L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er vigtigt, at testresultaterne straks følges op med indsatser. Børnerådet anbefaler, at

Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder klare retningslinjer for, hvilke indsatser

skolerne skal iværksætte som opfølgning på testen, og ministeriet bør ligeledes udarbejde en

pakke af helhedsorienterede tilbud til at tage hånd om barnet med værktøjer og støtte. Det er

afgørende, at skolerne er opmærksomme på, hvad det for den enkelte elev betyder at blive

identificeret med læsevanskeligheder og hvilke udfordringer, der kan gøre sig gældende, når

man føler sig anderledes som elev.

Sprogvurderinger i børnehaveklassen bør være evidensbaserede

Børnerådet bakker op om den foreslåede ændring om krav om en fælles kommunal procedure

til sprogvurdering ved brug af et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-

system. Barnets sproglige færdigheder er et væsentlig pejlemærke for, hvor hurtigt og hvor

godt barnet lærer at læse

Børnerådet mener, at det er afgørende, at sproglige kompetencer måles med evidensbaseret

vurderingsmaterialer. De nye tiltag vil sikre barnet en ensartet, valid og pålidelig vurdering,

som ikke afhænger af, hvem der gennemfører sprogvurderingen. Børnerådet er enige i, at det

er vigtigt, at undervisningen i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det

enkelte barns sproglige forudsætninger, og det er derfor afgørende, at sprogvurderingen

indeholder anbefalinger til tilrettelæggelse af den videre pædagogiske indsats og

understøttelse af undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns sprogvurdering.

Styrket opsporing af højt begavede elever bør have trivsel i fokus

Børnerådet bakker op om styrket opsporing af højt begavede elever. Vi ser positivt på, at

forslaget skal medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn til højt begavede elever i forhold

til skolens indsats i tilrettelæggelse af undervisningen. Vi opfordrer i den forbindelse til, at der

præciseres og udmøntes et helhedsorienteret blik på barnet. Det er afgørende for barnets

udvikling, at højt begavede børn udfordres fagligt, men det er også vigtigt, at skolerne tager

ansvar for, at alle elever trives - både i skolens faglige såvel som sociale fællesskaber.

Børnerådet mener, at der bør være særlig opmærksomhed på, hvad det for den enkelte elev

kan betyde at blive screenet som

højt begavet elev.

Et vigtigt opfølgende tiltag på opsporingen

bør være, at der er fokus på støtte til den enkelte elev samt opmærksomhed på elevens sociale

adfærdsmønster og elevens deltagelse i fællesskabet. Børnerådet er bekymret for, at tidlig

opsporing af højt begavede elever kan medvirke til unødvendig marginalisering af elever, der

ikke passer ind i normen.

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

https://www.videnomlaesning.dk/media/1620/bleses-og-hojen.pdf

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Att.: Rosa Navarro Hammer

4. marts 2022

Danmarks Lærerforening høringssvar vedr. lovforslag om det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Danmarks Lærerforening hilser aftalen om et kommende evaluerings- og be-

dømmelsessystem velkomment. Foreningen ser aftalen i lyset af det brede sam-

arbejde om folkeskolen med inddragelse af skolens partere i regi af

’Sammen

om skolen’ og kvitterer for modet til at finde gode og holdbare løsninger i fæl-

lesskab. Det er fremmende for folkeskolens udvikling, at skolens partere er

med til at udvikle rammerne for undervisning for herigennem at styrke kvalite-

ten.

Danmarks Lærerforening bifalder aftalens intentioner om at styrke evaluerings-

kulturen i folkeskolen og etablere en stærkere opfølgningskultur, med mindre

bureaukrati og flere muligheder for at finde løsninger lokalt. Foreningen finder

det vigtigt, at aftalens intentioner omsættes til forandringer af praksis på sko-

lerne og ser frem til samarbejdet både centralt og lokalt, så aftalen implemente-

res i overensstemmelse med de politiske intentioner.

Høringsmaterialet generelt

Foreningen hilser det velkomment, at der kommer stærkere fokus på indsatser

og opfølgning på baggrund af både kvalitative og kvantitative evalueringsmeto-

der. Aftalens intentioner om at fokusere mindre på dokumentation og afrap-

portering og mere på systematisk kvalitetsarbejde på skoler og i kommuner er

afgørende for at styrke kvaliteten og evalueringspraksis.

Foreningen finder det vigtigt, at denne del af aftalens intentioner tydeliggøres i

lovbemærkningerne, så en nuanceret forståelse af evalueringsdata fremmes. Det

foreslås konkret, at der i udviklingen af vejledningsmaterialet, udarbejdes kon-

kret inspiration og eksempler på inddragelse af kvalitative data i arbejdet med

udvikling af undervisningen og elevernes faglige og alsidige udvikling.

Foreningen konstaterer, at det samlede høringsmateriale afspejler drøftelserne,

arbejdet og beslutningerne i

’Sammen

om skolen’.

Foreningen finder dog, at der visse steder ikke er den nødvendige konsistens

mellem de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de enkelte be-

stemmelser. Det medfører, at væsentlige elementer fremstår utydelige. Der er

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ligeledes enkelte steder i lovforslaget, hvor der ikke er fuld overensstemmelse

mellem høringsmaterialets almindelige bemærkninger og de foreslåede be-

stemmelser.

2.1 Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik

Foreningen bakker op og er enige i, at anvendelsen af frivillige test i øvrige fag

træffes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i beho-

vet i det pædagogiske arbejde. Dette afspejles dog ikke i § 13 og skal tydeliggø-

res og præciseres i lovbestemmelsen, så der er overensstemmelse mellem inten-

tionen i de almindelige bemærkninger og bestemmelsen.

Danmarks Lærerforening er særdeles kritiske overfor forslaget om at ophæve §

55b og hermed fortroligheden af testresultater. Ophævelse af paragraf § 55b vil

medføre ranglister på forskellige niveauer, og ophævelsen vil virke kontrapro-

duktiv ift. intentionerne i aftalen og hermed fastholde

’teaching

to the test’,

indsnævre undervisningen og virke stik imod hensigten om at sikre en bred

evalueringskultur, hvor fokus er på opfølgning på data og indsatser. Testresul-

tater skal fortsat være fortrolige og foreningen mener, at paragraf § 55 b skal

fastholdes.

2.2 Elever med sproglige udfordringer, læsevanskeligheder og risiko for ordblindhed

Vedrørende sprogvurderingen ser foreningen ser positivt på, at man bruger

materialet fra sprogprøver i sprogvurderingen i børnehaveklassen.

2.4 Meddelelser mellem skole og hjem

Foreningen finder det positivt, at det er på skoleniveau, at fokuspunkterne for

dialogen med forældrene, udarbejdes. Det fremgår dog ikke tydeligt af lovæn-

dringerne, og foreningen foreslår, at dette tydeliggøres. Foreningen finder det

vigtigt, at det ift. elever med udfordringer i skolen tydeliggøres og præciseres, at

det er en lærerfaglig vurdering, hvilke indsatser der skal fremgå af meddelelses-

bogen. En del midlertidige indsatser vil ikke være meningsfulde at dokumente-

re.

2.5 Kvalitetsudvikling og tilsyn

Foreningen mener, at der er væsentligt dele af arbejdet i ’Sammen om skolen’,

som ikke kan aflæses af bestemmelserne.

I forhold til §40a mener foreningen ikke, at paragraffen tilstrækkeligt afspejler

intentionen med den politiske aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedøm-

melsessystem, samt de fælles notater om skoleudviklingssamtalen udarbejdet i

regi af ’Sammen om skolen’.

Der mangler en specificering af skolens initiativret

til at analysere skolen udfordringer.

Side 2 af 4

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Derfor foreslår foreningen, at følgende sætning indsættes som stk. 2:

”Udgangs-

punktet for samtalen er skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus”. ”Det er skolens

leders ansvar at beskrive de udviklings- og indsatsområder,

som samtalen skal fokusere på.”

Det skal også fremgå af loven, at man i analysen kan inddrage forskellige for-

mer for data. Det være sig både kvantitative og kvalitative data.

Foreningen undrer sig over, at det er muligt for kommunalbestyrelsen at udde-

legere ansvaret for afholdelsen af skoleudviklingssamtalen til skolebestyrelsen,

da man på nuværende tidspunkt ikke kan uddelegere ansvaret for kvalitetsrap-

porten til skolebestyrelsen. Et af formålene med skoleudviklingssamtalen er at

have en dialog mellem kommunalbestyrelse og den enkelte skole om sammen-

hængen mellem ressourcer og opgaver.

I forhold til udviklingslisten mener foreningen, at det skal fremgå, hvornår en

skole har mulighed for at komme af udviklingslisten, da det kan have negative

konsekvenser for skolens rekruttering og fastholdelse af elever, forældre og

personale. Det skal også tydeliggøres, at udviklingsplanen for skoler på udvik-

lingslisten udarbejdes i samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrel-

sen, Jvf. §57d stk. 3. Ydermere skal det fremgå tydeligere, at udarbejdelsen af

udviklingsplanen ikke kan uddelegeres til skolebestyrelsen, da skolebestyrelsens

beføjelser ikke omfatter ændringer af skolens rammevilkår mv. Endelig bør det

ikke være muligt at sætte en specialskole på udviklingslisten, da specialskoler

ikke har samme muligheder for at rykke på de mulige resultater.

2.6 Uddannelsesparathedsvurderingen

Foreningen ser positivt på afskaffelsen af begrebet ’ikke-uddannelsesparat’.

Foreningen konstaterer dog, at de foreslåede ændringer af vurderingen af ud-

dannelsesparathed ikke ændrer ved retstilstanden for vurderingen af uddannel-

sesparathed.

I bemærkningerne til lovforslaget afsnit 2.6.1.3. hedder det, at elever vil være

parate til andre uddannelsesaktiviteter, herunder fx ungdomsskole. Det er for-

eningens opfattelse, at en ungdomsskole er en uddannelsesinstitution og ikke et

konkret uddannelsestilbud. Ungdomsskoler indgår ikke i aftaleteksten og bør

derfor ikke indgå som eksempel i lovbemærkningerne.

Ophævelsen af ’Uddannelsesparat’

eller

’ikke-uddannelsesparat’ fordrer, at det

afklares, hvornår en elev er berettiget til en særlig skole- og vejledningsindsats,

’ikke-uddannelsesparat’

har været et kriterie for elevens adgang til en særlig

skole- og vejledningsindsats.

Foreningen ser frem imod det fremadrettede arbejde om udmøntningen af et

nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Det har stor betydning, at også det

Side 3 af 4

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

videre arbejde bygger på en stærk inddragelse af alle parter, så de mange gode

intentioner med lovændringen kan skabe de ønskede forandringer. Foreningen

ser derfor også frem imod at kunne bidrage med viden om fag, pædagogik og

didaktik, så de kommende vejledningsmaterialer og redskaber bedst kan under-

støtte lærernes arbejde med at udvikle den gode undervisning til glæde for fol-

keskolens mange elever.

En række faglige foreninger har udarbejdet kommentarer til høringsmaterialet.

Disse er vedlagt som bilag til dette brev. Vedlagt fra:

Danmarks Matematiklærerforening

Læsekonsulenternes Landsforening

Landsforeningen af Læsepædagoger

Dansklærerforeningen

Sproglærerforeningen

Logopædisk Forum

Børnehaveklasseforeningen

Med venlig hilsen

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening

Side 4 af 4

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Formand:

Jens Peter Christensen

–

Elmevej 28

–

9500 Hobro

Tlf. 4081 4027

–

www.dkmat.dk

–

mail: [email protected]

Hobro, den 24. februar 2022

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

folkeskolen (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen m.v.)

Hermed bemærkninger fra Danmarks Matematiklærerforening.

Vedr. nationale test:

En god evalueringskultur er vigtig for en god undervisning. Derfor er det glædeligt, at de

nationale test ændres, så de bliver lineære og dermed bliver mere anvendelige i den

daglige undervisning og i samarbejdet mellem skole og hjem. For at dette skal være

brugbart, er det også godt, at testene nu kommer til at foregå i begyndelsen af et skoleår.

Da testen i matematik kun er en test i matematiske færdigheder, er det vigtigt, at testens

navn afspejler dette. Der er mange andre dele af faget matematik, der ikke testes i. Testen

i dansk hedder dansk læsning, hvilket afspejler, hvad der testes i. Det er ikke hele

danskfaget, men kun læsning. Derfor kunne

testen i matematik kaldes ”national test i

matematiske færdigheder”.

Vi kan være bekymrede for, at de nationale test kun tester relativt simple færdigheder, og

da der er tale om en high-stakes test, hvis fokus kun er en lille del af faget matematik, er

der en risiko for, at denne del vil komme til at fylde alt for meget (teaching to the test), og

dermed opfylder vi ikke formålet for faget. Det er muligt at udvikle en test, der også tester

elevernes matematiske kompetencer. Det kan lade sig gøre, hvilket private aktører har

vist. Alternativt kunne ministeriet ved siden af de nationale færdighedstest udvikle en

kompetencebaseret test til brug for en dækkende evaluering. Den kunne være med i

testbanken.

At der laves en testbank, som den enkelte lærer kan hente test i, hilser vi velkommen. Det

er vigtigt, at lærerne har mulighed for at vælge forskellige og frivillige test, der passer lige

nøjagtig til den planlagte undervisning.

Vedr. pkt. 3, screening for høj begavelse:

Det er vigtigt, at det ikke ”kun” bliver en intelligenstest, der skal afgøre om en elev er højt

begavet.

Danmarks Matematiklærerforening var en af de 32 ansøgere, der i 2018 søgte om og fik

tildelt midler fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning, som sætter

fokus på styrket indsats for højtbegavede.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vi opfordrer til, at Undervisningsministeriet inddrager de 32 ansøgeres udarbejdede

materialer i arbejdet med særlige test af de højtbegavede elever.

Vedr. pkt. 5, ikkeuddannelsesparate:

Danmarks Matematiklærerforening

hilser det velkomment, at ”ikkeuddannelsesparat”

ændres

til ”parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelser”.

At erklære en elev for ikkeuddannelsesparat har aldrig virket motiverende til at gøre en

ekstra indsats.

Vedr. pkt. 7, adgang til de obligatoriske test:

Det er yderst positivt, at forældrene nu får mulighed for at få adgang til deres eget barns

testresultater. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt i ethvert vellykket

skolehjemsamarbejde.

Vedr. pkt. 10, obligatoriske test:

Det er vigtigt, at testene bliver kvalitetssikret med inddragelse af elever. Derfor bør det

nye stk. 2 ændres til følgende:

Børne- og undervisningsministeren

skal,

før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver,

som indgår i en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og

pålidelighed m.v.

Vedr. pkt. 12, den elektroniske meddelelsesbog:

Det er positivt, at der skal oprettes en meddelelsesbog. Det bruger vi allerede i vid

udstrækning. Det er bare vigtigt for samarbejdet mellem skole og hjem, at bogen er

tilgængelig hele tiden. Kun på den måde, bliver det et reelt samarbejdsværktøj.

Vedr. pkt. 23, styrket opmærksomhed på folkeskolernes kvalitet:

Det er vigtigt, at disse kriterier på forhånd er kendte af skolerne. Åbenhed og

gennemsigtighed er vigtigt for samarbejdet.

På vegne af Danmarks Matematiklærerforening

24. februar 2022

Med venlig hilsen

Jens Peter Christensen

Formand for Danmarks Matematiklærerforening

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København d. 3. marts 2022

Til

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Fremsendt som e-mail til

med følgende

angivelse i emnefeltet ”Høring –

Lov-

forslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.

Danmarks Private Skoler”.

Høring vedr. fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.

I høringsbrev af 4. februar 2022 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mu-

ligheden til at give vores synspunkter til kende.

Som led i undervisningen skal frie grundskoler løbende foretage evalueringer af de enkelte elevers udbytte

af undervisningen. Der er ikke formelle krav til metoden til evaluering af den enkelte elevs udbytte af un-

dervisningen. Der er heller ikke krav om at arbejde med eller benytte bestemte test for en fri grundskole.

Det er vigtigt, at der også fremadrettet bliver mulighed for, at frie grundskoler kan vælge at benytte de test-

systemer, der lægges op til i lovforslaget; de nationale færdighedstest og diverse screeningstest. Efter for-

eningens opfattelse lægges der også op til, i lovforslaget, at frie grundskoler vil kunne dette ud fra et frivil-

lighedsprincip.

I forbindelse med ovenstående vil foreningen anmode om, at man er opmærksom på, at man ifm. imple-

mentering af GDPR-regler i forhold til administrationen af disse test m.v., herunder placering af dataansvar,

principper for opbevaring samt oplysningspligt i forhold til forældre og elever, sørger for at der bliver givet

hjemmel, så frie grundskoler af den vej ikke bliver udelukket fra at benytte disse test på samme måde, som

det er sket ifm. Børne- og Undervisningsministeriets trivselsværktøj, hvor der i 2019 i forbindelse med en

ændring af folkeskoleloven ikke blev sørget for at blive givet hjemmel at gennemføre eller administrere

trivselsmålinger i frie grundskoler.

Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

Karsten Suhr, formand

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København den 2. marts 2022

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov

om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.)

Danmarks Vejlederforening kommer her med vores overvejelser omkring lovændringerne.

Vi har følgende kommentarer til ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år:

I bemærkninger til lovforslaget 2.6.1.3. (side 38) står der:

For den enkelte unge kan en vurdering af manglende uddannelsesparathed desuden opleves som

en stigmatisering, som det kan være svært at slippe af med. Nogle elever oplever vurderingen

”ikkeuddannelsesparat” som en diskvalificerende etikette koblet til egen

identitet, hvilket kan

indebære manglende motivation for uddannelse.

Vi er meget enige i dette og mener ikke at den forslåede lovændring ændrer på dette. Med det

nye lovforslag vil eleverne stadigvæk blive kategoriserede og den enkelte unge der ønsker at være

parat til en bestemt uddannelseskategori og ikke opnår det, vil stadigvæk opleve ikke at være

parat til det ønskede.

Vi ønsker at fremme unges motivation, tro på sig selv, deres evne til at træffe reflekterede valg

–

og omvalg både i deres uddannelsesvej og i livet som helhed. I stedet for at have fokus på unges

manglende forudsætninger, ønsker vi mere vejledning i hele udskolingen, hvor der er fokus på

karrierelæring og nysgerrighed.

I forbindelse med § 2 g, stk. 3, 1. pkt.,

Kommunalbestyrelsen og skolens

leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at

eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk.

Som vi læser dette, vil det betyde at der stadigvæk kun skal iværksættes en målrettet vejlednings-

og skoleindsats for at understøtte at en elev kan blive parat til den ønskede uddannelse. Det

betyder at de elever der er parate til den ønskede uddannelse, ikke vil modtage individuel

vejledning. Det mener vi er uhensigtsmæssigt.

Uddannelsessystemet og dets mange muligheder er komplekst. Der er mange veje til samme mål.

Som professionelle vejledere har vi en indsigt i dette system og mulighederne, vi har metoder til at

skabe refleksion og overblik og kan sammen med den unge udforske forskellige veje og skabe ro.

