Transportudvalget 2021-22
L 160
Offentligt
2565957_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. april 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren redegøre for, hvilken indsats der er blevet gjort poli-
tisk og på embedsmandsniveau i forhold til EU-Kommissionen for
at fastholde den nuværende model, hvor kontrol af arbejdstid hen-
hører under arbejdsmarkedets parter i den danske model?
Svar:
Som oplyst i svar på TRU-spørgsmål nr. 18, har Transportministe-
riet sammen med arbejdsmarkedets parter drøftet flere forskellige
modeller, herunder undersøgt muligheden for om kontrollen i
praksis kunne håndteres af arbejdsmarkedets parter.
Med de krav der stilles til håndhævelsen i Vejpakken, har Trans-
portministeriet vurderet, at kontrollen bedst kan varetages af myn-
dighederne.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har Transportmini-
steriet i efteråret 2021, rettet skriftlig henvendelse til Europa-Kom-
missionen for at drøfte rammerne for implementeringen.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen