingen bemærkninger til det fremsendte materiale.

Venlig hilsen

Nicolai Voetmann

Fuldmægtig | Retskontor

+45 24 77 17 99 | [email protected]

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

Til:

Fra:

Justitsministeriet ([email protected])

Titel:

Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Sendt

12-07-2021 12:27

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Michael Aagaard <[email protected]>

Sent:

30-08-2021 13:06:21 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Anna Farinha Iversen <[email protected]>

Cc:

Anne Amstrup-Kappel <[email protected]>

Subject:

Svar på høring over delbetænkning II (nr. 1577/2021) om gennemførelse af visse

dele af direktivpakken New Deal for Consumers

Til Justitsministeriet

Sagsnr. 2021-709-0288

Rigsadvokaten har modtaget Justitsministeriets høring af 12. juli 2021 over delbetænkning II (nr.

1577/2021) om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers.

Indledningsvis kan Rigsadvokaten henholde sig til Rigsadvokatens mail af 20. juli 2021 (vedhæftet) med

bemærkninger vedrørende de økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af direktivpakken New Deal

for Consumers samt strafniveauet.

Rigsadvokaten bemærker til Justitsministeriets orientering følgende, som Rigsadvokaten ligeledes har

tilkendegivet overfor Forbruger- og Konkurrencestyrelsen i forbindelse med høring over forslag til lov om

ændring af markedsføringsloven (vedhæftet)

Rigsadvokaten har noteret sig, at ordlyden i markedsføringslovens § 37, stk. 7, i

betænkningens lovudkast ikke er enslydende med ordlyden i forslag til ændring af

markedsføringsloven § 37, stk. 7. I lovforslaget fremgår det blandt andet, at

”…bøden

maksimalt [kan] udgøre 4 mio. euro”,

hvor det i lovudkastet i betænkningen fremgår, at

”…bøden maksimalt [kan] udgøre 2 mio. euro”.

Derudover har Rigsadvokaten noteret sig, at det synes mindre klart, hvilke sager der er

omfattet af første led af § 37, stk. 7, i forslag om lov om ændring af markedsføringsloven,

idet det fremgår at

”Ved udmåling af bøde for overtrædelser, der kan skade de kollektive

interesser for forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøden

maksimalt udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte

medlemsstater”.

Dette henset til, at det i betænkningen synes at fremstå mere klart, at § 37,

stk. 7, gælder for sager omfattet af § 37, stk. 1:

”Ved udmåling af bøde efter stk. 1 for

tilsidesættelse af forbud eller påbud nedlagt af retten eller af Forbrugerombudsmanden i

forbindelse med tilsyn efter aftalelovens § 38 e, hvor tilsidesættelsen kan skade de kollektive

interesser for forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøden

maksimalt udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte

medlemsstater.”

Herudover kan det oplyses, at Rigsadvokaten - i anledning af høringen over forslag til lov om

ændring af markedsføringsloven - har henledt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

opmærksomhed på, at den foreslåede § 37, stk. 6, litra a om administrative bødeforelæg og

tabellen på side 52 i lovforslaget, hvor der lægges op til, at der ved bødeberegningen tages

udgangspunkt i den erhvervsdrivendes omsætning ikke umiddelbart synes forenelig med

kriterierne for, hvornår administrative bødeforlæg kan anvendes. Ifølge Vejledning om

lovkvalitet skal overtrædelser, som skal kunne danne grundlag for udstedelse af

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

administrative bødeforelæg, være klare og objektivt konstaterbare (overtrædelserne skal

således være ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål) og sagens

afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal kunne ske uden skønsmæssige

elementer af betydning.

Rigsadvokaten har endelig til brug for vurderingen af de økonomiske og administrative

konsekvenser af lovforslaget bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at oplyse

yderligere om antallet af sager, som forventes indbragt for domstolene. Det fremgår således

af lovforslagets pkt. 9, at

”forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form

af ekstra ressourcer til de håndhævende myndigheder. Med henblik på at fastholde et

effektivt tilsyn vil forslaget medføre et øget ressourcebehov hos Forbrugerombudsmanden,

da der indføres en række nye, strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, som

Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med og om nødvendigt håndhæve ved

domstolene”.

Dette skal desuden ses i forhold til, at det på side 33 i lovforslaget fremgår, at

”Det er

Erhvervsministeriets vurdering, at administrative bødeforelæg i relevante sager kan forkorte

sagsbehandlingen, hvilket generelt er en fordel for den erhvervsdrivende, der dermed kan få

afsluttet sagen hurtigere. Derudover kan det medføre en mere effektiv ressourceanvendelse

hos Forbrugerombudsmanden og frigøre ressourcer hos politi og anklagemyndighed.”

Rigsadvokaten bemærker hertil, at det må lægges til grund, at indførelsen af nye kriterier for

fastsættelsen af bøder og et forhøjet bødeniveau også i sig selv vil kunne medføre, at flere

sager i en indfasningsperiode vil blive søgt indbragt for domstolene.

Rigsadvokaten tager derfor forbehold for yderligere bemærkninger for så vidt angår de

økonomiske og administrative konsekvenser, når oplysningerne fra Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen herom er modtaget.

Rigsadvokaten har ikke i øvrigt bemærkninger til delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af

direktivpakken New Deal for Consumers.

Med venlig hilsen

Michael Aagaard

Anklager

Tlf.:

+45 30 32 00 59

E-mail:

[email protected]

Web:

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Kvalitetsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Tlf.: +45 7268 9000

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

<[email protected]>

Sent:

29-07-2021 13:47:19 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Anna Farinha Iversen <[email protected]>

Cc:

[email protected] <[email protected]>; kos-

[email protected] <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken

New Deal for Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Til Justitsministeriet

Vedr. sagsnummer 2021-709-0288

Rigspolitiet bemærker, at markedsføringslovens § 27, stk. 9, ikke ses ændret i forhold til den nuværende

formulering, hvorfor bestemmelsen ikke antages at medføre nye opgaver for politiet.

Rigspolitiets er tidligere blevet hørt i forhold til økonomiske konsekvenser som følge af direktivpakken. I

denne sammenhæng blev det vurderet, at der umiddelbart alene vil være tale om eventuelle afledte

konsekvenser for politiet, som følge af Forbrugerombudsmandens behandling af sager. Rigspolitiets

tidligere fremsendte mail vedrørende de økonomiske konsekvenser er vedhæftet.