Det er netop noget af det der efterlyses, når der er politisk og samfundsmæssigt ønske om, at

unge fordeler sig mere bredt på ungdomsuddannelserne. I den henseende vil vejledning være

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

givende, også for de elever der vurderes parate til en gymnasial uddannelse eller en

erhvervsuddannelse.

Dertil kommer at vi mener det er uhensigtsmæssigt at eleverne allerede i midten af 8. klasse, skal

tilkendegive hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. Denne tilkendegivelse skal oftest foretages

inden de har været ude i de første vejledningsaktiviteter som f.eks. introduktionskurser og

erhvervspraktik, hvor de har mulighed for at være nysgerrige og opnå viden om både sig selv og

det de møder. Det betyder at der kommer stort fokus på selve valget, fremfor den proces den

enkelte går igennem.

I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »parat til andre uddannelsesaktiviteter

m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

Vi bifalder at man ændrer betegnelsen ikkeuddannelsesparat og er enige i, at alle er parate til

noget. Men vi undrer os over den nye betegnelse Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. For at skabe en reel forandring i de unges

bevidsthed i forhold til parathed og i tendensen til at sætte uddannelser i rangorden, mener vi at

der skal en anden ordlyd til. Hvis den eneste ændring i uddannelsesparathedsprocessen bliver, at

man altid er parat til noget, er der stor risiko for at vurderingen fortsat er en internaliseret proces,

med

negative følgevirkninger, fremfor at eleven ”blot” skal opfylde gærdehøjder og adgangskrav

på ungdomsuddannelserne

–

noget som ligger uden for den unge.

Desuden oplever vi som vejledere at der nu

–

hos de unge og forældrene

–

sker en rangering af

uddannelserne. Man er ”mindst” parat til EUD, så HF og højest på stigen de treårige gymnasiale

uddannelser.

Med indføringen af endnu et ”trin” i stigen, vil man ikke gøre op med denne rangering. En

rangering som er meget uhensigtsmæssig i kampen for at få flere til at se EUD som det attraktive

uddannelsesvalg

Når vi læser bemærkningerne til lovforslaget, nævnes FGU, 10. klasse, fri fagskole, ungdomsskole

og STU. Derudover står der på side 39, at den terminologiske ændring ikke er udtryk for en

realitetsændring af retstilstanden, og bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurderes

ikkeuddannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel vurdering af, hvilken konkret

uddannelse de er parate til. Der vil være uddannelsesaktiviteter i denne gruppe, hvor ikke alle vil

blive vurderet til at være i målgruppen, f.eks. STU. Det kan skabe forvirring og det vil derfor være

vigtigt at tydeliggøre hvilke aktiviteter den unge er parat til, for at give den unge en følelse af en

reel vurdering, som hvis de var vurderet parate til f.eks. en erhvervsuddannelse.

Derudover har vi svært ved at vurdere i materialet, om alle elever vil blive vurderet parate til

andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Hvis ikke,

kan dette skabe forvirring i forhold til adgang til f.eks. 10. klasse.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Karina Meinecke

Formand

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne og Undervisningsministeriet

Att.

[email protected] og

Dansk Blindesamfund

Landsforening af blinde

og svagsynede i Danmark

Taastrup, 4. marts 2022

Vedr. Lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte

lovforslag. Vi har indledningsvis nogle generelle bemærkninger og herefter følger specifikke

bemærkninger ift. udvalgte elementer i lovforslaget.

For Dansk Blindesamfund er det vigtigt, at børn og unge med synshandicap naturligvis skal

kunne rummes i den danske folkeskole på lige fod med alle andre børn og unge. Det er

selvfølgelig under forudsætning af, at den enkelte elev ikke har andre væsentlige handicap,

der medfører, at et specialtilbud bedre vil matche den enkeltes behov.

Blinde og svagsynede børn og unge er lige så forskellige som alle andre børn og unge, men

grundlæggende foretrækker de fleste at kunne tage selvstændigt hånd om egen uddannelse

og tilværelse i det hele taget. For blinde og svagsynede børn og unge handler inklusion

derfor også i meget høj grad om, hvorvidt de digitale løsninger, der anvendes i skolen, er

tilgængelige og kan bruges, når man ikke kan se.

Vi oplever dog i øjeblikket, at mange af de digitale løsninger, der anvendes i folkeskolen og

som egentlig kunne og burde understøtte inklusionen af blinde og svagsynede børn og unge

faktisk gør det modsatte, og er blevet en barriere der gør børnene afhængige af støtte fra

andre samt skaber barrierer i forhold til samarbejdet med fx klassekammerater. Blinde og

svagsynede elever bliver hægtet af, hvis de ikke selvstændigt kan anvende værktøjerne. Det

drejer sig om alt fra digitale læringsplatforme over digitale materialer til digitale informations-

og kommunikationsplatforme som Aula.

Dette er en alvorlig trussel for inklusionen af blinde og svagsynede i folkeskolen, som har

vidtrækkende konsekvenser ikke bare for den enkelte elev – og dennes videre færd i

uddannelsessystemet og forhåbentligt på arbejdsmarkedet – men også for

samfundsøkonomien. Den gode nyhed er dog, at der findes løsninger, der langt hen ad vejen

Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – Telefon 38 14 88 44

Fax 38 14 88 00 – CVR 18 20 39 28 – Reg.nr. 2191 Kontonr. 8195604437

E-mail [email protected] – Internet www.blind.dk

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kan dæmme op herfor, fx ved at stille krav om brug af de eksisterende, internationale

standarder for tilgængelighed (WCAG mv.)

Bemærkninger i forhold til screeninger (Folkeskoleloven § 3 b og c)

Det fremgår af lovforslaget, at elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1. klassetrin

samt at elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse

på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant.

De anvendte screeningsværktøjer bør – uanset om de er digitale eller ej - også kunne

anvendes af blinde og svagsynede elever. Det samme gør sig naturligvis gældende for den

omtalte ”anerkendte intelligenstest”, der refereres til i §3C stk. 2. Her bør man stille krav om,

at udbyderen af testen har tilrettelagt denne med afsæt i de førnævnte standarder for

tilgængelighed.

Bemærkninger i forhold til obligatoriske test (Folkeskoleloven § 11 stk. 3 og § 13a)

Det fremgår af § 11 stk. 3, at der skal foretages en obligatorisk sprogvurdering i starten af

børnehaveklassen. Det fremgår endvidere af § 13, at der skal udarbejdes obligatoriske test,

der skal anvendes som led i elevens løbende evaluering samt, at Børne- og

Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om bl.a. om

”gennemførelse af testene på

særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge

testene”.

Det er også her vigtigt for os at understrege, at de test der anvendes, naturligvis

skal være udarbejdet med tilgængelighed for øje, så blinde og svagsynede elever

selvstændigt kan gøre brug af disse test på lige fod med deres klassekammerater.

Bemærkninger i forhold til meddelelsesbog (Folkeskoleloven § 13b)

Her må vi igen understrege vigtigheden af, at meddelelsesbogen bliver tilrettelagt på en

måde så den er mulig at tilgå både for de implicerede elever med synshandicap samt for

eventuelle forældre med synshandicap. Vores erfaringer er, at særordninger fx for blinde og

svagsynedes forældre ikke fungerer i praksis, da informationer ofte går tabt eller glemmes og

derfor er en tilgængelig meddelelsesbog, der kan bruges af alle - den eneste vej frem.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.

Med venlige hilsner

Diana Stentoft

Næstformand

Dansk Blindesamfund

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

3. marts 2022

RONA

Børne- og Undervisningsministeriet

Sendt på mail til

Høringssvar fra DI vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

folkeskolen m.v. (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folke-

skolen m.v.)

DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om ændring af

lov om folkeskolen m.v. (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

m.v.).

DI støtter generelt aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, da det

er afgørende for elevernes faglighed, at der løbende kan følges op på deres faglige udvik-

ling i kernefagene og sættes ind med den rette hjælp til eleverne, så deres faglige udvikling

kan understøttes bedst muligt. Da det skal være nemmere at bruge testene i lærerens dag-

lige arbejde med at understøtte elevernes udvikling, støtter DI ligeledes op om, at det

adaptive princip afløses af et lineært princip i testene. Det lineære princip i testene vil gøre

det lettere for lærere, elever og deres forældre et få et indblik i elevernes faglige niveau og

for at følge op på det.

DI bifalder samtidig den del af aftalen, der medfører mere fokuserede og hyppigere Nati-

onale Færdighedstest i dansk og matematik, da disse fag udgør kernefagene i folkeskolen,

og færdighederne i dansk og matematik dermed understøtter eleverne faglighed i folke-

skolens øvrige fag. Basale kundskaber i dansk og matematik er

efter DI’s opfattelse

helt

afgørende for, at eleverne får et tilstrækkeligt afsæt for videre uddannelse og arbejde. Des-

værre er der i dag fortsat for mange elever, der forlader skolen uden at have disse kund-

skaber på plads i tilstrækkelig grad til at kunne klare sig i videre uddannelse og arbejde.

Ændringen af den nuværende uddannelsesparathedsvurdering (at vurderingen ikke-ud-

dannelsesparat afskaffes) hilser DI velkommen, da en stor del af de ikke-parate elever op-

lever vurderingen som demotiverende, og derfor kan have medvirket til at færre får en

relevant kompetencegivende uddannelse.

DI mener, det er afgørende, at en kommende ændring af uddannelsesparathedsvurderin-

gen indbefatter, at unge kan være klar til en bredere vifte af uddannelsesmuligheder end

*SAG*

*SAGDI-2018-16951*

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

i dag, og at også beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan være indbefattet i parathedsvur-

deringen. For nogle unge vil det være mere aktuelt og relevant at blive vurderet klar til

beskæftigelse.

En styrket opsporing af elever med læsevanskeligheder er helt afgørende for, at denne

gruppe af elever får en bedre skolegang med bedre trivsel og større faglige udvikling. Der-

for bifalder DI, at forældre får krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed af deres

barn i løbet af 1. klassetrin.

DI bakker op om, at der vil være en styrket opsporing af højt begavede elever, og at elever,

der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening på 1. klassetrin. DI mener, det

er afgørende, at der bliver fulgt op på, hvordan denne screening implementeres i praksis,

og hvordan der efterfølgende følges op på screeningen, da det i henhold til lovforslaget vil

være op til skolelederen at afgøre, om screeningen for høj begavelse vil være relevant.

Bemærkninger til it-understøttelse

DI er bekymret for den del af aftalen, hvor det det fremgår, at også mindre nationale test

(screening for læsevanskeligheder og sprogvurderinger) fremover skal basere sig på obli-

gatoriske fælles, nationale it-løsninger.

DI mener, at det afgørende er, at screening og sprogvurderinger er obligatoriske på de

forskellige klassetrin. Det er samtidig vigtigt at kommunerne i størst mulig omfang har

frihed til at vælge den it-infrastruktur, der bedst imødekommer deres behov. Det bør være

hovedreglen, at det ikke er obligatorisk at bruge et specifikt it-redskab, og DI kan således

ikke støtte den generelle insourcing af udvikling af it-værktøjer, som der lægges op til.

Kommunerne bruger i dag en række test og værktøjer, herunder sprogvurderingsværktø-

jer, der udvikles af private virksomheder. Det betyder, at der er en hensigtsmæssig kon-

kurrence mellem private udbydere af værktøjer, der sikrer, at kommunerne får de bedste

redskaber til at sprogvurdere eleverne og sætte ind med den rette hjælp, fordi de private

virksomheder konkurrerer om at skabe de bedste løsninger.

Det er DI’s

klare vurdering, at i forhold til at udvikle på test og redskaber vil det være

hensigtsmæssigt, at private virksomheder også fremover kan stille deres værktøjer til rå-

dighed for kommunerne, uden at kommunerne er forpligtet til at benytte bestemte it-løs-

ninger. Hvis det skal være obligatorisk for kommunerne at benytte et specifikt it-redskab

til at foretage sprogvurderinger, risikerer det at gå ud over innovation og udvikling.

DI kan således ikke støtte, at det skal gøres obligatorisk for skoler at anvende det nationale

it-redskab til sprogvurderingerne i børnehaveklassen. DI mener, det skal være obligato-

risk, at eleverne bliver sprogvurderet, men kommunerne skal have frihed til selv at vælge

det redskab, de bedst mener understøtter sprogvurderingerne

–

herunder de sprogvurde-

ringsredskaber, som flere kommuner allerede benytter i dag.

Med venlig hilsen

Ron Amir, Chefkonsulent

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København, den 02. marts 2022

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om

kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkesko-

len mv.)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Børne- og Undervisningsmini-

steriets

høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om

kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen

mv.).

Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget og hæfter sig særligt ved tre velkomne forandrin-

ger i Folkeskoleloven; udfasning af Nationale Færdighedstests i perioden 2022/23-2025/26, afskaf-

felse af elevplaner og afskaffelse af begrebet

’ikkeuddannelsesparat’.

Fra et psykologfagligt perspek-

tiv er det værd at bemærke, at den øgede individualisering, testning og forventning om lærings og

forbedrings progressivitet, som pålægges børn og unge i uddannelsessystemet, kan forventes at have

sammenhæng med den tiltagende psykiske mistrivsel i selvsamme målgruppe

. Dansk Psykolog For-

ening anerkender derfor ambitionen om at neddrosle de instanser og mekanismer i folkeskolen som

er med til at kategorisere og definere børn og unge. Det er et velkendt fænomen, at testning har den

iboende udfordring, at eleverne definerer sig selv og forstår sig selv personligt gennem de kategorier

som forståelsesrammen i folkeskolen stiller til rådighed, f.eks. begavet/ubegavet:

“[The student]

says: “I’m not very clever, so…” This is an example of how testing and other school results

become part of

children’s understandings of themselves as clever or non-clever,

whereby testing is linked

to the understanding of innate characteristics of the self.”

(Kousholt, 2016, p. 386).

Som citatet illustrerer, har testning utilsigtede konsekvenser for børns selvforståelse, og vi bør derfor

granske de bedømmelsessystemer som anvendes og give børn lige muligheder for at deltage og blive en

del af fællesskabet. Derfor ses der ydermere positivt på tilføjelsen om indkomstafhængige tilskud som fo-

reslås til madordninger i folkeskolen.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Dansk Psykolog Forening

Simpson, Christina (2016) Effects of Standardized Testing on Students’ Well-Being.

Harvard. Online Publication.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Den 4. marts 2022

Vedrørende sagsnr.: 22/00363

Høringssvar vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og

folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) takker indledningsvist for muligheden for at afgive

høringssvar i forbindelse med ovenstående høring.

Angående tidlig indsats i forhold til ordblindhed

DEG-L mener, at det er vigtigt, at alle elever får den hjælp og støtte, som de har behov for i forhold til

deres faglige udvikling. Derfor bakker DEG-L op om, at den tidlige indsats i forhold til ordblindhed

styrkes.

Angående afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat

DEG-L

finder det positivt, at begrebet ’ikkeuddannelsesparat’ foreslås afskaffet og erstattet med

begrebet

’parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelser’,

da dette flytter fokus fra, hvad eleven ikke kan, til det, som eleven har mulighed

for.

Angående forsøg med fleksibel lokation for brobygning og forsøg med rammerne for timetallet til

brobygning

DEG-L har sammen med Efterskoleforeningen rettet henvendelse til Børne- og

Undervisningsministeriet om, at der er en række barriere

i bestemmelserne om brobygning, som står i

vejen for meningsfulde og sammenhængende brobygningsforløb. Med den foreslåede forsøgsordning

bliver det muligt at overkomme disse barrierer. Dette vil DEG-L gerne kvittere for.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Angående afskaffelsen af elevplanerne og indførelsen af en meddelelsesbog, der rummer få,

væsentlige fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem

DEG-L finder det positivt, at meddelelsesbogen, der foreslås som erstatning for elevplanerne, fortsat

kommer til at indeholder elementer, som handler om elevens uddannelsesplaner.

Foruden ovenstående har DEG-L ingen yderligere bemærkninger.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Mie Hovmark

Rådgivningskonsulent

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København, 04/03/2022

Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, vedrørende

lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og

folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler

(Fremtidigt evaluerings og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende

kommentarer.

Ad § 1, 5: Uddannelsesparathedsvurdering

DGS støtter op om lovforslaget, men har følgende bemærkninger:

Ændringen fra “ikkeuddannelsesparat” til “parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v.

end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”, er et skridt i den rigtige retning,

men overgangen til ungdomsuddannelser skal fokusere på vejledning og støtte frem for

begrænsninger. DGS mener, at alle elever uanset faglige eller sociale kompetencer er

parat til uddannelse, da uddannelse i sin essens kan og skal rumme alle.

Uddannelsesparathedsvurderingen handler blandt andet om elevens karakter, faglige

forudsætninger, samt sociale og praktiske forudsætninger. Dette er relevante

overvejelser, men overvejelserne bør finde sted over en vejledningssamtale uden en

ekskluderende parathedsvurdering, idet fokusset i folkeskolen bør være på dannelse

frem for forberedelse til ungdomsuddannelserne.

Derfor mener DGS konkret, at man bør fjerne uddannelsesparathedsvurderingen, og

generelle strukturelle begrænsninger for hvem der kan få på gymnasiet. Dette erstattes

med yderligere vejledende elev-lærer samtaler.

Ad § 1, 1: Ordblindhed

Øvrige bemærkninger:

DGS støtter op om den styrkede og tidlige indsats for screening af ordblindhed. Mange

elever får først opdaget deres ordblindhed og får den ordentlige støtte i gymnasiet,

hvilket giver ringere faglige forudsætninger for denne elevgruppe.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Med venlig hilsen

______________________________

Alma Tynell

Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K

Danskegymnasier.dk

+45 3318 8260

Børne- og Undervisningsministeriet

Att. Rosa Navarro Hammer, Departementet

S. 1

4. marts 2022

Høring vedr. fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.

Danske Gymnasier har den 4. februar 2022 modtaget høring over

udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale

internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).

Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftale om det fremtidige

evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv., og Danske

Gymnasier ønsker at komme med bemærkninger til to forhold:

1) Afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat”

2) Forsøg med brobygning.

Afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat”

Det er Danske Gymnasiers holdning, at den eksisterende

uddannelsesparathedsvurdering bør afskaffes og erstattes af en ny

uddannelsesvurdering, der ikke udelukkende fokuserer på valg af

ungdomsuddannelse, men derimod hjælper eleven til at opnå

bevidsthed om, hvad vedkommende kan, vil og har behov for at lære

frem mod valget af ungdomsuddannelse, så den unge bliver motiveret

til at vælge, søge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Danske

Gymnasier bakker derfor også op om afskaffelsen af begrebet

”ikkeuddannelsesparat”.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at Sammen om skolen

skal foreslå (en) konkret(e) model(ler) for en grundlæggende justering

af uddannelsesparathedsvurderingen, og at forslaget skal foreligge i

efteråret 2022. Det er Danske Gymnasiers holdning, at alle unge skal

have ret til en uddannelsesvurdering, der med udgangspunkt i den

Danske Gymnasier

D +45 3318 8260

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

enkelte unges ønsker samt personlige, sociale og faglige kompetencer

både vejleder og vurderer den unge i forhold til, hvilke

ungdomsuddannelser den unges ønsker og kompetencer harmonerer

med. Uddannelsesvurderingen skal erstatte den eksisterende

uddannelsesparathedsvurdering, som bør afskaffes.

Uddannelsesvurderingen bør ikke fokusere på, hvad den unge skal

vælge, men derimod hjælpe til at opnå en bevidsthed om, hvad

vedkommende kan, vil og har behov for at lære frem mod valget af

ungdomsuddannelse, således at den unge bliver motiveret til at vælge,

søge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Foreningen mener, at en grundlæggende justering af

uddannelsesparathedsvurderingen bør gå hånd i hånd med en

vejledningsindsat, der består af et sammenhængende vejledningsforløb

med fokus på læring frem for valg, der forbereder den enkelte unge til

livet uden for grundskolen. Vejledningsprocessen skal sikre, at alle unge

i alle dele af Danmark får gode, konsistente og sammenhængende

vejledningsforløb, der klæder den enkelte unge bedst muligt på til at

trygt at kunne træffe sit valg af ungdomsuddannelse. For at sikre en

objektiv og neutral vejledning, bør vejledningen vægte alle

ungdomsuddannelser lige. Dette bør både afspejle sig i den kollektive

vejledning og i alle vejledningsaktiviteter, således at alle unge får et

indgående kendskab til både de gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelserne. Endelig mener foreningen, at alle unge skal

have ret til individuelle vejlednings- og feedbacksamtaler – både alene

og sammen med vedkommendes forældre. Samtalerne bør fungere som

et forum for dialog om den unges styrker og muligheder, så den unge

føler sig bedre klædt på og afklaret i forhold til at navigere i

valgprocessen. Vejledningssamtaler bør suppleres med obligatoriske

vejledningsaktiviteter, såsom brobygning, praktik, uddannelsesmesser

og muligheden for at tale med andre unge, der går på forskellige

ungdomsuddannelser.

Forsøg med brobygning

Det fremgår af lovudkastet, at: ”Fravigelse

af de foreslåede bestemmelser vil

indebære, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre forsøg med fleksibel

lokation og forsøg med rammerne for timetallet til brobygning både hvad

angår den obligatoriske og den frivillige brobygning.”

Danske Gymnasier

finder det vigtigt, at sådanne forsøg ikke besluttes i

kommunalbestyrelsen eller i KUI alene, men planlægges i tæt

samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det bør ikke

alene være en besked fra kommunen til fx gymnasiet om, at 10.

klasseeleverne det pågældende år kommer i to halve dage og ikke som

sædvanligt en hel dag, eller at gymnasiet får besked på at afvikle

halvdelen af brobygningen på en virksomhed eller på en efterskole, og

S. 2

4. marts 2022

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

at gymnasiet får en faktura for den del af brobygningen, som det ikke

skal afvikle. For at sikre et godt samarbejde, gode rammer for forsøget

og det bedste forløb for den enkelte elev er det vigtigt, at der er en

enighed blandt alle involverede parter om brobygningens form og

indhold.

Jf. bemærkningerne side 44-45 lægges der op til, at der skal ske en

ændring i kravene til institutionernes indberetning af tilskudsudløsende

aktivitet, således at en institution ikke får tilskud for to dage i de

tilfælde, hvor én dags brobygning spredes over to dage, fordi de

gældende regler betyder, at en institution opgør elevaktivitet på

brobygning for hver påbegyndt dag. I den forbindelse er det vigtigt, at

ungdomsuddannelsen, der arrangerer brobygningsaktiviteten, ikke får

færre midler til arbejdet. Alt andet lige, er det et større arbejde at

organisere brobygning over to dage end over en dag, uanset om

timetallet set fra elevperspektiv er det samme. Derfor skal økonomien i

brobygningen som minimum være den samme. Derfor må en løsning

på indberetningsproblemet heller ikke være, at taxametret halveres, så

der skal indberettes to påbegyndte dage, der udløser en halv takst hver.

Erfaringen viser, at ved brobygningsforløb over flere dage er der ofte en

faldende aktivitet. Det skyldes, at elever, der ikke finder brobygning til

den givne uddannelse relevant, ofte vælger at blive væk, hvis de hurtigt

bliver bekræftede i, at den givne uddannelse ikke er relevant for dem.

Et sådant fremmødemønster ville derfor udløse et mindre tilskud, uden

at arbejdet og omkostningerne ved at gennemføre brobygningen er

blevet mindre. En løsning kan være, at en institution, der står for at

afvikle et brobygningsforløb, der splittes op fra en til to dage, stadig

kun skal indberette antal påbegyndte deltagere for det samlede forløb,

og at taksten fastholdes. Danske Gymnasier finder det endvidere uklart,

om ændringen af indberetningen af udløsende brobygningsaktivitet

gælder al indberetning for udløsende brobygningsaktivitet eller kun den

indberetning, der finder sted i forbindelse med et forsøg.

Afsluttende bemærkninger

Foruden at Sammen om skolen skal foreslå (en) konkret(e) model(ler)

for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen,

fremgår det også af lovbemærkningerne, at der skal udarbejdes en

fremtidig model for brobygning (og introduktionsforløb), som skal

fremsættes for Folketinget i en kommende samling og med ikrafttræden

i august 2024. Endvidere fremgår det, at DEG og Efterskoleforeningen

i efteråret 2021 har foreslået Børne- og Undervisningsministeriet, at der

foretages en revision af brobygningsreglerne, idet brobygning, der

gennemføres i dag, efter foreningernes opfattelse ikke klæder de unge

godt nok på til deres valg af ungdomsuddannelse. Danske Gymnasier

deltager meget gerne i et arbejde vedrørende en justering af

S. 3

4. marts 2022

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

uddannelsesparathedsvurderingen samt af brobygning og

introduktionsforløb ud fra et hensyn om at sikre gode overgange på

tværs af grundskole og ungdomsuddannelser samt objektive,

ligeværdige og sammenhængende vejledningsforløb og -aktiviteter om

ungdomsuddannelserne.

Danske Gymnasier ønsker at opfordre Børne- og

Undervisningsministeriet til at inddrage, hvis ikke parterne fra

Partssamarbejdet om et nationalt program for valg af

ungdomsuddannelse, så i hvert fald det konkrete arbejde samt

opmærksomhedspunkter og anbefalinger herfra.

Generelt er det Danske Gymnasiers holdning, at vejledningen i

udskolingen skal sikre, at unge kan træffe deres eget frie, personlige,

veloplyste valg. Valget af uddannelse skal ikke opleves som et valg for

livet, og hverken national dimensionering eller kommunale måltal bør

diktere eller begrænse valget. Unge skal have mulighed for at udfolde

deres fulde potentiale, og det skal være helt naturligt at skifte retning

undervejs. På den baggrund konstaterer foreningen, at der kan være

modsatrettede hensyn og dermed uhensigtsmæssigheder forbundet

med, at det er kommunerne, der både har ansvaret for at sikre en

vejledning om valg af ungdomsuddannelse, der er til størst mulig gavn

for den enkelte, og samtidig skal fastsætte årlige måltal for søgningen til

ungdomsuddannelserne for kommunen 9. og 10. klasseelever.

Med venlig hilsen

S. 4

4. marts 2022

Henrik Nevers

Formand

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

04.03.2022

Høringssvar vedr.

ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25

år, lov om vel-færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale

internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Danske Skoleelever takker for muligheden for at afgive høringssvar om det forelæggende udkast.

Danske Skoleelever er generelt positivt indstillet over det forelæggende udkast. Forligskredsens ønske om

særligt at behandle screening for ordblindhed, mulighed for indførelse af madordning, samt en afskaffelse af

begrebet ikkeuddannelsesparathed, er længeventede indsatser og særdeles velkommen.

Muligheden for indkommstbaseret tilskud til skolerne med formålet om at etablere en madordningen er et

vigtigt initiativ, og vi opfordrer ministeriet til aktivt at oplyse skoler og kommuner om denne mulighed.

Morgenmad har en stor effekt på trivsel og læringen for den enkelte elev, og hvis skolerne stiller dette til

rådighed, vil det hjælpe elever, som er udfordret med at spise morgenmad på grund af transportmæssige eller

familiære omstændigheder. Hvilket vil gøre deres udgangspunkt for en god skoledag endnu bedre.

Forslaget om en tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem

obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed er

imperativt for at sikre elever med læsevanskeligheders trivsel i uddannelsessystemet. Elevorganisationerne

har længe påpeget de store fordele ved, særligt at screene tidligt for ordblindhed. Det er en stor gevinst for

elevernes fremtidige faglige trivsel, at dette implementeres.

I forlængelse af denne indsats for sprog og læsevanskeligheder, er det positivt, at forligskredsen ønsker en

styrkelse af opsporingen af højtbegavede elever. Afskaffelsen af den nationale talentpulje, der med 65

millioner havde til formål at støtte undervisningen af højtbegavede elever, var dybt kritisabel. Danske

Skoleelever opfodrer på det stærkeste til en supplerende indsats til denne opsporing, der har fokus på en

styrkelse af undervisning af disse højtbegavede elever. Disse elever risikerer at opleve faglig og social

mistrivsel i grundskolen, fordi de ikke oplever undervisning, som er relevant for dem, og pædagogisk

personale der er opmærksomme på deres situation. Denne mistrivsel kan netop forhindres gennem et større

fokus på relevant undervisning og oplysning blandt pædagogisk personale. Forligskredsen bør overveje en

genindførelse af denne pulje eller en anden tilsvarende indsats.

Danske Skoleelever forholder sig positivt til afskaffelsen af elevplaner. Indførelsen af meddelsesbog kan

være en udemærkende erstatning, men det afgørende er, at der vil ligge et fokus på at inddrage eleverne i

deres løbende udvikling, især på de ældre klassetrin. En anbefaling til at sikre dette er, at sætte midler af til

afviklingen af individuelle samtale mellem lærer og elev, samt at udarbejde en handleplan der skal sikre

større supplerende feedback på standpunktskaraktererne i folkeskolen.

Det er desuden positivt, at der ønskes en afskaffelse af begrebet uddannelsesparat. Dog er det vigtigt at

påpege at afskaffelsen ikke bør stå alene. For at sikre alle elever kommer videre på en ungdomsuddannelse er

det ligeledes vigtigt, at eleverne tilbydes individuel uddannelsesvejledning, og løbende brobygningsforløb

gennem deres skoletid.

Danske Skoleelever forholder sig også positivt til implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.

Det er forsat vigtigt for at sikre elevernes trivsel ude på den enkelte skoler og på et nationalt plan at have et

måleværktøj, som kan anvendes didaktisk og styringsmæssigt. For eleverne er det afgørende, at der kommer

større transparens om vigtigheden af disse tests, samt at de får en neutral og dækkende introduktion til

testene.

Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitetsrapporter-

Kommunernes kvalitetsrapporter, er et centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning

på kvaliteten i den undervisning eleverne tilbyde på de kommunale folkeskoler. DSE frygter, at det dermed vil

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

04.03.2022

være endnu svære at undersøge, hvorvidt der faktisk foregår en prioritering af fagligheden og trivselsarbejdet

på de folkeskolerne i kommunen.

Danske Skoleelever har ingen yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mille Mikkelsen,

Formand, Danske Skoleelever

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København den 3. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,

lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale

grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til forslag til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-

området og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem

i folkeskolen mv.)

Med henvisning til lovforslaget § 1, nr. 5 og § 2, nr. 1-5 noterer foreningerne sig med stor tilfredshed, at

begrebet

”ikke-uddannelsesparat”

erstattes af formuleringen

”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v.

end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Foreningerne ser frem til resultatet af det planlagte arbejde i regi af Sammen om skolen, der skal munde ud

i forlag til konkrete modeller for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så

vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder dels bliver positivt retningsgivende for de enkelte elever

odels sikrer eleverne den fornødne skole- og vejledningsindsats.

For så vidt angår forslaget om at udvide mulighederne for risikotest for ordblindhed, forslaget § 1, nr. 1,

senest på 1. klassetrin

–

herunder etablering af en adgang for forældre til at kræve en sådan risikotest

–

finder foreningerne, at det er hensigtsmæssigt så tidligt som muligt af afdække eventuelle udfordringer

med henblik iværksættelse af tiltag til at imødegå disse udfordringer.

Indførelse af en meddelelsesbog til erstatning for elevplan, forslaget § 1, nr. 12, hilses ligeledes

velkomment. Det mere fokuserede formål forventes at kunne understøtte og kvalificere samarbejdet

mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Dette gælder især i udskolingen,

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

hvor samarbejdet skole/hjem er afgørende for at eleven har det optimale grundlag for valg af

ungdomsuddannelse.

Da det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at fastlægge en model for meddelelsesbogen,

herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform, bør det dog sikres, at de

lokalt valgte formater indeholder de oplysninger, der skal tilflyde ungdomsuddannelsesinstitutionerne for

dels at kunne vejlede eleverne dels at kunne opretholde kontinuitet i eventuelt iværksatte støtte-

foranstaltninger.

Forslaget om ændring af lov om kommunal indsats for unge med henblik på at etablere en udvidet adgang

til forsøg med form og indhold i brobygningen til ungdomsuddannelser, forslagets §2, nr. 7, ser

foreningerne yderst positivt på.

Social- og sundhedsskolerne har med succes deltaget i og bidraget til tidligere forsøg på dette område. Det

er foreningernes vurdering, at allokering af yderligere midler til sådanne forsøg vil kunne bidrage til en

markant styrkelse af brobygningsindsatsen især i relation til udbredelse af kendskabet til erhvervs-

uddannelserne.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K



FOLKESKOLESEKTIONEN

Jægerspris den 24. februar 2022

Vedrørende: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

folkeskolen, (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

mv.)

Hver gang der bliver lavet en test handler det selvfølgelig om summativ og

formativ evaluering, men vi ved også, at der er andre end den enkelte lærer,

forældrepar og skole, som har interesse i de data, der bliver produceret. Hver gang

der kreeres data må vi spørge os selv, hvad skal det bruges til? Hvorfor tester vi?

Kan det samme evalueres på andre måder end ved lov? Det er yderst vigtigt, at det

er tydeligt, hvad de givne data skal bruges til. Peter i første klasse skal testes, fordi

han kan have vanskeligheder eller have nemt ved det. Det er i sig selv fint nok.

Samtidig er Peters data repræsentative for en gruppe elever på skolen, som bliver

interessante for kommunen, hvis data så bliver interessante for STIL. Inden vi

undersøger noget, skal vi forholde os til, hvad vi skal gøre med den viden, vi får.

Tidlig indsats i forhold til ordblindhed

Jo kortere tid en elev har gået i skole og jo tidligere eleverne er i deres kognitive

udvikling, jo større usikkerhed vil der være i testresultaterne. Derfor må vi tage

hensyn til elevens oplevelse af testningen og testresultatet. Hvorfor vi må være

ekstra opmærksomme på, hvordan vi italesætter formålet med testen og hvad

testresultatet reelt indikerer.

Når man laver en screening for læsevanskeligheder i 1. klasse for at kunne udpege

de elever, som skal risikovurderes for ordblindhed, kan man risikere at miste fokus

på andre typer af læsevanskeligheder. Der er behov for også at have et vedvarende

fokus på andre typer læsevanskeligheder. Når man læser i overvejelserne (s. 19)

bliver det uklart, hvornår der tales om læsevanskeligheder generelt, og hvornår der

tales om decideret ordblindhed. Det er hensigtsmæssigt, at vægtningen af

ordblindhed og andre læsevanskeligheder bliver tydeliggjort. Fx kan ordblindhed

ikke forebygges, men det kan andre læsevanskeligheder.



DANSKLÆRERFORENINGEN

CVR 13612528

RATHSACKSVEJ 7

1862 FREDERIKSBERG C

DANSKLF.DK

TLF.: 33 79 00 10

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vi mener ikke, der skal være et ensidigt fokus på at opdage ordblinde elever

tidligt

i skoleforløbet, men at det er et fortløbende indsatsområde. Der vil være elever,

hvis ordblindhed først kommer til udtryk senere i skoleforløbet, hvorfor et

vedvarende

fokus på ordblindhed er vigtigt.

Det ville være godt, hvis undervisningsministeriet kunne foreslå eller stille flere

redskaber til rådighed for identifikation af ordblindhed og andre

læsevanskeligheder. Behovene kan være forskellige, forskellige steder i landet.

Det er desuden vigtigt, at der fra undervisningsministeriets side bliver stillet krav

om, at der er fokus på andet end kun ordblindhed.

Hvis elever med ordblindeforældre skal tilbydes risikotesten for ordblindhed, må

ministeriet sørge for et redskab til at indsamle oplysninger om ordblindhed i

familien.

Obligatorisk redskab for sprogvurdering i Børnehaveklassen

I børnehaveklassen vægter vi testning i kontekst fremfor i testsituationer. Når man

tester i en testsituation med så små børn, så kan flere børn blive påvirket af

situationen, som kan gøre dem utrygge, hvilket er grundlæggende

uhensigtsmæssigt, men det kan også afspejle sig i testresultatet. Hvorfor

validiteten ikke er høj. Derfor vil det være en stor fordel med forskellige typer test,

der kan tilpasses kontekster.

Det står uklart, hvad formålet med et nyt nationalt sprogvurderingsredskab er,

samt hvad der bliver vægtet i udviklingen med afsæt i sprogvurderingen og

sprogprøven. Hvordan bygges der bro fra sprogvurderingsredskabet til de andre

obligatoriske test i resten af skoleforløbet?

Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden

Når de nye test kommer, vil der blive testet mere - også tidligt i skoleforløbet. Det

er vigtigt at overveje, hvad testningen gør ved eleverne og deres motivation. Kan

andre former for vurdering give de informationer, som vi har behov for, for at give

eleven det bedste skoleforløb, er det at foretrække. Der er en risiko for, at de

danske skoleelevers mangfoldighed og nuancer går tabt i en standardiseret test,

som viser et øjebliksbillede på en bestemt dag. Det er desuden altafgørende, at der

er en gennemskuelighed i forhold til, hvad disse data bliver brugt til på alle planer,

samt hvad man egentlig kan tolke ud fra disse data, og hvad man ikke kan.

Side 2/4

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er positivt, at man i de nye test vil gå væk fra den adaptive metode, da den i

sin opbygning mod at finde et passende niveau gjorde eleverne usikre på egne

evner, fordi den krævede en høj fejlbesvarelsesrate. Hvordan er der i de nye

obligatoriske færdighedstest tænkt analyse af den enkelte elevs progression ind?

Det interessant er ikke normen, men elevens individuelle progression.

Styrket opsporing af højt begavede elever

Undervisningsdifferentiering foregår i forvejen på skolerne på mange forskellige

måder. Lærerne søger at tilrettelægge deres undervisning, så de når de forskellige

grupper af elever på hver deres niveau. Derfor kan en standardisering og centralt

stillet liste til udpegning af elever virke som en forringelse ud fra devisen one size

fits all.

Det er vigtigt, at opsporingen af talenterne munder ud i differentiering af

undervisningen i stamklasserne, da vi ellers i en mangfoldig folkeskole ender ud

med at lave et A- og et B-hold. Det kan undre, at man efter opsporingen af

eventuelt højt begavende elever, mener at disse skal tilbydes en intelligenstest ved

PPR eller lignende. Hvad skal data fra intelligenstesten bruges til, som en

vurdering ikke er tilstrækkelig til?

Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat

Det er en stor glæde, at begrebet ikkeuddannelsesparat afskaffes. Dog kan det

undre, at der i §

2 g, stk. 5, 2. pkt

i stedet skrives: »eleven ikke er vurderet

uddannelsesparat«, som kan opfattes som det samme.

Når eleven får betegnelsen, ”elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller

en erhvervsuddannelse, og som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter

m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser” er det vigtigt at

introducere eleven og forældrene for, hvad de andre tiltag er.

Helt generelt mener vi ikke, at elever skal forlade folkeskolen med et mærkat på

sig, der i væsentlig grad begrænser deres videre uddannelsesmuligheder.

Side 3/4

Meddelelsesbog

Det er positivt, at det nye tiltag har begrænset antallet af områder, der skal

inddrages. Dog er det ønskeligt, at der opfordres til at inkludere andre områder,

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

hvor eleven har særlige forcer i meddelelsesbogen så denne også kan virker som

en motivationsfaktor.

Skoleudviklingssamtaler og udviklingsliste

Det er positivt, at der i forslaget er fokus på dialog fremfor afrapportering.

Selvom det er vigtigt på nationalt plan, at man er klar over, hvor der er størst behov

for udvikling og indsatser, så er det igen afgørende med gennemskuelighed. Hvad

bliver udviklingslisterne brugt til og hvem har adgang til listerne? Man risikerer at

udvikle skoler, som kun underviser i det skolerne testes i for at undgå eventuelle

offentlige lister.

På vegne af bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.

Med venlig hilsen

Maiken Adelsten, bestyrelsesmedlem

Mette Marie Lorentzen, bestyrelsesmedlem &

Ida Geertz-Jensen, formand

Side 4/4

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Louise Biede

DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer

VS: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.

11. februar 2022 12:39:13

image001.png

image003.png

image005.png

image002.png

image004.png

image006.png

image007.png

image008.jpg

image009.png

Høringsbrev.pdf

Høringsliste_EB-lovforslag.pdf

Lovudkast.pdf

Kære Rosa,

Mange tak for muligheden for at afgive høringssvar til høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om

det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

I Danmarks Idrætsforbund har vi ingen bemærkninger til lovudkastet.

God weekend til jer.

Venlig hilsen

LOUISE BIEDE

PUBLIC AFFAIRS KONSULENT

PUBLIC AFFAIRS

IDRÆTTENS HUS

BRØNDBY STADION 20

2605 BRØNDBY

DANMARK

M 20315168

WWW.DIF.DK

PRIVATLIVSPOLITIK

Fra:

Rosa Navarro Hammer <[email protected]>

Sendt:

4. februar 2022 18:17

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut

<[email protected]>; DIF <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Professionshøjskoler <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsklar lovgivning - høring

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>; Kommunernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UVM - RBL <[email protected]>; UVM - Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser <[email protected]>; SIRI Rådet for Etniske

Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; UVM - Rådet for

Voksen- og Efteruddannelse <[email protected]>;

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>;

Team Danmark - Post <[email protected]>;

Økonomistyrelsen

<[email protected]>

Cc:

Anna Sofie Weigaard Jørgensen <[email protected]>; Rikke

Nørregaard <[email protected]>; Louise Ebbe Jørgensen

<[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov

om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.) i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Rosa Navarro Hammer

Chefkonsulent

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriets departement

Center for Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

Direkte tlf.: +45 21 63 53 16

E-mail:

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Chefkonsulent Rosa Navarro Hammer

Børne- og Undervisningsministeriet

Center for Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

31. januar 2022

KAP/CHHOM

Kære Rosa Navarro Hammer

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om fremtidig evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v. i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Ministeriet vurderer, at lovforslaget vil have økonomiske- og implementeringskon-

sekvenser for stat og kommuner.

Sekretariatet tager ministeriets grundige vurdering af lovforslagets implemente-

ringskonsekvenser, som følge af øget drift og it-udgifter, til efterretning.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Sekretariatet bemærker ministeriets beskrivelse af lovforslagets relevans for prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip #1 om enkle og klare

regler og princip #5 om tryg og sikker databehandling. Sekretariatet er umiddelbar

enig i ministeriets vurdering.

Sekretariatet bemærker, at lovforslaget vil give mulighed for indkomstafhængigt

tilskud til madordning i folkeskoler. I den forbindelse anbefaler sekretariatet, at

ministeriet nærmere beskriver, hvilken indtægtsgrænse, der er tale om, herunder

hvilke kriterier, der indgår.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 2 af 2

Hertil kunne ministeriet med fordel redegør for, hvordan de vil indhente oplysnin-

ger om forældres indkomst i henhold til princip #4 om genbrug af data. Derud-

over anbefaler sekretariatet, at ministeriet beskriver, hvilken betydning indkomst-

afhængigt tilskud kan have for borgerne, herunder hvorvidt borgerne kan gen-

nemskue, hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

Med venlig hilsen

Christine Holmgreen Mejling

Fuldmægtig

+4540387493

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Efterskolerne

Farvergade 27H, 2.

sal

1463 København K

+45 33 12 86 80

www.efterskolerne

.dk

Dato 2. marts 2022

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov

om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale

grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Efterskoleforeningens takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget,

og har kommentarer til den forslåede ændring af ordlyden i § 2 g, stk. 3, 1. pkt. samt

til forsøg om brobygning i Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Vi er overordnet enige i, at begrebet ´ikke-uddannelsesparat´ afskaffes og er meget

tilfredse med, at det nu bliver muligt at lave forsøg med brobygning. Denne mulighed

har vi tænkt os at udnytte til at høste erfaringer med endnu mere kvalificeret

brobygning til gavn for de unge.

Vedr. den foreslåede ændring i ordlyden i § 2 g, stk. 3, 1. pkt. i Lov om kommunal

indsats for unge under 25 år.

Der foreslås i § 2 g, stk. 3, 1. pkt., at ændre »ikkeuddannelsesparate elever« til:

»elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og

som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale

uddannelser og erhvervsuddannelser«.

Formuleringen i lovteksten er uklar i forhold til, hvilke elever, der skal have iværksat

en særlige målrettet skole- og vejledningsindsats, for at blive parat til elevens

uddannelsesønske. Det kan læses i det foreslåede, at den særlige indsats

udelukkende er forbeholdt de elever, der

hverken

er vurderet parate til en

erhvervsuddannelse

eller

en af de gymnasiale uddannelser.

Med ændringen af ordlyden risikeres det at ændre på den kommunale

vejledningsforpligtelse, trods der i bemærkningerne er formuleringer om, at det ikke

er hensigten med lovforslaget.

Vedr. forsøg om brobygning

Der gives i lovudkastet mulighed for, at efterskoler kan ansøge om forsøg med

brobygningsforløb, samt at de skal ansøge Børne- og Undervisningsministeriet

gennem kommunalbestyrelsen i skolens kommune.

Det tages til efterretning, at efterskolerne skal søge igennem kommunalbestyrelsen,

da der i forslaget ikke gives mulighed for fravigelse af den kommunale ungeindsats’

koordination af brobygningen for efterskoler. Efterskoleforeningen havde dog gerne

1/2

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

set, at efterskolerne kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet direkte, og på

den måde undgå et ekstra administrativt led i ansøgningsprocessen, da det efter

forslaget alligevel er ministeriet, der skal godkende ansøgningen.

Forslag om flere ansøgningsrunder i forsøgsperioden:

Der gives i forslaget mulighed for én ansøgningsrunde med frist d. 1. oktober 2022. Vi

vil foreslå, at der kommer endnu en ansøgningsrunde, så flere skoler kan komme

med i de øvrige skoleår, som forsøgsperioden omfatter. Det synes ikke

hensigtsmæssigt, at man afskærer skoler, der ikke når at søge i perioden fra loven

vedtages til 1. oktober fra at komme i betragtning i de efterfølgende skoleår 23/24 og

24/25. Vi foreslår derfor, at der udbydes en runde mere , fx med frist 1. april 2023.

It-system som koordinationsredskab:

Vi stiller os gerne til rådighed for sparring i forbindelse med koordination af

brobygningen i regi af forsøgsordningen. Efterskoleforeningen har udviklet et it-

system i brobygningsprojektet

IBO: Innovationsbrobygningsopgaven med

verdensmålene i hænderne,

som bruges ved koordinering og tilmelding til

brobygningsforløbene. Systemet understøtter potentielt også, at

ungdomsuddannelserne kan ansøge om taxametertilskud til forlagt brobygning (altså

på anden lokation).

Med venlig hilsen

Mette Hjort-Madsen

Vicedirektør

2/2

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

1 - ERST Høring

DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

og lov om kommunale int. grundskoler (ERST Sagsn...

3. marts 2022 12:11:00

Kære modtager i Børne- og Undervisningsministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om

folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale

grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Fasttracksvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov

om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale

grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring

OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende

tilbage med henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Niels Martin Folmersen

Student

Tlf. direkte: 35 29 18 21

E-post:

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Michelle Re

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Betina Høireby Johnsen <[email protected]>

4. marts 2022 15:41

DEP - AGR GRUND; Rosa Navarro Hammer

Rolf Lange

Høringssvar – Lovforslag om det fremtidige evaluerings-og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.

Opfølgning

Afmærket

esdh-uvm-stil

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

AppServerName:

FH har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Betina Høireby Johnsen

Sekretær, Politik og Analyse

Direkte: 3524 6136 / Mail: [email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Risskov den 25. februar 2022

Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening

Vedr. Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

folkeskolen. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov

om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og

lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere

på ovennævnte lovforslag.

Stop testtyranniet og skån eleverne for unødigt præstationspres.

Med lovforslagets initiativer er det ønsket at skabe en stærkere

evalueringskultur i folkeskolen. En evalueringskultur der gennem

obligatoriske tests skal danne baggrund for opfølgning over for

skolerne. Med det ensidige fokus på digitale tests er det imidlertid

benchmarking og central styring gennem big data der er på

dagsordenen – ikke elevernes læring.

Der er på ingen måde tale om et opgør med De Nationale Tests, som

det ellers er blevet fremført. Med Folkeskolens Nationale

Færdighedstests forstærkes testlogikken; der indføres

flere

ikke

færre

tests. Med testlogikken følger en betydelig risiko for, at tests der i

udgangspunktet er frivillige, af den enkelte lærer alligevel vil opleves

som obligatoriske.

VIVE’s evaluering af de hidtidige Nationale Tests viste, at lærerne

ikke oplever testene som et relevant redskab og forskere har gang på

gang påpeget, at testresultaterne hverken er valide eller brugbare rent

pædagogisk, samt at eleverne presses unødigt. Alligevel lægger

lovforslaget op til, at vi fortsætter med fuld fart ud af samme spor.

Fra Frie Skolers Lærerforening vil vi komme med en klar opfordring:

Stop testtyranniet og skån eleverne for unødigt præstationspres.

Prioriter den formative evaluering, hvor lærerens kompetencer

anerkendes og hvor kendskabet til den enkelte elev bidrager til øget

læring og motivation. I den udstrækning tests alligevel ønskes

anvendt, er det afgørende at disse udvikles i samarbejde med førende

forskere, at de er pædagogisk anvendelige og at der er en høj grad af

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

gennemsigtighed og troværdighed i forhold til tolkning af

testresultaterne.

Lovgivningen gælder alene folkeskolen, men når vi alligevel blander

os i debatten, er det fordi vi ved, at de obligatoriske tests i et

betydeligt omfang også anvendes på de frie skoler.

Elever vurderes også fremover som ’ikke parat til uddannelse’

Vi jublede ved udsigten til at begrebet ’ikkeuddannelsesparat’ skulle

afskaffes. Gennemlæsning af lovteksten viser imidlertid, at nok er

begrebet fjernet, men betydningen er stadig den samme. Således

fremgår det fortsat, at ”eleven ikke er parat til uddannelse”. Der er

ikke nogen reel ændring. Distinktionen mellem at være

uddannelsesparat og ikke at være uddannelsesparat er fortsat den

idé, der gennemsyrer lovteksten, og i praksis vil begrebet

’ikkeuddannelsesparat’ dermed leve videre. Ligesom det er tilfældet

med de mange tests, opdeles eleverne også her i ’dur’ og ’dur ikke’:

det er ikke sådan vi motiverer de unge til at lære eller til at tage en

uddannelse. Prioriter i stedet ressourcerne, så flere elever bliver klar

til at tage en ungdomsuddannelse.

Ja tak til forsøg med brobygning

De gode løsninger findes i lokale samarbejder, og det er afgørende, at

eleverne oplever brobygningstilbuddet som meningsfuldt og

værdiskabende. Fra Frie Skolers Lærerforening er vi derfor særligt

glade for, at der nu åbnes mere op for forsøgs- og udviklingsarbejde

omkring brobygning, og ikke mindst at muligheden også gælder for

de frie grundskoler og efterskoler.

Indsatser for elever med særlige udfordringer

Tilbuddet om risikotest for ordblindhed i 1. klasse hilser vi

velkomment, da en tidlig og intensiv undervisningsindsats er

afgørende for ordblinde elever. Lige så afgørende er det derfor, at der

afsættes ressourcer til opfølgning. Lærerne skal have den fornødne

tid og de nødvendige kompetencer til at følge op på testresultaterne.

Der skal være gode udviklingsmuligheder for alle elever, og vi

anerkender, at der er højtbegavede elever der ikke oplever sig

tilstrækkelig mødt i deres behov. Elevgruppen rummer et stort

potentiale, men risikerer at underpræstere og mistrives. Vi skal

imidlertid undgå at lave tests for testens skyld, og screening for høj

begavelse oplever vi ikke som et reelt behov: Læreren ved godt hvilke

elever, der er særligt højt begavede. Til gengæld bør der anvendes

flere ressourcer til udvikling af metoder og materialer målrettet

elevgruppen. Det vil understøtte lærerens opgave omkring

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undervisningsdifferentiering og det er de fremadrettede

pædagogiske og didaktiske indsatser, der gør en forskel for eleverne.

Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere

kommentarer eller for evt. spørgsmål.

Rikke Josiasen

Næstformand Frie Skolers Lærerforening

M: 2667 2111

E: [email protected]

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Att: Rosa Novarro Hammer

–

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77

5466 Asperup

62 61 30 13

www.friskoler.dk

04.03 2022

Høringssvar

–

Lovforslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folke-

skolen mv.

Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende

udkast.

Ændringerne i nærværende lovforslag om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessy-

stem vedrører i mindre grad friskoler og private grundskoler. Dette lovforslag er dog rettet

mod den pædagogiske del af skolen og elevernes muligheder efter afslutningen af grund-

skolen, hvorfor det har vores principielle interesse.

Ambitionen om at sikre høj kvalitet i grundskolen kan man ikke være imod. Og i friskoleregi

kender vi til et fintmasket tilsyns-system som følge af at ville sikre kvaliteten. Det bakker

vi op. Vores erfaringer er dog også, at det samtidigt er afgørende, at både de, der skal

praktisere daglig undervisning, og de, der skal vurdere kvaliteten, er klædt på til opgaven.

Forståelse og indsigt i pædagogik og didaktik er afgørende. I lyset af, at der fra politisk side

er et markant fokus på frihed, er det vigtigt at balancere mellem at give frihed til lokalt at

udføre opgaven med undervisnig og fra centralt hold udvikle relevante og brugbare mate-

rialer og værktøjer, der netop ikke definerer en for stram skabelon for den tildelte friheds

rækkevidde

Det er i det lys, lovforslaget bør læses og forstås. Som en vej til at sikre høj kvalitet for alle

elever

–

uanset om de er udfordret med læsevanskeligheder, ordblindhed, høj begavelse

eller skal vejledes til videre uddannelse.

Om test

FRISKOLERNE bifalder, at de nationale test afskaffes i deres nuværende form. Lovforslaget

retter berettiget og nødvendig opmærksomhed på ordblindhed og læsevanskeligheder.

Det gælder for elever uanset om de er i regi af folkeskolen, friskolen eller en privat grund-

skole.

Det er afgørende vigtigt, at udviklingen

af ”Folkeskolens Nationale Færdighedstests”

ab-

solut må ske med et stærkt pædagogisk sigte, og netop ikke blive (et nyt) politisk målered-

skab til at vurdere den enkelte skoles kvalitet mod andre skoler. Test må og bør være et

væsentligt og validt værktøj for lærere, pædagoger og ledere i alle skoler.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår ikke, hvorvidt det materiale og de tests, der bliver udviklet til at screene for

læsevanskeligheder og ordblindhed bliver tilgængelige for alle typer af grundskoler?

Vi finder det helt afgørende vigtigt, at materiale og test bliver frit tilgængelige og brugbare

for alle. Det skal være lige til at tage ned fra hylden og indeholde en klar vejledning, så vil

det kunne undersøtte arbejdet med at identifcere, kvalificere og udvikle undervisning af

elever med læsevanskeligheder og ordblindhed. Eleverne fortjener det

–

uanset hvilken

skole de går på.

Vi anbefaler, at de forskellige modeller afprøves grundigt og praktisk ,før de iværksættes.

Kun sådan kan vi opnå det mest effektive og brugervenlige værktøj, der samtidig er et

positivt og kvalificerende bidrag til det pædagogiske arbejde.

Pres på PPR

Det er vores oplevelse, at det store pres på PPR i kommunerne ofte medfører lang behand-

lingstid og deraf uhensigtmæssighed i forhold til afklaring af den enkelte elevs behov for

støtte i forbindelse med læsevanskeligheder og ordblindhed.

Vi vil derfor anføre, at der er behov for ressourcer og lettere adgang til PPR, så elever,

uanset om de er elever i folkeskolen, friskolen eller den private grundskole, kan bliver ud-

redt og tildelt den bedst mulige hjælp hjurtigst muligt.

Om UPV

Vi deler til fulde opfattelsen af det uheldige signal, som Uddannelsesparathedsvurderin-

gen indeholder, i kraft af muligheden for at vurdere en elev ikke-uddannelsesparat. Derfor

hilser vi forandringen velkommen. Men forholder os kritisk til, om ændringerne mesten-

dels er retoriske?

Vi så gerne, at der var politisk mod til for alvor at gentænke uddannelsesparathedsvurde-

ringen, og dermed være nysgerrige på, hvad brobygning, vejledning mv. kan og skal for

elever i grundskolen. Her er der gode grunde til at skærpe opmærksomheden.

Vi er derfor tilfredse med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med nye

forslag til dette, og vi bidrager gerne hertil med viden fra FRISKOLERNE.

FRISKOLERNE lægger op til at lægge et stort øre til praktikerne i skolen for at få afklaret,

hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det er vigtigt at tilpasse systemet mod en højere

grad af anvendelighed i det daglige arbejde med eleverne.

Om højtbegavede elever

I FRISKOLERNE har vi 3 medlemsskoler, som har specialiseret sig i undervisning af elever

med høj begavelse. Det er en opgave med flere udfordrende aspekter, hvorfor vi meget

gerne stiller os til rådighed for folkeskolen med de erfaringer, viden og praksis, vi har kend-

skab til.

Betegenelsen »højtbegavede børn« dækker over et meget bredt felt af elever med meget

forskellige udfordringer. Det er ikke forkert at sammenligne denne elevgruppe med elever,

der har særlige udfordringer, som eksempelvis ordblindhed.

Denne elevgruppe har risiko for såvel mistrivsel som faglig underpræstation. Det er derfor

uhyre vigtigt, at der i undervisningen kan ske en differentiering i det faglige arbejde. Det

kræver ressourcer i form af viden og indsigt hos lærere og pædagoger.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er ligeledes afgørende vigtigt, at der er et særligt fokus på trivselsdelen, og at der i

skolehverdagen kan skabes mulighed for, at eleverne kan spejle sig i hinanden og danne

identitet på forhold, som de er fælles om, fremfor de forhold, som de er forskellige i.

På lignende vis, som der kan udarbejdes materiale og test til screening og afklaring af børn

med læsevanskeligheder og ordblindhed, er det relevant også at udarbejde lignende værk-

tøjer til afklaring af, hvorvidt et barn er højt begavet.

Det er skolernes erfaring, at der hos PPR ikke alle steder er den nødvendige indsigt og

faglighed omkring højtbegavede børn, hvorfor vi finder det oplagt, at der sikres øgede res-

sourcer til at løfte PPR´s kompetencer omkring højtbegavede børn.

Er der brug for yderligere, står vi gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

på foreningens vegne

Peter Bendix Pedersen

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL's høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af

lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om

kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

m.v.)

KL har den 4. februar 2022 modtaget ovennævnte lovforslag i høring. På

den baggrund afgiver KL følgende bemærkninger:

KL takker for den gode dialog og samarbejde, der har været undervejs i

Sammen om Skolen og i forbindelse med drøftelserne af initiativerne i

lovforslaget.

Overordnet er det KL’s holdning, at det er vigtigt, at et fremtidigt evaluerings-

og bedømmelsessystem opleves som et sammenhængende system for

både skoler og kommuner. Et system, der både bidrager til at opbygge

evalueringskapacitet blandt lærere i deres arbejde med evaluering og i deres

arbejde med at tilrettelægge god undervisning, og som bidrager til

skolelederes og forvaltningers arbejde med at forbedre kvaliteten.

Derfor er det for KL også væsentligt og nødvendigt, at det sikres, at

lovforslaget lever op til at være digitaliseringsklar lovgivning, så de digitale

muligheder udnyttes og sikres gode betingelser ved implementeringen af det

fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I implementeringen er det

væsentligt, at der ikke skabes processer, der enten er uhensigtsmæssige

eller ressourcekrævende for skoler og kommuner at implementere. Det kan

fx ske ved at sikre mulighed for tæt kobling mellem de data, der genereres

som led i de nye initiativer, med kommuners og skolers mulighed for at

arbejde videre med initiativerne i lokale sammenhænge.

Bemærkninger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i

overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26

KL vil gerne kvittere for, at mange af elementerne i DLF’s,

Skolederforeningens og KL’s oplæg er medtaget i lovforslaget om

Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Det er positivt, at børne- og

undervisningsministeren og forligskredsen har lyttet til parterne.

Nu er det vigtigt, at vi tidligt i forløbet får inddraget de relevante faglige

eksperter samtidig med, at vi fortsætter den gode dialog og

inddragelsesproces i regi af Sammen om Skolen i den videre udvikling og

implementering af testene.

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL vil gerne appellere til, at den lineære modificeret udgave af de

nuværende test i dansk, læsning og matematisk, som skolerne skal

gennemføre i efteråret 2022, når at blive klar i god tid, inden skolerne skal

gennemføre testene. Dette er vigtigt ift. skolernes planlægning og

forberedelse af eleverne.

I den forbindelse fremgår det af lovforslaget, at det på nuværende tidspunkt

er usikkert, hvorvidt testen i matematik 2. klasse når at blive klar til efteråret

2022. KL mener, uanset afsnittet lige oven for, at det vigtigste må være, at

testen i matematik 2. klasse har en høj kvalitet og er valid, fremfor en

presset proces, der resulterer i en test, som er mangelfuld, og som ikke er

tilpasset elever i 2. klasse.

Det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have adgang til anvendte

opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test

efter anmodning, og at det fx kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven

eller digitalt via Aula. KL skal i den forbindelse bemærke, at evt. papirkopier

af testopgaver og elevbesvarelser for hver enkel elev, der har gennemført en

test, potentiel kan blive omfattende. Udover, at det miljømæssigt ikke kan

anbefales, vil det også være indbefattet af et stort tids- og ressourceforbrug

for lærere, ligesom det vil være vanskeligt for skoler og kommuner at leve op

til kravet om GDPR og sikkerhed omkring fortrolige oplysninger. Det er KL’s

vurdering, at langt de fleste kommuner vil vælge en digital løsning. I den

forbindelse vil det for kommunernes arbejde være væsentligt, at der er

mulighed for at overføre test og testresultater digitalt til et relevant

kommunalt system.

KL er uforstående overfor, at det med en lineær test stadig vil være

nødvendigt med en afprøvning på grupper af elever, da den enkelte opgave

ikke længere skal have tilknyttet en nøjagtig sværhedsgrad. Hvis det stadig

er nødvendigt, at elever afprøver opgaver til testene, opfordrer KL til, at man

forstyrrer så få elever og skoler som overhovedet muligt med afprøvningen.

Alternativt foreslår KL, hvis det er muligt, at man anvender samme model

som folkeskolens prøver og dermed benytter sig af forcensur og lader

eleverne løse tidligere stillet opgaver eller opgavesæt, og samtidig gør det

frivilligt for skolerne at deltage i afprøvningen/forcensuren.

Om fortrolighed i testresultater

Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelsen om fortrolighed i

folkeskolelovens § 55 b ophæves således, at testopgaver og testresultater

ikke længere vil være fortrolige. Det betyder, at testresultater i anonymiseret

eller aggregeret form, herunder både for klasser, hold, skoler, kommuner og

regioner samt på landsplan kan offentliggøres. Dette kan KL ikke bakke op

om.

Hvis ikke testresultater fortsat er fortrolige, er det KL’s vurdering, at

resultaterne vil kunne bruges til at rangordne skoler, kommuner og sågar

klasser. Parterne i Sammen om Skolen var enige om, at hovedformålet med

det nye evaluerings- og bedømmelsessystem netop var at fremme testenes

pædagogiske værdi, styrke den formative anvendelse af testresultaterne og

reducere teaching to the test. Det er KL’s vurdering, at testene, hvis det

bliver muligt at offentliggøre testresultaterne, vil kunne bruges til

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

rangordninger, og dermed vil testene tabe deres pædagogiske værdi, og

opbakningen til testene blandt lærere, skoler og kommuner vil falde.

KL mener, at det er helt afgørende, at man i udviklingen af et nyt system står

på de erfaringer – gode som dårlige, der er fra de nuværende nationale test.

Fortroligheden omkring de nuværende testresultater har medført, at det ikke

har været muligt at udstille skoler med dårlige resultater i test offentligt, og

det er en væsentlig erfaring, som vi skal tage med videre i anvendelsen af

det nye testsystem.

Derfor vil KL opfordre til, at fortrolighedsparagraffen fastholdes, således at

det ikke bliver muligt at offentliggøre testresultater – heller ikke i

anonymiseret eller aggregeret form for hverken klasser, hold, skoler,

kommuner og regioner. Opgørelser af testresultater på landsplan vil KL

derimod bakke op om, da det vil ikke kunne bruges til at rangordne og

dermed udstille klasser, skoler eller kommuner.

Kommunernes adgang og anvendelse af testresultater

For forvaltning og lokalpolitikere er det vigtigt, at de har indsigt i kvaliteten på

alle de folkeskoler, som kommunalbestyrelsen står på mål for. Ikke for at

detailstyre eller kontrollere, men for at kunne identificere de skoler, der har

brug for hjælp og for at kunne understøtte udviklingen på skolerne. Test- og

evalueringsresultater er således et element i kommunernes

tilsynsforpligtelse, dialog og samarbejde med skolerne om skoleudvikling og

udvikling af undervisning og anden praksis. Derfor er det også væsentligt, at

kommunerne har adgang til testresultater på både skole- og klasseniveau og

for både de obligatoriske og frivillige test, som de har i dag.

KL foreslår derudover, at test- og prøvesystemet udvides med visninger og

rettigheder, der også gør det muligt for kommuner at se andre kommuners

testresultat på skoleniveau. Det er for KL især vigtigt med lokal indsigt i

skoler, der ligner hinanden på tværs af kommunegrænser. Det kan fx være

skoler, der ligner hinanden på flere parametre, såsom elevgrundlag og

socioøkonomi, men er fra forskellige kommuner, eller skoler der har

gennemført samme læseindsatser på en bestemt årgang. Det er for KL

vigtigt, at kommuner kan få sådan en indsigt, da skoler i en kommune ofte

har mere tilfælles med skoler i andre kommuner, der har samme

elevgrundlag og/eller socioøkonomi og dermed et bedre

sammenligningsgrundlag. Formålet er ikke kontrol, men at understøtte

samarbejde, dialog og udvikling på tværs af kommuner.

Test- og evalueringsbank, herunder frivillige test

Test er et vigtigt pædagogisk redskab, men ikke det eneste redskab. For at

styrke skolernes evalueringsarbejde, er der behov for, at lærere, skoler og

forvaltninger får stillet en lang række evalueringsværktøjer til rådighed, der

understøtter en pædagogisk anvendelse med henblik på at kvalificere

undervisningen. Den brede tilgang til det løbende arbejde med evaluering er

for KL en væsentlig del af at få etableret og udviklet en test- og

evalueringsbank, og derfor er det for KL også vigtigt, at banken kommer til at

indeholde et bredt udsnit af både kvalitative og kvantitative

evalueringsredskaber. Den nuværende beskrivelse af test- og

evalueringsbanken rummer ikke denne brede tilgang til evaluering.

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL mener, at det er problematisk med frivillig test i historie. Fælles Mål i

historie rummer ikke færdigheder og viden, der egner sig til digitale test og

vil derfor ikke kunne give læreren indblik i elevernes faglige niveau. Det vil

derfor mere blive en test i, hvor dygtige eleverne er til at huske eksempelvis

kongerækken og dermed en test i paratviden inden for historie, hvilket vil

komme til at skævvride faget.

Det er uklart, hvorvidt forældrene har får adgang til de frivillige

færdighedstest, herunder til de adaptive nationale test, som i

overgangsperioden bliver stillet frivilligt til rådighed for skolerne. KL mener,

at forældrene også bør have adgang til de frivillige færdighedstest for netop

at sikre størst mulig gennemsigtighed, men også for at give forældrene

mulighed for at understøtte deres børns læring bedst muligt. KL opfordrer

dog til, at fortroligheden omkring testopgaver og testresultater i de adaptive

test fastholdes, så vi sikrer, at skoler og kommuner har et så validt redskab

som muligt i overgangsperioden. Det er i den forbindelse væsentligt, at det i

lovgivningen fremgår tydeligt, om testresultater og testopgaver i de adaptive

nationale test stadig er fortrolige, jf. ophævelsen af § 55b.

Bemærkninger til obligatorisk klassebaseret screening for

læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed

Det fremgår af lovforslaget, at elever, hvis forældre er ordblinde, skal

tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre, at skolens leder efter

samråd med elevens forældre vurderer, at der ikke er behov herfor. Det

fremgår dog ikke af lovforslaget, hvordan skolen vil skulle finde frem til,

hvilke forældre der er ordblinde.

Det er KL’s vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for

læsevanskeligheder først træder i kraft den 1. august 2025, når den samtidig

fungerer som en screening, der skal kunne sige noget om behovet for

yderligere udredning, fx ift. risiko for ordblindhed, og risikotesten for

ordblindhed træder i kraft fra næste skoleår. Det vil kunne resultere i, at for

få elever får tilbudt risikotesten for ordblindhed indtil screeningen er klar i

2025.

Generelt er det KL’s vurdering, at en screening for læsevanskeligheder bør

afdække flere typer af læsevanskeligheder end blot afkodning. Skal vi lykkes

med at løfte alle børns læsefærdigheder, er der brug for forbedrede

redskaber til tidlig afdækning også af de vanskeligheder, der skyldes

sprogforståelsesvanskeligheder. Det gælder både de

sprogforståelsesvanskeligheder, der bunder i indlæringsvanskeligheder, fx

udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, som fx DLD, hvor det anslås, at der er

ca. 7 pct. af en årgang, der lider ad DLD, eller vanskeligheder der skyldes

begrænsede erfaringer med dansk, som fx kan skyldes sprogfattige miljøer.

Det er derudover KL’s vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis

udvalgte oplysningerne fra test og screeningerne kan overføres digitalt, fx til

digitale udgaver af meddelelsesbogen med henblik på at mindske lærernes

administrative opgaver.

Bemærkninger til obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i

børnehaveklassen

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Dato: 3. marts 2022

Det er KL’s vurdering, at mange kommuner i dag har fået opbygget et godt

og sammenhængende forløb omkring sprogvurderingen i børnehaveklassen

og i dag anvender et sprogvurderingsredskab, som de finder nyttigt og er

fortrolige med, og hvor opfølgning, kommunikation med forældre og

ledelsesinformation allerede er en del af redskabet og den gode praksis i

kommunen. Det er derfor også KL’s vurdering, at det er problematisk, at der

nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er forpligtet til at skulle

anvende. Mange kommuner vil derfor skulle bruge unødig mange ressourcer

på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt, og det er stærkt

utilfredsstillende.

KL opfordrer til, at man lader kommunerne anvende det sprogredskab, som

de anvender i dag, og som de allerede har gode erfaringer med, men så

forpligtes til at levere data ind til BUVM, således, at data kan overføres

begge veje. Det vil fordre, at de forskellige redskaber bygger på en fælles

metode- og kriterietilgang, som så kunne defineres af BUVM.

For at lette overgangen for kommunerne er det væsentligt, at det nye

tilhørende it-system kan overføre resultater til et kommunalt system på en

nem og tilgængelig måde for kommunerne, og at der er en klar

sammenhæng til sprogvurderingen i børnehaven. Det vil give kommunerne

afsæt for at følge barnets sproglige udvikling og progression over tid. Et

sammenhængende datagrundlag på tværs af dagtilbud og skole vil samtidig

give kommunerne mulighed for at se på sprogindsatserne i dagtilbud i

relation til børnenes resultat af sprogvurderingen i skolen, og udvikle de

forhold, som det kan give anledning til.

Bemærkninger til styrket opsporing af højt begavede elever

Med denne bestemmelse indføres i alt tre nye obligatoriske screeninger

og/eller test i 1. klasse. Det er mange nye test, som både elever, lærere,

forældre og skoleledere og kommuner skal tage til sig, og selvom KL er

opmærksom på, at nogle af screeningerne vil skulle gennemføres klassevis,

er der andre test, der skal foretages enkeltvis og af læsevejledere eller

læsekonsulent/PPR.

De mange nye test stiller nogle naturlige krav til skolerne om en opfølgning

på testresultaterne. Erfaringer fra læsetest, den nuværende ordblindetest og

fra de obligatoriske nationale test viser, at det er noget af det, der kan være

vanskeligt og kræver implementering. Det er KL’s vurdering, at skoler og

kommuner vil skulle bruge tid og ressourcer til at sætte sig ind i de nye test,

tolke resultater, følge op over for forældre, og der vil især i starten være et

stort behov for at understøtte skolernes og kommunernes arbejde med de

nye test og med opfølgningen på resultatet.

Det er desuden KL’s vurdering, at skolerne på baggrund af den nye

bestemmelse om højt begavede elever, vil opleve et større pres fra forældre

om særlig opfølgning, herunder tilbud om supplerende undervisning og

behov for særlig faglig støtte. Det vil potentielt medføre en stigning i behovet

for flere ressourcer på skolerne og i kommunerne.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Derudover fremgår det af lovforslaget, at hvis fremtidigt skole-hjem-

samarbejde viser, at elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj

begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende regler til at iværksætte

en indsats som f.eks. undervisningsdifferentiering. Det er uklart for KL,

hvordan fremtidigt skole-hjem-samarbejde skal kunne fremvise tegn på høj

begavelse. KL foreslår i stedet for, at afsnittet helt udgår. Skolerne er jo i

forvejen forpligtet på at differentiere undervisningen, så den svarer til

elevernes behov og forudsætninger

Bemærkninger til elevplanerne afskaffes og erstattes af en

meddelelsesbog

KL mener, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at understøtte

og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og mener, at bestemmelserne

overordnet set er faldet positivt ud.

Dog mener KL, at det manglende formkrav, dvs. at meddelelsesbogen skal

være skriftlig, men ikke nødvendigvis digital, er problematisk. KL forventer i

den sammenhæng, at alle ændringer ift. elevplanen som udgangspunkt er

digitale, og at det bør fremgå eksplicit af lovforslaget. Desuden mener KL, at

printning af meddelelsesbøger mv. kun kan være en løsning ift. de forældre,

der ikke har mulighed for at benytte sig af en digital løsning. Kommuner og

skoler skal leve op til kravet om GDPR og sikkerhed omkring de oplysninger,

der er i meddelelsesbogen i henhold til forvaltningsloven. Ved ikke at

fastlægge i lovgivningen, at meddelelsesbogen også skal være digital, vil

lærere og forældre berettiget kunne have forventninger om, at en fysisk

meddelelsesbog i print vil være tilstrækkeligt. Dermed mener KL, at en evt.

konflikt om udformning skubbes ud lokalt til kommuner og skoler.

Derudover skal det pointeres, at der med kravene om dataindhold i

meddelelsesbogen forudses udfordringer for kommunerne i forhold til

systemunderstøttelsen. Den korte tidsfrist og sikkerhedskrav vedr.

opbevaring af data gør, at der vil skulle udvikles kommunale løsninger med

det rette sikkerhedsniveau, samtidigt skal meddelelsesbogen kunne tilgås af

forældre og elever. Disse løsninger forventes at ville være

omkostningstunge for kommunerne.

Bemærkninger til afskaffelse af begrebet ikke-uddannelsesparat

Det er positivt, at der nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Sammen om

Skolen, der skal foreslå konkrete modeller for en grundlæggende justering af

uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderingen bliver positiv

retningsgivende for eleven. Ligesom det er positivt, at betegnelsen

”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, så ingen elever får en negativ vurdering.

KL mener, at det derudover er vigtigt, at der skabes en sammenhæng

mellem ændringen af uddannelsesparathedsvurderingen,

meddelelsesbogen og uddannelsesplanen. De bør tænkes sammen, så der

ikke er overlappende redskaber til at understøtte de unge. Et redskab skal

kunne rumme forskellige funktioner og dokumentation.

Bemærkninger til kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af

skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Dato: 3. marts 2022

Det fremgår af lovforslaget, at skoleudviklingssamtaler vil frigive ressourcer

på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder. KL bemærker, at det

ikke er forventningen, at det at afskaffe kvalitetsrapporter og erstatte dem

med skoleudviklingssamtaler vil medføre et mindre ressourceforbrug. Der vil

skulle bruges betydelige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog

om kvalitetsudviklingen mellem skole og kommunalbestyrelse og mellem

den enkelte skoles aktører.

Det fremgår, at kommuner og skoler skal udarbejde og offentliggøre et notat

med gengivelse af evalueringens resultater. KL bemærker, at det er vigtigt,

at skolerne kan have fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen,

og at det i den forbindelse vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges

tid på unødigt bureaukrati. Fokus på offentliggørelse og udkommet af

skoleudviklingssamtalen kan forstyrre den kontinuerlige og tillidsfulde dialog

om skolernes kvalitetsudvikling, som er centralt i aftalen. Derfor anbefalede

parterne i Sammen om Skolen heller ikke en offentliggørelse af

skoleudviklingssamtalen. Såfremt, det alligevel besluttes at fastholde kravet

om offentliggørelse er det afgørende, at der ikke stilles yderligere krav til

notatet, så man lokalt kan gøre det så ubureaukratisk som muligt, og så det

bedst muligt understøtter det lokale arbejde.

KL bemærker, at i rækken af elementer, som skoleudviklingssamtalen skal

tage udgangspunkt, fremgår resultaterne af test i læsning og matematik. KL

er enige i, at resultaterne i læsning og matematik skal indgå i

skoleudviklingssamtalen. Som det fremgår af Sammen om Skolens

anbefalinger skal fokus være på at styrke den fælles forståelse af skolens

udviklingsområder, og de indsatser der iværksættes på skolen og i

skolevæsenet. Det fremgår også af anbefalingerne, at fokus på dialog frem

for dokumentation. Derfor bør det fremhæves, at det centrale element i

skoleudviklingssamtale er skolernes analyse af egne udviklingsområder

suppleret med kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen.

Det kan herefter fremgå, at samtalen også skal inddrage resultater fra

læsning og matematik.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at

henlægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale

forvaltning eller til skolebestyrelserne. KL mener, at det er væsentligt med

muligheden for at kunne delegere opgaven til forvaltningen, men mener ikke,

at en kommunalbestyrelse i dette tilfælde skal kunne delegere opgaven til

skolebestyrelserne. Der er tale om en udviklingssamtale mellem skole og

kommune om skolernes kvalitet, som kommunalbestyrelsen står på mål for,

og at skulle delegere sådan en opgave videre til skolebestyrelsen, så det

ikke længere er en samtale mellem skole og kommune går imod

intentionerne med initiativet og dermed intentionerne i aftalen samt de

drøftelser, der har været i regi af Sammen om Skolen. KL opfordrer, at

”skolebestyrelserne” udgår af lovforslaget.

Derudover bemærker KL, at der konsekvens bør fremgå, at der er tale om

en skoleudviklingssamtale og ikke flere skoleudviklingssamtaler. Der er tale

om et minimumskrav på én samtale.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL vil derudover gerne have ændret sætningen på side 35, hvor der står:

”Kommunalbestyrelsen

vil i samarbejde med skolen kunne supplere med

yderligere temaer”

til denne sætning:

”Kommunalbestyrelsen kan supplere

med yderligere temaer”.

Dermed flugter sætningen med sætningen fra de

anbefalingerne som parterne i Sammen om Skolen er kommet med.

Bemærkninger til indførelse af udviklingsliste med pligt til at udarbejde

en udviklingsplan

KL opfordrer til, at der i lovforslaget indføres en sætning om, at skoler på

udviklingslisten ikke offentliggøres, og at oplysninger vedr. udviklingslisten er

undergivet tavshedspligt. Det var også en klar anbefaling fra arbejdsgruppen

af parter i Sammen om Skolen. Ved ikke at udstille listen offentligt kan der

bedre skabes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og

stat, som er helt afgørende for god skoleudvikling, ligesom der ikke vil kunne

laves offentlige ranglister.

KL mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i

forhold til elevernes socioøkonomisk baggrund spiller en rolle i udvælgelsen

af de objektive indikatorer. Ligesom det er afgørende, at de indikatorer, der

ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten, defineres i

samarbejde med parterne i Sammen om Skolen.

I forlængelse heraf er det for KL meget vigtigt, at der ikke udtages skoler til

udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samarbejde med

parterne. En overgangsordning med mindre målrettede indikatorer, som den,

der er beskrevet i lovforslaget (s. 36), er ikke meningsfuldt for skoler eller

kommuner og vil i værste fald kunne føre til, at de forkerte skoler udtages til

listen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at udvikle målrettede

indikatorer, mener KL, at rammerne for udviklingslisten helt bør gentænkes.

I det hele taget er det for KL vigtigt, at indikatorerne opleves som relevante

for skoler og kommuner. Det samme gælder i forhold til specialskoler, hvis

de på sigt også skal udtrækkes til udviklingslisten. Også udviklingslisten og

den efterfølgende understøttelse af skolerne skal opleves som meningsfuldt

for skoler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre

kvaliteten på skolerne. For KL er det vigtigt, at der etableres en robust

national understøttelse af skolernes og kommunernes kapacitet og vil gerne

opfordre til, at der sker en nærmere drøftelse heraf i Sammen om Skolen.

Det er desuden vigtigt, at der er en klar sammenhængen mellem

udviklingslisten og udviklingsplanen samt tilsynet og handlingsplan. I

lovforslagets side 36 fremgår det, at

”Skoler, der over flere år fremgår af

udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne

udtages til kvalitetstilsyn.”

Det er her vigtigt, at der er gennemsigtighed i

forhold til, hvornår en ”plads” på listen udløser tilsyn. Derudover er det

væsentligt, at skoler eller kommuner ikke er på listen år efter år, men at de

derimod tages af listen, hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af

skolens udfordringer vurderes, at skolen er inde i en positiv udvikling, jf.

lovforslagets bemærkninger side 80.

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 9

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Endvidere er det væsentligt, at de data (kriterier), der kommer til at lægge til

grund for udviklingslisten, vil kunne tilgås af kommunen således, at der i

kommunalt regi kan arbejde aktivt med kvalitetsarbejdet så tidligt som muligt.

Det fremgår af bemærkningerne på side 80, at det på nuværende tidspunkt

ikke er muligt at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser i forhold til

indikatorer. KL mener, at det er afgørende, at man kan adskille data fra

elever i specialtilbud på en skole, da det ellers vil kunne skjule en væsentlig

årsag til, hvorfor nogle skoler præsterer dårligere end forventet. Det vil i

værste fald få den konsekvens, at der er skoler, der udtages til listen på et

uklart eller forkert grundlag.

Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for

tidsfristen, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.

Med venlig hilsen

Dato: 3. marts 2022

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 9

Peter Pannula Toft

Børn og Skolechef

KL’s Kontor for Børn, Unge og Folkeskole

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisnings-

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Klagenævnet for Specialundervisning

10. februar 2022

J.nr. 22-6481

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

17. februar 2022

Høringsvar til

Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov

om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.)

Landsforeningen af Læsepædagoger har med interesse læst lovforslaget. Vi har valgt kun at

kommentere på de områder, som direkte relaterer sig til foreningens arbejde og formål.

Der er meget nyt inden for vores faglige felt, der skal udarbejdes i forbindelse med denne

lovændring. Vi bistår gerne ministeriet med input, kommentarer o.a. i udviklingsperioden,

ligesom vi kan være behjælpelige med at få kontakt med fagligt kompetente lærere på de

forskellige områder. Foreningen har næsten 1000 medlemmer, som stort set alle har tilknytning

til danskundervisningen på et eller andet niveau i uddannelsessystemet. En meget stor andel af

både læsevejledere og ordblindelærere i Danmark er medlemmer hos os, så vi har et stort

netværk at trække på.

Vedr. Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra

skoleåret 2022/23 til og med 2025/26 mv.

Først og fremmest hilser vi et tiltag mhp. ændring af de nuværende Nationale Test velkommen.

Utilfredsheden og debatten er efterhånden nået til et punkt, hvor der ikke er andet at gøre end

at starte forfra. Vi har noteret os, at ministeriet har valgt at kalde de nye test for

færdighedstest, hvilket vi bifalder. Det giver et mere klart signal om, hvad testene tester – og

ikke mindst: hvad de ikke tester – i fagene.

Vi undrer os over, at der udarbejdes test i læsning til 2., 3., 4., 6. og 8. klasse. Hvorfor i alverden

skal 5. og 7. klasse dog springes over? Det vil fagligt set give bedst mening, hvis alle elever blev

testet en gang om året. Vi synes tilgengæld ikke, at der skal indføres test i 1. klasse, dels er

eleverne meget små, dels er der andre gode tiltag i forhold til de yngste elevgrupper (screening

for risiko for ordblindhed, risikotest og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen). Vi

mener heller ikke, der er behov for test i 9.klasse, som jo afrundes med Folkeskolens

Afgangseksamen.

Landsforeningen af Læsepædagoger

c/o Thomas Ais Christensen

Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | [email protected]

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er vores håb, at ministeriet ved udarbejdelse af de nye test – og det gælder både testene i

overgangsperioden og fremtiden Nationale Færdighedstest – i højere grad, end det var tilfældet

i forhold til de Nationale Test vil sikre, at der udarbejdes omfattende vejledninger og alsidige

inspirationsmaterialer til hjælp til tolkning af testresultater og til omsætning af disse til en

hensigtsmæssig pædagogisk praksis. Målet med testene bør være, at lærerne får reelle

redskaber til at analysere og forstå elevernes færdigheder, så de efterfølgende kan

tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder. Det betyder

også, at vurderingsskalaen skal være nem at forstå, og at inspirationsmaterialerne åbner op for,

at der er mange mulige pædagogiske tiltag, som kan følge op på et konkret testresultat. Sikres

dette ikke, så understøttes tendensen til ”teaching to the test”, hvor testopgaver anvendes som

undervisningsmateriale. Vi har desværre set mange eksempler på dette i den periode, hvor de

Nationale Test har været afviklet. Dette er blevet yderligere aktuelt i og med testperioden er

rykket fra foråret til efteråret.

Det fremgår endvidere, at testene i overgangsperioden tager udgangspunkt i de eksisterende

opgaver, som anvendes i de nationale test. Vi må derfor også lægge til grund for dette

høringssvar, at de nuværende tre profilområder bibeholdes. I forhold til testene i læsning vil vi

derfor kraftigt henstille, at det sikres, at lærerne får tilbagemeldinger på

hvert

af de tre

profilområder, og ikke som det har været tilfældet de seneste år: et samlet resultat for alle tre

profilområder.

For en dansklærer er det af afgørende betydning at kunne skelne mellem elevens

sprogforståelse, afkodningsfærdigheder og tekstforståelse. Det er tre grundlæggende faglige

færdigheder, som – hvis de ses i relation til hinanden og ikke som én samlet færdighed – giver

læreren et uvurderligt indblik i den enkelte elevs styrker og svagheder i forhold til at lære sig at

læse og forstå tekster på alderssvarende niveau.

Vedr. Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1.

klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og

anvendelse af risikotesten for ordblindhed.

Et tiltag, som vi kun kan hilse velkomment. Som nævnt under forrige afsnit så er det af

afgørende betydning, at der i forbindelse med test og screeninger udarbejdes hensigtsmæssige

vejledninger og inspirationsmaterialer til lærerne. Vi er i sagens natur meget spændte på at se

det nyudviklede screeningsværktøj, som ministeriet planlægger at udvikle. Som nævnt i

indledningen af dette høringssvar, så kan vi være behjælpelige med at få kontakt med fagligt

kompetente lærere også i denne sammenhæng.

Det er vores indtryk, at

Risikotesten for ordblindhed

efterhånden er velkendt i folkeskolen. Vi

opfordrer ministeriet til at tage hånd om den store udfordring, som mange lærere oplever i

Landsforeningen af Læsepædagoger

c/o Thomas Ais Christensen

Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | [email protected]

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

forhold til de elever, som er udtaget til test (fordi lærerne er usikre på deres faglige udvikling),

men som i testen ikke viser tegn på ordblindhed. Denne elevgruppe har i hht. folkeskoleloven

ret til en særligt tilrettelagt undervisning, men bliver ofte afvist, fordi de ikke viser tegn på

ordblindhed. Dette er en udfordring, som både vedrører Risikotesten og Ordblindetesten. Vi er

fuldt bevidste om, at det er et kommunalt ansvar at finde midler til særligt tilrettelagt

undervisning til denne elevgruppe. Så denne bemærkning er blot en stille bøn om, at

ministeriet i de fremtidige vejledninger og inspirationsmaterialer medtænker problemstillingen.

Vedr. Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

Også dette er et tiltag, som vi kun kan hilse velkomment. Som nævnt under de forrige afsnit, så

er det også her af afgørende betydning, at der i forbindelse med test og screeninger udarbejdes

hensigtsmæssige vejledninger og inspirationsmaterialer til lærerne. Igen: vi kan være

behjælpelige med at få kontakt med fagligt kompetente lærere også i denne sammenhæng.

Vedr. andre tiltag, som ikke direkte berører vores faglige felt



Styrket opsporing af højt begavede elever

Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog

Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.

Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler.

Indførelse af en udviklingsliste med pligt til at udarbejde en udviklingsplan.

Indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler

konsekvensændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. som

følge af, at de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for

folkeskoleområdet.

Som nævnt i indledningen vælger vi ikke at forholde os til disse punkter.

Vi håber, at vores kommentarer tages ad notam i det videre arbejde med udmøntning af

lovændringen. Vi står gerne til rådighed for uddybning både nu – og i forbindelse med det

videre arbejde.

På bestyrelsens vegne

Thomas Ais Christensen

fmd. Landsforeningen af Læsepædagoger

Landsforeningen af Læsepædagoger

c/o Thomas Ais Christensen

Strandhavevej 50, 1, DK 2650 Hvidovre | Tlf. 4189 7428 | læsepæd.dk | [email protected]

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Att: Departementet

Rønne d. 23. februar 2022

”Høringssvar – Lovforslag om det fremtidige evaluerings-og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv”

Landsamrådet for PPR Chefer kan tilslutte sig de fleste elementer i det fremsendte lovforslag,

og vi har derfor valgt at fokusere vores høringssvar på et enkelt element, hvor vi også har

nogle betænkeligheder og forslag til ændringer. Dette omhandler lovforslaget vedrørende:

Styrket opsporing af højt begavede elever

Landssamrådet for PPR-Chefer tilslutter sig intentionerne og ambitionerne omkring en styrket

opsporing af højt begavede elever. Der er imidlertid nogle elementer i den foreslåede praksis

som vækker vores bekymring om som vi derfor vil forslå bliver justeret.



Landssamrådet kan tilslutte sig intentionen med en screening for høj begavelse, og mener

samtidig, at en sådan screening kan og bør udarbejdes således, at screeningen i de fleste

tilfælde kan stå alene. En stærk screening vil i sig selv godt kunne opfylde hensigten

omkring at identificere elever med høj begavelse og dermed giver skolerne bedre mulighed

for at igangsætte relevante undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, så højt

begavede elever får gode rammer for at udvikle sig svarende til deres forudsætninger.



Landsamrådet mener således ikke at det vil være hverken nødvendigt eller

hensigtsmæssigt at følge screeningen op med en anerkendt intelligenstest for ALLE de

elever hvor screeningen indikerer, at eleven er højt begavet. Der er yderligere flere grunde

til at vi finder dette uhensigtsmæssigt, hvilket vi vil gennemgå nedenfor.



Høj intelligens er først og fremmest en force og en beskyttelsesfaktor. For den store del

af elever med høj begavelse som ”kun” har brug for undervisningsdifferentiering, vil en

IK-test ikke bidrage med afgørende mere information end en god screening allerede har

givet. Så i mange tilfælde vil en opfølgende test være et uhensigtsmæssigt

ressourcetræk på i forvejen knappe ressourcer. De anerkende IK test som PPR

hovedsageligt benytter må kun foretages af psykologer. Den meget omfattende

psykologtid der vil skulle bruges til at test ca. 9% af alle børn (se nedenfor) vil medføre

et stærkt forringet serviceniveau for andre grupper af elever med alvorlige

udfordringer.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren



Den mest udbredte IK-test i PPR i dag er WISC-V. Jf. vejledningen for

WISC-V ligger en IK score på 120 på 91% percentilen. Hvilket vil sige

at ca. 9 % af alle børn (92-100% percentilen) har en IK over 120. Så når lovmaterialet

definerer elever med en IK over 120 som højt begavede elever, er det altså ca. 9% af

alle børn, der får ret til en IK-testning i forlængelse af screeningen. Højst sandsynligt

endda lidt flere (anslået 10-12%), da en screening jo også skal sende grænsetilfældene

videre til den efterfølgende testning. Dette er et meget stort ressourcetræk på de

samlede psykologressourcer i PPR. Selv med en evt. medfølgende stor ekstrabevilling til

PPR vil det være usikkert om PPR kan rekruttere så mange ekstra psykologer. Dette

skal også ses i lyset af andre nye opgaver som er på vej til psykologerne i PPR (Bl.a.

ønsket om lettere behandling, som vi fra landssamrådet finder vil gøre mere gavn end

IK-test til alle højt begavede elever).



For de højtbegavede elever som viser tegn på mistrivsel, som ikke udvikler sig fagligt

eller har andre udfordringer (på grund af høj begavelse) vil en IK-test meget sjældent i

sig selv kunne stå alene. Her vil der være brug for den bredere tilgang som ligger i en

Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Det vil således være en meget mere

hensigtsmæssig og fornuftig brug af ressourcerne, at indføre en ret til en PPV til denne

mindre gruppe end en ret til en intelligenstest til de mange.

Landsamrådet for PPR-Chefer foreslår således at § 3c. stk. 2 ændres til:

Stk. 2. Hvis screening efter stk. 1 indikerer, at eleven er højt begavet, og hvis eleven viser

tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer, skal skolens leder

vurdere, hvorvidt det vil være relevant at eleven indstilles til en Pædagogisk Psykologisk

Vurdering.

Eller simpelthen bare:

Stk. 2. Hvis screening efter stk. 1 indikerer, at eleven er højt begavet, skal skolens leder

vurdere, hvorvidt det vil være relevant at eleven indstilles til en Pædagogisk Psykologisk

Vurdering

På vegne af Landssamrådet for PPR Chefer

Jakob Holst

Ledende psykolog

Center for Børn og Familie

PPR

Ullasvej 23

3700 Rønne

www.brk.dk

Bornholms Regionskommune

Telefon: 5692 4202

Mobil: 3018 0542

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Logopædisk Forum

Logopædisk Forums bidrag til høring over udkast til lovforslag om ændring af

folkeskolen

–

fremtidig evaluering

–

og bedømmelsessystem

Tak for invitationen til at bidrage med input til fremtidig evaluering- og bedømmelses system i folkeskolen

m.v.

Logopædisk Forum vil i bidraget have fokus på:

Obligatorisk redskab til brug for sprogvurdering i

børnehaveklassen.

I § 11, stk. 3, indsættes efter »obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen,«: »herunder

anvendelse af det nationale sprogvurderings-redskab,«.

Logopædisk Forums medlemmer

–

altså logopæder i PPR har siden 2009 samarbejdet med skoler/

børnehaveklasseledere, om at gennemføre de obligatoriske kommunale selvtilrettelagte sprogvurderinger

af alle børn i børnehaveklassen. Desuagtet, at disse ser forskellige ud fra kommune til kommune, vil der her

klart være viden og erfaring, som er værd at inddrage i udarbejdelsen af et nationalt

sprogvurderingsmateriale - Dette bidrager vi gerne med.

Mange kommuner anvender i dag Socialministeriet sprogvurderingsmateriale. Materialer tilgås via it-

systemet Rambøll Sprog.

(se www.hjernenoghjertet.dk), som gør det muligt, at eleverne laver en stor del af sprogvurderingen

digitalt.

Dette har betydning for, at der anvendes færre ressourcer på databearbejdning på skolerne, hvilket er en

væsentlig opmærksomhed, da tiden til opgaven ofte ses som knap.

Det kommunale selvstyre sættes højt, hvilket ligeledes har indflydelser på hvilket support fra PPR, skolerne

modtager til deres elever i udsatte positioner. Det er ikke altid til gavn for børn og unge med tale, sprog og

kommunikationsvanskeligheder. Vi kan konstatere, at der er stor diskrepans på den logopædiske

intervention i Danmark.

Som faglig forening ser vi det derfor, som kærkommet, at der nu sættes fokus på, at alle landet elever i

børnehaveklassen sprogvurderes med et nationalt obligatorisk materiale. Vigtig er det at have for øje,

hvilket formål der er med at gennemføre sprogvurderingen - så der ikke blot testes for at teste.

Væsentligt er det, at det sker ud fra, at undervisningen fra skoleåret start i børnehaveklassen kan tage

udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Vi ser derfor for os, at et

nationalt sprogvurderingsredskab kan give bedre mulighed for, at udarbejdet evidensbaseret statistik.

Således at resultaterne af sprogvurderingen anvendes til at skabe læringsmiljøer, hvor elevens sproglige

udvikling støttes bedst muligt.

Vi kan se følgende prioriteter ved at sprogvurdere eleverne i børnehaveklassen, når det sker så hurtigt og

kvalificeres som muligt fra starten af børnehaveklassen:

•

for at identificere de elever, der er sprogligt udfordrede

for at skabe målrettede læringsmiljøer

www.logoforum.dk

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Logopædisk Forum

•

for at sikre, at de elever, der ved skolestart kan læse eller som er tæt på, får passende udfordringer

for at danne sammenhæng mellem skole og dagtilbud ved at skabe overblik over barnets sproglige

progression fra 3-års alderen til skolestart.

Som faglig forening ligger det os særligt på sinde, hvordan der følges op på resultaterne af den

kommende nationale obligatoriske sprogvurdering og hvordan man tænker at inddrage PPR

logopæderne.

Vi mener, det er være væsentligt at inddrage logopæderne:

•

i tolkning af resultaterne

omkring de elever, hvor der en bekymring for sprogudviklingen

for tilrettelæggelse af målrettede læringsmiljøer - hvad der skal sættes i gang for at elevernes

sproglige udvikling understøttes på optimalt vis.

I forholdt til

I § 13, stk. 1, ændres »jf. stk. 3.« til: »jf. § 13 a. Forældrene skal have adgang til de anvendte

opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test, hvis forældrene anmoder

herom.«

Vi anerkender, at det skal være en mulighed for forældrene at få adgang til opgaveformulering og elevens

svar på opgaverne. Samtidig vil vi gerne lægge op til, at dette sker fx ved et netværksmøde, hvor de

fagprofessionelle - altså logopæd og børnehaveklasseleder deltager i en gennemgang af

opgaveformuleringer som forståelse for valg af disse, samt for at være hjælpsom i tolkning af elevens

resultat af sprogvurderinger

–

specifikt hvis der er behov for en særlig sproglig indsats fra PPR, som har

specifikke viden på område.

Afslutningsvis vil vi gerne med ærbødighed bidrage med et indspark i forhold til;

Tidlig indsats i forhold til

ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for

læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed.

Vi er bekendt med, at det ikke er Logopædisk Forums ressortområde, men alene ud fra en opmærksomhed

på, at PPR-logopæder også har deres gang i dagtilbuddene, hvormed vores medlemmer ofte inden

skolestart kender til de børn som er disponeret for dysleksi qua de stadig ved skolestart er udfordret med

fonologiske vanskeligheder.

Derfor vil vi gerne opfordre til, at der er en opmærksomhed på, at PPR-logopæden medtænkes i

planlægningen af undervisningen, så disse elever også oplever at det er sjovt og godt at gå i skole, og med

undervisning tilpasset på deres sproglige niveau.

På vegne af Logopædisk Forums bestyrelse

Sanne Weisbjerg Vilstrup, forkvinde

www.logoforum.dk

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende

evaluerings- og bedømmelsessystem

Lovforslaget udmønter en række initiativer fra aftalen om det fremtidige evaluerings-og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv., som kræver lovændringer. Det gør sig gældende for

følgende:

•

Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden fra skoleåret

2022/23 til og med 2025/26 mv. (Nationale færdighedstest i dansk og matematik)

Kommentarer:

De nationale færdighedstest og elever som ikke er aldersvende i deres faglige

udvikling

I forhold til de nationale færdighedstest vil det være hensigtsmæssigt med nogle

retningslinjer omhandlende elever i almen- eller specialklasser, som ikke undervises

på alderssvarende niveau. Med en lineære test vil disse elever i vidt omfang blive

mødt af opgaver i de nationale færdighedstest, som de ikke har forudsætninger for

at løse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de nationale færdighedstest giver

mulighed for at regulere sværhedsgraden således, at der kan åbnes op for, at en

elev på fx 6. klassetrin kan afvikle den nationale færdighedstest i dansk eller

matematik målrettet fx 4. kl.

For elever, forældre, lærer, vejledere og ledelser m.m. er det afgørende at Nationale

Færdighedstest bliver valide på elev-niveau. Derfor er det centralt at

evalueringsrapporten fra VIVE fra 2020 tillægges værdi. Det kan bekymre at der

arbejdes med en modificeret udgave af de eksisterende, der bør være

opmærksomhed på at sikre og formidle den nye udgaves validitet.

Det påskønnes, at de Nationale Færdighedstest skal danne udgangspunkt for de

videre tilrettelæggelse af undervisning og derfor tages i begyndelsen af skoleåret.

•

Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem

obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af

risikotesten for ordblindhed.

For elever, forældre, lærer, vejledere og ledelser er tidlig opsporing af

læsevanskeligheder et vigtigt redskab, som i videste mulige omfang bør foregår med

udgangspunkt i en national fælles opsporingsmetode samt med samme systematik

og vurderingsgrundlag. Derfor påskønnes disse lovforslag. Dog kunne

dokumentationskravene i meddelelsesbogen af denne risikotests resultater

understreges. Der er bekymring for hvordan risikotesten og den resultat kan følge

eleven ved skoleskift/kommuneskift m.m. Ligeledes bør der sættes fokus på at test

ikke kan og bør stå alene, det er centralt at elever i risiko for ordblindhed sikres en

ret til en indsats efter en eventuel tidlig opsporing.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende

evaluerings- og bedømmelsessystem

•

Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

Sprogvurdering 0. kl.

For fortsat at have fokus på samarbejdet og den røde tråd i overgangen mellem

dagtilbud og skole - og understøttelse af børnenes sprogudvikling er det vigtigt, at

det obligatoriske redskab til brug for sprogvurdering i børnehaveklassen fortsat

følger op på og har afsæt i sprogvurderingen i dagtilbud.

Med et obligatorisk redskab for sprogvurderinger i børnehaveklassen mangen til det

redskab, som dagtilbud bruger, er der mulighed for at sætte fokus på overlevering af

børnenes sproglige udvikling allerede i SFO-perioden forud for skolestart i

børnehaveklassen og sikre opfølgning til Børnehaveklassen.

•

Styrket opsporing af højt begavede elever.

Screening af højt begavede elever

Lovforslaget lægger op til en styrket opsporing af højtbegavede elever. Det er vigtigt

at understøtte, at alle børn udvikler sig fagligt fra netop deres udgangspunkt, men

en lovbestemt screening og efterfølgende intelligenstest udført af PPR vil være

ressourcekrævende og lægge beslag på skolens og PPR samlede ressourcer, som

nødvendigvis må tages fra andre opgaver. Man kunne i stedet have fokus på nogle

opmærksomhedspunkter, som lærerteamet kunne bruge som afsæt for

observationer på klasseniveau. En kognitiv testning ved PPR af potentielt højt

begavede elever er stik imod den test-kultur-praksis, som man på andre områder

bevæger sig væk fra. Alternativt kunne man tale om foregribende indsatser med

fokus på opgavedifferentiering og pædagogiske principper for at tilgodese denne

målgruppe.

En lovbestemt screening og eventuel testning matcher - vigtigst af alt - ikke det

børnesyn og læringssyn, som er dominerende i den danske folkeskole og netop

elevernes mangeartede udgangspunkter og udviklingsforløb på såvel faglige,

personlige og sociale områder.

•

Elevplanerne afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog, der rummer få, væsentlige

fokuspunkter og skal indgå i den løbende dialog mellem skole og hjem.

Den udvidede meddelelsesbog

Så vidt vi forstår, skal elever med udvidet meddelelsesbog indberettes til STUK pr.

CPR nummer. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at denne opgave beskrives klart for

skolerne. Samtidig er det vigtigt, at målgruppen for brugen af udvidede

meddelelsesbøger beskrives nøje. Endelig kan det give anledning til mange

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kommentarer fra Læsekonsulenternes Landsforening vedr. høringsmaterialet om et kommende

evaluerings- og bedømmelsessystem

forskellige tolkninger af den udvidede meddelelsesbog, hvis hver kommune/ skole

har mulighed for at definere og udarbejde skabeloner for udvidede

meddelelsesbøger. Det vil gøre det vanskeligt at sammenligne på tværs og overføre

viden på tværs af kommunegrænser.

I lovforslaget nævnes at Meddelsesbogen skal gøre tilgængelig for forældre mindst

en gang om året, men skal det forenes med indholdet, som vil kommende løbende. I

begyndelse af skoleåret vil færdighedstest-resultaterne være klar, mens der i andre

perioder vil være andre relevante informationer. De lokale muligheder vil kunne

betyde at skoleskift og flytninger bliver en administrativ opgave.

•

Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat.

Det anerkendes at elever ikke længere beskrives med et meget begrænsende

begreb.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

22. Februar 2022

Høringssvar vedr. Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

I Rambøll har vi med stor tilfredshed læst aftaleteksten omkring det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen. Det er glædeligt, at så mange parter har fundet sammen om gode

forbedringer for folkeskolen.

Det er dog med bekymring, vi har konstateret, at parterne er blevet enige om at basere den fremtidige

evalueringskultur i folkeskolen på en række obligatoriske fælles nationale it-løsninger, som drives og

udvikles i statsligt regi. Det gælder Folkeskolens Nationale Færdighedstest, obligatorisk klassebaseret

screening for læsevanskeligheder i 1. klasse og obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i

børnehaveklassen.

I dag benytter kommunerne allerede en lang række forskellige test og prøver i det daglige pædagogiske

arbejde med børnenes udvikling. Disse test og prøver bor i forskellige systemer og udviklingen er

dynamisk og præget af konkurrence efter at finde de mest velfungerende metoder og ikke mindst it-

løsninger.

Det kan give god mening at lovgivningen sætter krav til brugen af en række nationalt udviklede

metoder (test og prøvesystemer), men selve it-understøttelsen, hvordan data benyttes i det daglige

pædagogiske arbejde og flyder ind som grundlag for den kommunale forvaltnings samlede

kvalitetsudvikling, bør være del af det kommunale selvstyre.

Som den største private it-leverandør af den nuværende løsning til sprogvurdering i børnehaveklassen

vil vi i det efterfølgende forholde os til ønsket om at indføre et nyt obligatorisk nationalt

sprogvurderingssystem. Situationen er den, at der allerede findes velfungerende it-løsninger i brug i

kommunerne, der håndterer netop dette formål.

Det er et godt og rigtigt initiativ at opdatere og forbedre det nuværende nationale

sprogvurderingsmateriale ”Sprogvurdering 3-6”. Det er en

ærgerlig beslutning at tvinge kommunerne til

at benytte én bestemt it-løsning til gennemførelse af sprogvurderingerne.

BUVM har i dag rettighederne til Sprogvurdering 3-6 og udbyder en gratis it-løsning til kommunerne.

Rambøll og to andre private virksomheder understøtter ligeledes Sprogvurdering 3-6 i egne it-løsninger.

1/2

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Rambøll leverer i dag it-understøttelsen af Sprogvurdering 3-6 til størstedelen af de danske kommuner.

En it-understøttelse som kommunerne aktivt har valgt at benytte, frem for det eksisterende gratis it-

løsning fra BUVM.

Grunden til at kommunerne vælger at betale for sprogvurderingerne gennem en tredjeparts it-løsning

er, at leverandørerne har indlejret sprogvurderingen i et større univers, som hjælper pædagoger og

lærere i arbejdet med børn og elever.

Nogle leverandører har udviklet inspirations-, undervisnings- og handleplansuniverser, som understøtter

personalets arbejde med barnets sproglige udvikling efter endt test. Nogle leverandører sikrer overførsel

af viden mellem personalet i dagtilbud og skole omkring overgang og nogle leverandører har

sprogvurderingen som ét værktøj blandt flere til en nuanceret beskrivelse af den enkelte elevs

færdigheder og trivsel.

Ved at tvinge kommunerne til at bruge ét bestemt system til sprogvurdering i børnehaveklassen, gøres

det sværere end i dag at skabe sammenhæng i lærernes og pædagogernes samarbejde omkring børn

og elever.

Det er uheldigt og vel det modsatte af, hvad aftalekredsen ønsker at opnå.

Ved at udvikle obligatoriske statslige it-løsninger lukker man ned for det konkurrenceprægede marked

og den innovation, der har blomstret i den private sektor vedrørende it-understøttelse på området for it-

redskaber målrettet arbejdet med udvikling af kvaliteten på dagtilbuds- og skoleområdet. Fra Rambølls

side vil vi opfordre til at man i videst muligt omfang bibeholder kommunernes frie valg af it-løsning til

gennemførelse af test og prøver på uddannelsesområdet.

For at sikre muligheden for national vidensdeling og forskning i resultaterne fra sprogvurderingen og

andre test og prøver vil Rambøll foreslå, at private leverandører som del af lovteksten pålægges løbende

at overføre resultaterne fra de gennemførte test til en samlet national database. Dette vil kunne

afhjælpe den tvivl, som i dag findes blandt kommuner og private leverandører af testsystemer om

hjemmelsgrundlaget for overførsel af resultater til BUVMs datavarehus.

Fastholdes beslutningen om udvikling af obligatoriske nationale testværktøjer, vil vi opfordre til at

kommunerne sikres mulighed for løbende, detaljeret og på individniveau at modtage resultaterne fra de

gennemførte test, så resultaterne kan nyttiggøres i det daglige pædagogiske arbejde gennem de

platforme som allerede benyttes af det pædagogiske personale.

Med venlig hilsen

Thomas Hagen Holten

Director of Solutions, Hjernen&Hjertet

Rambøll

51617817

2/2

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]; Rosa Navarro Hammer

SV: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.

22. februar 2022 07:51:08

image001.png

image002.png

image003.png

Børne- og Undervisningsministeriet har den 7. februar 2022 sendt lovforslag, som udmønter aftale

om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan

have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller

regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Rosa Navarro Hammer <[email protected]>

Sendt:

4. februar 2022 18:17

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

Danmarks Evalueringsinstitut

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Professionshøjskoler <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>;

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsklar lovgivning - høring

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Ankestyrelsen <[email protected]>; Kommunernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen <[email protected]>; UVM - RBL <[email protected]>;

UVM - Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser <[email protected]>; SIRI Rådet for

Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; UVM - Rådet

for Voksen- og Efteruddannelse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>;

Økonomistyrelsen <[email protected]>

Cc:

Anna Sofie Weigaard Jørgensen <[email protected]>; Rikke

Nørregaard <[email protected]>; Louise Ebbe Jørgensen

<[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov

om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i

folkeskolen mv.) i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Rosa Navarro Hammer

Chefkonsulent

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriets departement

Center for Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

Direkte tlf.: +45 21 63 53 16

E-mail:

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skole og Forældre

Valdemarsgade 8, 2. sal

1665 København V

Tlf. 3326 1721

www.skole-foraeldre.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Dato: 4. marts 2022

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og

folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-

og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar – og for at være med til at kvalificere

arbejdet i Sammen om skolen.

Indledningsvist bemærkes, at det er helt afgørende, at der bevilges støtte til at understøtte den

nødvendige vidensdeling og kompetenceudvikling for at implementere lovens intentioner i

skolebestyrelsen og skolens samlede ledelse, så det kan virke i hverdagens praksis for elever, ansatte

og forældre. Det er afgørende med ejerskab og fælles forståelse mellem skolens parter på de enkelte

skoler, hvis de nationale visioner skal blive til virkelighed. Derfor opfordrer Skole og Forældre til, at der

sikres en national implementeringspulje som forudsætning for at skabe et rimeligt grundlag for den

kommende indsats.

Tidlig indsats i forhold til ordblindhed

Det er godt og rigtigt at styrke indsatsen i forhold til ordblindhed. Det er især godt, at ordningen

baserer sig på samråd med forældrene og giver forældrene et retskrav på at få deres barn testet med

risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, uanset skolens vurdering af barnets læsefærdigheder.

Skole og Forældre bakker op om den foreslåede ordning.

Styrket opsporing af højt begavede elever

Det er Skole og Forældres erfaring – blandt andet fra samtaler med både forældre og

fagprofessionelle i Forældrerådgivningen – at folkeskolen har en udfordring med at tilbyde rammer,

aktiviteter og undervisning, som giver højt begavede elever en god skolegang. Det er acceptabelt, at

det er skolens leder, som vurderer, om screening for høj begavelse er relevant. Blot har vi et ønske

om, at det kommer til at fremgå af lovens bemærkninger, at lærere og forældre kan indstille eleven til

screening.

Vi må dog understrege, at det er nødvendigt, at lovgivningens intentioner bliver fulgt op med klare

retningslinjer for og vejledning i at skabe rammer, undervisningsaktiviteter og

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undervisningsdifferentiering, som hjælper højt begavede børn. Der er ellers risiko for øget

konfliktgrundlag, hvis lovgrundlaget alene stiller krav om øget opsporing uden støtte til bedre løsninger

og kapacitet.

Skole og Forældre bakker derfor op om intentionen og den foreslåede ordning.

Afskaffelse af begrebet ikkeuddannelsesparat

Begrebet ”ikkeuddannelsesparat” er oplagt uheldigt, og det er godt at få det afskaffet. Sprogændringer

løser dog ikke den reelle udfordring for de elever, som oplever uddannelsesparathedsvurderingen

som et pres. Det er oplagt som det første at afskaffe vurderingen og i stedet blot sige, at alle elever

skal have en uddannelsesplan, og så indføre individuel vejledning for alle elever.

Skole og Forældre ser derfor frem til arbejdet i Sammen om skolen om en grundlæggende justering af

uddannelsesparathedsvurderingen.

Obligatorisk redskab til sprogvurderinger i børnehaveklassen

Tidlig indsats i forhold til sprogproblemer og en undervisning, som tager udgangspunkt i det enkelte

barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering, er vigtig. Det er derfor

også udmærket at indføre et obligatorisk redskab, som kan sikre, at sprogvurderingen foretages efter

samme standarder i hele landet.

Mere grundlæggende er det dog et problem, når sprogvurderinger bruges til at lade elever gå en

klasse om, blive tvunget på sommerskole eller køres i bus til andre skoler. Disse foranstaltninger kan

virke kontraproduktive for sårbare og små børn. Der bør derfor sikres støtte til kapacitet og faglig

indsats på de skoler, som har børn med behov for øget støtte til sprogindlæring.

Skole og Forældre bakker derfor op om den foreslåede ordning.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden 2022/23 – 2025/26

Forslaget om at give forældrene adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar, hvis

forældrene anmoder om det, er god og rigtig, da det netop kan forbedre forældrenes mulighed for at

understøtte deres børns læring. Enhver formidling af elevernes testresultater skal dog altid følges op

af feedback til den enkelte elev og hjemmet og indeholde anbefalinger til, hvordan elevens faglige

udvikling kan understøttes. Der er således behov for at styrke skolernes feedbackkultur til eleverne og

passende dialog med forældrene om deres børns trivsel og faglige udvikling.

Af den foreslåede § 13 a, stk. 1 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

regler om frivillig anvendelse af testene. Skole og Forældre noterer med tilfredshed, at det i

bemærkningerne slås fast, at skolebestyrelsen som led i fastsættelsen af principper for skolens

virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, kan træffe beslutning om, at skolen afholder eller ikke

afholder frivillige test. Det er netop vigtigt, at denne beslutning kan tages lokalt.

Skole og Forældre støtter bestræbelserne på at tilrettelægge de obligatoriske tests, så de understøtter

den pædagogiske praksis og modvirker teaching to the test-kultur. Det er derfor godt, at der i lovens

bemærkninger er lagt op til at Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden

skal ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan

give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen.

Forslaget om at afskaffe folkeskolelovens § 55 b må forstås som et ønske om at understøtte behovet

for indblik i og en åben debat om forholdene på den enkelte skole, og det er i sig selv prisværdigt. Men

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

det indebærer også en risiko for, at skoler bliver ”sat i gabestok”. For skolebestyrelserne er det

imidlertid afgørende nødvendigt for varetagelsen af tilsynet med skolen at have indblik i disse data.

Hvis man skulle overveje at droppe forslaget om at afskaffe § 55 b, er det således nødvendigt, at der i

stedet fastsættes klare regler, som siger, at skolebestyrelserne skal have adgang til disse data som

grundlag for deres medansvar for udvikling af skolens faglige niveau.

Meddelelsesbog i stedet for elevplaner

Den skriftlige underretning til eleverne og deres forældre som led i den løbende evaluering har længe

trængt til en revitalisering. Den nuværende løsning virker over-engineered, så en ny løsning skal

bedre imødekomme elevers, skole og forældrenes behov. Skole og Forældre ser derfor positivt på

forslaget om meddelelsesbogen.

Det er vigtigt, at forældrene løbende får viden deres børns udbytte af skolegangen, så der er et godt

grundlag for dialogen mellem skole og hjem som gavner eleverne og styrker forældrenes tilknytning til

skolen.

Formuleringen af de foreslåede paragraffer udmærker sig ved, at der ikke er begreber som fx

”almindelig meddelelsesbog” og ”udvidet meddelelsesbog”, men blot ”meddelelsesbog” som generel

standard.

Af bemærkningerne fremgår det, at der ikke er noget formkrav til meddelelsesbogen ud over, at den

skal være skriftlig, og at man lader det være op til hver enkelt skole eller kommune, om

meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform. Det er for så vidt fint, at der gives

frihed til lokalt at finde den løsning, der passer bedst, men det er også nødvendigt, at der stilles krav

om, at det i den løsning, man vælger lokalt, er muligt for forældrene at orientere sig i historikken, så

man kan dokumentere indgåede aftaler. Den manglende dokumentation er i praksis en udfordring på

forskellige skoler i landet, som gør det svært for forældrene at samarbejde om elevens vilkår, når der

er udfordrende sager. Idealet om det tillidsfulde samarbejde mellem skole og forældre forudsætter, at

der er styr på den nødvendige dokumentation. Det kan også være relevant at se på, om der er ledere,

som mangler den nødvendige uddannelse i dette. Derudover er det oplagt, at ministeriet bør tage

ansvar for at udvikle en brugbar digital løsning, som man så kan vælge at bruge lokalt.

Der er også i bemærkningerne taget med, at skolebestyrelsen i fastsættelsen af principper for

samarbejdet mellem skole og hjem, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 5, skal fastsætte principper for

skolens arbejde med meddelelsesbogen, og at det fx kan omfatte temaer, der typisk vil skulle

inddrages i meddelelsesbogen, ligesom det vil kunne omfatte beslutning om, at også andre fag end

dansk og matematik vil skulle omtales i meddelelsesbogen. Her er det Skole og Forældres klare

anbefaling, at skolebestyrelserne

forpligtes

til at forholde sig til, hvordan forældrene får underretning

om andre fag end dansk og matematik.

Skoleudviklingssamtaler i stedet for kvalitetsrapporter

Skole og Forældre bakker op om forslaget om at afskaffe kvalitetsrapporterne til fordel for

skoleudviklingssamtaler.

Det er i bemærkningerne anført, at det vil ”være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har drøftet

skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud

for samtalen.” Det er en alt for blød formulering, som betyder, at det vil kunne forekomme, at

skolebestyrelsens perspektiver ikke er taget med til samtalen. Det naturlige i enhver organisation,

virksomhed eller institution er, at bestyrelsen er en aktiv part i samtaler om udvikling af organisationen,

virksomheden eller institutionen – og således også i folkeskolerne. Skole og Forældre foreslår derfor,

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

at skolebestyrelserne skal deltage i udviklingssamtalerne – eller i det mindste i dele af samtalerne. Det

bør også skrives ind i bemærkningerne – eller direkte ind i minimumskravene i § 40 a, stk. 2 – at

skolebestyrelsen forinden skoleudviklingssamtalen

skal

drøfte skolens udviklings- og indsatsområder,

så skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste og en del af samtalen.

Derudover er det vigtigt og bør fremgå at lovens bemærkninger, at datagrundlaget for

skoleudviklingssamtalen er tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøftelse af

skolens udviklings- og indsatsområder.

I forhold til lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne vil det i øvrigt være en

hjælp, hvis det også skrives ind i lovens bemærkninger, at referatet fra skoleudviklingssamtalen skal

være offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Udviklingsliste

Intentionen med en udviklingsliste over skoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres

udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet og krav om en handlingsplan for disse skoler, er god.

Den foreslåede § 57 d, stk. 3 bør dog formuleres sådan, at det er tydeligt, at udarbejdelsen af

udviklingsplanen skal ske

i samarbejde

med skolen, så vi undgår, at dem, der skal løfte opgaven, ikke

bliver inddraget eller blot får et pålæg ”oppefra”.

Forslaget om, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2. pkt., hvorefter der forinden

drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om

handlingsplanen, har Skole og Forældres fulde opbakning.

Skole og Forældre ser i øvrigt frem til at deltage i fastlæggelsen af de objektive kriterier for

udviklingslisten i Sammen om skolen.

Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger

Skole og Forældre tilslutter sig intentionen og det konkrete forslag om, at kommunerne skal have

mulighed for at differentiere tilskud til forældre på baggrund af indkomst, da det vil udbrede

muligheden for skolemadsordninger, hvilket, vi har erfaring med, giver bedre fysisk og psykisk velvære

for den samlede gruppe elever, uanset hvilket hjem de kommer fra.

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2327 0538

Regitze Spenner Ishøy

Næstformand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2989 7267

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København, den 2. marts 2022

Sagsnr.: 22/00363

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K.

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og lov om kommunale internationale grundskoler

(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående udkast til

lovforslag.

Som det fremgår indledningsvis i bemærkninger til lovforslaget, har der i forbindelse med udarbejdelsen af

forslaget været et tæt samarbejde mellem folkeskoleforligspartierne og parterne i ’Sammen om skolen’.

Skolelederforeningen har med stor glæde og interesse deltaget i dette samarbejde og håber på, at

samarbejdet kan forsætte og udbygges til gavn for alle interessenter.

Skolederforeningen har store forventninger til, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem vil blive

til gavn for eleverne i folkeskolen.

Skolelederforeningen er helt på linje med folkeskoleforligspartierne, når der i indledningen til

bemærkningerne til lovforslaget står:

Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som

styrker den lokale evalueringskapacitet og bidrager til en systematisk lokal evaluerings- og

opfølgningspraksis med anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber.

Skolelederforeningen forventer, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem samtidig skal bidrage

til mindre bureaukrati.

Skolelederforeningen er derfor positiv over for langt de fleste elementer i lovforslaget om det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Der er dog et par af ændringsforslagene, hvor

Skolelederforeningen vil udtale stærk kritik.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen vil i dette høringssvar ikke kommentere på samtlige 26 ændringsforslag, men kun på

de mest relevante elementer. Der vil være en overskrift for hvert punkt og en henvisning til det eller de

relevante numre i lovforslaget.

1. Ordblindetest

Skolelederforeningen er glad for, at der kan anvendes en valid risikotest til at afsløre eventuel ordblindhed

allerede i 1.klasse. Jo før ordblindhed opdages jo bedre.

Skolelederforeningen finder det vigtigt, at der ved offentliggørelse af loven fremhæves, at det skal være

forældrene selv, der fortæller, om der allerede findes ordblindhed i familien, og at det ikke er skolen, der skal

udspørge forældre.

Forældresamarbejde er i sin spæde begyndelse i 1.klasse, og der er risiko for, at nogle forældre vil opleve

det som utidig indblanding i private forhold, hvis skolen udspørger for meget eller forkert.

2. Screeningsværktøj

Børne- og Undervisningsministeriet skal udvikle et it-baseret screeningsværktøj.

Skolelederforeningen finder det vigtig, at udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med såvel praktikere som

faglige eksperter således, at værktøjet bliver både validt og enkelt for lærerne og skolen at arbejde med.

3. Højt begavede elever

Skolelederforeningen mener, at det som udgangspunkt er en god ide, at der bliver gennemført screening af

højt begavede elever. Screeningen kan med fordel tages i 2.klasse, da vurderingsgrundlaget for såvel lærere

som forældre og elever er bedre.

Det er en god ide, at der udvikles tjeklister i forbindelse med screeningen, og at der også kommer fokus på

elevens social kompetence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.

6. Obligatorisk sprogvurdering

Skolelederforeningen har her de samme kommentarer som ved screeningsværktøjet, nemlig at værktøjet

skal udvikles i tæt samarbejde med såvel faglige eksperter som med praktikere således, at værktøjet bliver

så let anvendeligt som muligt

7. – 10. Test

Skolelederforeningen ser med glæde frem til de ændringer, der er skitseret i lovforslaget.

Tænkningen bag ’Folkeskolens Nationale Færdighedstest’ er helt rigtig til at give eleverne den bedst mulige

undervisning.

Det er godt, at de færre nationale test bliver lineære og skal finde sted i begyndelsen af skoleåret. Testene

bliver således et værdifuldt pædagogisk værktøj for skolerne.

Skolelederforeningen er også positiv over for, at spørgsmålene og testresultaterne kan bruges i skole-hjem-

samarbejdet.

Skolelederforeningen ser frem til, at alle de nye ændringer og konsekvenser er slået fuldt igennem, men har

bange anelser om, at det godt kan give problemer i overgangsårene.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skolelederforeningen er glad for, at der også er frivillige test, men ser med stor skepsis på, hvis de mange

beslutningslag gør de frivillige test tvungne for skolerne. Test er et pædagogisk værktøj, som skal anvendes

meningsfyldt af personalet på skolerne.

Skolelederforeningen foreslår derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet, efter få års anvendelse af de

frivillige test, foretager en undersøgelse af, hvorvidt det er skolerne selv, der har besluttet sig for anvendelse

af frivillige test, eller om beslutningen om anvendelse af frivillige test er foretaget af beslutningstagere

længere væk fra skolens hverdag.

På den måde kan man se, om der er behov for en senere ændring i lovteksten, således at det alene bliver

på skolerne, at beslutningen om anvendelse af frivillige test kan foretages.

12. Meddelelsesbog

Skolelederforeningen ser meget positiv på de nytænkninger, der er i forbindelse med indførelse af

meddelelsesbogen. Det er godt, at der ikke er formkrav til meddelelsesbogen.

Skolelederforeningen ser frem til de konstruktive dialoger, der nu skal være på den enkelte skole og i den

enkelte kommune om udformningen af meddelelsesbogen/bøgerne og håber, at vægten bliver lagt på, at det

skal være et enkelt og anvendeligt pædagogisk værktøj. Keep it simple.

19. Skoleudviklingssamtaler

Skiftet fra kvalitetsrapporter til udviklingssamtaler er udtryk for den helt rigtige tænkning, og

Skolelederforeningen ser frem til at se den meningsfyldte mangfoldighed, som vil komme på området.

Skoleudviklingssamtalen vil medføre, at alle involverede parter omkring skoleudviklingen får mulighed for at

komme med tilbagemeldinger på en hurtig og effektiv måde.

Dog skal man huske, at det kan være svært at se udviklingstendenserne i løbet af kun et skoleår.Derfor vil

der flere år i træk være gengangere med en del af de emner, som samtalen skal tage sit udgangspunkt i.

22. Ophævelse af § 55 b

Skolelederforeningen stiller sig fuldstændig uforstående over for, at dette forslag har fundet adgang til

lovforslaget.

En ophævelse af § 55 b giver ingen mening og vil bringe et forkert fokus og indhold i centrum jf. indledningen

til dette høringssvar. En ophævelse af § 55 b vil medføre unødig bureaukratisk arbejde for skolerne, og vil

fjerne skolelederne fra deres væsentligste opgave med at drive og understøtte den pædagogiske udvikling af

læringsmiljøerne på skolerne.

Bemærkningerne til dette punkt i lovforslaget bidrager heller ikke med et eneste argument for at ophæve

paragraffen, men beskæftiger sig udelukkende med, hvilken konsekvens en ophævelse vil medføre.

Da dette forslag heller ikke har været drøftet i samarbejdet mellem ministeriet og parterne i ’Sammen om

skolen’, bør forslaget bortfalde.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

23. – 26. Lavt præsterende skoler

Skolelederforeningen var meget begejstret for den tænkning, der ligger bag begrebet

skoleudviklingssamtale.

Skolelederforeningen kan konstatere, at det er et totalt anderledes syn, der ligger bag ved udformningen af

reglerne for lavt præsterende skoler. Her erstattes en god konstruktiv samtale og proces med tilsyn og

kontrol.

Der mangler grundlæggende en forståelse for, at der rundt omkring på de lavt præsterende skoler allerede

ydes en stor og solid indsats fra de involverede lærere og ledere, men at opgaven er stor og meget

kompleks. Udover skolernes egne muligheder for at yde en indsats, er der også en række andre faktorer

uden om skolen, som påvirker skolernes muligheder for at skabe resultater.

Opgaverne på de skoler, der således sidder med særlige store udfordringer, løses bedst gennem øget

kvalificeret support og ikke gennem mere tilsyn og kontrol.

Det er ikke fremmende for en god skoleudvikling, at skolen først skal befinde sig på en liste med baggrund i

såkaldte objektive indikatorer og siden hen skal udstilles gennem offentliggørelse af en handleplan for

skolens udvikling.

Lige som børn ikke udvikler sig godt, når de mødes med mistillid, gør skoler det heller ikke.

Skolelederforeningen foreslår derfor, at de påtænkte ændringer udskydes og tages op til drøftelse mellem

involverede parter og ’Sammen om skolen’. Det giver tid til at finde et bedre og mere konstruktive

løsningsforslag end det i lovforslaget skitserede.

Skolelederforeningen vil gerne afslutningsvis takke for samarbejdet der ligger forud for det nye lovforslag og

generelt udtrykke sin store tilfredshed med resultatet, som det er skitseret i lovforslaget.

Den generelle store tilfredshed kan et par – om end store – ”smuttere” ikke rokke ved.

Det tegner godt for fremtidens folkeskole.

Med venlig hilsen,

Claus Hjortdal

Formand

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Thu, 24 Feb 2022 11:47:29 +0100

Jeanette Hansen

kommentarer til lovudkast

hej Jeanette

Sproglærerforeningen har følgende kommentarer til lovudkastet om fremtidigt evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen:

ad 1:Vi ser gerne, at der også indføres Nationale Test i engelsk. man kunne evt. nøjes med at have dem i 7. kl.

De nationale test i engelsk fungerede godt.

2: Det er udmærket, at der allerede i 1. kl testes, om elever er ordblinde. Det må dog kræve, at der afsættes de

nødvendige ressourcer til at støtte de ordblinde elever efterfølgende.

4: Det er ligeledes en god idé, at man også i 1. kl vil finde frem til de højtbegavede børn, men igen kræver det, at

der afsættes ressourcer til at støtte elevernes udvikling.

5: Meddelelsesbogen lyder godt. også at man vil undgå de fejl og det tidsspilde, der var med elevplanerne.

Spændende at følge udviklingen, da der gives frihed til den enkelte kommune til at udvikle meddelelsesbogen.

6: Positivt, at begrebet

ikke uddannelsesparat

afskaffes.

7: Skoler som

underperformer

vil komme under opsyn og i værste fald kan de lukkes. Det er godt, at man vil

forsøge at sikre, at samtlige folkeskoler leverer uddannelse af højst mulig kvalitet.

8: Hvem skal udarbejde udviklingsplanerne?

Rita Mogensen

Formand for Sproglærerforeningen

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Mia Christina Petersen

Rosa Navarro Hammer

SV: Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

11. februar 2022 15:26:55

image002.png

image004.png

image006.png

image007.png

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Mia Petersen

Ekspeditionssekretær

Arbejdsmarkedspolitisk Center 2

Direkte 72217488

E-mail:

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø.

Tlf.: +45 72 21 74 00

Sikker e-mail:

Hjemmeside:

www.star.dk

Danish Agency for

Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38

2100 København Ø.

Phone: +45 72 21 74 00

Secure e-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Website:

www.star.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt

Fra:

Rosa Navarro Hammer <[email protected]>

Sendt:

4. februar 2022 18:17

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danmarks Evalueringsinstitut <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; [email protected]; Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske

Professionshøjskoler <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; Kommunernes Landsforening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; UVM - RBL <[email protected]>; UVM - Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser <[email protected]>; SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

<[email protected]>; UVM - Rådet for Voksen- og Efteruddannelse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Økonomistyrelsen <[email protected]>

Cc:

Anna Sofie Weigaard Jørgensen <[email protected]>; Rikke Nørregaard

<[email protected]>; Louise Ebbe Jørgensen <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lovforslag som udmønter aftale om det fremtidige evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen mv.

Til høringsparter, jf. vedhæftede høringsliste

Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale

internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings-og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.) i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Rosa Navarro Hammer

Chefkonsulent

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriets departement

Center for Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

Direkte tlf.: +45 21 63 53 16

E-mail: