Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 169
Offentligt
2565200_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 til L 169 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup
(UFG) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til L 169:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Forsker om ny aftale for ukrainske skolebørn:
Det er et segregeringstiltag” på berlingske.dk den 25. april, og oplyse om regeringen
er enig i at problematikken, som forskeren rejser i artiklen, understreger hvorfor at
det er nødvendigt med en gennemarbejdet hjemsendelsesstrategi, således at rege-
ringens og Folketingets tiltag ikke ender med at skabe nye parallelsamfund i det
danske samfund?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende:
”Aftale af 21. april 2022 om øget fleksibilitet i modtagelsen af fordrevne
børn og unge på børne- og undervisningsområdet er indgået med det
formål at skabe rammer, som giver fordrevne børn og unge fra Ukraine
de forudsætninger, de skal have for at lykkes, uanset om de snart kan
vende tilbage til Ukraine, eller om deres ophold i Danmark måtte blive
af længere varighed. Med andre ord skal aftalen understøtte, at børn og
unge fra Ukraine får de bedst mulige rammer for at indgå i det danske
samfund i den tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til
ukrainsk sprog, kultur og identitet.
Det er derfor også intentionen med aftalen, at fordrevne børn og unge
fra Ukraine på den ene side kan modtage pasning og undervisning på
ukrainsk samtidig med, at børnene og de unge på den anden side kan
overgå til almenområdet efterhånden, som kommunen i samarbejde
med det enkelte barn, den unge og dets forældre vurderer, at barnet
eller den unge er klar til det. Som følge heraf er der også fortsat krav
om, at børn i særlige tilbud til fordrevne børn fra Ukraine bliver intro-
duceret til det danske sprog og samfund, ligesom elever med ophold
efter særloven fortsat skal modtage undervisning i faget dansk.
Side
1/2
28. april 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 6128
1973143
L 169 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om artiklen Forsker om ny aftale for ukrainske skolebørn: Det er et segregeringstiltag på berlingske.dk den 25. april 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
Med dette tilstræbes en balance, hvor det sikres, at de fordrevne børn
og unge ikke isoleres fra det danske samfund samtidig med, at de fast-
holder relationen til deres hjemland.”
For så vidt angår hjemrejseindsatsen for udlændinge omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine henvises til besvarelsen af UUI
L 169 spørgsmål 1.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2