Rigspolitiet har således ingen bemærkninger til den fremsendte høring, ud over tidligere fremsendte

bemærkninger om økonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Martin Dahl Fuglsang

Politifuldmægtig

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet, Center for Ministerbetjening

Polititorvet 14

1780 København V

Mobil 5115 7023

E-mail

[email protected]

Web

www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

12. juli 2021 12:36

Emne:

Høring over delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for

Consumers, JM sagsnr. 2021-709-0288

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Formuekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler

og andre retshandler på formuerettens område, samt ændring af markedsføringsloven

Bemærkninger i forbindelse med Justitsministeriets udkast af 12. juli 2021 vedrørende forslag

til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler på

formuerettens område., j.nr. 2021-7002-0008, dok.nr. 2061402, samt Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens udkast af 2. juli 2021 vedrørende ændring af markedsføringsloven, j.nr.

20/10535-56.

1. Bemærkninger

SikkerhedsBranchen mener det er positivt, at direktivpakken New Deal for Consumers implementeres med

henblik på at harmonisere beskyttelsesniveauet for forbrugere i Europa for dermed at fremme den

grænseoverskridende handel ved den foreslåede modernisering af visse forbrugerretlige direktiver.

2. Strafferetlige legalitetsprincip

Implementering af Direktivet bør være i overensstemmelse det strafferetlige legalitetsprincip,

jf. straffelovens § 1, hvorefter der alene kan pålægges straf for et forhold, der er hjemlet ved

lov eller som ganske må ligestilles hermed, forudsat at:

fortolkningen er forenelig med den pågældende lovregels væsen,

der er et retstomt rum (»hul«) i lovgivningen,

modhensyn ikke afgørende taler imod,

fortolkningen er konsistent med de retlige principper, der gælder på det pågældende område,

fortolkningen stemmer overens med de almindelige principper om strafansvar, og

fortolkningen er rimeligt forudsigelig og tilgængelig for den tiltalte.

Hvor der i implementeringen overlades yderligere håndhævelsesbeføjelser til

Forbrugerombudsmanden, bør håndhævelsesbeføjelser således alene kunne udnyttes på

baggrund af et klart hjemmelsgrundlag fremhævende den konkrete ulovlighed af en

overtrædelse, samt hvor hjemmelsgrundlaget for den konkrete overtrædelse klart og tydeligt

kan udledes via reference til EU-retten, dansk lovgivning eller retspraksis.

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

3. Oplysningsforpligtelser

Oplysningspligten i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, foreslås tilføjet et nyt nr. 8 med følgende tekst:

”hvor det er relevant, at prisen blev personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning”.

Disse oplysninger skal allerede oplyses forbrugeren i henhold til databeskyttelsesforordningens art. 13 (2)(f),

idet personaliseringen har en retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker forbrugeren.

Med henblik på at undgå inkonsistens i oplysningsforpligtelser foreslås tilføjet, at oplysningsforpligtelsen

skal opfyldes som angivet i databeskyttelsesforordningens art. 13 (2)(f).

Derudover er forbrugeraftaleloven på flere punkter foreslået ændret i forhold til oplysningsforpligtelser, hvor

der opfordres til, at der udarbejdes vejledninger baseret på et klart og ubestridt hjemmelsgrundlag, for at

virksomheder kan indrette sig i forventning om overholdelse af forbrugeraftaleloven, også henset til at

bødeniveauet samt Forbrugerombudsmandens håndhævelsesbeføjelser skærpes betydeligt.

4. Tilsyn

Tilsynspligten for implementerede ændringer i forbrugeraftaleloven foreslås udført af

Forbrugerombudsmanden, jf. det foreslåede § 33a:

”Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven. Tilsynet

føres efter

markedsføringslovens regler.”.

Med den foreslåede formulering omfattes også i et vist omfang tilsyn med aktiviteter omfattet af

databeskyttelsesforordningen, hvor Datatilsynet er tilsynsmyndighed, hvor fx

Forbrugerombudsmanden vil kunne påse overholdelse af oplysningsforpligtelser underlagt

databeskyttelsesforordningen.

I lighed med den dobbelte tilsynsførelse vedr. uanmodet markedsføring, hvor både

Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet er tilsynsmyndighed, vil det skabe

retssikkerhedsmæssig klarhed om der i § 33a tilføjedes, at tilsyn af Forbrugerombudsmanden

ikke vedrører overholdelse af databeskyttelsesforordningen.

5. Dørsalg

Forbuddet mod dørsalg er ikke foreslået ophævet eller lempet på trods af, at direktivet om urimelig

handelspraksis (EF) 2006/2004

forhindrer medlemsstaterne i at forbyde dørsalg, hvis sådanne begrænsninger

skyldes forbrugerhensyn. Forbuddet kan alene fastholdes såfremt begrænsningen skyldes andre hensyn end

forbrugerhensyn, fx hensyn til privatlivets fred.

Med henvisning til privatlivets fred er forbuddet foreslået fastholdt, dog uden nærmere redegørelse for, hvorledes

totalforbuddet er proportionelt sammenholdt med EU-chartrets artikel 7 med ret til respekt for privatliv og

familieliv over for retten til at drive virksomhed jf. samme charters artikel 16. Det bemærkes endvidere at dørsalg

er reguleret i forbrugeraftaleloven og udgangspunktet for et forbud mod dørsalg må derfor være påtænkt

beskyttelse i forbrugerhensyn og ikke af hensyn til privatlivets fred.

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det foreslås vurderet om en tilstrækkelig og proportionel beskyttelse kunne opnås ved tilladelse til dørsalg

forudsat, at forbrugeren ikke på forhånd havde sagt nej tak til dørsalg ved. fx anvendelse af Robinsonlisten

eller ved anvendelse af andre mitigerende foranstaltninger.

Det foreslås derfor nærmere belyst, hvorvidt andre EU-medlemsstater har valgt at opretholde et

totalforbud imod dørsalg, og hvorledes andre EU-medlemsstater har implementeret hensyn til

privatlivets fred i forhold til regler om dørsalg.

6. Håndhævelse

I forlængelse af den foreslåede tilsynspligt for Forbrugerombudsmanden, jf.

forbrugeraftalelovens § 33a, foreslås det også, at tilsynet føres efter markedsføringslovens

regler.

På denne baggrund er det foreslået, at markedsføringslovens § 32, stk. 2 ændres, således at

Forbrugerombudsmanden kan nedlægge et påbud uden at klarhedskriteriet er opfyldt.

Klarhedskriteriet indebærer, at der foreligger en klar retstilling, hvor der ikke er tvivl om

fortolkning af regelgrundlaget, fordi loven eller rets teorien er klar på området.

Ved den foreslåede ændring af markedsføringslovens § 32, stk. 2 bliver

Forbrugerombudsmandens adgang til at meddele påbud udvidet, og med den nuværende ordlyd

af markedsføringslovens § 37, stk. 1, vil en tilsidesættelse af et påbud medføre straf eller bøde i

op til fire måneder.

Med Forbrugerombudsmandens nuværende praksis indeholdende pressemeddelelser ved

meddelelse af påbud og politianmeldelser, samt det skærpende forhold, at overtrædelser af

forbrugeraftaleloven foreslås fastsat op til 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning, vil

den foreslåede udvidelse af § 32, stk. 2, udvide Forbrugerombudsmandens beføjelser så

betragteligt

–

på et retssikkerhedsmæssigt svagt grundlag

–

at det de facto vil udgøre en

disproportional implementering i strid med EU-rettens principper.

For så vidt angår den foreslåede tilføjelse til aftalelovens § 38 e, er det foreslået at

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med erhvervsdrivendes anvendelse af urimelige

aftalevilkår. Tilsynet skal føres efter markedsføringslovens regler.

Ud over en gentagelse af ovennævnte bemærkninger omkring disproportionalitet, er det

retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at Justitsministeren efter indstilling fra

Forbrugerombudsmanden, foreslås beføjelser til at fastsætte regler om kvalificeringen af

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

standardvilkår som værende ugyldige med den deraf afledte effekt, at Forbrugerombudsmanden

herefter kan udstede bøde til erhvervsdrivende på dette grundlag, jf. aftalelovens § 38 f.

Med denne metodiske tilgang tilsidesættes ikke blot legalitetsprincippet i straffelovens § 1, men

delegerer i væsentligt omfang den lovgivende og dømmende magt til Justitsministeren og

Forbrugerombudsmanden i fællesskab.

7. Bødeforlæg

Forbrugerombudsmandens gives yderligere håndhævelsesbeføjelser i forhold til at kunne tilkendegive

bødeforlæg i tilståelsesager uden retssag, jf. det foreslåede i markedsføringslovens § 37, stk. 6:

”Forbrugerombudsmanden kan i tilståelsessager vedrørende de i litra a-d

oplistede overtrædelser, i et

bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

a) Overtrædelse af § 5, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende uberettiget bruger et logo eller mærke, hvor logoet

eller mærket giver forbrugeren en sikkerhed for, at virksomheden giver forbrugeren en særlig beskyttelse.

Ved udmåling af administrativ bøde lægges vægt på virksomhedens omsætning.

b) Overtrædelse af § 10, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende retter uanmodet elektronisk henvendelse til

bestemte aftagere. Ved udmåling af administrativ bøde lægges vægt på overtrædelsens omfang.

c) Overtrædelse af § 10, stk. 4, hvor en erhvervsdrivende retter uanmodet telefonisk henvendelse med

henblik på direkte markedsføring til en bestemt fysisk person, der enten er på Robinsonlisten, eller som har

frabedt sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende. Ved udmåling af administrativ bøde lægges vægt

på overtrædelsens omfang.

Den foreslåede formulering i § 37, stk. 6, litra c henviser til uanmodet telefonisk henvendelse

med henblik på direkte markedsføring. I gældende ret er der dog i forbrugeraftalelovens § 4,

stk. 1 allerede et forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse med henblik

på straks eller

senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale,

hvor

databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (b) anvendes som behandlingshjemmel. Det foreslås

derfor, at § 37, stk. 6, litra c ændres, så ”direkte markedsføring” udgår og erstattes af ”

straks

eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale”.

Den

foreslåede

bestemmelse bør dog også undtage de oplistede henvendelser i henhold til forbrugeraftalelovens

§ 4, stk. 2, der er undtaget forbuddet om uanmodede telefoniske henvendelser.

Endelig fremhæver den foreslåede formulering på ny den dobbelte tilsynsførelse vedr. uønsket

markedsføring, hvor både Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet er tilsynsmyndighed, hvilket

skaber en retssikkerhedsmæssig usikkerhed, idet begge tilsyn følger særskilte bødeniveauer og

egne udstedte vejledninger med hver deres fortolkning.

Borgere og virksomheder vil kunne opleve, at være part i en verserende klagesag hos

Forbrugerombudsmanden i forhold til en overtrædelse af markedsføringslovens § 10, samtidig

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

med også at være parter i materielt samme sag, hvor Datatilsynet behandler materielt samme

klage sideløbende.

Det foreslås derfor nærmere belyst, hvorledes andre EU-medlemsstater har implementeret

bestemmelser om uanmodede henvendelser med henblik på at imødegå dobbelt tilsyn og korrekt

direktiv implementering.

8. Bødeudmåling

Med den foreslåede formulering, og de tilhørende bemærkninger til lovforslaget indeholdende

bødemodeller, forhøjes bødeniveauet betydeligt med henvisning til, at det gældende

bødeniveau ikke har en tilstrækkelig præventiv effekt. At det pågældende bødeniveau ikke har

en tilstrækkelig præventiv effekt, ses ikke dokumenteret.

Derimod må det formodes at Forbrugerombudsmandens nuværende praksis i forhold til

udstedelse af pressemeddelelser ved påståede overtrædelser og politianmeldelser, allerede har

en så væsentlig præventiv effekt for de fleste virksomheder, at anvendelsen af

pressemeddelelser i sig selv er retssikkerhedsmæssig betænkelig, idet pressemeddelelserne

meget detaljeret beskriver påståede forhold som endnu ikke er pådømt af domstolene, og

hvortil virksomhederne mediemæssigt har svært ved at forsvare sig.

I forhold til overtrædelse af § 37, stk. 6, litra b og c er der i databeskyttelsesforordningens

artikel 83, jf. databeskyttelseslovens § 41, stk. 3, derudover allerede hjemmel til at anvende et

bødeniveau på op til 4 % af virksomhedens samlede globale omsætning.

Fastholdes en national bødemodel i forhold til overtrædelse af markedsføringslovens § 10 og

forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1 som foreslået, vil dette indebære uklarhed i forhold til evt. EU-

retlig domstolspraksis vedrørende overtrædelse af ePrivacy direktivet,

databeskyttelsesforordningen og senere præciseringer fra Datatilsynet, Rigspolitiet og

Rigsadvokaten i forhold til egne bødemodeller, samt det europæiske databeskyttelsesråd.

