Transportudvalget 2021-22
L 160
Offentligt
2567057_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. maj 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 36:
Det fremgår af lovforslaget, at stk. 1 og 2 i §8 a kan fraviges, når
særlige grunde taler for det. Vil ministeren oplyse, hvilke særlige
grunde der her kan være tale om og komme med konkrete prakti-
ske eksempler på, hvordan sådan grunde kan komme i spil?
Svar:
Baggrunden for bestemmelsen er, at absolut kumulation ikke i alle
tilfælde vil føre til et rimeligt resultat.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en sammen-
lægning af de forskyldte normalbøder fører til en uforholdsmæssig
høj samlet bøde, herunder henset til forseelsernes karakter.
I sådanne tilfælde vil en nedsættelse kunne komme på tale, især
hvis den sigtedes indkomstforhold gør det antageligt, at vedkom-
mende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, lige-
som der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en ku-
muleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekom-
mer rimelig.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen