Retsudvalget 2021-22
L 16 Bilag 11
Offentligt
2480002_0001.png
Til lovforslag nr.
L 16
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. november 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og
andre retshandler på formuerettens område
(Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for
Consumers (moderniseringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implementering af
moderniseringsdirektivet)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaöarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at SF er tilfreds med, at ministeren har præciseret i en
række svar til udvalget, at ejendomme, hvortil forsynings-
selskabet har forsyningspligt på baggrund af offentligretlig
regulering, ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven, selv om
selve tilslutningen af ejendommen sker på baggrund af en
aftale om tilslutning til f.eks. fjernvarme. SF kan hermed
konstatere, at den offentligretlige regulering har forrang i
forhold til eventuelle tilslutningsaftaler, og SF kan på den
baggrund bakke forslaget op.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 8, stk. 1, nr. 10,
der bliver nr. 12, ændres »stk. 2 og
3« til: »stk. 2-4«.«
[Konsekvensrettelse]
2)
Nr. 22
affattes således:
»22.
I
§ 10, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 13, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes
efter »levering«: »mod betaling«, »kopi« ændres til: »be-
kræftelse«, og efter »§ 18, stk. 2, nr. 13« indsættes: », litra
b«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forbrugeraftalelovens § 8 fastsætter regler om den er-
hvervsdrivendes oplysningspligt forud for indgåelsen af en
aftale om en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse, når
aftalen indgås uden for den erhvervsrivendes forretningssted
eller ved fjernsalg.
Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10, der bliver nr.
12, fastslår, at den erhvervsdrivende, hvor fortrydelsesretten
ikke finder anvendelse, jf. § 18, stk. 2 og 3, skal oplyse
AX026869
L 16 - 2021-22 - Bilag 11: Betænkning afgivet 15/11-21
2480002_0002.png
2
om, at forbrugeren ikke vil kunne gøre fortrydelsesretten
gældende.
Det foreslås at ændre henvisningen i forbrugeraftalelo-
vens § 8, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 12, til lovens § 18, stk.
2 og 3, til en henvisning til § 18, stk. 2-4.
Forslaget er en konsekvensændring, som følge af at der
med lovforslaget indsættes et nyt § 18, stk. 2, jf. § 1, nr. 32.
Til nr. 2
Forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk.
2, 2. pkt., fastsætter, at ved aftaler om levering af digitalt
indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, skal den
erhvervsdrivende udlevere kopi af forbrugerens eventuelle
udtrykkelige samtykke til og anerkendelse af, at denne mi-
ster sin fortrydelsesret, når udførelsen påbegyndes inden for-
trydelsesfristens udløb, jf. § 18, stk. 2, nr. 13. Bestemmelsen
i § 10 gælder ved aftaler indgået uden for den erhvervsdri-
vendes forretningssted, og § 13 gælder ved aftaler indgået
ved fjernsalg.
Det foreslås at ændre henvisningen i forbrugeraftalelo-
vens § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., til lovens §
18, stk. 2, nr. 13, til en henvisning til § 18, stk. 2, nr. 13, litra
b.
Forslaget er en konsekvensændring, som følge af at § 18,
stk. 2, nr. 13, nyaffattes, jf. § 1, nr. 31, i det fremsatte lovfor-
slag (L 16). Bestemmelsen vil derfor fremover indeholde et
litra a og et litra b. Da litra a angår de tilfælde, hvor levering
ikke sker mod betaling, er disse tilfælde ikke relevante for §
10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås derfor
at ændre henvisningen, således at der alene henvises til § 18,
stk. 2, nr. 13, litra b.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til
1. behandling den 26. oktober 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring i forbindelse med justitsministerens høring
over »Delbetænkning II om gennemførelse af visse dele af
direktivpakken New Deal for Consumers (moderniseringsdi-
rektivet)« (Betænkning nr. 1577/2021) og justitsministerens
parallelle høring over et udkast til lov om ændring af lov om
forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler på
formuerettens område, og justitsministeren sendte den 12.
juli 2021 delbetænkningen og det supplerende lovudkast til
udvalget, jf. REU alm. del – bilag 385 og 386 (folketings-
året 2020-21). Den 6. oktober 2021 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 28. oktober 2021 over for ud-
valget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren
har besvaret spørgsmål nr. 1-9. Spørgsmål nr. 10 og 11 for-
ventes besvaret forud for 2. behandling.
Kasper Sand Kjær (S) Anne Sina (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)
nfmd.
Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Karsten Lauritzen (V)
Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
L 16 - 2021-22 - Bilag 11: Betænkning afgivet 15/11-21
2480002_0003.png
3
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
16
15
14
13
12
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
5