Det foreslås derfor nærmere belyst hvorledes bødemodeller i forhold til ePrivacy og

databeskyttelsesforordningen kan afstemmes i forhold til klarhed og retssikkerhed.

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Kasper Skov-Mikkelsen

SikkerhedsBranchen

–

Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring

Sekretariat: Roskildevej 22, 2620 Albertslund

•

Tlf. 36 49 40 80

email [email protected]

•

www.sikkerhedsbranchen.dk

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt via mail til

[email protected]

17. august 2021

Vedr. høring over betænkning nr. 1577 - implementering af New Deal for Consu-

mers

SMVdanmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte høring.

SMVdanmark kan tilslutte sig udvalgets vurderinger og forslag til implementering af moderni-

seringsdirektivets bestemmelser om oplysningsforpligtelser (betænkningens kap. 5).

For så vidt angår udnyttelsen af muligheden for at lempe kravene til ophør af fortrydelsesretten

før tid for ikke-hastende reparationer skal SMVdanmark henvise til sin argumentation som gen-

givet i betænkningen side 105.

Udvalget anerkender, at de nuværende regler er upraktiske for håndværkeren og kan medføre

en uberettiget berigelse for forbrugeren. Men et flertal af udvalget afviser at ændre på reg-

lerne, idet ændringen ikke vil løse hele problemstillingen for håndværkerne. SMVdanmark er

uenig i denne betragtning. Blot fordi udnyttelsen af muligheden ikke løser hele problemet for

håndværkerne, skal dette ikke afholde fra at lempe på kravene og rette op på ubalancen i reg-

len. Det bedste må ikke blive det godes fjende.

SMVdanmark tilslutter sig derfor mindretallets udtalelse side 107.

I relation til de øvrige forslag til ændringer om fortrydelsesretten i kapitel 6, kan SMVdanmark

tilslutte sig udvalgets forslag.

Kap. 7 - strafsanktionering

Danmark har modtaget en åbningsskrivelse for mangelfuld implementering af forbrugerret-

tighedsdirektivet som følge af manglende sanktionsbestemmelser for overtrædelse af forbru-

geraftaleloven. Danmark er derfor forpligtet til at indføre strafsanktioner. Disse følger også af

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

moderniseringsdirektivet. SMVdanmark kan derfor tilslutte sig udvalgets forslag om indførelse

af straf på de områder, hvor der består en EU-retlig forpligtelse hertil.

SMVdanmark kan derfor på ovennævnte baggrund støtte flertallets indstilling om ikke at ind-

føre straf for overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 12, idet den civilretlige konsekvens, at

forbrugeren ikke er bundet af aftalen, udgør tilstrækkelig sanktion.

SMVdanmark kan på tilsvarende vis tilslutte sig flertallets udtalelse om, at der ikke er behov for

en civilretlig sanktion for overtrædelse af § 8, stk. 1, nr. 10 og 11, idet bødestraf for manglende

oplysning til forbrugeren om, at der ikke er fortrydelsesret, udgør tilstrækkelig sanktion. SMV-

danmark er enig med flertallet i, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis det straffes hårdere at

undlade at oplyse om, at der ikke er fortrydelsesret end at undlade at fortælle om, at forbru-

geren

har

fortrydelsesret.

SMVdanmark er desuden enig i for at sikre korrekt direktivimplementering, at der indføres

strafsanktion for overtrædelse af reglerne om anvendelse af urimelige standardvilkår.

SMVdanmark er tillige enig i den model for konstatering af overtrædelser, som udvalget fore-

slår i betænkningen, dvs. både påbuds- og definitionsmodellen, således at en erhvervsdriven-

des overtrædelse af et påbud om anvendelse af urimelige standardvilkår straffes, såvel som

anvendelse af standardvilkår, der i en bekendtgørelse er fastsat som generelt urimelige at an-

vende i forbrugerforhold, straffes uden at der forinden skal udstedes et påbud til den erhvervs-

drivende. På denne måde vil det være muligt at straffe erhvervsdrivende, der standardmæssigt

anvender klart urimelige vilkår uden at der skal udstedes et påbud først.

Moderniseringsdirektivet fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre omsæt-

ningsbaserede maksimumbøder på min. 4 %.

SMVdanmark er enig i udvalgets betragtning om, at der ikke er grundlag for at indføre bøder

der er højere end 4 % eller at udbrede anvendelse af de omsætningsbaserede bøder til andre

end de udbredte overtrædelser og overtrædelser med EU-dimension, hvor overtrædelsen kan

medføre kollektiv skade for forbrugere i mindst to andre EU-lande end Danmark.

SMVdanmark kan tilslutte sig flertallets udtalelse om, at grundlaget for at opgøre virksomhe-

dens omsætning skal være de EU-lande, som de berørte forbrugere bor i og ikke virksomhedens

globale omsætning.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

30. juli 2021

J.nr.: 21/17796-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 12. juli 2021 (sagsnr. 2021-7002-0008) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

aftaler og andre retshandler på formuerettens område.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

6. august 2021

J.nr.: 21/18364-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Justitsministeriet har ved brev af 12. juli 2021 (sagsnr. 2021-7002-0008) anmodet om eventuelle be-

mærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

aftaler og andre retshandler på formuerettens område.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Bredgade 59, 1260 København K.

•

Tlf. 99 68 62 00

•

Mail: [email protected]

•

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516)

•

EAN 5798000161214

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet:

Præsidenten

Domhuset. Ny ton 25

1450 København K.

Tlf. 996870 IS

CVR 21 659509

adm.khh domstol dk

J.nr. 21/18102

Den 21juli 2021

Ved en mail at 12. juli 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til torslag til lov om ændring at lov om forbrugerattaler og lov om aftaler og

andre retshandler på formuerettens område.

Jeg skal den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til J.nr. 2021-7002-0008.

Med ven

Sø

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Marianne Abildtrup <[email protected]>

Sent:

24-08-2021 12:55:32 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Emma Saugmandsgaard Øe <[email protected]>

Subject:

Vs: Høring vedr. forslag til lov om ændring af forbrugeraftaleloven og aftaleloven,

JM sagsnr. 2021-7002-0008 (Sagsnr.: 2021 - 2184)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Marianne Abildtrup

Direktionssekretær

Direkte +45 33 96 97 79

Advokatsamfundet · Kronprinsessegade 28 · 1306 København K

Telefon +45 3396 9798 ·

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring vedr. forslag til lov om ændring af forbrugeraftaleloven og aftaleloven, JM sagsnr. 2021-7002-

0008

Sendt

12-07-2021 14:03

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Sent:

12-07-2021 16:30:31 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring vedr. forslag til lov om ændring af forbrugeraftaleloven og aftaleloven,

JM sagsnr. 2021-7002-0008

Til Justitsministeriet

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Justitsministeriet

Sendt:

12. juli 2021 14:04

Emne:

Høring vedr. forslag til lov om ændring af forbrugeraftaleloven og aftaleloven, JM sagsnr. 2021-7002-

0008

Se venligst vedhæftede brev + bilag.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Johanne Berner Hansen <[email protected]>

23-08-2021 10:44:43 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>

Emma Saugmandsgaard Øe <[email protected]>

J. nr. 2021-7002-0008; Høring over udkast til ændring af forbrugeraftaleloven m.fl.

Att: Formueretskontoret

Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høringsmateriale.

Grundlæggende har Dansk Bilbrancheråd ingen indvendinger mod forslaget, men rådet skal påpege

nødvendigheden af at få udstedt en vejledning til håndtering af fortrydelsesret indenfor bilsalg.

P.t. foretages brugtbilsalg ikke som systematiseret fjernsalg, idet de fleste købere af især brugte biler

ønsker at prøvekøre disse. Under normale omstændigheder indgås en bilhandel altså som butikskøb, men

eksempelvis den langvarige nedlukning i begyndelsen af 2021 viste et behov for at omlægge bilhandlen for

ikke at overtræde corona-restriktionerne. Denne ”prøvekørsel” af et muligt fjernsalgssystem indenfor

bilhandel har formentlig modnet branchen til i større omfang at anvende fjernsalg, såfremt køberne –

forbrugerne – er klar til dette.

Imidlertid er det yderst vanskeligt at håndtere bilhandler under disse regler; især når det kommer til en

forbrugers eventuelle udnyttelse af fortrydelsesretten.

Biler (og andre motorkøretøjer, herunder campere, motorcykler m.v.) adskiller sig særligt fra de varer, der

almindeligvis købes via fjernsalg særligt på følgende områder:

1. Langt de fleste biler sælges med forbrugerens tilkøb af forskelligt eftermonteret udstyr. Det kunne

være trækkrog, solfilm, anden navigation, andre fælge eller undervognsbehandling. Alt sammen

noget, som typisk er forskelligt fra køber til køber.

2. En del biler afgiftsberigtiges derudover først ved købet, hvorved sælger altså kan spare en ofte ikke

uvæsentlig omkostning til lagerbinding. Med en bilafgiftssats, der kan være helt på til 150 % af

bilens værdi, er det ikke en helt ubetydelig post. Når først afgiften er betalt, kan den ikke søges

tilbage.

3. En tredje problemstilling ligger i, at bilen indregistreres til køber. Det betyder, at køber fra den dag,

hvor aftalen indgås, bliver noteret hos SKAT som ejer eller bruger, og fra denne dag har pligt til at

holde bilen forsikret og betale ejerafgift. I og med registreringsattesten fremsendes pr. post til

købers almindelige post-adresse, vil køber ofte ikke have modtaget den originale registreringsattest

før tidligst 10-14 dage efter handlens indgåelse. Registreringsattesten er det dokument, der er

nødvendigt for at kunne afmelde eller omregistrere bilen – hvilket jo skal gøres for at standse de

løbende udgifter til forsikring og ejerafgift – ved anvendelsen af fortrydelsesretten.

Kunden vil altså – på det seneste tidspunkt, hvor fortrydelsesretten skal udnyttes – ikke

nødvendigvis være i stand til at tilbagelevere bilen med nøgler og det fornødne dokumentgrundlag.

Dertil kommer, at selve registreringen til kunden og omregistreringen er gebyr-belagt fra det

offentliges side.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4. En fjerde problemstilling består i, at købet ofte finansieres – men ikke via sælger. Det betyder, at

køber – der jo har en fortrydelsesret overfor finansieringsselskabet også – vil (og skal) skulle

fortryde flere steder. Derudover vil finansieringsselskabet tinglyse aftalen i bilen, hvilket også er en

omkostning for sælger, hvis fortrydelsesretten udnyttes. Det helt store problem opstår naturligvis

først, hvis køber vælger ikke at fortryde finansieringen – for så har finansieringsselskabet jo fortsat

ret til en sikkerhed – i kraft af bilen.

Ovenstående gør – på sin vis både samlet og hver for sig – at det er yderst vanskeligt at håndtere

fortrydelsesretten og især tilbageleveringen. Tilsvarende er udfordringen at opgøre værdiforringelsen af

bilen ved udnyttelsen. EU-direktivet har i sin præambel indlagt muligheden for at undtage varer, der efter

sin art er uforenelig med en tilbagelevering, og netop biler og andre motorkøretøjer kunne meget vel være

en af de varegrupper, som er uforenelige med tilbagelevering – uden at det dog er direkte undtaget i den

aktuelle forbrugeraftaleloven. Vi hæfter os også ved, at der i den oprindelige lov fra 1977 specifikt var

indført en undtagelse i § 8, hvor fabriksnye biler var nævnt som eksempler herpå.

For at imødekomme forbrugerbeskyttelsen kunne en tænkes en skærpet oplysningspligt om, at biler og

motorkøretøjer netop er undtaget.

Samlet set er det væsentligste dog, at der p.t. er et udpræget behov i branchen for en vejledning om dels

omfanget af fortrydelsesretten og dels – og måske især – opgørelsen af værdiforringelsen. Sidstnævnte

især for at anvendelsen af fortrydelsesretten forbliver rimelig overfor begge parter.

Såfremt yderligere oplysninger eller materiale måtte være nødvendigt, står vi i Dansk Bilbrancheråd

naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Johanne Berner Hansen

Juridisk chef, advokat (L)

Mobil +45 2241 5103

Mail

[email protected]

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3

2630 Taastrup

Tel +45 4399 6633

www.dbr.dk

For vores privatlivspolitik se

her.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt pr. e-mail til:

[email protected],

cc:

[email protected]

Dok. ansvarlig: KMI

Sekretær: CHB

Sagsnr: s2021-989

Doknr: d2021-21017-7.0

16. august 2021

Vedr. J.nr. 2021-7002-0008

Høring vedr. forslag til lov om ændring af forbrugeraftaleloven

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på udkast til ændringer af forbruger-

aftaleloven.

Vi anerkender, at forbrugeraftaleloven skal omfatte alle markeder, hvorpå der indgås forbru-

geraftaler. I dette lys har vi forståelse for lovforslagets intentioner.

Imidlertid udstilles også her igennem en række udfordringer særligt på områder, hvor der er

anden forbrugerrettet sektorregulering, der kan være i modstrid med det i lovforslaget fore-

slåede. Dette gælder bl.a. energimarkederne, der er omfattet af EU´s indre marked og derfor

underlagt EU-regulering også på forbrugerområdet og nationale politiske aftaler.

Dansk Energi ønsker med dette høringssvar, at der sættes fokus på en afklaring af, hvordan

reglerne skal fortolkes i forhold til hinanden. Dette gør sig særligt gældende for lovforslagets

§1 nr. 5 og nr. 14.

Hertil er det vigtig, at loven giver rum for implementering af løsninger, der understøtter for-

brugerens reelle interesser og ikke blot indfører snævre rammer. Dette udmønter sig særligt i

kommentarer til bestemmelserne i §1 nr. 8, nr. 12 og nr. 14.

Detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte dele fremgår nedenfor.

§1, nr. 4: Handelsmæssig garanti

Der indsættes en ny §3, nr. 7, hvori der fremgår:

”… specifikationer eller ethvert andet krav,

der fremgår af …

de relevante reklamer,

der var tilgængelige …”.

Det er væsentligt at bemærke, at en reklame aldrig vil indeholde en fuld teknisk specifikation

af et produkt. Dermed må det være rimeligt at antage, at bestemmelsen kun finder anvendel-

se, hvor der er tale om ukorrekte eller decideret misvisende oplysninger i reklamer før køber

kan påkalde sig rettighederne nævnt i den nye bestemmelse §3, nr. 7.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

§1, nr. 5: Uanmodede leverancer

Ændringen til §6 (nyt stk. 3) medfører, at en forbruger ikke bindes af uanmodet leverance

eller aftale på trods af, at denne ikke reagerer på modtagelsen af en sådan. Dette giver an-

ledning til et afgørende spørgsmål ift. den sektorspecifikke lovgivning for elmarkedet.

Det ønskes bekræftet, at der med ændringen til forbrugeraftaleloven ikke sker en tilsidesæt-

telse af gældende regler i elforsyningslovens

§6c, som omhandler opsigelser uden indgåel-

se af anden leveringsaftale på et forbrugssted. I denne situation angiver elforsyningsloven

rammer for, at elleverandøren kan tilmelde og forpligte ejeren af forbrugsstedet til en leve-

ringsaftale med et varsel på 5 arbejdsdage

–

uanset om ejeren bekræfter aftalen eller ej (stil-

tiende accept). Forbrugere opretholder dog naturligvis sin almindelige fortrydelsesret.

Denne mulighed i elforsyningsloven er et fundamentalt redskab fra lovgivers side i ønsket om

at undgå forsyningsafbrydelser, der ellers vil være alternativet til ejer-tilmeldingen (forpligtel-

sen via stiltiende accept).

Vi ønsker ministeriets bekræftelse af, at ændringen i forbrugeraftaleloven umiddelbart er

uden implikationer for lovgivningen på elmarkedet (og gasmarkedet for så vidt angår de lig-

nende regler om distributionsselskabernes tilmelding af kunder til forsyningspligten

Forholdet har endvidere relation til lovforslagets §1, nr. 14 (se nedenfor).

I situationer, hvor der ikke er tale om tilmelding af ejere i henhold til elforsyningslovens §6c,

men hvor en leverandør uden forudgående accept tilmelder og påbegynder leverance til en

forbruger, vil den nye bestemmelse i §6 stk. 3 naturligvis kunne have virkning. I disse tilfælde

vil en elleverandør ikke kunne kræve betaling for den uanmodede leverance. Dette er i

Dansk Energis optik fint, selvom der kan opstå udfordringer i skelnen mellem hensynet i el-

forsyningslovens §6c (ejere) og andre tilmeldingssituationer (ikke-ejere). I disse bør elforsy-

ningslovens rammer gå forud i vurderingen om forbrugeren rettelig kan forpligtes eller ej.

§1, nr. 6: Fra ”fremgangsmåde” til ”forudsætninger” for klage

§8 stk. 1 nr. 22 ændres,

så der vedr. klagemuligheder skal oplyses om ”forudsætningerne”

for at klage og ikke ”fremgangsmåden ved” klage. Dansk

Energi opfatter, at dette i praksis

har begrænset betydning, da mulighederne for klage fortsat skal oplyses. Således består

ændringen vel i, at det skal oplyses, såfremt særlige forhold gør sig gældende i forhold for-

brugerens mulighed for klage? Skulle ministeriet have en anden opfattelse ønskes dette

nærmere beskrevet.

§1, nr. 8:

Bestilling med ”betalingsforpligtelse”

Ministeriet foreslår i §12 med et nyt stk. 2, at såfremt forbrugeren ved afgivelse af en fjern-

salgsordre, der medfører en betalingsforpligtelse, skal trykke på en knap eller funktion, så

skal denne knap eller funktion være mærket med ordene ”ordre med betalingsforpligtelse”

eller lignende.

Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.

Pr. 1. april 2023 ændres reglerne på gasmarkedet (Gasforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.126

af 6. februar 2020), så disse svarer til elforsyningslovens regler herunder §6c. Det er således afgøren-

de for begge markeder, at retten til at binde forbrugere (ejere) med stiltiende accept i henhold sektor-

lovgivningen fastholdes (med forbrugerens ret til fortrydelse in mente naturligvis).

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår allerede meget tydeligt af §8, at bl.a. samlede udgifter pr. afregningsperiode (§8,

stk. 1, nr. 6) skal fremgå tydeligt, hvorfor Dansk Energi er uforstående overfor kravet om, at

knappen ”Bekræft” i

et bestillingsflow skal ændres

til ”Bekræft –

Ordre med betalingsforplig-

telse”.

Dansk Energi fastholder, at det bør være tilstrækkeligt, at bestillingssiden indeholder en op-

summering af, hvad forbrugeren forpligter sig til og, at det er tydeligt, at en bekræftelse heraf

indebærer indgåelse af en aftale (hvilket indebærer betaling). Det bør således ikke være tek-

sten på bestillingsknappen, der er afgørende.

Skulle tilføjelsen i stk.2 forblive uændret ønskes der

en klar definition af begrebet ”betalings-

forpligtelse”. Er dette ved engangsbetalinger,

faste månedlige betalinger og/eller månedlige

betalinger, der afhænger af forbrug?

Det er væsentligt at få klarlagt om ministeriet i sit forslag til §12 reelt mener, at en forbruger

ikke vil være bundet af en aftale alene såfremt teksten på en bestillingsknap ikke er ændret?

Ikke mindst i lyset af, at reglen som anført i lovforslagets bemærkninger allerede gælder og

dermed opfyldes af markedsaktørerne med lignende foranstaltninger, som hidtil er vurderet

tilstrækkelige.

§1, nr. 12: Betaling for allerede leverede ydelser ved forbrugerens tilbagetræden

Dansk Energi ønsker

uddybning af begrebet ”urimeligt høj pris”

og en vejledning om, hvorle-

des ministeriet forstår og vil fastsætte en sådan.

§1, nr. 14: Opsigelse via samme medie eller platform som aftaleindgåelse

Dansk Energi vurderer, at den foreslåede bestemmelse i §28a udmønter initiativ nr. 22 i den

tidligere regerings forbrugerpolitiske strategi

– ”Forbruger

i en digital verden”

–

om, at abon-

nementer/aftaler skal kunne opsiges lige så simpelt og via samme medie, som da abonne-

mentet blev oprettet. Den foreslåede bestemmelse skal således fremme forbrugerbeskyttel-

sen og sikre en effektiv og dynamisk konkurrence i de respektive markeder herunder el-,

gas- og bredbåndsmarkedet.

Dansk Energi bakker grundlæggende op om at sikre, at det ikke må være sværere for for-

brugeren at opsige end at indgå aftaler, og at der ikke lægges tekniske hindringer i vejen for

opsigelse.

Det er imidlertid vigtigt at have for øje, at forbrugerens interesser ikke nødvendigvis vareta-

ges ved blot at sikre nem tilgængelighed til en knap, web-menupunkt eller given mailadresse

med en tekst om ”Opsig din aftale her”.

Således er det vigtigt, at forbrugeren oplyses om og

forstår implikationerne af en opsigelse, hvilket ofte kræver dialog og nærmere vejledning.

Dette gælder ikke mindst for elmarkedet, hvor der som anført til §1 nr. 5 gælder en række

sektor-specifikke regler i elforsyningsloven. Det gælder her, at en forbruger, som selv ejer sit

målepunkt ikke kan opsige/udtræde af sin leveringsaftale uden enten a) at indgå en ny aftale

med en anden elleverandør (hvilket træder i stedet for opsigelsen) eller b) at anmode om

afbrydelse (og de facto nedlæggelse) af sin installation. Ellers vil elforsyningslovens regler

(§6c) medføre, at samme ejer gentilmeldes forsyningen hos den seneste leverandør på må-

lepunktet (læs: lig med den leverandør, som de ønsker at opsige hos!).

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Tilsvarende kan der i situationer, hvor forbrugeren er lejer, opstå situationer, hvor opsigelse

fører til tilmelding af udlejer som elkunde på målepunktet. Et forhold, som godt nok er elleve-

randøren uvedkommende, men som typisk vil føre til et utilsigtet mellemværende lejer og

udlejer imellem.

Kun i situationer, hvor forbrugeren reelt fraflytter målepunktet, vil en opsigelse kunne ekse-

kveres som tilsigtet. Det fremgår dermed, at der ved mange opsigelser vil opstå et særdeles

uhensigtsmæssigt administrativt loop, såfremt forbrugeren ikke er ordentligt oplyst om sine

muligheder i forbindelse med aftaleopsigelse. Et forhold, der hverken er til gavn for forbruge-

ren eller markedet og bør undgås.

Det skal således sikres, at bestemmelsen i §28a ikke blot åbner for en masse utilsigtede op-

sigelser, som jf. elforsyningsloven vil være virkningsløse. Det ønskes derfor bekræftet, at

bestemmelsen i sin hensigt handler om den medie-/platformsmæssige understøttelse af for-

brugerens mulighed for at indgive ønske om opsigelse, men at en sådan mulighed bør være

understøttet af information om forudsætningerne for en opsigelse. Er forudsætningerne for

opsigelse reelt ikke til stede i henhold til lovgivningen, så bør denne naturligvis ikke skulle

gennemføres

–

i det mindste ikke uden nærmere vejledende dialog. Regelændringen må

derfor ikke fjerne eksisterende muligheder for at kontakte forbrugeren (uanset anvendte plat-

form) om gennemførelsen og konsekvenserne af opsigelsen.

Dansk Energi ser, at der gælder tilsvarende hensyn på bredbåndsområdet om at sikre for-

brugernes reelle interesser i forbindelse med opsigelse af abonnement. Det gælder ikke

mindst opretholdelse af internetadgang i forbindelse med opsigelse af abonnement og ind-

gåelse af nyt abonnement hos en anden udbyder. Vi er bekymret for, at hvis den foreslåede

lovbestemmelse i praksis åbner for straks-opsigelser blot med et enkelt klik på en hjemme-

side

–

uden forudgående vejledning om konsekvenser - kan det føre til spontan-opsigelser

uden overvejelser om behovet for tegning af et nyt internet-abonnement hos anden internet-

udbyder. Hermed opstår der risiko for, at husstande står uden internetadgang i en kortere

eller længere periode.

De fleste el-, gas- og bredbåndskunder kan allerede i dag opsige deres aftale/abonnement

samme sted, som de har tegnet dette (mail, telefon, web). I tilfælde af muligheden for at op-

sige et abonnement på samme medie eller teknisk platform, som aftalen er indgået på

–

ty-

pisk via en web-bestillingsformular på udbyderens hjemmeside - finder vi det hensigtsmæs-

sigt - og i forbrugernes interesse - at opsigelse ligeledes sker ved at forbrugeren udfylder en

formular på hjemmesiden, hvorved udbyderen har mulighed for at gøre kunden opmærksom

på vigtige forhold i forbindelse med en opsigelse af aftale/abonnement.

For el- og gasaftaler gælder forhold som anført ovenfor, mens der for bredbåndsydelser

gælder, at kunden f.eks. dels skal sende udstyr retur, at kunden skal være opmærksom på

eventuelle tillægsprodukter som f.eks. IPTV, og IP-telefoni som bortfalder ved opsigelsen

samt, at kunden skal være opmærksom på, at såfremt der ikke er tegnet internet-

abonnement et andet sted, kan kunden risikere at stå uden internet i en kortere eller længere

periode

–

alt afhængig af leverandør og access-teknologi.

Vi skal opfordre Justitsministeriet til at tage stilling til disse forhold, så de relevante forbru-

gerhensyn vedr. opsigelse opfyldes samt til at bekræfte, at bestemmelsen i §28a naturligvis

ikke ændrer ved de sektor-specifikke regler i energimarkederne.

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

-----ooOoo----

Dansk Energi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og nørmere dialog om nærværende

kommentarer.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Kristoffer Mitens

Telefon: +45 3530 0437

E-mail: [email protected]

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitsministeriet

Att.: Louise Black Mogensen

[email protected]

Den 24. august 2021

Høring over udkast til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

aftaler og andre retshandler på formuerettens område

Sagsnummer 2021-7002-0008

Dansk Erhverv har ved mail af 15. juli 2021 modtaget ovenstående i høring, og vi skal hermed

komme med vores bemærkninger.

Pkt. 5.

Det foreslås at indsætte et nyt punkt i § 6. Det fremgår af det nye 3. pkt.:

”Manglende respons fra forbrugeren”…

Ordet ”respons”

hører efter vores opfattelse ikke til i en lovbestemmelse. I den engelske udgave af

direktivet bruges udtrykket ”absence of a response”

Vi foreslår, at bestemmelsen formuleres såle-

des:

”Manglende

svar” eller

evt. ”manglende

reaktion” fra forbrugeren efter modtagelse af

…..

Pkt. 14

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 28 a. Formålet med bestemmelsen er at sikre

en nemmere adgang for forbrugere til at opsige løbende aftaler og dermed at øge forbrugerbeskyt-

telsen. Der er tale om en dansk særregel, som efter vores opfattelse er overflødig, og som ikke for-

bedrer forbrugernes retsstilling.

Vi er

ikke

bekendt med, at det i praksis er et problem for forbrugere at finde ud af at opsige en af-

tale. De fleste forbrugere ringer eller sender en e-mail, hvis de ønsker at opsige en løbende aftale.

I praksis har der været nogle enkelte tilfælde, hvor erhvervsdrivende har bestemt, at en aftale skal

opsiges på en bestemt måde, f.eks. telefonisk.

Deres ref.: 2021-7002-0008

[email protected]

tmn

Side 1/2

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Det fremgår af almindelige aftaleretlige regler og Forbrugerombudsmandens praksis, at en opsi-

gelse er gyldig, uanset hvordan den afgives. Vilkår, hvorefter en aftale kun kan opsiges på en be-

stemt måde, vil ofte være i strid med god markedsføringsskik, og vilkåret vil oftest være urimeligt

efter aftalelovens regler.

E-handelslovens § 7 sikrer, at en udbyder af informationssamfundstjenester på forsiden eller

højst et klik fra forsiden skal give

oplysninger om den erhvervsdrivendes ”e-post-adresse

og even-

tuelt postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og

kommunikere med tjenesteyderen.”

Indgås

en fjernsalgsaftale eller indgås en aftale uden for fast

forretningssted, vil den erhvervsdrivende efter forbrugeraftaleloven også være forpligtet til på et

varigt medium at til at give de kontaktoplysninger, der er nødvendige for at kunne kommunikere

med den erhvervsdrivende, herunder for at opsige aftalen.

På den baggrund mener vi, at en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbru-

geren kan opsige aftalen på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på, er

overflødig.

Vi mener samtidig at bestemmelsen er upraktisk og byrdefuld, idet aftaler f.eks. kan være indgået

via handelsplatforme (App Store, iTunes, dealsites, sociale medier eller andre platforme), hvor

den erhvervsdrivende ikke vil være i stand til at sikre, at den foreslåede mulighed for at afgive en

opsigelse af aftalen er til stede. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at der er tale om en

rent dansk regel, hvorfor der ikke kan forventes at være forståelse fra udenlandske platformes

side for at indføre en sådan mulighed. Det vil i værste fald betyde, at danske virksomheder

–

modsætning til udenlandske virksomheder - vil være afskåret fra at benytte sådanne platforme til

salg af deres varer og ydelser.

Set fra et forbrugersynspunkt er den foreslåede løsning da også uhensigtsmæssig, da den ikke sik-

rer forbrugere bevis for deres opsigelse.

Med venlig hilsen

Tina Morell

Chefkonsulent

Side 2/2

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att. Emma S. Øe

Mail:

[email protected] [email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om forbrugeraftaler og andre retshandler

på formuerettens område sagsnummer 2021-7002-0008

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar vedrørende ovennævnte forslag, der har til

formål at sikre en tydeligere gennemførelse af forbrugerrettighedsdirektivet.

Hovedproblemstilling

Dansk Fjernvarme ønsker at kommentere på lovforslaget med henblik på de særlige for-

hold der gør sig gældende for aftaleforholdene vedr. levering af fjernvarme, men også i

forhold til forsyningssektoren generelt.

Dansk Fjernvarme er som udgangspunkt af den opfattelse at forbrugeraftaleloven ikke er

gældende på aftaler om levering af fjernvarme, da alene fjernvarme leveret på aftalebasis

er reguleret af forbrugerrettighedsdirektivet. I dag gælder der en sektorlovgivning og der

gælder også branchevejledninger, der regulerer aftaleforholdet til fjernvarmekunderne.

Dansk Fjernvarme forventer at denne ” lex specialist” udmøntet i bl.a. Dansk Fjernvarmes

leveringsbestemmelser, der er under tilsyn af Forsyningstilsynet jf. varmeforsyningsloven

§ 22a) fortsat alene vil være gældende.

Dermed siger Dansk Fjernvarme dog ikke, at vi ikke vil implementere de bestemmelser,

der fremgår af lovforslaget, i Dansk Fjernvarmes leveringsbestemmelser der vil give me-

ning for kunderne og fjernvarmeselskaberne herunder fx fortrydelsesretten inden af fjern-

varmen etableres.

Nærmere uddybning af hovedproblemstillingen

Levering af fjernvarme er offentlig reguleret, og derfor er der ikke tale om et almindeligt

forbrugeraftaleretligt forhold. Levering af fjernvarme forudsætter et projektforslag god-

kendt af de kommunale myndigheder. Når projektforslaget først er godkendt, så er fjern-

varmeselskabet forpligtet til at levere fjernvarme også til kunder, der fx er opført i RKI, li-

gesom der heller ikke umiddelbart kan lukkes for varmeleveringen, hvis kunden ikke beta-

ler. Derfor bør levering af fjernvarme fortsat alene reguleres af den sektorlovgivning og de

branchevejledninger, der er under tilsyn af myndighederne. Det samme er gældende for

andre forsyninger.

27. august 2021

Side 1/1

L 16 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren