L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 182 Bilag 1
Offentligt

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Nella Festirstein <[email protected]>

4. marts 2022 14:08

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Rigsombuddet

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592

Høringsbrev (generel).pdf; LF høring.pdf; Høringsliste.pdf

2021-0090-3592

2368011

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring

“Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. (Effektivisering af straffesagskæden og af

nævnsporcessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og

forbedring af politiets muligheder for efterforskning )”.

Ifølge lovudkastets § 8 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men lovens § 4 om ændring i hjemrejseloven og

lovens § 5 om ændring i lov om politiets virksomhed kan senere ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til

lovforslaget.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Pia Saxild <[email protected]>

8. marts 2022 09:58

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.

2021-0090-3592

2368016

Sag:

Sagsdokument:

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder

og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte

forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig

er interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

POLITISK CHEF

+45 7741 7741

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592

Da de foreslåede ændringer falder udenfor Familieretshusets ressort, har Fami-

lieretshuset ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Dato: 08-03-2022

Direktion

Sagsnr.:

2022-21994

Sagsbehandler:

Lisbeth Graugaard

Morten E. Snitker

Juridisk chef

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

10. marts 2022 11:27

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.

2021-0090-3592DIGST (Id nr.: 1374896)

2021-0090-3592

2368069

Sag:

Sagsdokument:

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

[email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Socialpædagogerne

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail: [email protected] og [email protected]

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

31-03-2022

Høringssvar fra Socialpædagogerne til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love

Socialpædagogerne har modtaget en høring over lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love, der omhandler effektivisering af straffesagskæden

og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), øget adgang til

videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning

m.v.

Forslaget indeholder bl.a. en række forslag om at ændre ungdomskriminalitetsloven, således

at det bl.a. bliver muligt at undtage børn med nedsat psykisk funktionsevne fra

nævnsbehandling, at der sikres en øget brug af straksreaktioner. Dette høringssvar forholder

sig til denne del af lovforslaget.

Det Socialpædagogernes opfattelse at, børn og unge generelt ikke lærer og udvikler sig af

straf, og slet ikke den gruppe af børn og unge, der bliver berørt af UKN’s behandling. Der er

her tale om en særdeles udsat gruppe af børn og unge, der lider af massive

opvækstbetingede skader som følge af vold, misbrug i hjemmet, fysiske, psykiske, seksuelle

overgreb, mangel på kærlighed og troværdige, nærværende voksne og/eller psykiatriske

diagnoser, og som har behov for socialpædagogisk/behandlingsmæssig bistand. Der er tale

om børn og unge med et stort behov for voksne fagprofessionelle der lytter, forstår og kan

hjælpe dem med deres adfærd. Adfærd som fx strakssanktioner ikke kan ændre.

Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra

nævnsbehandling

Børn og unge, som har svært nedsat psykisk funktionsevne, vil i dag ikke have mulighed for

at blive undtaget for behandling og foranstaltninger i UKN.

Det foreslås, at kommunen kan indstille til UKN, at der ikke skal ske en behandling i nævnet

eller iværksættes foranstaltninger (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig

anbringelse) hos børn eller unge med svært nedsat psykisk funktionsevne.

Socialpædagogerne finder det positivt, at det bliver muligt at undtage denne gruppe. Helt

overordnet mener Socialpædagogerne at visitation til og forankring af nævnene skal ligge i

det sociale system, hvor fagekspertisen findes. Derfor er det også ærgerligt, at UKN fra den

1. januar 2023 vil blive overført fra politiet til Domstolsstyrelsen.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen

15 til 17 år

Børnesagkyndige skal som udgangspunkt deltage på nævnsmøder, når sagen vedrører børn

og unge i alderen 10 til 14 år, mens dette alene gør sig gældende i særlige tilfælde, når det

gælder unge i alderen 15 til 17 år. Det foreslås, at formanden for UKN vil kunne afgøre om

UKN skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det,

udover de allerede gældende særlige tilfælde, skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den

unge. Det nævnes at, sager hvor en inddragelse kan være påkrævet eksempelvis er tilfælde,

hvor det konkret vurderes, at der bør ske nævnsbehandling af en ung med nedsat psykisk

funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, fordi nævnsbehandlingen vurderes at kunne

have en positiv effekt på den unges fremadrettede udvikling. Inddragelsen gælder dog ikke

sager, hvor inddragelsen alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge

For at sikre faglighed og behandlingsmæssig tilgang til udsatte børn og unge mener

Socialpædagogerne, at der som minimum skal være en børnesagkyndig (pædagogisk,

psykologisk) som fast medlem af UKN. Ikke kun i sager med børn fra 10-14 år eller i særlige

tilfælde for de 15 til 17-årige.

Øget brug af straksreaktioner mv.

Det foreslås at ophæve ungdomskriminalitetslovens betingelser for pålæg af en

straksreaktion, dvs. at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ

adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnet eller den unges udvikling er i fare.

I stedet vil en straksreaktion skulle pålægges, hvis barnets eller den unges udviste adfærd

giver grundlag herfor. Det forudsættes i den forbindelse, at UKN fremadrettet alene vil skulle

lægge vægt på de grundlæggende i regler om straksreaktioner, herunder navnlig at

reaktionen skal have en opdragende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionen

har et udviklingsmæssigt sigte, således at barnet eller den unge kommer til at opleve, at

barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund. På den baggrund

forudsættes, at kommunerne i langt videre omfang end i dag vil skulle indstille til brug af

straksreaktion.

Socialpædagogerne mener, at for at forstå og føle konsekvenser af sine handlinger, har

denne gruppe af børn og unge brug for virkningsfulde sociale indsatser, der støtter en

udvikling og læring hos barnet og den unge. Herunder en oplevelse af at have noget

værdifuldt at miste. Det kan f.eks. være et fællesskab eller troværdige nærværende voksne.

Socialpædagogerne vil gerne understrege at virkningsfulde indsatser, i vores optik, overfor

denne gruppe af børn og unge, vil være tidlig indsats og skræddersyede løsninger. Yderligere

indsatser skal orienteres mod at tilbyde alternative positive fællesskaber, som skole, job

osv., hvor der for barnet og den unge er mulighed for udvikling i anden retning. Hvis der skal

iværksættes en straksreaktion, skal den som minimum have en direkte sammenhæng med

den evt. kriminelle handling.

Venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att: Anne Sofie Brix

31. marts 2022

Høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD) vedr. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Sendt til:

[email protected]

Socialchefforeningen har med interesse læst høringsmaterialet og har følgende bemærkninger til de

foreslåede ændringer til Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet.

Socialchefforeningen bemærker, at det er af stor betydning, at der i det fremadrettede arbejde sikres

sammenhæng og konsekvensrettelser imellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og Barnets lov.

Ligesom Socialchefforeningen er positive overfor, at ansvarsfordelingen mellem UKN og børn og unge-

udvalget tydeliggøres i nærværende høringsmateriale.

Indledningsvist bemærkes det særligt positivt, at der i høringsmaterialet åbnes op for undtagelse af børn og

unge med svær nedsat psykisk funktionsevne, gives yderligere mulighed for tilstedeværelse af

børnesagkyndige og gives mulighed for at træffe flere afgørelser på et skriftligt grundlag.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer

Undtagelse af børn og unge med svært nedsat psykiskfunktionsevne

Socialchefforeningen finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en bestemmelse, som gør det

muligt at undtage børn og unge med en svært nedsat psykisk funktionsevne fra behandling i

Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) med afsæt i barnets faktisk nedsatte funktionsevne og ikke

udelukkende i psykiatriske diagnoser.

Socialchefforeningen bemærker, at der i vurderingen af, om sagen skal behandles i UKN blandt andet kan

lægges vægt på, om deltagelsen i nævnsmødet vurderes at være en belastning for barnets eller den unges

mentale helbred

–

herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter serviceloven.

Socialchefforeningen ser gerne, at der også gives mulighed for undtagelse af andre sagstyper fra

behandling i UKN. Eksempelvis sager, hvor der efter Serviceloven allerede er igangsat massive indsatser i

form af anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en form for sikret

institution. Denne type af sager har allerede været igennem en intensiv prøvelse i kommunens børn og

ungeudvalg, ligesom sagerne ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. UKN/UKL har ikke

yderligere værktøjer, som nødvendiggør en ekstra behandling i UKN. Hertil en opmærksomhed på, at en

genbehandling under UKL kan medføre, at genbehandlingsfristen for anbringelsen bliver væsentligt nedsat,

idet forbedringsforløbene efter UKL ikke har mulighed for at have samme længde som anbringelser efter

reglerne i serviceloven (SEL).

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Socialchefforeningen foreslår, at kompetencen til at fritage sager for nævnsmødebehandling henlægges til

de socialfaglige screeningsmedarbejdere i politikredsene i et samarbejde med kommunerne.

Øget mulighed for børnesagkyndige i sager vedrørende unge ml. 15 og 17 år

Socialchefforeningen er positive overfor, at der ved behandlingen af alle sager for de 15-17-årige kan

medvirke en børnesagkyndig. Socialforeningen oplever, at de børnesagkyndiges medvirken ved sagerne

højner kvaliteten af mødeafviklingen i UKN.

Socialchefforeningen ser gerne, at reglerne ændres således, at de børnesagkyndige både deltager i

nævnsmødebehandlingen af og får stemmeret i afgørelsen af alle sager som ved kommunens børn og unge-

udvalg.

Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

Socialchefforeningen er positive overfor, at der i yderligere omfang indføres mulighed for, at

formanden/næstformanden for UKN kan træffe afgørelser på skriftligt grundlag.

Straksreaktioner

Socialchefforeningen er opmærksomme på, at tidsfaktoren fra hændelsen, der fører til screening og

nævnsmødebehandlingen

–

særligt for de 15-17årige har betydning for iværksættelsen af straksreaktioner.

Socialchefforeningen foreslår derfor, at kompetencen til iværksættelse af straksreaktioner henlægges til

Politiets screeningsmedarbejdere i samarbejde med kommunen.

Afsluttende bemærkninger med yderligere ønsker til fortsat udvikling af de lovgivningsmæssige rammer

for samarbejdet

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Socialchefforeningen gerne havde set, at høringsmaterialet også

indeholdt yderligere mulighed for at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat kan prioritere sager, en

udvidelse af klagemuligheden samt bedre vilkår under udarbejdelse af ungeundersøgelsen:

Ønske om yderligere prioritering af sager

Socialchefforeningen ser gerne, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat tildeles større kompetence i

forhold til en løbende prioritering af sagerne. Her er en særlig opmærksomhed på, sager med børn, unge og

familier med et uopsætteligt behov for hjælp. Ved større mulighed for prioritering / fremskyndelse af sager

vil man kunne undgå den nuværende dobbeltsagsbehandling, i de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt for

kommunen at indstille til en foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx ændring af

anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet).

Klagemulighed

Socialchefforeningen havde gerne set, at der indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige

afgørelser efter UKL, således at området sidestilles med muligheden for at klage over tilsvarende afgørelser

efter serviceloven. Dette både for at tilgodese parternes retssikkerhed og for at give Ankestyrelsen

mulighed for at samordne praksis på begge områder.

Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse

Socialchefforeningen havde gerne set, at man i det fremsendte høringsmateriale havde givet adgang til at

indhente sundhedsfaglige oplysninger fra regionen, egen læge mm. uden samtykke til den ungefaglige

undersøgelse.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Socialchefforeningen har ligeledes et ønske om, at somatikken, psykiatrien og skoleområdet pålægges

samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser og fremsendelse af relevant materiale, så det sikres en

tilstrækkelig oplysning af sagen. Ankestyrelsen har været tydelig på, at kravet til oplysningsgrundlaget af

særligt de tunge sager behandlet efter UKL er de samme som under SEL.

Socialchefforeningen ser det nuværende lovforslag som et positivt bidrag til det videre samarbejde i og

omkring Ungdomskriminalitetsnævnet. Ligesom Socialchefforeningen gerne deltager i den fortsatte

udvikling af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde i rammerne af UKN/UKL.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg,

formand FSD

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Sendt til:

[email protected]

16. marts 2022

J.nr. 2022-11-0811

Dok.nr. 456267

Sagsbehandler

Rasmus Arslev

Høring over udkast til lov, sagsnr.: 2021-0090-3592

Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselslo-

ven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af

nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og opta-

gelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).

Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesreglerne vil blive iagttaget i forbindelse med

behandlinger af personoplysninger foranlediget af udkastet.

Med venlig hilsen

Rasmus Arslev

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att: Anne Sofie Brix

[email protected], [email protected]

17. marts 2022

Vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv.

Selveje Danmark har modtaget ovenstående i høring, og det er helt fint med den korte frist.

Selveje Danmark har ikke bemærkninger til det fremsendte.

Med venlig hilsen

Jon Thorlacius Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

21. marts 2022 07:48

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.

2021-0090-3592

2373247

Sag:

Sagsdokument:

Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dennis Lange <[email protected]>

28. marts 2022 10:37

Justitsministeriet; Anne Sofie Brix

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr.

2021-0090-3592

2382491

Sag:

Sagsdokument:

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret, Anne Sofie Brix

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven mv. – ministeriets

sags nr. 2021-090-3592

Jeg har modtaget ministeriets mail af 3. marts 2022 med bilag vedrørende

høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering

af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i

Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af

fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

25. marts 2022

Dok.nr. 22/01137-2/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Side 1 | 1

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det Nationale Integrationsråd

Til Justitsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato: 29. marts 2022

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: ASB

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Det Nationale Integrationsråd har ingen bemærkninger til det udsendte.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

29. marts 2022

Ungdomskriminalitetsnævnet mv.

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i

Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og

forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

Ved en mail af den 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

DKR har tidligere rettet henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup vedrørende

Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN). Her pegede vi på to overordnede anbefalinger:

1) Målgruppen bør skæres til, så vi kun rammer de børn og unge, som var den oprindelige intention;

nemlig de mest kriminelle børn og unge, som kan forventes at have gavn af et forløb i

Ungdomskriminalitetsnævnet.

2) Afgørelser om straksreaktioner bør løftes ud af nævnsbehandlingen, så de kan iværksættes hurtigt

og være meningsfulde.

Ændringer i UKN

Undtagelse af nogle børn og unge fra behandling i UKN

DKR støtter undtagelsen af børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne fra UKN.

DKR anbefaler imidlertid at skære målgruppen yderligere til. De børn og unge, der har foretaget en

handling, som falder inden for ordningens rammer

–

men som i øvrigt ikke er kriminalitetstruede

–

falder

uden for reformens formål. DKR anbefaler, at der foretages en vurdering af kriminalitetsrisikoen, og at

vurderingen baseres på risikofaktorer og beskyttende faktorer. Børn og unge, som ud fra en

helhedsvurdering ikke formodes at ville gentage den kriminelle handling, men som handler i affekt i en

given situation, bør undtages fra UKN.

Derudover bør børn på 10-11 år

efter DKR’s opfattelse også undtages fra UKN. Børn på 10-11

år befinder sig

på et tidligt stadie i deres udvikling, og den formelle form i nævnsbehandlingen er uegnet for et barn, der

stadig er umodent og har svært ved at overskue og forstå betydningen af komplekse og formelle

sammenhænge.

Ønsker man at sætte virkelig tidligt ind overfor kriminelle unge, anbefaler DKR helhedsorienterede

indsatser, der blandt andet medtager børnenes nære omgivelser. Først og fremmest barnets familie. I

tilfælde, hvor børn mellem 10-11 år vurderes at være på vej ud i kriminalitet, vil der således være behov for

en indsats, der sætter ind i flere af barnets relationer samtidigt (familie, skole, fritid m.v.). Familiebaserede

indsatser foreligger der i øvrigt dokumentation for effekten af.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

En sådan meget mere kompleks social sag bør iværksættes, styres og gennemføres af de kommunale

myndigheder, der i øvrigt har den generelle kompetence i forhold til en helhedsorienteret indsats. En

placering af barnets sociale sag i UKN flytter behandlingen ud af de sociale myndigheder i en længere

periode og skaber en uhensigtsmæssig opdeling af sagen.

Såfremt man finder, at der på nationalt plan er behov for at have overblik over indsatser i disse sager og

deres fremdrift og effekt, kunne man evt. i de meget få sager føre et tæt tilsyn med kommunens

sagsbehandling foretaget af en national enhed med dyb indsigt i sociale og kriminalpræventive indsatser.

Det kunne evt. også være et samarbejde med en sådan enhed, som kunne placeres i Socialstyrelsen og

samarbejde med Justitsministeriets Forskningskontor (kriminologisk faglighed) eller Kriminalforsorgen

(Ungetilsynet).

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år

Muligheden for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år udvides i tilfælde,

hvor det skønnes særdeles påkrævet. Det forklares, at der ved vurderingen af, om det skønnes påkrævet,

vil skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer,

uden at der dog er tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende bør undtages

UKN.

DKR mener, det bør være obligatorisk, at en børnesagkyndig er til stede i sager med børn og unge med

nedsat psykisk funktionsevne. Disse kan være svære at aflæse og indkredse, og her vil en børnesagkyndig

blandt andet kunne styrke dialogen

–

hvilket også fremgår at Justitsministeriets overvejelser til forslaget.

Øget brug af straksreaktioner mv.

DKR skal først og fremmest pege på, at der er et grundlæggende problem ved straksreaktionerne, som ikke

løses med dette lovforslag; nemlig sagsbehandlingstiden i nævnet i dag. Der går flere måneder, før en

straksreaktion pålægges. Det er for lang tid.

Derfor anbefaler DKR, at straksreaktionerne løftes ud af nævnsbehandlingen med henblik på at sætte

hurtigt og meningsfuldt ind ud fra principperne i

”restorative

justice” (genoprettende ret).

I stedet kan straksreaktioner iværksættes af henholdsvis politiet og kommunen i den forberedende fase.

Politiet kan i screeningsfasen vurdere, om konfliktråd er en god ide, og i givet fald sætte det i værk.

Kommunen kan i sin sagsbehandling i forbindelse med sin indstilling vurdere, om et konsekvenspædagogisk

tiltag eller en genoprettende proces bør sættes i værk. Såfremt sådanne tiltag bliver gennemført, skal det i

overensstemmelse med forarbejderne ses som en helhed med et evt. forbedringsforløb. En succesfuld

straksreaktion kan evt. tillægges den betydning, at nævnsbehandlingen kan bortfalde.

Andre fordele ved en justering som den anbefalede er, at barnet vil blive sat i en situation, hvor den

pågældende er nødt til at gå mere aktivt ind i at påtage sig ansvaret for sine handlinger overfor de

mennesker, det er gået ud over. På den måde mærker de konsekvenserne af deres handlinger og bidrager

til at finde en passende måde at gøre skaden god i den helt konkrete situation.

Der er indtil videre truffet forsvindende få afgørelser om straksreaktioner i UKN. Ifølge Justitsministeriets

evaluering af nævnsmøderne er der truffet afgørelse om straksreaktioner i 21 tilfælde ud af 1.035 sager.

Alle tilfælde drejer sig om personfarlig kriminalitet og alle straksreaktioner har været en henvisning til

konfliktråd.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Selvom det ikke er mange sager, skal DKR bifalde, at henvisningerne har været til netop konfliktråd. I

forbindelse med den kommende udarbejdelse af et katalog over mulige straksreaktioner stiller DKR sig til

rådighed.

Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

DKR deler Justitsministeriets opfattelse af, at de hidtidige erfaringer med behandlingen af sager i UKN har

vist, at nævnsprocessen kan effektiviseres og smidiggøres. Derfor virker det fornuftigt at lade nogle

afgørelser blive truffet på skriftligt grundlag

–

naturligvis med forbehold for at retssikkerheden for den

enkelte ikke kompromitteres.

Øvrige initiativer

Generelt for de initiativer i lovforslaget, som ikke drejer sig om UKN, skal DKR udtrykke betænkelighed ved,

at man i vid udstrækning fjerner kontrollen. Det bør være et ufravigeligt princip i en retsstat, at

magtudøvelse foregår under kontrol. Det er ligeledes vigtigt, at der er folkelig opbakning til de

magtbeføjelser, som blandt andet politiet tildeles.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Julie Kjærgaard <[email protected]>

29. marts 2022 15:40

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Kirsten Hansen

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. -

j. nr. 2021-0090-3592

2021-0090-3592

2385655

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet

Tak for høringen over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v.

Danske Regioner har på det foreliggende grundlag ingen bemærkninger til høringen.

De bedste hilsner,

Julie Kjærgaard

Konsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

21 76 58 39

[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

30. marts 2021

Side 1 af 4

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af

nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til vi-

deregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for

efterforskning m.v.)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivi-

sering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring

af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

Generelt

Det er Børns Vilkårs opfattelse, at det som et helt klart udgangspunkt er uhen-

sigtsmæssigt, at børn og unge kommer i kontakt med domstolene eller dom-

stolslignende instanser og bliver straffet, da dette kan have negative konse-

kvenser for barnets trivsel og udvikling. Kun i meget sjældne tilfælde hjælper

det barnet eller den unge med at bryde med den kriminelle løbebane. Børn og

unge har i stedet brug for hjælp og støtte.

Børns Vilkår finder det dog positivt, at en række forhold omkring Ungdomskri-

minalitetsnævnet foreslås ændret. Børns Vilkår finder det således positivt, at

sekretariatsbetjeningen af Ungdomskriminalitetsnævnet vil blive overført fra

politiet til Domstolsstyrelsen, at muligheden for at træffe afgørelser på skrift-

ligt grundlag øges, at der indføres en mulighed for udsættelse af en sag inden

nævnsmødet og at kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaveren.

Særligt om øget brug af straksreaktioner mv.

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

+45 3555 5559

[email protected]

Sammen stopper vi svigt

www.bornsvilkar.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I medfør af ungdomskriminalitetslovens § 12 kan Ungdomskriminalitetsnæv-

net pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bi-

drage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med gen-

oprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Som det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Ungefaglige

undersøgel-

ser og indstillinger”,

har

kommunerne alene i én ud af 200 sager indstillet til

straksreaktion. Det fremgår af delevalueringen, at kommunerne i den forbin-

delse peger på, at de ikke ved, hvordan straksreaktioner kan udmøntes i prak-

sis og at der ofte går lang tid fra hændelsen, der har ført til en henvisning til

Ungdomskriminalitetsnævnet, til afholdelse af nævnsmødet. Det kan medføre,

at straksreaktionen ikke længere har den ønskede mening og effekt.

Det fremgår endvidere af

Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En

delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at der i perioden Fra 1. januar

2019 til 31. august 2020 blev truffet afgørelse i 1.035 sager i Ungdomskrimina-

litetsnævnet, hvoraf der i 21 af disse sager blev truffet afgørelse om en straks-

reaktion.

Det kan på den baggrund konkluderes, at muligheden for at pålægge børn og

unge straksreaktioner kun bliver anvendt i et yderst begrænset omfang. Børns

Vilkår er på den baggrund meget tvivlende for, om de foreslåede ændringer i

lovforslaget er egent til at øge anvendelsen af straksreaktioner, jf. ungdoms-

kriminalitetslovens § 12.

Det fremgår af lovforslaget, at straksreaktionen som udgangspunkt skal fast-

sættes ud fra principperne om ’restorative justice’. Som Børns Vilkår har påpe-

get i flere sammenhænge, kræver genoprettende arbejde en betydelig indsats

på flere planer. Målgruppen har i de fleste tilfælde allerede været genstand for

en målrettet og ressourcekrævende indsats i både det sociale system og sko-

lesystemet. En ny indsats af genoprettende karakter vil betyde, at man skal

iværksætte endnu en ressourcekrævende indsats.

Det er derfor Børns Vilkårs klare opfattelse, at straksreaktioner ikke virker og

ikke har den ønskede effekt. Det er desuden Børns Vilkårs opfattelse, at straks-

reaktioner i værste fald kan være til hinder for barnets bedste.

Justitsministeriets delevaluering ” Ungefaglige undersøgelser og indstillinger”, s. 27-28,

2021.

Justitsministeriets delevaluering ”

Nævnsmødet”,

67, 2021.

Side 2 af 4

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at ungdomskriminalitetslovens § 12

om straksreaktioner ophæves.

Særligt om muligheden for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk

funktionsevne fra nævnsbehandling

Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at børn og unge med svært

nedsat psykisk funktionsevne med lovforslaget kan undtages fra nævnsbe-

handling, da det efter Børns Vilkårs opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, at sa-

ger vedrørende denne gruppe skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Denne gruppe kan have vanskeligt ved at forstå sagsprocessen i nævnet og

deltagelse i nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns

eller den unges mentale helbred.

Børns Vilkår er imidlertid uforstående for, at muligheden for at blive undtaget

nævnsbehandling alene gælder for børn og unge med svært nedsat psykisk

funktionsevne. Det er Børns Vilkårs opfattelse, at det ligeledes i sager vedrø-

rende børn og unge, der har lettere nedsat psykisk funktionsevne eller lav al-

der (10-14 år), kan være uhensigtsmæssigt, at sagerne behandles i nævnet.

Det er således Børns Vilkårs erfaring, at denne gruppe ligeledes kan have van-

skeligheder ved at forstå sagsprocessen i nævnet og at nævnsbehandling kan

have negative konsekvenser for barnet eller den unge.

Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at kommunen ligeledes bør kunne

indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foran-

staltninger af hensyn til barnets bedste.

Kommunen bør i den forbindelse lægge vægt på, hvorvidt et forløb fastsat i

Ungdomskriminalitetsnævnet vurderes at være til barnets bedste ved at have

en positiv effekt på barnets eller den unges fremadrettede udvikling eller om

deltagelsen i nævnsmødet mv. omvendt vurderes at være en belastning for

barnets eller den unges mentale helbred, herunder i lyset af allerede igang-

satte indsatser efter f.eks. serviceloven.

Særligt om øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende

unge i alderen 15 til 17 år

Side 3 af 4

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at det med lovforslaget fo-

reslås, at der skal være øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager

vedrørende 15-17-årige.

Børns Vilkår er imidlertid uforstående for, hvorfor muligheden for at anvende

børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige efter lovforslaget, alene skal

kunne finde anvendelse, når

”det

skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den

unge”.

Det er Børns Vilkårs opfattelse, at nævnet også i sager vedrørende unge i alde-

ren 15-17 år, der ikke er omfattet af ungdomskriminalitetslovens § 6, stk. 2, vil

kunne træffe bedre og mere kvalificerede afgørelser, hvis en børnesagkyndig

deltager i nævnsbehandlingen.

Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at der bør være en børnesagkyndig i

alle sager, der behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på [email protected],

hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Side 4 af 4

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 30. marts 2022

SAGSNR.: 2022 - 784

ID NR.: 805056

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af

straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,

øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets

muligheder for efterforskning)

Deres - j. nr. 2021-0090-3592

Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse i anledning af ovenstående udkast til lovforslag.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Lovforslaget indeholder en række

retsplejeloven,

færdselsloven,

ungdomskriminalitetsloven.

forslag til ændringer af straffeloven,

hjemrejseloven,

politiloven

Advokatrådet bemærker overordnet, at forslaget indeholder otte elementer som

indbyrdes fremstår meget forskelligartede, og hvor temaerne ikke i alle henseender

ses tydeligt afspejlet i lovforslagets titel, hvilket er egnet til at gøre

lovgivningsprocessen mindre gennemsigtig. Således skal forslaget nærlæses for, at

man bliver bekendt med, at der ud over de angivne temaer tilsigtes regulering af så

forskelligartede emner som blokering af hjemmesider, brug af telekommunikation

ved retsmøder i forhold til frihedsberøvelse, visitationer af ikke-mistænkte personer,

begrænsning af massemediers adgang til aktindsigt og strafferetligt ansvar for

enkeltmandsvirksomheder i forhold til visse færdselslovsovertrædelser.

Advokatrådet er enigt i, at det er vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet

hensigtsmæssigt og tidssvarende, og at rettidig og effektiv sagsbehandling er en

grundlæggende forudsætning for et retssamfund.

Advokatrådet finder imidlertid anledning til at kommentere på enkelte af de i

lovforslaget fremsatte initiativer.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

Vedr. brug af gps eller andet lignende apparat uden retskendelse

Forslaget indebærer en øget adgang for politiet til at iværksætte gps-overvågning

uden forudgående retskendelse eller forelæggelse for retten efter indgrebets

iværksættelse. Ændringen er i bemærkningerne til § 2, nr. 5-6, formuleret således:

”(…)Der gælder således i dag bl.a. krav om retskendelse, om at der skal

beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og om efterfølgende

underretning, når politiet som straffeprocessuelt tvangsindgreb foretager

teleobservation ved at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller

teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages benyttet

af en mistænkt, eller på anden måde ved hjælp af en gps eller et andet lignende

apparat at registrere en mistænkts færden eller en anden persons færden, hvis

den pågældende har tilknytning til en mistænkt eller til samme køretøj eller

ejendom som en mistænkt eller lignende.

(…)

Ændringerne vil indebære, at politiet kan registrere en mistænkts eller anden

persons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat, jf. § 791 a,

stk. 5, nr. 2, uden retskendelse efter retsplejelovens § 783, ligesom der ikke skal

beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, efter § 784 (…).”

I forslagets pkt. 2.3.2 argumenteres der med, at den nuværende retstilstand - der

indebærer forelæggelse for domstolene - er ”ressourcetung” for politiet. Det anføres

endvidere, at en registrering af en mistænkts færden - eller anden persons færden -

ved brug af gps eller lignende apparat uden retskendelse vil bidrage til

ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Advokatrådet bemærker, at uafhængig domstolsprøvelse med deltagelse af en

uafhængig advokat, som får lejlighed til at udtale sig, i sig selv er en central og

fundamental retssikkerhedsgaranti. Dette gælder særligt, når der kan være tale om

overvågning af borgere, der ikke selv er mistænkt for strafbare forhold. Advokatrådet

finder, at der skal særdeles tungtvejende grunde til for at fravige sædvanlig

domstolsprøvelse med kontradiktion fra en advokat, når der er tale om et ikke

uvæsentligt indgreb over for borgerne.

Advokatrådet anerkender, at det er et politisk spørgsmål, om ressourcehensyn kan

begrunde ændringen, men finder, at der bør udvises stor forsigtighed med denne

argumentationsmodel i forhold til fravigelser af sædvanlig domstolsprøvelse i

relation til politiets efterforskningsmæssige indgreb over for borgerne. Det

bemærkes, at det under pkt. 3, er anført, at lovforslaget ikke forventes at have

økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets myndigheder, og den anførte

begrundelse kan derfor fremstå lidt uklar.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

Vedr. blokering af hjemmesider

Advokatrådet kan i lyset af henvisningen til straffelovens § 264 d, stk. 2, savne nogle

bemærkninger, der direkte adresserer, at blokering af et sædvanligt medies

hjemmeside i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

om ytrings- og informationsfrihed umiddelbart bør være et utænkeligt scenarie i

Danmark. Bemærkninger herom vil skabe klarhed over reglernes rækkevidde i

forhold til pressefriheden.

Vedr. offentliggørelse af fotografier

Advokatrådet bemærker, at man uanset det kvalificerede mistankekrav, som efter

forslaget skal være opfyldt, før der kan ske offentliggørelse af fotografier, fortsat skal

være opmærksom på den generelle uskyldsformodning. Der er næppe tvivl om, at en

eksponering i det offentlige rum må antages at være stærkt belastende for en person,

som ikke er dømt. Advokatrådet er derfor positive over for, at det af lovforslaget

tydeligt fremgår, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvori den

krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer,

skal indgå i afvejningen.

Mediedækning er i dag i øvrigt kendetegnet ved, at informationer i princippet til evig

tid er tilgængelige på elektroniske medier, medmindre eksempelvis en klageberettiget

i medfør af de presseetiske regler pkt. B.8, anmoder om sletning. Dette er alene

muligt for medier, der er omfattet af medieansvarsloven og således ikke for alle

sociale medier, som måtte videreformidle oplysninger, som politiet har offentliggjort.

Advokatrådet skal således opfordre til, at det overvejes, hvorledes der sikres en

personbeskyttelse

efter

det tidspunkt, hvor formålet med en offentliggørelse ikke

længere er til stede.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

AMMEL

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København

30. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af

straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget

adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for

efterforskning), sagsnr. 2021-0090-3592

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring.

Vi har ingen kommentarer til de enkelte punkter, men vil overordnet advare mod, at

lovgivernes ønske om en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens,

domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitetsnævnets ressourcer, og om

at forbedre politiets efterforskningsmuligheder sker på bekostning af retssikkerheden

for den enkelte borger.

Vi vil appellere til, at der bevares proportionalitet i alle indgreb med respekt for

retssamfundets principper om det enkelte menneskes værdighed og integritet og ret til

privatliv og privat ejendom.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

30. marts 2022

Ankestyrelsens svar til høring om udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet, m.v.

–

jeres j.nr. 2021-

0090-3592

Justitsministeriet har ved mail af den 3. marts 2022 bedt Ankestyrelsen om

bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, m.v.

Ankestyrelsens har alene bemærkninger til forslagets § 6 om ændring af

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Samspillet mellem genbehandlingsfrister, forbedringsforløbets udløb og

overgang til serviceloven

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastets forslag til ændring af

ungdomskriminalitetslovens § 23, at hensigten med de foreslåede

ændringer dels er at præcisere kompetencefordelingen mellem

Ungdomskriminalitetsnævnet og Ankestyrelsen for så vidt angår

fastsættelse af fristen for genbehandlingen af sager om tvangsmæssig

anbringelse, dels er at fastslå, at en anbringelse, der af

Ungdomskriminalitetsnævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb,

alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforløbets

udløb, hvis kommunens børn og unge-udvalg træffer fornyet

afgørelse herom efter reglerne i servicelovens § 62.

Ankestyrelsen bemærker, at ved en klage til Ankestyrelsen, jf. lovens §

55, stk. 1, nr. 2, over anbringelse uden samtykke efter lovens § 14, stk.

2-4, har Ankestyrelsen ændret Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

om fristen for opretholdelse af en anbringelse, hvis den frist,

J.nr. 22-10935

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ungdomskriminalitetsnævnet har fastsat for anbringelsen har været

kortere (eller længere) end det, der fulgte af den gældende § 23, stk. 1

eller stk. 2, og dette ikke har været særskilt begrundet.

Ankestyrelsen forstår lovforslagets § 6, nr. 12-15, med tilhørende

bemærkninger således, at Ankestyrelsen ikke længere skal foretage

denne prøvelse.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunens børn og unge-udvalgs

afgørelse efter den foreslåede § 23, stk. 5, vil kunne påklages til

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det foreslåede nye stk. 5 i § 21 om

skriftlig afgørelse ved formanden eller næstformanden, bør

konsekvensrettes, så ordene ”opretholdelse

af en anbringelse, jf. § 23,”

udgår.

Ændring af anbringelsessted

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til forslaget om, at ændring af

anbringelsessted uden samtykke skal kunne afgøres på skriftligt

grundlag af formanden eller en næstformand, såfremt der er enighed

mellem parterne herom, og hvis betingelserne for ophør eller ændring af

foranstaltningen åbenbart må anses for opfyldt.

Det kunne overvejes at ændre lovens § 24 om ændret anbringelsessted,

hvor samtykke hertil ikke kan opnås, således at sagen ikke forelægges

nævnet med henblik på afgørelse efter § 14 om anbringelse, men alene

forelægges med henblik på afgørelse om ændring af anbringelsessted

–

lighed med det der gælder efter servicelovens § 69, stk. 3.

Økonomiske bemærkninger

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen på

nuværende tidspunkt.

Venlig hilsen

Jannie Bjørn Kristensen

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Justitsministeriet

30. marts 2022

Side 1 af 4

Høringssvar vedr. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Aarhus Kommune har med stor interesse læst det høringsmateriale, der er

udsendt vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. med

høringsfrist den 31. marts 2022.

Nedenstående høringssvar vedr. indholdselementerne omhandlende Lov om

Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet

Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykiskfunk-

tionsevne fra nævnsbehandling

Aarhus Kommune finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en

bestemmelse, som gør det muligt at undtage børn og unge med en svært

nedsat psykisk funktionsevne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet

(UKN). Aarhus Kommune finder det endvidere positivt, at der ved vurderin-

gen af barnets/den unges nedsatte funktionsevne tages udgangspunkt i

faktisk nedsatte funktionsevne og ikke udelukkende i psykiatriske diagnoser.

Aarhus Kommune finder det imidlertid unødvendigt ressourcekrævende, at

dette skal ske ved afgørelse i UKN efter indstilling fra kommunen. Aarhus

Kommune anbefaler i stedet, at der etableres en løsning, hvor Politiet allere-

de ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet gives mulighed

for at sortere denne type af sager fra – gerne i samarbejde med kommunen.

En sådan løsning vil være mere smidig både for sagens parter (herunder

særligt barnet/den unge) og for de involverede myndigheder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved vurderingen af, om sagen

skal behandles i UKN blandt andet kan lægges vægt på, om deltagelsen i

nævnsmødet vurderes at være en belastning for barnets eller den unges

mentale helbred – herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter ser-

viceloven.

Aarhus Kommune skal hertil bemærke, at det ville være ønskeligt også at

indføre en mulighed for undtagelse af andre sagstyper fra behandling i UKN.

Aarhus Kommune kan i den sammenhæng fx pege på sager, hvor der efter

serviceloven allerede er igangsat massive indsatser – fx i form af anbringel-

se uden for hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en

form for sikret institution. Sager af denne type har allerede været igennem

en intensiv prøvelse i kommunens børn og ungeudvalg, ligesom sagerne

ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. I sådanne sager

er der ikke umiddelbart yderligere værktøjer i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet (UKL), som gør det nødvendigt at underkaste sagen en

ekstra behandling i UKN. Tværtimod kan det medføre, at genbehandlingsfri-

sten for anbringelsen bliver væsentligt nedsat, idet forbedringsforløbene

efter UKL ikke har mulighed for at have samme længde som anbringelser

efter reglerne i serviceloven (SEL).

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Direkte e-mail:

www.aarhus.dk/msb

Sag: 18/047664-164

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Aarhus Kommune

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende

unge i alderen 15 til 17 år

Aarhus Kommune finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved

behandlingen af alle sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesag-

kyndig. Aarhus Kommune finder således generelt, at de børnesagkyndiges

medvirken ved sagerne højner kvaliteten af mødeafviklingen i UKN – herun-

der særligt i forhold til samtalen med de involverede børn og unge. Aarhus

Kommuner finder endvidere, at de børnesagkyndige bibringer UKN en fag-

lighed, som i mange tilfælde er en nødvendig forudsætning for at kunne

træffe relevante afgørelser i sagerne.

Aarhus Kommune vil gerne anbefale, at regler ændres således, at der med-

virker børnesagkyndige ved behandlingen af alle sager i UKN. De børne-

sagkyndige er således barnets/den unges garant for, at der også er børne-

faglighed til stede ved behandlingen af sagen i UKN.

Aarhus Kommune skal med afsæt i ovenstående endvidere anbefale, at

reglerne ændres således, at de børnesagkyndige inddrages reelt i afgørel-

sen af alle sager – dette gøres lettest ved at tildele de børnesagkyndige

stemmeret ved sagernes afgørelse. Hvis de børnesagkyndige tildeles stem-

meret ved sagernes afgørelse, vil det desuden medføre, at der sikres yderli-

gere parallelitet til sagerne, som afgøres i kommunens børn og unge-udvalg,

hvor begge pædagogisk-psykologisk sagkyndige har stemmeret.

Øget brug af straksreaktioner mv.

Aarhus Kommune skal med udgangspunkt i vores egne erfaringer bemærke,

at det er meget vanskeligt at indstille til relevante straksreaktioner i sagerne.

Dette hænger særligt sammen med, at der ofte går lang tid fra barnet/den

unge har begået kriminaliteten, til sagen bliver behandlet i UKN. Det er den

lokale erfaring, at der for de 15-17-årige, hvor sagen først skal behandles i

byretten, kan gå mere end et år fra kriminaliteten er begået, til sagen har

været behandlet i retten.

Aarhus Kommune ser således frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog,

men finder det ikke nødvendigt at ændre på anvendelsesområdet for be-

stemmelsen.

Aarhus Kommune foreslår, at kompetencen til iværksættelse af straksreakti-

oner eksempelvis henlægges til Politiets screeningsmedarbejdere – gerne i

samarbejde med kommunen. Det ville sikre, at der på et langt tidligere tids-

punkt kunne træffes afgørelse om relevante straksreaktioner for de involve-

rede børn og unge.

30. marts 2022

Side 2 af 4

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag og priorite-

ring af sager

Aarhus Kommune finder det positivt, at der i yderligere omfang indføres

mulighed for, at formanden/næstformanden for UKN kan træffe afgørelser

på skriftligt grundlag. Det er håbet, at det vil være med til at smidiggøre

håndteringen af forbedringsforløbene og nedbringe antallet af møder i UKN

for det enkelte barn.

I forlængelse heraf, har Aarhus Kommune et ønske om, at Ungdomskrimina-

litetsnævnets sekretariat tildeles større kompetence i forhold til en løbende

prioritering af sagerne. Aktuelt betyder det, at alle sager i udgangspunktet

behandles i den indkomne rækkefølge, at det kan være nødvendigt for

kommunen at træffe afgørelse om bevilling af foranstaltninger inden mødet i

UKN (med samtykke). Det medfører en risiko for, at UKN træffer afgørelse

om andre foranstaltninger og derved at barnet og familien oplever afbrudte

forløb. Det kan også betyde, at det er nødvendigt for kommunen at indstille

til en foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx æn-

dring af anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet), hvilket med-

fører, at sagen skal behandles i både Børn og unge-udvalget og UKN. I sa-

ger, hvor det er nødvendigt at få berammelse med kort frist, er der tale om

børn, unge og familier med et uopsætteligt behov for hjælp.

Aktuelt er praksis i UKN at der i videst muligt omfang prioriteres samme

bemanding af nævnsmedlemmer ved genbehandlinger i UKN som ved den

oprindelige nævnsmødebehandling. Aarhus Kommune vurderer ikke, at det

er i børnene og de unges interesser, at deres sager forsinkes ud fra dette

hensyn.

Smidigere overgang til den sociale indsats

Aarhus Kommune finder det positivt, at ansvarsfordelingen mellem UKN og

børn og unge-udvalget tydeliggøres.

Aarhus Kommune skal imidlertid samtidig gøre opmærksom på, at det i det

daglige fortsat er meget svært for de involverede parter at finde ud af, hvor-

når henholdsvis UKN og børn og unge-udvalget er kompetent til at behandle

sagerne.

Det bidrager i den sammenhæng særligt til forvirringen, at visse afgørelser

fastholdes i børn og unge-udvalget, selvom den unge har et forbedringsfor-

løb i UKN. I den sammenhæng kan fx peges på, at det er børn og unge-

udvalget, der skal træffe afgørelse om samvær i sager, hvor det er UKN, der

har truffet afgørelse om anbringelsen af barnet uden for hjemmet. Det er

vanskeligt for de involverede familier at forstå denne ansvarsdeling, ligesom

medlemmerne af det kommunale børn og unge-udvalg har vanskeligt ved at

forstå, hvorfor de skal træffe afgørelse om samvær i sager, hvor de ikke har

behandlet selve anbringelsessagen. Set ud fra både en ressourcebetragt-

ning og en GDPR betragtning kan det også være vanskeligt at forstå, hvorfor

man har valgt en model, hvor både UKN og børn og unge-udvalget skal

beskæftige sig med den samme sag.

30. marts 2022

Side 3 af 4

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Øvrige bemærkninger – indholdselementer som Aarhus Kommune

gerne havde set indarbejdet i det fremsendte høringsmateriale

Aarhus Kommune bemærker følgende:

Klagemulighed

Aarhus Kommune havde gerne set, at man i det nuværende høringsmateria-

le ikke gør op med den manglende klagemulighed for sagens parter.

Der bør indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige afgørelser

efter UKL, således at området sidestilles med muligheden for at klage over

tilsvarende afgørelser efter serviceloven. Dette både for at tilgodese parter-

nes retssikkerhed og for at give Ankestyrelsen mulighed for at samordne

praksis på begge områder.

Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse

Aarhus Kommune havde gerne set, at man i det fremsendte høringsmateria-

le havde givet adgang til at indhente oplysninger uden samtykke til den un-

gefaglige undersøgelse.

Der er med den nuværende udformning af reglerne ikke mulighed for at ind-

hente oplysninger til sagen uden samtykke fra andre end Politiet, anklage-

myndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder – det er altså

fx ikke muligt at indhente sundhedsfaglige oplysninger fra Regionen, egen

læge m.v., hvis der ikke foreligger samtykke hertil (i modsætning til børne-

faglige undersøgelser, hvor oplysningerne kan indhentes både med og uden

samtykke).

Hertil kommer en opmærksomhed på at somatikken, psykiatrien og skole-

området ikke er pålagt samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser og

fremsendelse af relevant materiale. Særligt i de tungere sager med anbrin-

gelse uden for hjemmet og de tilhørende bestemmelser (fx samvær), har

Ankestyrelsen meldt tydeligt ud, at kravet til oplysningsgrundlaget for sager

behandlet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er det samme

som for sager behandlet efter serviceloven. Der bør således også her være

opmærksomhed på, at en ikke tilstrækkelig oplysning af sagen medfører en

risiko for, at der ikke bliver truffet afgørelse om rette hjælp til barnet/den

unge.

Slutteligt skal Aarhus Kommune bemærke, at det er af stor betydning at der

sikres sammenhæng mellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet

og den kommende Barnets Lov, hvorfor der allerede for nuværende er et

ønske om at der vil ske konsekvensrettelser i forhold hertil.

30. marts 2022

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Anders Winnerskjold

rådmand

Erik Kaastrup-Hansen

direktør

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

31.03.2021

J.nr. 3.7.27/amc

Det kræver yderligere tiltag, hvis barnet skal beskyttes i Ungdomskriminalitetsnævnet og i

de reaktioner, der gives

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven

og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet m.v. - j. nr. 2021-0090-3592

Børnerådet svarer udelukkende på den del af lovforslaget, der omhandler ændring af

Ungdomskriminalitetsnævnet. Forslaget om ændring af lov om bekæmpelse af

Ungdomskriminalitet kommer på baggrund af de to nyeste delevalueringer af

Ungdomskriminalitetsnævnet, som kan findes

her.

Delevalueringerne er en del af

Justitsministeriets Forskningskontors samlede evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Delevalueringerne bemærker sig særligt ved i så høj grad at mangle et børneperspektiv på

Ungdomskriminalitetsnævnet. Børnerådet mener, at en fyldestgørende evaluering skal

indeholde perspektiver fra samtlige deltagende parter, hvis det er målet at kunne give et

retvisende billede af Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er bekymrende, at det ikke er

tilfældet.

Ændringerne i det nye forslag medfører blandt andet, at der skal sikres en øget brug af

straksreaktioner, samt at der sker en smidiggørelse og effektivisering af nævnet, herunder

overgangen fra kriminalitetsforebyggende indsatser efter ungdomskriminalitetsloven til sociale

indsatser efter serviceloven. Der gives øget mulighed for at inddrage børnesagkyndige i sager

vedrørende 15-17-årige. Endelig får nævnet mulighed for at undtage børn og unge med svært

nedsat psykisk funktionsevne fra nævnsbehandling.

Overordnet mener Børnerådet, at det er afgørende, at Børnekonventionens artikel 3 om

hensynet til barnets bedste samt artikel 12 om inddragelse af barnet efterleves i

bestemmelserne, som ligger til grund for Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitsministeriet bør

aktivt forholde sig til disse to artikler, hvad angår de 10-14-årige, som kommer i kontakt med

Ungdomskriminalitetsnævnet og sikre, at hensynet til barnets bedste tillægges afgørende vægt

samt at barnet inddrages tilstrækkeligt og meningsfuldt i forbindelse med nævnsbehandlingen.

Det er bekymrende, at disse artikler ikke nævnes i lovforslaget. Det er afgørende, at vi husker,

at børn er en særligt sårbar gruppe og skal beskyttes som sådan. Den gruppe børn, som

kommer i kontakt med Ungdomskriminalitetsnævnet er særligt sårbare, og det kræver derfor

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 3300

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

særlig agtpågivenhed fra både lovgivers side og de fagpersoner, der kommer i kontakt med

dem. Vores holdning til ændringerne er følgende:

•

Børnerådet vil på det kraftigste fraråde, at børn under 15 år pålægges

straksreaktioner, som ikke overholder den gældende arbejdsmiljølovgivning om

beskyttelse af barnet

Børn med nedsat psykisk funktionsevne skal undtages fra nævnsbehandling, når den

ikke er formålstjenlig

Børn i alderen 10-14 år bør udelukkende indstilles til nævnsbehandling efter en

konkret vurdering ud fra deres individuelle forhold

Kommunerne har en vigtig rolle over for målgruppen, og vi bifalder tiltag, der styrker

den rolle, såsom oplysning af sagen og i forbindelse med overgange

Hvis en børnesagkyndig kan forbedre inddragelsen af den 15-17-årige, så skal den

mulighed anvendes

•

Børnerådet fraråder øget brug af straksreaktioner over for børn og unge mistænkt for

kriminalitet

Børnerådet er betænkeligt over for Justitsministeriets ønske om øget brug af straksreaktioner.

Straksreaktioner skal efter loven være af opdragende og genoprettende karakter.

Justitsministeriet bruger følgende eksempler på begrebet straksreaktion: rydde op efter

begået hærværk, vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger og renholdelse af parker.

Børnerådet har svært ved at se, hvordan renholdelse af parker kan være at ”gøre skaden god

igen”

eller være af opdragende eller genopdragende karakter, når anvendelsesområdet for

behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet er, at barnet er mistænkt for personfarlig

kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Hvis barnet er mistænkt for at have udført en så

alvorlig handling, må man formode, at det kræver socialpædagogiske indsatser og høj

pædagogisk faglighed at hjælpe barnet

–

ikke rengøring af brandbiler og parker. Det er helt

afgørende, at der er proportionalitet imellem hensynet til barnets bedste, den udførte

handling og reaktionen. Vi mener derfor, det er naturligt, at det hidtil har været svært at finde

og lave egnede straksreaktioner.

Vi mener også, at det at sætte børn til at arbejde synes malplaceret og potentielt i strid med

Børnekonventionens artikel 3 om hensynet til barnets bedste samt dansk

arbejdsmiljølovgivning. Det er potentielt farligt for børn under 13 år at skulle arbejde, og efter

arbejdsmiljøreglerne må de da heller ikke arbejde, medmindre det er i teaterforestillinger eller

lignende. De 13-15-årige må udelukkende foretage lettere arbejde, og må blandt andet ikke

rengøre store arealer, betjene maskiner eller foretage tunge løft. Forslaget er dermed

stridende mod de gældende regler for børns og unges arbejde, særligt hvad angår de 10-12-

årige. Justitsministeriet bør forholde sig til, hvorledes de forventer, at arbejdsmiljøloven

overholdes.

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forslaget redegøres der for reglerne ved ulykker i forbindelse med straksreaktioner. Vi mener,

det er meget bekymrende, at børn i 10-14-års alderen skal risikere at få skader for resten af

livet, fordi de er blevet sat til at udføre manuelt arbejde, som led i et politisk ønske om, at

børnene mærker en konsekvens. Det er ganske enkelt ikke proportionelt.

Vi mener, det skal fremhæves, at barnet skal inddrages i beslutningen om en mulig

straksreaktion jævnfør Børnekonventionens artikel 12, samt at principperne for genoprettende

ret følges, med behørige hensyn til barnets alder og modenhed. Det bør også fremhæves over

for kommunerne og nævnet, at særlig beskyttelse af børnene skal prioriteres, så der ikke er

risiko for, at børnene får skader i forbindelse med at være blevet pålagt en straksreaktion. Det

fremgår ikke tydeligt nok på nuværende tidspunkt, og det risikerer at få fatale konsekvenser

for børnene.

Børnerådet vil derfor på det kraftigste fraråde, at børn under 15 år pålægges straksreaktioner

af den type.

Alle børn med nedsat psykisk funktionsevne skal kunne undtages fra nævnsbehandling

Med forslaget får nævnet mulighed for at undtage børn med

svært

nedsat funktionsevne. Det

er i udgangspunktet meget positivt, da disse børn og unge ikke forstår processen, og der ofte

er risiko for, at de lider overlast derved.

Børnerådet mener dog, det skal overvejes, hvorvidt børn med nedsat funktionsevne

i det hele

taget

skal undtages fra nævnsbehandling, da de må formodes at have svært ved at forstå

forløbet, indholdet og konsekvenserne deraf. Derudover er de sandsynligvis ikke egnede til

hverken straksreaktioner eller forbedringsforløb, når de ikke forstår indholdet af dem. Når

børnene har nedsat forståelse af konsekvenserne af deres handlinger, mener vi, det er forkert

at argumentere for at give dem en opdragende sanktion. Vi foreslår derfor, at det skal være

muligt at undtage et barn eller en ung for behandling i UKN, hvis barnets eller den unges

kognitive eller psykiske funktionsevne betyder, at nævnsbehandling ikke vil være

formålstjenlig.

Der er en årsag til, at den kriminelle lavalder ligger på 15 år i Danmark. Børnerådet mener

derfor, at Justitsministeriet mangler at redegøre for, hvorvidt en 10-årig forstår

konsekvenserne af sine handlinger ved at komme i et Ungdomskriminalitetsnævn. Børn på 10

år er på et tidligt stadie i deres udvikling, og nævnsbehandlingen er af så kompleks og abstrakt

karakter, at et umodent barn ikke kan overskue og forstå betydningen af det indhold, der er på

et nævnsmøde. Sammenholdt med at arbejdsmiljøreglerne forbyder så små børn at udføre

arbejde, så er det på tide, at der tages hensyn til, at børn i 10-14-års alderen har meget svære

betingelser i dette system. I stedet kunne der med fordel tænkes i helhedsorienterede

indsatser for hele familien, som det også er tænkt i aftaleteksten om Barnets lov på

socialområdet.

Ofte vil det nemlig være sådan, at børnene allerede er i et forløb i kommunen, hvorfor det vil

pålægge barnet yderligere pres fx at risikere et forbedringsforløb hen over 4 år i

Ungdomskriminalitetsnævnet, fremfor at kommunens indsats fx intensiveres ud fra en konkret

vurdering, så barnet forstår, hvad der sættes i værk. Der er en stor risiko ved at have flere

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

aktører inde over, nemlig at indsatsen ikke bliver kontinuerlig og ikke sikrer den rigtige støtte i

hele forløbet.

Børn i aldersgruppen 10-14 år bør derfor ligesom børn og unge med nedsat psykisk

funktionsevne også kunne undtages fra nævnsbehandling. Reelt vil det give mening, at de kun

indstilles til nævnsbehandling efter en konkret vurdering ud fra deres individuelle forhold.

Det er positivt, at nævnet får mulighed for at udskyde sagen

Lovforslaget indeholder også en mulighed for, at formanden kan udsætte en sag med henblik

på indhentelse af yderligere oplysninger. Vi mener, det må være helt afgørende, at sagen

oplyses fyldestgørende. Vi var med indførelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet blandt andet

bekymrede for den korte frist på 3 uger for kommunen til at oplyse sagen. Det er meget kort

tid, så vi er tilfredse med at se, at der gives mulighed for at udskyde sagen, hvis der mangler

relevante oplysninger.

Det virker helhedsorienteret, at nævnet kan indhente psykologisk undersøgelse af

forældrene

Der bliver mulighed for, at der kan udføres en psykologisk undersøgelse af forældrene, bl.a. for

at afdække forældrenes grundlag for at støtte op om barnets tildelte reaktion. Dette giver

mening ud fra en helhedsorienteret tilgang. Dog ligner det et parallelforløb ift. dele af

kommunens børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, som til sammenligning

benytter sig af forældreevneundersøgelser. Vi mener, at nævnet mere og mere får beføjelser

og forpligtelser, der ligner kommunens, men som kaldes noget andet. Der er risici ved at have

to forløb, som på sin vis løber parallelt, men som indeholder store forskelle i forhold til

konsekvenserne for børnene. Det vil være svært for børn og forældre at gennemskue disse

forhold og de konsekvenser, som det får for børn og forældre.

Nævnet bør gives mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige,

når det fremmer inddragelsen af den unge

Lovforslaget giver øget mulighed for børnesagkyndige i sager vedrørende 15-17-årige med

nedsat psykisk funktionsevne eller lign. Børnerådet ser dette tiltag som et forsøg på at

kompensere for, at de 15-17-åriges oplevelser i nævnet kan være voldsomme. Det er et

udmærket tiltag, hvis det beskytter den pågældende målgruppe og bidrager til en bedre

dialog. Ministeriet understreger, at der skal lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk

funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er tale om en sådan svært

nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende efter den foreslåede § 36 a, jf. lovforslagets

§ 6, nr. 19, bør undtages fra nævnsbehandling. Ministeriet angiver, at det dog ikke er nok

begrundelse at tildele en børnesagkyndig, hvis den børnesagkyndige alene vurderes at kunne

bidrage til en bedre dialog med den unge. Dette perspektiv forekommer besynderligt, da

dialog er en af de vigtigste faktorer for en god inddragelse af barnet/den unge efter

Børnekonventionens artikel 12.Vi er derfor uforstående overfor, at en forbedring af dialogen

mellem den unge og nævnet ikke er tilstrækkelig begrundelse for at anvende en

børnesagkyndig. Den unges deltagelse i og forståelse af nævnsmødet må være helt afgørende

for nævnsbehandlingen, da det er den unge, som er centrum herfor. Vi foreslår derfor, at hvis

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

det vurderes, at det kan forbedre dialogen, skal en børnesagkyndig altid anvendes på

nævnsmødet.

Børnerådet ser gerne en smidigere overgang til social indsats

Børnerådet er tilfreds med at se et tiltag, der sigter på en smidigere overgang til en social

indsats for barnet/den unge, da overgange generelt er svære for børn og unge med særlige

behov, fordi det er risiko for, at viden går tabt og at barnet/den unge ikke får tilstrækkelig

opbakning til at komme videre ind i det nye tiltag, hvorefter indsatsen er spildt.

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

31.3.2022

København

2021-081657

Journalnummer

Justitsministeriet

[email protected]

Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og

forbedring af politiets muligheder for efterforskning)

Justitsministeriet har anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,

øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for

efterforskning).

Ungdomskriminalitetsnævnet skal i den anledning udtale følgende om forslaget til ændringer i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven):

Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 6

I udkastet til lovforslaget er indsat en bestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter formanden kan

beslutte, at nævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år,

når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnet finder, at bestemmelsen bør tilpasses således, at beslutningen om

at lade nævnet bistå af en børnesagkyndig kan træffes af formanden eller en næstformand og

ikke alene af formanden.

Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 9

I udkastet til lovforslaget nyaffattes § 9, således at justitsministeren kan fastsætte regler om,

hvilken myndighed Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat skal høre under, idet det forventes

at sekretariatsbetjeningen af Ungdomskriminalitetsnævnet flyttes fra politiet fra den 1. januar

2023 til Danmarks Domstole.

Ungdomskriminalitetsnævnet finder, at placeringen af Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

bør være lovbestemt på linje med en række andre nævn, herunder Procesbevillingsnævnet som

henhører under Danmarks Domstole.

Det fremgår af bemærkningerne til den nuværende bestemmelse, at ændringer efter

etableringen af sekretariatet drøftes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand. Tilsvarende

bør det fremgå af bemærkningerne til den nyaffattede § 9, at det forudsættes, at ændringer

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vedrørende sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndighedsplacering, fysisk og

geografisk placering samt organisering drøftes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand.

Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 21

Efter dialog med Justitsministeriet er det besluttet ikke at foretage ændring af

ungdomskriminalitetslovens § 21 som anført i udkastet til lovændringen. Der tages forbehold for

bemærkninger fra Ungdomskriminalitetsnævnet, såfremt udkastet bevares, eller der foreslås

andre ændringer af denne bestemmelse.

Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 22

Med henblik på at skabe klarhed over, hvem der træffer afgørelse om hjemgivelse af et anbragt

barn eller ung i en situation, hvor hjemgivelsesprocessen ønskes igangsat i forbindelse med, at

et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetsloven ophører, foreslås det, at der i

ungdomskriminalitetslovens § 22 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen forud

for et forbedringsforløbs ophør har kompetence til at træffe afgørelse om hjemgivelse, jf.

servicelovens § 68, stk. 1-4, som fastsætter nærmere regler om hjemgivelse af et barn eller en

ung og længden af en hjemgivelsesperiode.

Som det også fremgår af bemærkningerne til pkt. 2.16.3.1.,

Fastsættelse af genbehandlingsfrister

i sager med tvangsmæssige anbringelser,

kan en anbringelse fastsat som led i et

forbedringsforløb, alene opretholdes efter forbedringsforløbets udløb, hvis kommunens børn og

unge-udvalg træffer fornyet afgørelse herom efter reglerne i servicelovens § 62.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal i den forbindelse bemærke, at hjemgivelsesperioden, jf.

servicelovens § 68, stk. 5, er en fortsat anbringelse.

Det foreslås, at det i bemærkningerne afklares, om det med lovforslaget forudsættes, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjemgivelse, ligeledes skal træffe afgørelse

om anbringelse, således at anbringelsen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb

af forbedringsforløbet, har hjemmel i serviceloven, idet det vil afhjælpe eventuel tvivl herom hos

kommunerne.

Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 23

Det fremgår af lovforslaget, at ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 3, foreslås ændret, således

at genbehandlingsfristen for behandling af en tvangsmæssig anbringelse efter § 14, stk. 2-4, altid

regnes fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

–

og derfor ikke længere fra den endelige

afgørelse i Ankestyrelsen eller dom

–

i de tilfælde, hvor afgørelsen har været påklaget til

Ankestyrelsen eller indbragt for retten.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse, hvor

genbehandlingsfristen er fastsat til 1 år, jf. § 23, stk. 1, som følge af lang sagsbehandlingstid hos

Ankestyrelsen og domstolene, skal genbehandles ganske kort tid efter, at Ankestyrelsen eller

retten har taget stilling til anbringelsesgrundlaget, hvilket kan virke unødigt forstyrrende for den

unge.

Det indstilles derfor, at den nuværende formulering i § 23, stk. 3, bibeholdes, således at

genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens afgørelse eller rettens dom i de tilfælde,

hvor sagen er påklaget eller indbragt for retten.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 23, stk. 5,

hvorefter det vil være kommunens børn og unge-udvalg, der efter reglerne i servicelovens § 62

skal træffe afgørelse om, hvorvidt en anbringelse skal opretholdes efter

ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 1 og 2.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Hvis et forbedringsforløb med en tvangsmæssig anbringelse efter § 14, stk. 2, har en varighed på

2 år, og der efter § 23, stk. 1, fastsættes en genbehandlingsfrist på 1 år, afskæres

Ungdomskriminalitetsnævnet med den foreslåede ændring fra at genbehandle sagen og træffe

afgørelse om fortsat anbringelse under det igangværende forbedringsforløb, hvor det er

Ungdomskriminalitetsnævnet, der har kompetencen til at træffe afgørelser om anbringelse af

barnet eller den unge. I denne situation bør der ske en genbehandling i

Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 23, og sagen bør fortsat

–

som det er formuleret på

nuværende tidspunkt i § 23, stk. 1, 2. pkt.,

–

forelægges af kommunen.

Ankestyrelsen har i flere sager fastsat en genbehandlingsfrist efter § 23, stk. 1 eller 2, der ligger

efter udløbet af et forbedringsforløb, ligesom Ankestyrelsen i flere tilfælde har truffet afgørelse

om, at anbringelsen af barnet eller den unge skal vare i en længere periode, end

forbedringsforløbet er gældende. Dette har i flere tilfælde

–

både hos

Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen og en række kommuner

–

skabt uklarhed

om, hvornår forbedringsforløbet ophører, og hvornår der er behov for at træffe afgørelse om

fortsat anbringelse efter serviceloven.

En præcisering i lovens ordlyd eller forarbejder om, at der ikke skal fastsættes en

genbehandlingsfrist, når denne efter § 23 vil ligge efter udløbet af et forbedringsforløb, vil skabe

klarere rammer for, hvornår forbedringsforløbet ophører og for, hvornår det er nødvendigt at

træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter serviceloven.

Dette vil endvidere tydeliggøre, at der ikke skal ske genbehandling i

Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udløbet, og at kompetencen til at

træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremadrettet ligger hos kommunalbestyrelsen eller børn

og unge-udvalget efter serviceloven.

Det indstilles på denne baggrund endvidere, at der i § 23, stk. 5, tilføjes efter

”lov

om social

service”,

”inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes

efter udløbet.”

Økonomiske konsekvenser

Det bemærkes, at lovændringerne kan have økonomiske konsekvenser ud over det allerede

oplyste, herunder med hensyn til anvendelse af videolink i tilfælde, hvor det besluttes at lade et

barn eller en ung med svært nedsat psykisk funktionsevne deltage i nævnsmødet via et videolink

i et andet lokale eller lignende.

Med venlig hilsen

Sanne Bager

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Forslag til forbedring af politiets muligheder

for efterforskning m.v.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af

fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.),

Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-3592.

Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Dette

høringssvar indeholder alene bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører politiets adgang

til at registrere en mistænkts eller en anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende

apparat uden retskendelse.

Forslaget indebærer, at det nuværende krav om retskendelse og beskikkelse af en indgrebsadvokat

i forbindelse med politiets sporing af en mistænkt, eller en person med tilknytning til en mistænkt,

ophæves, således at sådanne indgreb fremover kan foretages uden tilladelse fra retten.

Justitia anbefaler, at denne del af lovforslaget falder bort, idet ressourcehensyn ikke ses at kunne

retfærdiggøre en svækkelse af borgeres retssikkerhedsgarantier i forbindelse med et så væsentligt

indgreb i privatlivets fred, som der er tale om. De nugældende regler, som stiller krav om, at retten

godkender sådanne indgreb, ses at udgøre et betryggende retssikkerhedsmæssigt værn, som bør

opretholdes. Desuden kan gps-sporing i intensitet sidestilles med sporing ved hjælp af

teleobservation og observation ved hjælp af fjernbetjente kameraer og lignende, som i dag er

underlagt de samme betingelser om retskendelse.

Desuden ser det ud til, at borgere, der udsættes for sådanne indgreb, vil få en dårligere retsstilling,

end i tiden før 2018, hvor de nuværende regler om politiets adgang til at anvende gps-sporing blev

indført, hvis forslaget gennemføres. Subsidiært foreslås det derfor, at Justitsministeriet som

minimum sikrer sig, at der opretholdes et krav om retskendelse, hvis placering af en gps eller

lignende kræver indtrængen på privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv., som det

var tilfældet før 2018.

Baggrunden for Justitias anbefaling uddybes nedenfor.

Gældende ret

I dag har politiet under visse betingelser adgang til som led i efterforskningen af en lovovertrædelse

til at registrere en mistænkts eller en anden persons færden, hvis den pågældende har tilknytning til

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

en mistænkt, ved brug af gps eller andet lignende apparat.

Registrering dækker i denne

sammenhæng over transmittering eller lagring af oplysninger om personens geografiske placering,

sådan at politiet enten løbende eller efterfølgende kan følge personens færden.

Politiets adgang til at anvende gps-sporing omfatter ifølge lovforarbejderne også en adgang til f.eks.

indtrængen på privat område, hvis det er nødvendigt for

at placere gps’en. Politiet har

i den

forbindelse ligeledes adgang til at placere udstyr på privat område og gøre indgreb i udstyr, som

den mistænkte anvender.

Efter gældende ret kræver et sådant indgreb ifølge retsplejelovens § 791 a, stk. 5, at indgrebet er af

væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskravet), og at efterforskningen vedrører en

lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet).

Dertil kommer, at der gælder en almindelig proportionalitetsregel i relation til indgrebet, hvilket vil

sige, at indgrebet ikke må foretages, hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem indgrebets formål,

sagens betydning og den krænkelse og ulempe, der påføres de berørte personer. Yderligere kræves

en forudgående retskendelse, medmindre indgrebets øjemed forspildes. Ved en efterfølgende

retskendelse skal politiet forelægge retten indgrebet senest inden 24 timer. Forud for rettens

behandling af indgrebet beskikkes der en såkaldt indgrebsadvokat, der skal varetage den berørtes

og andre berørtes interesser, og den berørte skal som udgangspunkt efterfølgende have

underretning om indgrebet fra den byret, der har godkendt indgrebet.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget lægger op til at ophæve kravet om retskendelse ved politiets registrering af en

mistænkts eller en anden persons færden ved hjælp af gps eller et andet lignende apparat, ligesom

der ikke længere skal beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører. Personen skal

efterfølgende som udgangspunkt modtage en underretning fra politiet om at indgrebet har fundet

sted.

Ændringen begrundes i lovforslaget med, at det er ressourcetungt for politiet at indhente

forudgående eller efterfølgende retskendelser, og at en ophævelse af kravet vil kunne bidrage til

ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Derudover begrunder

Justitsministeriet ændringen med, at Straffelovrådet i sin betænkning nr. 1563/2017 om freds- og

ærekrænkelser lagde op til, at hjemlen for politiet til, under nærmere fastsatte betingelser at anvende

sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforskningen af strafbare forhold, kunne tage

udgangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder også således, at der ikke kræves

retskendelse.

Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,

Se lovudkastet side 40 samt betænkning 1563/2017 s. 115.

erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, specielle bemærkninger til § 2, til nr. 7.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Justitsministeriet ser ikke væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at

ophæve kravet om retskendelse og om beskikket indgrebsadvokat, da de øvrige betingelser

opretholdes, og at der vil være et krav om efterfølgende underretning om indgrebet fra politiet.

Underretningen fra politiet sikrer, at de berørte personer har adgang til at få prøvet lovligheden af

politiets indgreb, jf. retsplejelovens § 746.

Justitias vurdering

Det må anses for helt nødvendigt, at politiet har en vis adgang til at foretage forskellige

tvangsindgreb med det formål at opklare og efterforske kriminalitet. Det bør dog sikres, at indgreb

i borgernes frihedsrettigheder ledsages af tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, og at indgrebene

ikke går videre end nødvendigt.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiets virksomhed er omfattet af de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger og principper, herunder princippet om saglig forvaltning, som

betyder, at politiet kun må inddrage saglige hensyn i behandlingen af sager, og at politiet ikke må

anvende mere indgribende midler, hvis mindre indgribende midler er tilstrækkelige og en

foranstaltning eller indgreb skal stå i rimeligt forhold til målet.

Dette proportionalitetsprincip kommer f.eks. til udtryk i Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB-

2013-21, der handlede om et kommunalt opholdssteds anvendelse af gps over for en beboer.

Faderen til beboeren havde klaget over, at kommunen ikke konsekvent anvendte gps overfor sønnen.

Ombudsmanden udtalte, at anvendelse af gps er et indgreb i selvbestemmelsesretten og et udtryk

for magtanvendelse, og at en afgørelse om magtanvendelse skal være skånsom og så kortvarig, som

muligt. Herunder skal der foretages en løbende vurdering af, om betingelserne for magtanvendelsen

fortsat er opfyldt. Derfor kunne det kommunale opholdssted ikke kritiseres for ikke konsekvent at

anvende gps over for sønnen til klager.

Derudover udgør politiets adgang til at foretage gps-sporing eller lignende sporing af en persons

færden et indgreb i privatlivets fred, idet uberettiget sporing ved hjælp af en gps eller et lignende

apparat af en persons færden er strafbart efter straffelovens § 264 b.

Ydermere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i afgørelsen Uzun mod Tyskland

anerkendt, at gps-sporing af en bil udgør et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i Den

Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8. Det bemærkes, at dommen omhandlede en

person, der var mistænkt for terrorisme, og hvor der i den forbindelse blev foretaget gps-sporing af

en med-mistænkts bil. På daværende tidspunkt stillede den tyske lovgivning ikke krav om

retskendelse som betingelse for gps-sporing. EMD lagde vægt på, at der var tale om overvågning af

en bil, der bevægede sig i det offentlige rum. EMD fandt ikke, at der var sket krænkelse af EMRK

artikel 8, idet den tyske lov opstillede tilstrækkelige garantier derved, at indgrebets lovlighed ville

blive prøvet ved en evt. efterfølgende straffesag, og da berørte personer efterfølgende skulle

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

informeres om indgrebet. Det bemærkes dog, at Tyskland efterfølgende indførte et krav om

retskendelse som betingelse for gps-sporing, hvis sporingens varighed oversteg én måned.

Selvom det således ikke umiddelbart kan konkluderes, at forslaget om at fjerne betingelsen om

retskendelse som krav for gps-sporing ville være i strid med EMRK artikel 8, er forslaget alligevel

forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvilket baggrunden for udformningen af

den nuværende lovgivning også tydeliggør.

De gældende betingelser for politiets adgang til at foretage sporing af en persons færden med gps

eller et andet lignende apparat blev indført i 2018 som konsekvens af, at der samtidig blev vedtaget

en ny bestemmelse i straffeloven som kriminaliserer uberettiget registrering af en persons færden

ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat.

Før 2018 var retstilstanden ifølge Straffelovrådet den, at sporing og pejling blev anset for at være et

straffeprocessuelt tvangsindgreb (og dermed at retskendelse var påkrævet), hvis det var nødvendigt

at bryde ind på privat ejendom (f.eks. indbrud i en bil), for at anbringe sporingsudstyr, men ikke hvis

udstyret f.eks. blev anbragt uden på en bil, som befinder sig et frit tilgængeligt sted.

Det betød, at

straffelovens § 791 a, stk. 2, om observation med fjernbetjent kamera og lignende blev anvendt

analogt, hvis der var tale om et straffeprocessuelt indgreb, dog med særlige regler for

teleobservation, som er omfattet af § 791 a, stk. 5.

Justitsministeriet var i 2018-lovforslaget enig med Straffelovrådet i, at der som følge af

kriminalisering af uberettiget gps-sporing skulle etableres en hjemmel i retsplejeloven til, at politiet

under nærmere fastlagte betingelser kan foretage den form for overvågning, som med ændringen

af straffeloven blev kriminaliseret.

I 2018-lovforslaget fremgår det, at Justitsministeriet var af den opfattelse, at gps-sporing kunne

sidestilles med teleobservation, jf. retsplejelovens § 791, stk. 5, som består i, at der indhentes

oplysninger fra teleudbydere om lokaliseringen af en mobiltelefons geografiske placering. I den

forbindelse blev det bemærket, at der i begge tilfælde er tale om, at en persons færden følges

fremadrettet og løbende. Det blev endda bemærket, at gps-sporing afhængig af de tekniske

muligheder kunne udgøre et indgreb med større intensitet, fordi lokaliseringen i nogle tilfælde kan

være mere præcis.

Uzun mod Tyskland (app. No. 35623/05), præmis 71-72.

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven mv. blev det i straffelovens § 264 b gjort strafbart uberettiget at

Lovforslag nr. L 20 fremsat den 3. oktober 2018 om forslag til lov om ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven,

registrere en persons færden med gps eller et lignende apparat.

erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Et tænkt eksempel, der kan udledes heraf, er at gps-sporing (alt efter

gps’ens placering)

muliggør,

at politiet i realtid, 24 timer i døgnet og over en lang periode uden den mistænktes viden kan følge

med i, hvor den mistænkte befinder sig geografisk med en stor præcision. Politiet kan dermed f.eks.

opnå viden om den mistænktes daglige bevægelsesmønster, herunder hvor den mistænkte bor og

arbejder, viden om hvilke personer den mistænkte omgås med og i hvilke tidsrum, hvor den

mistænkte handler ind, rejser på ferie, og om hvilke foreninger og fritidsaktiviteter den mistænkte

engagerer sig i mv.

Justitsministeriet fandt på grundlag af deres overvejelser i 2018, at betingelserne for politiets adgang

til at foretage gps-sporing skulle svare til betingelserne for at anvende teleobservation efter

retsplejeloven, og som i øvrigt også gælder for observation af personer, der befinder sig på et ikke

frit tilgængeligt sted ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera eller lignende.

Det er Justitias opfattelse, at Justitsministeriet ved udformningen af de nugældende betingelser for

politiets adgang til at foretage gps-sporing, som blev indført i 2018, har opstillet et betryggende

retssikkerhedsmæssigt værn i form af krav om bl.a. enten forudgående eller efterfølgende

retskendelse samt om beskikkelse af advokat for den berørte person.

Som Justitsministeriet selv noterede sig i 2018, så udgør gps-sporing et ligeså eller hvis ikke mere

intensivt indgreb i retten til privatliv, end overvågning ved hjælp af teleobservation. Ressourcehensyn

kan ikke retfærdiggøre, at borgeres retssikkerhedsmæssige svækkes ved at kravet om retskendelse

ved anvendelse af gps-sporing fjernes.

Desuden ser det ud til, at den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 791 a, vil betyde, at politiet

fremover aldrig vil behøve en retskendelse ved brug af gps-sporing, også selvom placering af

udstyret kræver indtrængen på privat område eller indgreb i privat ejendom mv., herunder placering

i en mistænkts bil eller i en persons taske eller tøj.

Det betyder, at borgerne med den foreslåede lovændring retssikkerhedsmæssigt vil blive stillet

dårligere end i tiden før 2018, hvor gps-sporing endnu ikke var kriminaliseret. Som nævnt ovenfor

skrev Straffelovrådet om retstilstanden før kriminaliseringen af gps-sporing i 2018, at hvis placering

af gps-sporingsudstyr krævede indtrængen på privat område eller indgreb i privat ejendom, f.eks.

ved indbrud i en bil, så blev retsplejelovens § 791 a anvendt analogt. Ifølge Højesterets dom i UfR

2000.2476 H var et sådant indgreb omfattet af bestemmelsens stk. 2, og retskendelse var derfor

påkrævet.

Kravet om retskendelse udgør en vigtig retssikkerhedsgaranti idet det sikres, at en uvildig og

uafhængig dommer tager stilling til, om betingelserne for at foretage indgrebet er opfyldt

–

er der

tale om et indgreb, der er væsentlig betydning for efterforskningen, er kriminalitetskravet opfyldt

m.v., ligesom man må antage, at et sådant krav medfører, at politiet kun anvender disse indgreb i de

allermest nødvendige tilfælde.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Dertil kommer, at der ved rettens godkendelse er beskikket en såkaldt indgrebsadvokat, som

varetager den berørtes interesser. Dette udgør et yderligere retssikkerhedsmæssigt værn, som

ligeledes bortfalder, hvis forslaget gennemføres.

Justitia anbefaler derfor, at forslaget om ændringen i politiets adgang til at foretage gps-sporing

bortfalder. Subsidiært anbefales det, at det sikres, at der som minimum kræves retskendelse, hvis en

gps skal placeres på privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv.

Med venlig hilsen

Jacob Mchangama

Direktør

JUSTITIA

Mobil/Cell

+45 24 66 42 20

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Forslag til effektivisering af processen i

Ungdomskriminalitetsnævnet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af

fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.),

Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-3592.

Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Dette

høringssvar indeholder alene bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører effektivisering

af processen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Indledningsvist bemærkes, at Justitia finder det positivt, at de i lovudkastet indeholdte forslag i et

vist omfang følger op på de tre

delevalueringer ”Nævnsmødet. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet”,

”Screening

henvisning.

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet” og

”Ungefaglige

undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet”,

som Justitsministeriet har udarbejdet som forudsat i aftalen om

Ungdomskriminalitetsnævnet af 29. juni 2018, jf. Retsudvalget, samling 2020-21, Alm. del, bilag 324,

og samling 2021-22, Alm. del, bilag 111.

Justitia finder det dog beklageligt, at lovudkastet ikke i videre omfang følger op på de øvrige

betænkelige forhold vedrørende Ungdomskriminalitetsnævnet, der er blevet afdækket i bl.a.

delevalueringerne, og som fremkom i forbindelse med den oprindelige lovgivningsproces om

etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

For så vidt angår sidstnævnte kan Justitia i det hele henholde sig til sit høringssvar af 1. oktober 2018,

og det heri anførte. Nedenfor fremhæves dog en række forhold, som lovudkastet særligt giver

Justitia anledning til at fremkomme med bemærkninger til.

En strafferetlig proces

Det fremgår bl.a. af Justitias høringssvar af 1. oktober 2018, at det må anses for

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Ungdomskriminalitetsnævnet i en strafferetslignende proces

har kompetence til at pålægge børn under den kriminelle lavalder og børn/unge på 15-17 år

foranstaltninger, der minder om sanktioner, uden retsgarantierne i EMRK artikel 6 er iagttaget.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Som påpeget af Justitia i høringssvaret er der flere elementer i processen ved nævnet, som taler for

at anse det for en strafferetlig proces, og dette vil formentlig også være oplevelsen hos barnet/den

unge.

Denne formodning bekræftes da også af delevalueringerne, se f.eks. ”Nævnsmødet. En delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet”,

side 53, hvoraf det bl.a. fremgår, at der blandt de interviewede

fagpersoner er varierende opfattelser af, hvorvidt og i hvilken grad formålet med mødet bliver

forstået af børnene/de unge. En dommer har eksempelvis indtryk af, at mange af børnene/de unge

har opfattelsen af, at de har været i retten, når mødet er slut, og et kommunalt ansat nævnsmedlem

fortæller at have oplevet, at nogle 10-14-årige tror, at de har fået en plet på straffeattesten på

baggrund af deres deltagelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Herudover

fremgår

det

bl.a.

”Screening

henvisning.

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 35, at det alene er i 26 af 41 manuelt gennemgåede sager

vedrørende de 10-14-årige, at det er blevet identificeret, at barnet/den unge erkender eller delvist

erkender forholdet/forholdene. Det er et relativt lavt antal sager, hvor der har været fokus på denne

problemstilling, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om baggrunden for, hvorfor barnet/den

unge ikke erkender eller alene erkender delvist, ligesom der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om

disse sager.

Henset til, at der ikke sker en prøvelse af skyldspørgsmålet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og at

barnets/den unges oplevelse af overholdelsen af de retssikkerhedsmæssige garantier må være så

meget desto mere negativ i tilfælde, hvor forholdet/forholdene benægtes, må den relativt store

andel af disse sager efter Justitias opfattelse anses for meget bekymrende.

Justitia skal på den baggrund overordnet anbefale, at der både i kommende evalueringer og mere

generelt sættes mere fokus på, hvorvidt karakteren og omfanget af de enkelte elementer af

straffeprocessuel karakter har den fornødne proportionalitet i forhold til formålet med reglerne. I

den forbindelse kan der bl.a. henvises til, at møderne skal foregå i et mødelokale ved en domstol, at

der er en overvægt af repræsentanter fra det strafferetlige system, og at reaktionsmulighederne på

flere punkter minder om samfundstjeneste.

Efter Justitias opfattelse bør der som minimum sættes yderligere fokus på og iværksættes initiativer,

der kan sikre, at barnets/den unges oplevelse af processen adskiller sig fra oplevelsen af den

strafferetlige proces, f.eks. ved at styrke vejledningen og inddragelsen af barnet/den unge i

processen yderligere. Dette kan bl.a. ske gennem bistand fra en advokat eller bisidder.

Uensartet screeningsgrundlag

”Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”,

fremgår det side 3,

at der forekommer uensartet praksis vedrørende samarbejdet mellem anklagemyndigheden og

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

screeningsmedarbejderne på tværs af politikredsene for sager om 10-14-årige, hvilket også kan

bevirke, at screeningsmedarbejdernes vurderingsgrundlag er uensartet.

Selvom det ikke kan fastslås, om det forskelligartede samarbejde på tværs af kredsene foranlediger

forskelle i, hvilke sager der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, finder Justitia det stærkt

beklageligt, at der hverken i lovudkastet eller i øvrigt ses at være fokus på denne

retssikkerhedsmæssigt principielle problemstilling.

Det fremgår herudover af evalueringen, side 41, at der blandt screeningsmedarbejderne er forskellige

vurderinger af, hvor stor en andel sager der kan karakteriseres som ubetydelig vold og dermed

frasorteres. I en kreds vurderer screeningsmedarbejderne, at der ikke har optrådt mange

”bagatelhændelser” i screeningsværktøjet. En screeningsmedarbejder i en anden kreds vurderer, at

ca. halvdelene af sagerne vedrørende personfarlig kriminalitet begået af de 10-14-årige frasorteres

med henvisning til, at sagen kan karakteriseres som ”skolegårdsvold”. Forskellene kan ifølge en

screeningsmedarbejder skyldes forskelle mellem kredsene i forhold til, hvorvidt disse sager optræder

i screeningsværktøjet. Der peges på, at der kan være forskellig praksis mellem kredsene med hensyn

til registreringen af denne type sager i forbindelse med efterforskningen, hvilket har betydning for,

om sagerne optræder i screeningsværktøjet.

Et af formålene med etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet var netop at sikre en ensartet

praksis til håndtering af sager om ungdomskriminalitet. Justitia finder det retssikkerhedsmæssigt

stærkt betænkeligt, at der således synes at være et uensartet screeningsgrundlag og en uensartet

praksis vedrørende samarbejdet mellem anklagemyndigheden og screeningsmedarbejderne i

politikredsene. Konsekvensen heraf kan være, at et barn under 14 år i ’en politikreds henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet, mens et tilsvarende forhold i en anden kreds vurderes at være f.eks.

”skolegårdsvold”, hvorefter barnet/den unge ikke henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det

fremgår også af ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, side 69, at

andelen af sager, hvor der træffes afgørelse om ikke at iværksætte forbedringsforløb/straksreaktion

varierer en del fra politikreds til politikreds. I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er dette

tilfældet i 7 pct. af sagerne, mens det i Midt- og Vestjyllands politikreds er tilfældet i 38 pct. af

sagerne. Det angives i delevalueringen, at en årsag til disse variationer kan være en uensartet praksis

i forhold til, hvordan nævnsmedlemmerne i de forskellige politikredse træffer afgørelser. En anden

årsag kan være, at der er en uensartet praksis i forhold til, hvilke sager der henvises til nævnene i de

forskellige politikredse, således at karakteren af sagerne er forskellige.

På det foreliggende grundlag ses der således indikationer på, at den uensartede screeningspraksis

kan få betydning for, hvorvidt der i sidste ende iværksættes forbedringsforløb/straksreaktion. Af

retssikkerhedsmæssige årsager finder Justitia det meget beklageligt, at der i lovudkastet ikke er fokus

på denne problemstilling.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Justitia skal på denne baggrund anbefale, at der iværksættes de nødvendige lovgivningsmæssige

og/eller andre initiativer til sikring af, at screeningsprocessen fremover bliver ensartet. Der bør derfor

straks iværksættes undersøgelser af baggrunden for den uensartede praksis.

Undtagelse af børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne

Justitia

finder

det

positivt,

lovudkastet

indeholder

bestemmelse

ungdomskriminalitetslovens § 36 a, der giver mulighed for at undtage børn og unge med svært

nedsat psykisk funktionsevne fra at få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Muligheden for at undtage de pågældende børn og unge er dog ifølge lovudkastet begrænset til,

at kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes

foranstaltninger af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge.

Efter Justitias opfattelse havde det været hensigtsmæssigt, hvis muligheden for at undtage sager

omfattede alle tilfælde, hvor barnets eller den unges psykiske funktionsevne betyder, at det ikke vil

være formålstjenligt at behandle sagerne i nævnet, og ikke alene sager, hvor barnet eller har unge

har en svært nedsat psykisk funktionsevne.

Justitia skal herved henvise til, at der kan være en gruppe af børn og unge, der ikke kognitivt er i

stand til at forstå sagsprocessen og deltagelsen i nævnsmødet, uden at deres psykiske funktionsevne

er svært nedsat.

Justitia anbefaler derfor, at ordlyden i bestemmelsen ændres, så der fremover er mulighed for efter

en konkret vurdering at undtage en bredere gruppe af børn og unge under henvisning til den

kognitive forståelse.

Processen ved tvangsanbringelser

Sagens oplysning

Med lovudkastet gives der mulighed for, at der fremover i forbindelse med den ungefaglige

undersøgelse kan foretages en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, jf.

lovudkastets § 31, stk. 4, 3. pkt., og det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at den foreslåede

bestemmelse indholdsmæssigt svarer til servicelovens § 50, stk. 4, 4. pkt. Justitia finder dette initiativ

positivt. Der ses dog ikke herudover initiativer i lovudkastet til en egentlig forbedring af de

ungefaglige undersøgelser, hvilket er beklageligt.

delevaluering

”Ungefaglige

undersøgelser

indstillinger.

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet”,

side 36, nævner flere nævnsmedlemmer eksempler på, at materialet

fra kommunerne ikke vurderes at være godt nok. Hvad angår de ungefaglige undersøgelser nævnes

eksempler på, at materialet er uoverskueligt eller omfangsrigt og indeholder en række forskellige

bilag, der vurderes at være forældede eller irrelevante på anden vis. Hvad angår kvaliteten af de

ungefaglige undersøgelser nævner nogle nævnsmedlemmer desuden eksempler på, at der udestår

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

oplysninger om relevante forhold vedrørende barnet/den unge. Enkelte nævnsmedlemmer har

oplevet, at nævnsmødet på den baggrund blev udsat. Det fremgår også af delevalueringen, at der i

130 ud af 1.035 sager har været en udsættelse af nævnsmødet, og at årsagen hertil i mere end en

tredjedel af sagerne har været, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt.

Det fremgår videre af delevalueringen, at der blandt flere af de interviewede er en opfattelse af, at

kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og indstillinger er relateret til korte tidsfrister, og nogle

har en opfattelse af, at det ikke er helt entydigt, hvilke krav der er til de ungefaglige undersøgelser

og indstillinger.

Justitia finder det meget bekymrende, at hverken lovudkastet eller øvrige tiltag ser ud til at indeholde

initiativer til forbedring af disse forhold.

Justitia har dog noteret sig, at lovudkastet indeholder forslag til, at nævnets formand eller

næstformand kan beslutte at udsætte en sag med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at baggrunden herfor er, at nævnet over for

Justitsministeriet har oplyst, at flere sager bliver udsat på nævnsmødet, fordi det på mødet

konstateres, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at sagen kan afgøres. Dette fører bl.a. til, at

der i praksis indkaldes til en række nævnsmøder, selvom sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvilket

medfører et øget tids- og ressourceforbrug for Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer, ligesom

det er til gene for barnet eller den unge, der skal møde op til nævnet flere gange end nødvendigt.

Justitsministeriet angiver i den forbindelse, at den foreslåede ændring, vil kunne bidrage til, at

nævnets ressourcer i højere grad anvendes optimalt, hvilket på sigt må forventes at have en positiv

effekt på den samlede sagsbehandlingstid i nævnet.

Justitia er naturligvis ikke uenig i denne antagelse. Kvaliteten af sagens oplysning kan dog næppe i

sig selv forventes at blive bedre af, at sagen kan udsættes med henblik på indhentelse af yderligere

oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der i delevalueringerne generelt ses en efterspørgsel

blandt de involverede efter bedre viden og flere kompetencer på området, ligesom der på tværs af

alle tre faggrupper efterspørges øget mulighed for erfaringsudveksling, se f.eks. side 84 i

”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”.

Efter Justitias opfattelse vil øget

fokus herpå ligeledes have en effekt på kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og derved også

en positiv effekt på nævnets anvendelse af ressourcer og den samlede sagsbehandlingstid.

Justitia skal på denne baggrund anbefale, at der iværksættes yderligere initiativer, der kan sikre

kvaliteten af de ungefaglige undersøgelser og indstillinger, herunder en entydig klarlægning af

kravene til ungefaglige undersøgelser og indstillinger samt sikring af tilstrækkelig viden og

kompetencer hos de involverede.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Advokat og bisidder

Af Justitias høringssvar af 1. oktober 2019 fremgår det endvidere, at det er positivt, at der i forhold

til første udspil er indført ret til gratis advokat til forældremyndighedsindehavere og børn, der er

fyldt 12 år, i sager om anbringelse med og uden samtykke. Henset til afgørelsernes meget

indgribende karakter og advokatbistandens afgørende betydning for retssikkerheden for både

forældre og børn anførte Justitia dog, at det ville have været at foretrække, at advokatbeskikkelsen

skete automatisk. Herved ville man kunne undgå den situation, at advokatbistand ikke tilvælges på

grund af eksempelvis manglende forståelse for processen eller manglende kendskab til advokatens

vigtige rolle.

Justitia påpegede endvidere i høringssvaret, at det ligeledes er positivt, at der i lovforslagets § 45 er

indført en ret for barnet til at medbringe en bisidder, svarende til servicelovens § 48 a. Justitia anførte

i den forbindelse, at da børn under 12 år ikke har ret til en gratis advokat, kunne der med fordel også

indføres en formodningsregel her, således at bisiddere som udgangspunkt medvirker i sager med

børn, der ikke er fyldt 12 år.

Justitia finder det beklageligt, at lovudkastet ikke ses at omfatte initiativer vedrørende

advokatbistand

bisidder.

Det

fremgår

”Nævnsmødet.

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet”, side

38, at barnet/den unge har haft advokatbistand under

nævnsmødet i godt en fjerdedel af møderne, mens forældremyndighedsindehavere har haft

advokatbistand i 15 pct. af møderne. Ved seks af møderne har der deltaget en eller flere bisiddere.

Bisidderne har været familiemedlemmer eller socialfaglige fagpersoner. I forlængelse heraf fremgår

det side 45, at selvom advokaternes bidrag til nævnsmøderne er meget varierende, så ytrer nogle

nævnsmedlemmer, at velforberedte advokater, der har skabt en relation til barnet/den unge inden

nævnsmødet, i høj grad bidrager positivt til at belyse barnets/den unges perspektiv.

Henset til det beskedne antal sager, hvor der efter det oplyste medvirker henholdsvis advokat og

bisidder, finder Justitia det tvivlsomt, om det retssikkerhedsmæssigt positive potentiale ved

medvirken af advokat og bisidder udnyttes i tilstrækkelig grad.

Justitia skal derfor på ny anbefale, at der automatisk beskikkes en gratis advokat til

forældremyndighedsindehavere og børn, der er fyldt 12 år, i sager om tvangsfjernelse, og at der

indføres en formodningsregel i sager med yngre børn, således at der som udgangspunkt medvirker

en besidder i disse sager.

Justitia er bekendt med, at regeringen i et kommende lovforslag vil give børn fra 10. år ret til gratis

advokatbistand i tvangsmæssige sager, der behandles i kommunernes børne- og ungeudvalg. Af

hensyn til de lighedspunkter, der er mellem behandlingen af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet

og børne- og ungeudvalgene, bør adgangen til gratis advokatbistand efter Justitias opfattelse være

den samme begge steder. Det vil betyde, at børn fra 10. år også vil kunne få gratis advokatbistand i

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

anbringelsessager ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitia anbefaler, at det foreliggende

lovudkast justeres i overensstemmelse hermed.

Herudover bemærkes, at Justitia i rapporten

”Tvangsanbringelser

- retssikkerhed i en kompliceret

beslutningsproces”

fra september 2018 har peget på behovet for en særlig kvalificering af de

advokater, som påtager sig at repræsentere forældre og børn i tvangsanbringelsessager, hvilket f.eks.

kan ske gennem en særlig beneficeringsordning eller ved at stille krav om dokumentation af relevant

efteruddannelse.

Udvidelse af adgangen til at pålægge straksreaktioner

Med lovudkastet udvides anvendelsesområdet for straksreaktioner med henblik på at sikre, at

kommunerne i langt videre omfang indstiller til brug heraf i sager, som henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet, og at nævnet i langt videre omfang pålægger straksreaktioner.

Fremover vil en straksreaktion således skulle pålægges, hvis barnets eller den unges udviste adfærd

giver grundlag herfor. Endvidere vil der fremadrettet alene skulle lægges vægt på de grundlæggende

hensyn bag reglerne om straksreaktioner, herunder navnlig at reaktionen skal have en opdragende

karakter, og at reaktionen har et udviklingsmæssigt sigte, så barnet eller den unge kommer til at

opleve, at vedkommende bidrager til et trygt og ordentligt samfund.

Straksreaktioner kan imidlertid opleves som meget bebyrdende af barnet/den unge. Efter Justitias

opfattelse er det derfor vigtigt, at der medvirker en børnesagkyndig, som med sin faglige indsigt

bl.a. kan bidrage til, at der alene bliver pålagt reaktioner med det fornødne udviklingsmæssige sigte.

Efter de gældende regler deltager en børnesagkyndig som udgangspunkt i sager vedrørende de 10-

14-årige, men kun i særlige tilfælde, når det gælder unge i alderen 15 til 17 år. Dette gælder bl.a. de

tvangsmæssige sager. I de øvrige sager vedrørende de 15-17-årige, hvor der indstilles til

straksreaktion, må det derfor anses for tvivlsomt, om der er den fornødne faglige indsigt i forhold til

at vurdere reaktioners udviklingsmæssige sigte.

Justitia skal på den baggrund anbefale, at der uanset barnets/den unges alder altid medvirker en

børnesagkyndig i sager med indstilling om straksreaktion, således at der er tilstrækkelig fokus på, at

alene reaktioner med det fornødne udviklingsmæssige sigte bliver pålagt barnet/den unge.

Se også nedenfor om yderligere deltagelse af børnesagkyndige.

Yderligere deltagelse og inddragelse af børnesagkyndige

I lovudkastet foreslås det, at der fremover bør gives mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnævnet

kan bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år, hvor det

skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

Efter Justitias opfattelse kan de børnesagkyndiges deltagelse dog med fordel udvides yderligere.

Udover de ovennævnte sager om pålæggelse af straksreaktion bør børnesagkyndige efter Justitias

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

opfattelse generelt deltage i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år, når det vurderes

at kunne bidrage til en bedre dialog med barnet/den unge. Justitia finder ikke, som det anføres i

bemærkningerne til lovudkastet, at en ungefaglig undersøgelse efter ungdomskriminalitetslovens §

31 i alle tilfælde udgør et tilstrækkeligt grundlag, således at der ikke er behov for yderligere faglig

indsigt.

Det er endvidere Justitias opfattelse, at det vil styrke afgørelsernes faglige fundament, hvis de

børnesagkyndige deltager med stemmeret. I sager om tvangsanbringelse vil det samtidig betyde, at

afgørelsesprocessen i højere grad ligestilles med processen i de sager, som behandles i det sociale

system. Der henvises til Justitias tidligere høringssvar af 1. oktober 2018.

Justitia skal på den baggrund anbefale, at adgangen til deltagelse af børnesagkyndige i sager

vedrørende børn og unge i alderen 15 til 17 år yderligere udvides til at omfatte sager, hvor den

børnesagkyndige kan bidrage med nødvendig faglig indsigt, herunder bidrage til en bedre dialog

med

barnet/den

unge,

børnesagkyndige

får

stemmeret

ved

afgørelser

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udvidet adgang til skriftlig behandling

Med lovudkastet foreslås det, at nævnsprocessen på en række punkter smidiggøres og effektiviseres.

Dette skal bl.a. ske ved, at der i højere grad end i dag vil kunne træffes afgørelser på skriftligt

grundlag i sager, hvor en skriftlig nævnsbehandling ikke går ud over retssikkerheden for barnet eller

den unge. Det foreslås bl.a., at alle parter skal være enige heri, ligesom en række øvrige betingelser

skal være opfyldt.

Med lovudkastet bliver det således fremover bl.a. muligt at træffe afgørelse på skriftligt grundlag i

sager vedrørende anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fastsat efter §§ 12-14

(straksreaktion, forbedringsforløb og anbringelse). Dette omfatter dog ikke afgørelser om

tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse efter lovens § 18, stk. 1, og det fremgår af

bemærkningerne til lovudkastet, at baggrunden herfor er, at der er tale om sager af mere

indgribende karakter.

Justitia finder dog, at også visse af de sager, der fremover vil kunne afgøres på skriftligt grundlag,

har en så indgribende karakter, at processen kan være retssikkerhedsmæssigt betænkelig, f.eks.

afgørelser vedrørende ændring af forbedringsforløb og anbringelse. Dette gælder uanset, at alle

parter er enige i den skriftlige behandling. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan være

vanskeligt for et barn/en ung til fulde at forstå nævnsprocessen, selv når den foregår mundtligt og

med barnets/den unges deltagelse, se også ovenfor. Derfor bør der efter Justitias opfattelse ikke

være mulighed for skriftlig behandling i sager, hvor afgørelsen kan opfattes som en skærpelse af en

foranstaltning for barnet/den unge, eller hvor afgørelsen i øvrigt kan antages at være bebyrdende

for denne.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

Justitia skal på den baggrund anbefale, at der ikke skabes mulighed for skriftlig behandling i de

sager, hvor afgørelsen kan opfattes som en skærpelse af en foranstaltning for barnet/den unge eller

hvor afgørelsen i øvrigt kan antages at være bebyrdende. Alternativt kan adgangen til skriftlig

behandling i denne type sager begrænses til sager, hvor barnet/den unge har bistand fra en advokat.

Klageadgang

Udgangspunktet er, at det ikke er muligt at påklage Ungdomsnævnets afgørelser til Ankestyrelsen,

medmindre der er tale om sager af indgribende karakter, f.eks. en anbringelse uden for hjemmet.

For nogle børn/unge kan en række mindre indgribende foranstaltninger dog opleves som så

bebyrdende, at det må anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at afgørelser herom ikke kan

påklages. F.eks. kan det af et barn/ung opleves som forholdsvist indgribende at skulle være hjemme

på et nærmere bestemt tidspunkt eller at blive pålagt at deltage i en fritidsaktivitet. Afgørelser med

lignende indhold kan påklages til Ankestyrelsen efter serviceloven, men kan ikke påklages til

Ankestyrelsen efter ungdomskriminalitetsloven.

Justitia skal på den baggrund anbefale, at klageadgangen til Ankestyrelsen udvides, så den tillige

omfatter mindre indgribende foranstaltninger, og der vil være overensstemmelse mellem reglerne

om klageadgang i serviceloven og ungdomskriminalitetsloven.

Flytning af sekretariatet

Endelig fremgår det af lovudkastet, at det er forventningen, at Ungdomskriminalitetsnævnets

sekretariat vil blive overflyttet fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen den 1. januar 2023.

Det følger herom af de almindelige bemærkninger til lovudkastet, at det forudsættes, at det i

bekendtgørelse nr. 32 af 9. januar 2019 om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet vil

blive fastsat, at nævnets sekretariat er organisatorisk forankret hos Danmarks Domstole, og at denne

forankring bl.a. vil betyde, at Domstolsstyrelsen stiller administrativ bistand og it til rådighed. Det

fremgår endvidere, at det med lovforslaget ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer af den gældende

retstilstand.

En flytning af sekretariatsfunktionen til Domstolene kan imidlertid ses som et yderligere element, der

forstærker de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er anført indledningsvist om den

strafferetslignende proces, som foregår i Ungdomskriminalitetsnævnet uden at retsgarantierne i

EMRK artikel 6 er iagttaget. En flytning af sekretariatsfunktionen til domstolene vil således yderligere

kunne forstærke oplevelsen af, at der er tale om en strafferetlig proces.

Efter gældende ret kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser påklages til Folketingets

Ombudsmand, hvis betingelserne i ombudsmandsloven i øvrigt er opfyldt. Det er noget uklart, om

denne retssikkerhedsmæssigt væsentlige klageadgang kan opretholdes efter en flytning af

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

31. marts 2022

sekretariatsfunktionen, da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter den virksomhed, som udøves

af Domstolsstyrelsen, jf. § 8 i lovbekendtgørelse nr. 390 af 25. april 2017 om Domstolsstyrelsen.

Det er ligeledes uklart om og i givet fald i hvilket omfang justitsministeren fortsat vil kunne føre tilsyn

og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår af domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, at

justitsministeren

ingen

instruktionsbeføjelser

har

over

for

Domstolsstyrelsen,

Domstolsstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til ministeren. Der er således ikke noget over-

/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren

ikke skal føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsen.

Justitia skal på denne baggrund anbefale, at de nævnte uklarheder tydeliggøres i lovudkastet.

Med venlig hilsen

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør

JUSTITIA

Mobil/Cell

+45 30 86 84 97

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

E-mail: [email protected] og [email protected]

E-mail:

[email protected]

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

LEFON 3 2

69 8888

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

O B I

9 1 3 2 5 7 1 9

OBI

91325719

M I

L @ H U M

N RIG HTS. DK

M I

L @ H U M

N R I G H T S . D K

E N N E S K E R

E T .

D K

ENNESKER

ET DK

OK.

2 2 /

0069

5 - 2

O K .

2 2 /

0 0 6 9

5 - 2

3 1 . M

A R T

S 2 0 2 2

31. M

A R T

S 2 0 2 2

Ø R I

N G S S

V A

V E

O V

U D K A S T OM

ØR NGSS

UDKAST OM

E F F E K T V I S E R N G AF

T R A

F F E

S A G

K Æ D

N OG AF

E F F E K T I

V I S E R I

N G A F

T R A

F F E

S A G

K Æ D

N O G A F

Æ V N S P R O C E S S E N

. I

ÆVNSPROCESSEN

. I

NGDOMSKR M NA TETSNÆVNET

GET

ADGAN

N G D O M S K R I

M I

N A L

T E T S N Æ V N E T ,

, Ø

G E T

A D G A N

I L V

I D E R E G I V E L S

O G

P T A G E L S E

O T O S OG

I L V

I D E R E G I V E L S

P T A G E L S E

A F

O T O S O G

F O R B E D R N G AF

T I E

T S M

U L G H E D E R F

O R

F O R B E D R I

N G A F

T I E

T S M

U L I

G H E D E R F

O R

E F T E R F O R S K N I

N G

EFTERFORSKN NG

Justitsministeriet

har ved e-mail af 3. marts 2022 anmodet om

Institut

Justitsministeriet

har ved e-mail af 3. marts 2022 anmodet om

Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger

til udkast

til

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger

t i l udkast

til

forslag til lov om

ændring

af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven

forslag til lov om

ændring

af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven

og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet {Effektivisering af

og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af

straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v.

Ungdomskriminalitetsnævnet,

øget

adgang til videregivelse og

Ungdomskriminalitetsnævnet,

øget

adgang til videregivelse og

optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for

efterforskning).

Instituttet har følgende bemærkninger:

SAMMENFATNING

M e d lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en række forskellige

Med lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en række forskellige

lovændringer, som bl.a. handler om at

give

politiet

øget

mulighed for at

lovændringer, som bl.a. handler om at

give

politiet

øget

mulighed for at

oprette visitationszoner og for at overvåge personers færden ved hjælp

gps

m.v.

Samtidig

foreslås også en række

ændringer

gps

m.v.

Samtidig

foreslås også en række

ændringer

ungdomskriminalitetsloven.

Ungdomskriminalitetsloven

Ændringerne

af ungdomskriminalitetsloven sker på baggrund af

t r e

Ændringerne

af ungdomskriminalitetsloven sker på baggrund af

tre

af seks planlagte delevalueringer, som

Justitsministeriet indtil

videre

af seks planlagte delevalueringer, som

Justitsministeriet indtil

videre

har udarbejdet.1 Lovudkastet lægger blandt andet

op til

give

har udarbejdet.

Lovudkastet lægger blandt andet

op t i l

give

Det drejer sig om

Justitsministeriets

delevalueringer om n e v n s m d e t ,

Det drejer sig om

Justitsministeriets

delevalueringer om

nævnsmødet,

om screening og henvisning og om ungefaglige undersøgelser og

screening og henvisning

og om

ungefaglige undersøgelser og

indstillinger.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mulighed for at undtage børn og unge med

svært

nedsat psykisk

mulighed for at undtage børn og unge med

svært

nedsat psykisk

funktionsevne

fra at få behandlet deres sag i

funktionsevne

fra at få behandlet deres sag i

Ungdomskrim i na litetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Instituttet anser det for positivt, at der

gives

mulighed for at undtage

Instituttet anser det for positivt, at der

gives

mulighed for at undtage

denne

gruppe

af børn og unge for nævnsbehandling, men vurderer, at

denne

gruppe

af børn og unge for nævnsbehandling, men vurderer, at

muligheden for i konkrete sager at

undtage

for nævnsbehandling bør

muligheden for i konkrete sager at

undtage

for nævnsbehandling bør

udvides, så det er muligt at undtage

alle

børn og unge med kognitive

udvides, så det er muligt at undtage

alle

børn og unge med kognitive

eller psykiske funktionsnedsættelser, fordi de samme hensyn kan

gøre

eller psykiske funktionsnedsættelser, fordi de samme hensyn kan

gøre

sig

gældende

for børn og

unge,

som i mindre

grad

har kognitive eller

sig

gældende

for børn og

unge,

som i mindre

grad

har kognitive eller

psykiske fu n ktionsnedsættelser.

psykiske funktionsnedsættelser.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så

den

gælder

for alle børn og

unge

med kognitive

eller

psykiske

den

gælder

for alle børn og

unge

med kognitive

eller

psykiske

funktionsnedsættelser.

Samtidig bør mulighed for at foretage konkrete vurderinger også

gælde

Samtidig bør mulighed for at foretage konkrete vurderinger også

gælde

for børn i alderen

10-14

är,

da nævnsbehandlingen

ikke

nødvendigvis

for børn i alderen

10-14 år,

da nævnsbehandlingen

ikke

nødvendigvis

til barnets bedste.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

ændrer

ungdomskriminalitetsloven, så de

10-14-ärige

alene

ændrer

ungdomskriminalitetsloven, så de

10-14-årige

alene

indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret

vurdering.

Endelig bør der af hensyn

til

barnets bedste

gælde

en ret til at møde op

Endelig bør der af hensyn

t i l

barnets bedste

gælde

en ret til at møde op

ved Ungdomskriminalitetsnævnet fremfor en pligt til at møde.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

ungdomskriminalitetsloven indfører en

ret

frem for en

pligt

for de

ungdomskriminalitetsloven indfører en

ret

frem for en

pligt

for de

10-14-ärige

og for børn og unge med kognitive eller psykiske

10-14-årige

og for børn og unge med kognitive eller psykiske

funktionsnedsættelser

til

at deltage n e v n s m d e t .

funktionsnedsættelser

t i l

at deltage

i nævnsmødet.

Lovgrundlag for visitationszoner

M e d lovudkastet foreslås det, at der politilovens indsættes en n y § 5

Med lovudkastet foreslås det, at der

i politilovens indsættes en ny § 5

a, hvorefter politiet

i visitationszoner, uden mistankegrundlag

uden

a, hvorefter politiet visitationszoner, uden mistankegrundlag

uden

samtykke hertil kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i

besiddelse af eksplosivstoffer.

På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

retspraksis finder instituttet, at der bør være

tilstrækkelig

præcision og

retspraksis finder instituttet, at der bør være

tilstrækkelig

præcision og

klarhed i lovgrund laget for politiets adgang

til at

foretage

klarhed i lovgrundlaget for politiets adgang

t i l at

foretage

stikprøvekontroller for eksplosivstoffer. Endvidere er der betydelig

risiko for, at visitationszoner resulterer et uforholdsmæssigt stort antal

risiko for, at visitationszoner resulterer

i et uforholdsmæssigt stort antal

2/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

visitationer af etniske minoritetsborgere strid med forbuddet mo d

visitationer af etniske minoritetsborgere

i strid med forbuddet mod

diskrimination, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel

sammenholdt med artikel 8.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

forslaget t i

n y § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,

forslaget til

l en

ny § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,

hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger

politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,

som kontrolleres inden for visitationszoner med henblik på at

tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for

borgerne.

•

Risiko for vilkårlig overvågning

Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens

ændres

således, at politiet

Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens

ændres

således, at politiet

i modsætning til tidligere

vil få adgang til uden retskendelse at

–

i modsætning til tidligere

–

vil få adgang til uden retskendelse at

registrere

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af

registrere

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af

eksempelvis

en gps,

ligesom

der

heller ikke skal beskikkes

advokat

eksempelvis

en gps,

ligesom

der

heller ikke skal beskikkes

advokat

for den, som indgrebet vedrører.

Instituttet finder, at den foreslåedes ordning indebærer en forringelse

af borgernes retsgarantier mod uberettiget overvågning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet nøje vurderer

i hver enkelt situation, om det er nødvendigt

registrere en

i hver enkelt situation, om det er nødvendigt

registrere en

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af en

gps

eller

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af en

gps

eller

andet lignende apparat

efter

retsplejelovens§ 791 a, stk. 5, nr. 2.

andet lignende apparat

efter

retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 2.

Instituttet uddyber det følgende sine bemærkninger og kommer med

Instituttet uddyber

i det følgende sine bemærkninger og kommer med

en række yderligere anbefalinger.

UNGDOMSKRIMINALITETSLOVEN

M e d lovudkastet foreslås som nævnt en række

ændringer af

Med lovudkastet foreslås som nævnt en række

ændringer af

ungdomskriminalitetsloven. Flere af

ændringerne

handler om at lette

ungdomskriminalitetsloven. Flere af

ændringerne

handler om at lette

sagsprocessen ved Ungdomskriminalitetsnævnet, blandt andet ved at

øge

muligheden for at træffe skriftlige

afgørelser

og at

give

mulighed

øge

muligheden for at træffe skriftlige

afgørelser

og at

give

mulighed

for at træffe skriftlig afgørelse om at udsætte

sag for at indhente

for at træffe skriftlig afgørelse om at udsætte

sag for at indhente

yderligere oplysninger. Samtidig foreslås

det

også at

give

mulighed for

yderligere oplysninger. Samtidig foreslås

det

også at

give

mulighed for

at undtage børn og unge med

svært nedsat psykisk funktionsevne

fra

at undtage børn og unge med

svært nedsat psykisk funktionsevne

fra

få behandlet deres sag Ungdomskriminalitetsnævnet.

få behandlet deres sag

i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Instituttet finder flere af de foreslåede

ændringer

positive, da de til en

Instituttet finder flere af de foreslåede

ændringer

positive, da de til en

vis

grad øger

Ungdomskriminalitetsnævnets muligheder for konkret at

vis

grad øger

Ungdomskriminalitetsnævnets muligheder for konkret at

vurdere, om det er hensigtsmæssigt at behandle sagen ved nævnet.

3/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet vurderer

imidlertid,

at der er behov for at udvide

Instituttet vurderer

imidlertid,

at der er behov for at udvide

mulighederne for konkret

individuelt at vurdere, hvad der er til

mulighederne for konkret

individuelt at vurdere, hvad der er til

barnets bedste. Det

gælder

både i forhold

til,

om barnet/den unge skal

barnets bedste. Det

gælder

både i forhold

til,

om barnet/den unge skal

have sin sag behandlet for nævnet, og hvilke regler og rammer, som

skal

gælde

ved nævnsbehandlingen.

skal

gælde

ved nævnsbehandlingen.

Instituttet henviser samtidig til sit høringssvar over udkastet til

ungdomskriminalitetsloven i 2018, som

instituttet

havde en række

ungdomskriminalitetsloven i 2018, som

instituttet

havde en række

principielle betænkeligheder ved, og hvor det samlet set var instituttets

vurdering, at der er tale om et system, som har

ganske

indgribende og

vurdering, at der er tale om et system, som har

ganske

indgribende og

vidtrækkende konsekvenser.2

vidtrækkende konsekvenser.

MULIGHED FOR

KONKRET

VURDERING FOR BØRN/UNGE MED

M U L I G H E D FOR

KONKRET

V U R D E R I N G FOR B R N / U N G E M E D

SVÆRT NEDSAT

PSYKISK FUNKTIONSEVNE

SVÆRT NEDSAT

PSYKISK FUNKTIONSEVNE

M e d lovudkastet foreslås det, at kommunen sager, hvor kommunen

Med lovudkastet foreslås det, at kommunen

i sager, hvor kommunen

vurderer, at et barn eller en ung har en svært nedsat psykisk

funktionsevne, kan

indstille

t i Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke

funktionsevne, kan

indstille

til

Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke

skal iværksættes foranstaltninger,

at Ungdomskriminalitetsnævnets

skal iværksættes foranstaltninger,

at Ungdomskriminalitetsnævnets

formand eller næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt

grundlag

formand eller næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt

grundlag

{forslag til

36 a i ungdomskriminalitetsloven).

(forslag til § 36 a i ungdomskriminalitetsloven).

Instituttet anser det for positivt, at lovudkastet lægger

op til at øge

Instituttet anser det for positivt, at lovudkastet lægger

op t i l at øge

råderummet til at vurdere, om det er formålstjenligt at behandle sager

ved Ungdomskriminalitetsnævnet for et barn eller en ung med svært

nedsat psykisk funktionsevne.

Lovudkastet beskriver

Justitsministeriets

delevaluering om

”Screening

Lovudkastet beskriver

Justitsministeriets

delevaluering om

"Screening

og henvisning. En

delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnevnet". Af

og henvisning. En

delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet”. Af

beskrivelsen af delevalueringen lovudkastet fremgår det,

børn og

beskrivelsen af delevalueringen

i lovudkastet fremgår det,

børn og

unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes

være

unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes

være

kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i

nævnsmødet kan være en belastning for barnets eller den unges

mentale helbred. Ligesom denne gruppe af børn og unge i vidt omfang i

forvejen modtager omfattende social støtte

efter

serviceloven, hvorfor

forvejen modtager omfattende social støtte

efter

serviceloven, hvorfor

et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb med

dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen

ikke

vurderes at kunne

dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen

ikke

vurderes at kunne

forbedre den kriminalpræventive

indsats

{lovudkastets almindelige

forbedre den kriminalpræventive

indsats

(lovudkastets almindelige

bemærkninger, punkt 2.10.2).

Se instituttets høringssvar over forslag til lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet,

oktober 2018, tilgængelig her,

ungdomskriminalitet,

oktober 2018, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forslag-lov-bekaempelse-

ungdomskriminalitet.

4/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

M e d lovudkastet er det imidlertid

betingelse for at kunne foretage

Med lovudkastet er det imidlertid

betingelse for at kunne foretage

en konkret vurdering, at barnet

eller

den unge har en svært nedsat

en konkret vurdering, at barnet

eller

den unge har en svært nedsat

psykisk funktionsevne, hvis der

tale om mistanke/dom for

psykisk funktionsevne, hvis der

tale om mistanke/dom for

personfarlig kriminalitet.

sager om børn

unge, som alene har en

personfarlig kriminalitet.

sager om børn

unge, som alene har en

nedsat psykisk funktionsevne, lægges der ikke op til at

give

nedsat psykisk funktionsevne, lægges der ikke op til at

give

Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for

at træffe

skriftlig afgørelse

Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for

at træffe

skriftlig afgørelse

om at følge en indstilling fra kommunen om, at der ikke skal

iværksættes foranstaltninger.

Graden

den nedsatte funktionsevne bliver således afgørende for, om

Graden

den nedsatte funktionsevne bliver således afgørende for, om

Ungdomskriminalitetsnævnet kan foretage en konkret vurdering af, om

et barn eller

ung skal møde op til nævnsbehandling. Det er også

et barn eller

ung skal møde op til nævnsbehandling. Det er også

tilfældet i de sager, hvor kommunen vurderer,

der ikke skal

tilfældet i de sager, hvor kommunen vurderer,

der ikke skal

iværksættes foranstaltninger.

Det fremgår af lovudkastet, at der med svært nedsat psykisk

funktionsevne omfatter børn og

unge,

hvis psykiske

udviklingsniveau

funktionsevne omfatter børn og

unge,

hvis psykiske

udviklingsniveau

langt fra aldersmæssigt svarende, således at barnet eller den unges

udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed {dvs. evnen til

udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed (dvs. evnen til

at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå

konsekvensen af ens handlinger er betydeligt hæmmet. Målgruppen

kan omfatte b r n / u n g e , der er diagnosticeret med eksempelvis

infantil

kan omfatte børn/unge, der er diagnosticeret med eksempelvis

infantil

autisme, mental retardering, udviklingshæmning, men ogsä born/unge

autisme, mental retardering, udviklingshæmning, men også børn/unge

med en opmærksomhedsforstyrrelse såsom ADHD eller

autismespektrum-forstyrrelsen. Samtidig kan målgruppen også omfatte

b r n / u n g e , som har betydelige psykiske udfordringer, uden at der

børn/unge, som har betydelige psykiske udfordringer, uden at der

foreligger en psykiatrisk diagnose.

Ved vurderingen af svært nedsat psykisk funktionsevne skal der særligt

lægges vægt på, om barnets eller den unges evne

til at

fungere i

lægges vægt på, om barnets eller den unges evne

t i l at

fungere i

hverdagen afviger betydeligt fra en

gennemsnitlig

person på samme

hverdagen afviger betydeligt fra en

gennemsnitlig

person på samme

alder, og om barnet eller den

unge

vurderes at være kognitivt stand

til

alder, og om barnet eller den

unge

vurderes at være kognitivt

i stand

til

at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Der er tale om en konkret vurdering forhold til, om svært nedsat

Der er tale om en konkret vurdering

i forhold til, om svært nedsat

psykisk funktionsevne med betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal

behandles af nævnet {lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt

behandles af nævnet (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt

2.10.3).

M e d lovudkastet bliver det således afgørende for mulighed for konkret

Med lovudkastet bliver det således afgørende for mulighed for konkret

at undtage for behandling Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet

at undtage for behandling

i Ungdomskriminalitetsnævnet, at barnet

eller den unge

vurderes at have en svært nedsat psykisk

eller den unge

vurderes at have en svært nedsat psykisk

funktionsevne, at 2) kommunen indstiller

til,

at der ikke skal

funktionsevne, at 2) kommunen indstiller

til,

at der ikke skal

iværksættes foranstaltninger, og 3) at Ungdomskriminalitetsnævnet

5/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vurderer, at den svært nedsatte psykiske funktionsevne med betydelig

vægt taler for, at sagen ikke skal behandles i nævnet.

Der er således tale om en række kumulative betingelser, som efter

instituttets opfattelse i praksis kan begrænse anvendelsen af

u ndtagelsesbestem meisen.

undtagelsesbestemmelsen.

Justitsministeriets

egen delevaluering om n e v n s m d e t viser en

Justitsministeriets

egen delevaluering om nævnsmødet viser en

gennemgang

af et dataudtræk på

100

sager fra perioden juni til august

gennemgang

af et dataudtræk på

100

sager fra perioden juni til august

2020, at der ved en

gennemgang

af sagsmaterieret

konstateret 29

2020, at der ved en

gennemgang

af sagsmaterieret

konstateret 29

sager, hvor barnet eller den unge har en psykiatrisk

diagnose,

primært

sager, hvor barnet eller den unge har en psykiatrisk

diagnose,

primært

ADHD eller ADD. Samtidig er der i sagsmaterialet for yderligere 29 sager

mistanke om psykiatriske diagnoser. I de resterende 42 sager er der

ikke identificeret psykiatriske diagnoser eller mistanke herom

sagsmaterialet. Det fremgår af evalueringen, at en psykiatrisk diagnose

ikke nødvendigvis indebærer en nedsat psykisk funktionsevne.3

ikke nødvendigvis indebærer en nedsat psykisk funktionsevne.

Børnekonventionens artikel 3 fastslår princippet barnets bedste.

Princippet betyder, at hensynet til, hvad der

bedst for barnet, skal

Princippet betyder, at hensynet til, hvad der

bedst for barnet, skal

komme i første række alle foranstaltninger, der vedrører børn.

komme i første række

i alle foranstaltninger, der vedrører børn.

Princippet er også anerkendt i praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, der har udtalt, at hensynet til barnets

bedste er af afgørende vigtighed.4

bedste er af afgørende vigtighed.

Forskning viser endvidere, at det ikke kun er mennesker med svære

funktionsnedsættelser, som oplever nedsatte muligheder og

udfordringer. Hele

gruppen af

personer med funktionsnedsættelser

udfordringer. Hele

gruppen af

personer med funktionsnedsættelser

oplever betydeligt nedsatte muligheder

udfordringer. Dette er

oplever betydeligt nedsatte muligheder

udfordringer. Dette er

veldokumenteret en række forskningspublikationer om såvel børn og

veldokumenteret

i en række forskningspublikationer om såvel børn og

unge som voksne med funktionsnedsættelser. Her har man undersøgt

Justitsministeriets

Forskningskontor, Naevnsmdet,

delevaluering

Justitsministeriets

Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 24, tilgængelig på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-

Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Ungdomskriminalitetsnaevnet .. pdf

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Jeunesse

mod

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Jeunesse

mod

Nederlandene, storkammerdom af 3. oktober 2014, præmis

109.

Nederlandene, storkammerdom af 3. oktober 2014, præmis

109.

6/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

uligheden

inden

for eksempelvis uddannelse,5 beskæftigelse6 og

uligheden

inden

for eksempelvis uddannelse,

beskæftigelse

generelle

levevilkår.

generelle

levevilkär.'

Efter instituttets opfattelse bør det derfor

ikke

være afgørende for

Efter instituttets opfattelse bør det derfor

ikke

være afgørende for

vurderingen, om barnet eller den

unge

har en svært nedsat psykisk

vurderingen, om barnet eller den

unge

har en svært nedsat psykisk

funktionsevne. Vurderingen bør i stedet tage udgangspunkt i det

enkelte barn eller den

enkelte unge,

og om det for barnet/den unge

vil

enkelte barn eller den

enkelte unge,

og om det for barnet/den unge

vil

være formålstjenligt at behandle sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet,

da en sådan tilgang

vil

stemme bedre

overens

med princippet om

da en sådan tilgang

vil

stemme bedre

overens

med princippet om

barnets bedste.

Samtidig kan også

andre

børn og

unge

med kognitive eller psykiske

Samtidig kan også

andre

børn og

unge

med kognitive eller psykiske

funktionsnedsættelser mindre

grad

modtage omfattende social støtte

funktionsnedsættelser

i mindre

grad

modtage omfattende social støtte

efter serviceloven, hvorfor et forbedringsforløb med tilsyn ved

ungekriminalforsorgen også for denne

gruppe

af b r n / u n g e ikke

ungekriminalforsorgen også for denne

gruppe

af børn/unge ikke

nødvendigvis vil kunne forbedre

den

kriminalpræventive indsats.

nødvendigvis vil kunne forbedre

den

kriminalpræventive indsats.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

udvider muligheden for at blive undtaget fra nævnsbehandling, så

den

gælder

for alle børn og

unge

med kognitive

eller

psykiske

den

gælder

for alle børn og

unge

med kognitive

eller

psykiske

funktionsnedsættelser.

MANGLENDE

KONKRET

VURDERING FOR DE 10-14-ÅRIGE

M A N G L E N D E

KONKRET

V U R D E R I N G FOR DE 1 0 - 1 4 - Å R I G E

l lovudkastet lægges

der

til

øge

muligheden for

at træffe

I lovudkastet lægges

der

t i l

øge

muligheden for

at træffe

afgørelser på skriftligt

grundlag i

i en række situationer (forslag til ny

afgørelser på skriftligt

grundlag

en række situationer {forslag til ny

21, stk. 4 og 5, ungdomskriminalitetsloven).

21, stk. 4 og 5,

i ungdomskriminalitetsloven).

Jf.

f.eks. Mortensen, N. P., Andreasen, A. G. &

Tegtmejer, T.

2020:

Jf.

f.eks. Mortensen, N. P., Andreasen, A. G.

Tegtmejer, T.

2020:

"Uddannelsesresultater

og -mønstre for børn og unge med

”Uddannelsesresultater

og - m n s t r e for børn og unge med

funktionsnedsettelser". K b e n h a v n : VIVE; Larsen, M. R.

Larsen, M.

funktionsnedsættelser”. København: VIVE; Larsen, M. R. & Larsen, M.

2017:

”Handicap,

beskæftigelse og

uddannelse

i 2016".Kbenhavn:

2017:

"Handicap,

beskæftigelse og

uddannelse

i 2016”. København:

VIVE.

Jf.

f.eks. Larsen, M.,

Jakobsen,

V. & Mikkelsen,

H. 2021:

"Handicap

Jf.

f.eks. Larsen, M.,

Jakobsen,

Mikkelsen,

H. 2021:

”Handicap

og beskæftigelse 2020” København: VIVE.

og beskaeftigelse 2020" K b e n h a v n : VIVE.

Jf.

f.eks. Nelausen, M. K. et al. 2022:

"Trivsel

og hverdagsliv blandt

Jf.

f.eks. Nelausen, M. K. et al. 2022:

”Trivsel

og hverdagsliv blandt

børn og unge med ADHD og ADD”. København:

Statens

Institut for

børn og unge med ADHD og ADD". Kbenhavn:

Statens

Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet; Amilon, A. Østergaard,

V. &

Folkesundhed, Syddansk Universitet; Amilon, A. Østergaard,

V.&

Olsen, R. F. 2021:

”Mennesker

med handicap Hverdagsliv og levevilkår

Olsen, R. F. 2021:

"Mennesker

med handicap Hverdagsliv og levevilkår

2020”.

København: VIVE;

Christensen,

A. I. et al 2017:

" M e n t a l

sundhed

2 0 2 0 " K b e n h a v n : VIVE;

Christensen,

et al 2017:

”Mental

sundhed

blandt unge”. København:

Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk

blandt unge". Kbenhavn:

Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet; Bendtsen, P., Mikkelsen,

S.S.

Tolstrup, J.

S. 2015:

Universitet; Bendtsen, P., Mikkelsen,

S. S.

Tolstrup, J.

S. 2015:

”Ungdomsprofilen

2 0 1 4 " K b e n h a v n :

Statens

Institut for

"Ungdomsprofilen

2014”.

København:

Statens

Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

7/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det

imidlertid betingelse for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan

Det

imidlertid betingelse for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan

træffe en skriftlig afgørelse, at barnet/den unge tidligere har haft sin

sag behandlet nævnet.

sag behandlet

i nævnet.

l lovudkastet lægges

der

således

ikke

til

ændre

ved den vurdering,

I lovudkastet lægges

der

således

ikke

t i l

ændre

ved den vurdering,

som skal foretages for et barn mellem

10-14 år,

som ikke tidligere har

som skal foretages for et barn mellem

10-14 är,

som ikke tidligere har

fået sin sag behandlet Ungdomskriminalitetsnævnet.

fået sin sag behandlet

i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Efter

gældende

ret henvises

de 10-14-årige gennem

politiets

Efter

gældende

ret henvises

de 10-14-ärige gennem

politiets

screeningsenhed, som skal vurdere, om barnet skal

indstilles

til nævnet.

screeningsenhed, som skal vurdere, om barnet skal

indstilles

til nævnet.

Er der tale om personfarlig kriminalitet, så fører en mistanke per

automatik

til

en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis

automatik

til

en indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis

tilsvarende forbrydelse begået af en person over den kriminelle lavalder

havde medført fængselsstraf. Der tages således ikke individuelle

hensyn, og en henvisning er ikke betinget af, at barnet vurderes at være

i risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Det betyder,

at det

ikke er muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at

Det betyder,

at det

ikke er muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at

vurdere, at sager om børn, hvor det er første

gang,

de er mistænkt for

vurdere, at sager om børn, hvor det er første

gang,

de er mistænkt for

at have begået personfarlig kriminalitet, som er tilstrækkelig alvorlig

til

at have begået personfarlig kriminalitet, som er tilstrækkelig alvorlig

t i l

at medføre eller kunne have medført fængselsstraf for personer over

den kriminelle lavalder, ikke skal indbringes for nævnet.

Der er alene en snævert afgrænset mulighed for, at

Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle

sag, som

Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise at behandle

sag, som

politiet har

indstillet

til behandling

i nævnet, hvis nævnet vurderer, at

politiet har

indstillet

til behandling nævnet, hvis nævnet vurderer, at

sagen

ikke

burde have været henvist

til

nævnet. Det kan f.eks. ske

sagen

ikke

burde have været henvist

t i l

nævnet. Det kan f.eks. ske

sager, hvor barnet eller den unge ikke opfylder betingelsen om kriminel

adfærd eller, hvis den unge fylder

18 år

senest en måned efter sagens

adfærd eller, hvis den unge fylder

18 år

senest en måned efter sagens

behandling i nævnet.

Nævnet kan imidlertid

ikke

træffe afgørelse om, at der ikke skal ske

Nævnet kan imidlertid

ikke

træffe afgørelse om, at der ikke skal ske

nævnsbehandling i sagen, fordi barnet allerede er underlagt

kommunale foranstaltninger efter serviceloven og

eksempelvis

kommunale foranstaltninger efter serviceloven og

eksempelvis

institutionsanbragt, eller fordi barnet er i lav risiko for

begå ny

institutionsanbragt, eller fordi barnet er i lav risiko for

begå ny

kriminalitet. Der er således stort set ingen mulighed for at

undlade

kriminalitet. Der er således stort set ingen mulighed for at

undlade

henvise et barn til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet er

mistænkt for at have begået personfarlig kriminalitet, og ikke tidligere

har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Justitsministeriets

egen delevaluering om

”Screening

og henvisning. En

Justitsministeriets

egen delevaluering om

"Screening

og henvisning. En

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnevnet"

fremgår

det, at der for

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet”

fremgär

det, at der for

sager vedrørende børn/unge med lav risiko for at begå

yderligere

sager v e d r r e n d e b r n / u n g e med lav risiko for at begå

yderligere

kriminalitet i

det

empiriske materiale er en

generel

vurdering af, at

kriminalitet i

det

empiriske materiale er en

generel

vurdering af, at

disse børn/unge ikke kan betragtes som værende en del af fødekæden

8/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

til den hårde kerne, og at der, ifølge fagpersonernes vurdering, er et

proportionalitetsproblem mellem sagens behandling

den formodede

proportionalitetsproblem mellem sagens behandling

den formodede

kriminalpræventive virkning heraf. M e d baggrund barnets/den unges

kriminalpræventive virkning heraf. Med baggrund

i barnets/den unges

forseelse og personlige forhold vurderes det af fagpersonerne

ikke

forseelse og personlige forhold vurderes det af fagpersonerne

ikke

formålstjenligt, at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet,

de ressourcemæssige og personlige omkostninger forbundet hermed

vurderes at være for store set forhold til den {vurderede) lave risiko

vurderes at være for store set

i forhold til den (vurderede) lave risiko

for, at disse born/unge begär ny kriminalitet.8

for, at disse børn/unge begår ny kriminalitet.

Evalueringen underbygger efter instituttets opfattelse, at vurderingen

af, om

barn skal have sin sag behandlet i

af, om

barn skal have sin sag behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet bør tage udgangspunkt i det enkelte

barn, og om det for barnet vil være formålstjenligt at behandle sagen i

Ungdomskriminalitetsnævnet. En sådan tilgang vil samtidig stemme

bedre overens med princippet om barnets bedste.

Af de ovennævnte grunde bør der efter

instituttets

opfattelse være

Af de ovennævnte grunde bør der efter

instituttets

opfattelse være

mulighed for at foretage en konkret vurdering den enkelte sag af, om

mulighed for at foretage en konkret vurdering

i den enkelte sag af, om

der er behov for

at indbringe

børn på

10-14

år for

der er behov for

at indbringe

børn på

10-14

år for

Ungdomskriminalitetsnævnet i de situationer, hvor barnet ikke tidligere

har haft sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

ændrer

ungdomskriminalitetsloven, så de

10-14-ärige

alene

ændrer

ungdomskriminalitetsloven, så de

10-14-årige

alene

indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret

vurdering.

RAMMERNE FOR NÆVNSBEHANDLINGEN

Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at der skal ske

nævnsbehandling af et barn eller en ung med svært nedsat psykisk

funktionsevne, fremgår det af lovudkastets bemærkninger, at der skal

tages højde for den nedsatte funktionsevne ved eksempelvis at lade

barnet eller den unge deltage via

videolink

i et andet lokale eller

barnet eller den unge deltage via

videolink

i et andet lokale eller

lignende {lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.10.3).

lignende (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.10.3).

Det

efter instituttets vurdering positivt, at den foreslåede ordning

Det

efter instituttets vurdering positivt, at den foreslåede ordning

præciserer muligheden for alternative muligheder for inddragelse af

denne

gruppe

af børn og unge på nævnsmødet.

denne

gruppe

af børn og unge på nævnsmødet.

Justitsministeriets

Forskningskontor, Screening og henvisning, En

Justitsministeriets

Forskningskontor, Screening og henvisning, En

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet, side 66,

tilgængelig

på:

delevaluering

Ungdomskriminalitetsnævnet, side 66,

tilgængelig

på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/12/Delevaluering-om-screening-og-

henvisning.pdf

9/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet bemærker, at børn og unge efter Børnekonventionens artikel

har ret til frit at

udtrykke

sig. Deri ligger blandt andet et

har ret til frit at

udtrykke

sig. Deri ligger blandt andet et

menneskeretligt krav til de omgivelser, hvori barnet eller den unge

hres.

høres.

Når børn og unge skal til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet foregår

det i et lokale ved retten med mange fremmede voksne

mødedeltagere. Den rammesætning kan for især de unge børn i

10-14-

mødedeltagere. Den rammesætning kan for især de unge børn i

10-14-

års

alderen og børn og unge med kognitiv eller psykisk nedsat

års

alderen og børn og unge med kognitiv eller psykisk nedsat

funktionsevne opleves som barriere for at deltage og blive inddraget på

mdet.

mødet.

Formanden

eller

næstformanden kan undtagelsesvist beslutte, at et

Formanden

eller

næstformanden kan undtagelsesvist beslutte, at et

nævnsmøde skal foregå i

andet egnet lokale.9

nævnsmøde skal foregå i

andet egnet lokale.

Justitsministeriets

delevaluering om nævnsmødet angiver sporadiske

Justitsministeriets

delevaluering om naevnsmdet angiver sporadiske

eksempler på hensyntagen til børn og

unge

med nedsat psykisk

eksempler på hensyntagen til børn og

unge

med nedsat psykisk

funktionsevne, eksempelvis har nogle

mødedeltagerne forladt lokalet

funktionsevne, eksempelvis har nogle

mødedeltagerne forladt lokalet

under dialogen med barnet eller

den unge,

eller at barnet eller den

under dialogen med barnet eller

den unge,

eller at barnet eller den

unge har vaeret placeret i

et andet

lokale." Disse

eksempler

aendrer

unge har været placeret i

et andet

lokale.

Disse eksempler ændrer

ikke ved, at muligheden for at

ændre

på rammerne for n e v n s m d e t er

ikke ved, at muligheden for at

ændre

på rammerne for nævnsmødet er

meget snæver.

Pä naevnsmdet deltager ud over nævnsmedlemmerne {dommer,

På nævnsmødet deltager ud over nævnsmedlemmerne (dommer,

politiansat og kommunal reprasentant)'' ogsä barnets foraeldre, en

politiansat og kommunal repræsentant)

også barnets forældre, en

sagsbehandler og en sekretær med. Afhængig af

den

konkrete sag kan

sagsbehandler og en sekretær med. Afhængig af

den

konkrete sag kan

der også deltage en brnesagkyndig, advokater, ansatte fra

der også deltage en børnesagkyndig, advokater, ansatte fra

institutioner {fx skole eller anbringelsessted)

eller

bisiddere.

institutioner (fx skole eller anbringelsessted)

eller

bisiddere.

I modsætning til andre møder med retssystemet,

, så er de fysiske

I modsaetning til andre m d e r med retssystemet,', sä er de fysiske

rammer, som barnet eller den

unge

er placeret ved Ungdoms-

rammer, som barnet eller den

unge

er placeret

i ved Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, ikke nærmere reguleret.

Jf.

Bekendtgørelse om forretningsorden for

Jf.

Bekendtgørelse om forretningsorden for

Ungdomskriminalitetsnævnet

25, stk. 3,

tilgængelig

på:

Ungdomskriminalitetsnævnet § 25, stk. 3,

tilgængelig

på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/32

Justitsministeriets Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering

Justitsministeriets Forskningskontor, Naevnsmdet,

delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 56, tilgængelig på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-

Ungdomskriminalitetsnaevnet .. pdf

Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Ungdomskriminalitetslovens § 5.

Ungdomskriminalitetslovens

Se fx bemaerkningerne

til § 1,

nr.

(forslag

til

retsplejelovens

56 a),

Se fx bemærkningerne

t i l

nr.

(forslag til retsplejelovens § 56 a),

hvor af det fremgår, ’at dommere

i konkrete

tilfælde

bl.a. kan

undlade

hvor af det fremgår, 'at dommere konkrete

tilfælde

bl.a. kan

undlade

at bære kappe, når hovedforhandlingen eller dele heraf foregår et

andet sted end i

retslokale, eller når børn skal afgive forklaring i

andet sted end i

retslokale, eller når børn skal afgive forklaring i

10/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

ungdomskriminalitetsloven indfører flere alternative muligheder for

inddragelse af alle børn på nævnsmødet, f.eks. videomøder,

samtaler med barnet, som optages på forhånd, eller særskilt

samtale i børnevenligt lokale med få personer

til

stede.

samtale i børnevenligt lokale med få personer

t i l

stede.

RET

TIL

MØDE

FREM

FOR M Ø D E P L I G T

RET

T I L

M Ø D E

FREM

FOR MØDEPLIGT

Lovudkastet lægger op til en række justeringer af rammerne for et

nævnsmøde i Ungdomskriminalitetsnævnet, der ifølge

Justitsministeriets

overvejelser blandt andet tager afsæt i

Justitsministeriets

overvejelser blandt andet tager afsæt i

Justitsministeriets

delevalueringer af nævnet.

Justitsministeriets

delevalueringer af nævnet.

Der lægges dog ikke med lovudkastet op til

ændringer

af mødepligten

Der lægges dog ikke med lovudkastet op til

ændringer

af mødepligten

for børn i

alderen

10-14 år

og for børn og unge, som

ikke

har en svært

for børn i alderen

10-14

är

og for børn og unge, som

ikke

har en svært

nedsat psykisk funktionsevne.

Instituttet bemærker, at børn og unge har ret

til

at blive

inddraget

Instituttet bemærker, at børn og unge har ret

t i l

at blive

inddraget i

processen ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Retten til at blive hørt og

inddraget er efter Børnekonventionens artikel

imidlertid en

inddraget er efter Børnekonventionens artikel

imidlertid en

rettighed og ikke en pligt for barnet. Opfyldelsen af denne rettighed

skal derfor også ske på en måde som respekterer princippet om barnets

bedste, og

dermed tager

udgangspunkt i det enkelte barns behov,

bedste, og

dermed tager

udgangspunkt i det enkelte barns behov,

evner og udvikling.

Hovedreglen for møder ved Ungdomskriminalitetsnævnet er efter

lovens§

37,

at både barnet

eller

den unge og forældrene skal være

til

lovens §

37,

at både barnet

eller

den unge og forældrene skal være

til

stede. Ungdomskriminalitetsloven er i sin ordlyd meget klar og som

udgangspunkt undtagelsesfri. Dog kan der ved særlige omstændigheder

undtages fra mødepligten i situationer, hvor eksempelvis manglende

modenhed eller psykiatriske diagnoser

taler

afgørende for, at barnet

modenhed eller psykiatriske diagnoser

taler

afgørende for, at barnet

eller den unge

ikke

bør afhentes af politiet, og hvor det må anses for

eller den unge

ikke

bør afhentes af politiet, og hvor det må anses for

formålstjenstligt, at nævnet træffer afgørelse samme dag.

Selvom loven

åbner

mulighed for at undtage børn og unge visse

Selvom loven

åbner

mulighed for at undtage børn og unge

i visse

situationer, deltager børn og unge dog ved stort set alle nævnsmøder,

og undtagelsens rækkevidde synes i praksis at være snæver og uklar.

retten', tilgængelig på:

retten’, tilgængelig på:

https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/20081_l98_som_frem

https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l98/20081 198 som frem

sat.htm

eller RPL §

183,

stk. 3, pkt.

hvorefter Retten bestemmer,

sat.htm eller RPL §

183,

stk. 3, pkt.

hvorefter Retten bestemmer,

hvordan og

ved

hvem

afhøring af

børn under

15 år

skal ske.

hvordan og

ved

hvem

afhøring af

børn under

15 år

skal ske.

Justitsministeriets

Forskningskontor, Nævnsmødet, En delevaluering

Justitsministeriets

Forskningskontor, Naevnsmdet,

delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet, side 3, tilgængelig på:

https://www.justitsministeriet.dk/wp-

11/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Set fra et menneskeretligt perspektiv er det problematisk, at hensynet

til det enkelte barns modenhed eller særlige behov ikke i højere

grad er

til det enkelte barns modenhed eller særlige behov ikke i højere

grad er

præciseret i lovteksten, fordi det medfører

risiko for, at barnet

præciseret i lovteksten, fordi det medfører

risiko for, at barnet

tvinges til at deltage møder, som ikke er til barnets bedste.

tvinges til at deltage

i møder, som ikke er til barnets bedste.

Det kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge, særligt dem med

kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, når der ikke i praksis

tages individuelle hensyn.

Sammenholdt med den forskelligartede praksis, som er afdækket i

Justitsministeriets

delevaluering om nævnsmødet, så

der efter

Justitsministeriets

delevaluering om naevnsmdet, sä

der efter

instituttets vurdering

grundlag

for at tydeliggøre pligten til at foretage

instituttets vurdering

grundlag

for at tydeliggøre pligten til at foretage

tilpasning af naevnsmderne med henblik på at imødekomme det

tilpasning af nævnsmøderne med henblik på at imødekomme det

enkelte barns behov og sikre barnets og den unges ret

til

ligebehandling

enkelte barns behov og sikre barnets og den unges ret

t i l

ligebehandling

uanset handicap.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

ungdomskriminalitetsloven indfører en

ret

frem for en

pligt

for de

ungdomskriminalitetsloven indfører en

ret

frem for en

pligt

for de

10-14-ärige

og for børn og unge med kognitive eller psykiske

10-14-årige

og for børn og unge med kognitive eller psykiske

funktionsnedsættelser

til

at deltage n e v n s m d e t .

funktionsnedsættelser

t i l

at deltage

i nævnsmødet.

UDVIDET KLAGEADGANG

Der foreslås ikke med lovudkastet

ændringer

i adgang

til

at klage over

Der foreslås ikke med lovudkastet

ændringer

i adgang

t i l

at klage over

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil derfor fortsat være

udgangspunktet, når et barn eller

ung modtager en afgørelse fra

udgangspunktet, når et barn eller

ung modtager en afgørelse fra

Ungdomskriminalitetsnævnet, at afgørelsen ikke kan

indbringes

for

Ungdomskriminalitetsnævnet, at afgørelsen ikke kan

indbringes

for

Ankestyrelsen. Der vil dog fortsat være klageadgang ved de af nævnets

afgørelser,

der

er af meget indgribende karakter.

afgørelser,

der

er af meget indgribende karakter.

Den begrænsede klageadgang over nævnets afgørelser adskiller sig fra

klageadgangen lov om social service, hvor

udgangspunktet

er, at

klageadgangen

i lov om social service, hvor

udgangspunktet

er, at

afgørelser om særlig støtte

til

børn og

unge

kan indbringes for

afgørelser om særlig støtte

t i l

børn og

unge

kan indbringes for

Ankestyrelsen.

Børn og unge, hvis sag afgøres

Ungdomskriminalitetsnævnet, står

Børn og unge, hvis sag afgøres

Ungdomskriminalitetsnævnet, står

derfor retssikkerhedsmæssigt svagere end børn

unge, hvis sag

derfor retssikkerhedsmæssigt svagere end børn

unge, hvis sag

afgøres af kommunen, hvor der som udgangspunkt er klageadgang.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

udvider

adgangen

til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets

udvider

adgangen

til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelser, så den svarer til adgangen til at klage efter serviceloven.

content/uploads/2021/05/Naevnsmoedet-En-delevaluering-af-

Ungdomskriminalitetsnaevnet..pdf

Ungdomskriminalitetsnaevnet .. pdf

12/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KLARE

KRITERIER

LOVGRUNDLAGET

F O R

KLARE

KRITERIER

L O V G R U N D L A G E T

FOR

V I S I T A T I O N S Z O N ER

VISITATIONSZONER

M e d lovudkastet foreslås det, at der politilovens indsættes en n y § 5

Med lovudkastet foreslås det, at der

i politilovens indsættes en ny § 5

a, hvorefter politiet visitationszoner, som etableres

efter

den

a, hvorefter politiet

i visitationszoner, som etableres

efter

den

foreslåede§

a, stk. 3, uden mistankegrundlag og

uden

samtykke hertil

foreslåede §

a, stk. 3, uden mistankegrundlag og

uden

samtykke hertil

kan foretage stikprøvekontrol af, om en person er i besiddelse af

eksplosivstoffer.

Politiet vil efter

den

foreslåede bestemmelse kunne

aftørre

en persons

Politiet vil efter

den

foreslåede bestemmelse kunne

aftørre

en persons

legeme, det

vil

sige aftrring af legemets ydre, s m u n d e r s g e det t j ,

legeme, det vil sige aftørring af legemets ydre, samt undersøge det tøj,

som den pågældende

iført. Der vil endvidere være adgang

til at

som den pågældende

iført. Der vil endvidere være adgang

t i l at

aft@rre andet tj og

genstande,

herunder k r e t j e r og tasker, der

aftørre andet tøj og

genstande,

herunder køretøjer og tasker, der

befinder sig på det sted, der undersøges {de almindelige

befinder sig på det sted, der undersøges (de almindelige

bemærkninger,

afsnit

2.4.3).

bemærkninger,

afsnit

2.4.3).

Der vil være tale om visitation af

ikke-mistænkte

personer, svarende til

Der vil være tale om visitation af

ikke-mistænkte

personer, svarende til

metoden

anvendt

i lufthavne, hvor der stikprøvevis aftørres bagage

metoden

anvendt

i lufthavne, hvor der stikprøvevis aftørres bagage

mv., og hvor der kort

tid

herefter foreligger et prøvesvar på, om der er

mv., og hvor der kort

t i d

herefter foreligger et prøvesvar på, om der er

udslag for eksplosivstoffer.

Det følger endvidere af den foreslåede§ 5

stk. 4, at politiet vil kunne

Det følger endvidere af den foreslåede § 5

stk. 4, at politiet vil kunne

tilbageholde

person, der undersøges

i medfør af stk.

1, i

i det

tidsrum,

tilbageholde

person, der undersøges medfør af stk.

det

tidsrum,

der er nødvendigt til

l gennemførelse af

undersøgelsen. Politiet vil

der er nødvendigt t i

gennemførelse af

undersøgelsen. Politiet vil

således kunne

tilbageholde en

person, hvis

tøj

og andre

genstande

således kunne

tilbageholde en

person, hvis

tøj

og andre

genstande

blevet aftørret, indtil der efter få minutter foreligger et prøvesvar på,

om der er udslag for eksplosivstoffer {de almindelige bemærkninger,

om der er udslag for eksplosivstoffer (de almindelige bemærkninger,

afsnit

2.4.3).

afsnit 2.4.3).

For så vidt angår ordningens

geografiske

område fremgår det af samme

For så vidt angår ordningens

geografiske

område fremgår det af samme

afsnit, at adgangen til at foretage besigtigelse eller

undersøgelse

vil

afsnit, at adgangen til at foretage besigtigelse eller

undersøgelse

vil

være afgrænset til offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder,

ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., sådan som disse begreber

anvendes i knivlovens§

{de almindelige bemærkninger, afsnit

2.4.3).

anvendes i knivlovens §

(de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3).

I medfør af den foreslåede § 5 a, stk. 2, forudsætter oprettelse af

visitationszone e f t e §

a, stk. 3, at der er

grund til

oprette den

visitationszone efter

a, stk. 3, at der er

grund t i l

oprette den

pågældende zone med henblik på at forebygge, at nogen foretager

strafbare handlinger, som

indebærer

fare for personers liv, helbred

strafbare handlinger, som

indebærer

fare for personers liv, helbred

eller velfærd. Eksempler på dette vil kunne

være,

hvor der tidligere har

eller velfærd. Eksempler på dette vil kunne

være,

hvor der tidligere har

været sprængninger det pågældende område. Det

vil

endvidere kunne

været sprængninger

i det pågældende område. Det

vil

endvidere kunne

være i situationer, hvor der har været sprængninger i bestemte

områder Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for

områder

i Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for

bestemte

grupperinger

mv., og politiet på den baggrund vurderer, at

bestemte

grupperinger

mv., og politiet på den baggrund vurderer, at

der i lignende områder

en risiko for sprængninger. Herudover vil det

der i lignende områder

en risiko for sprængninger. Herudover vil det

kunne omfatte tilfælde, hvor der i andre lande har været sprængninger

13/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ved bestemte lokationer, f.eks. parlamentsbygninger,

trafikknudepunkter mv., og politiet på baggrund heraf vurderer, at der

er risiko for sprængninger ved tilsvarende lokationer på dansk

grund.

er risiko for sprængninger ved tilsvarende lokationer på dansk

grund.

Det fremgår desuden af lovudkastet, at betingelserne i § 5 a, stk. 2, i

øvrigt

skal forstås

overensstemmelse med betingelserne efter

øvrigt

skal forstås

overensstemmelse med betingelserne efter

politilovens§ 6, stk. 2, om politiets adgang til at oprette

politilovens § 6, stk. 2, om politiets adgang til at oprette

visitationszoner for stikprøvekontrol af forbuddet efter knivloven {de

visitationszoner for stikprøvekontrol af forbuddet efter knivloven (de

almindelige bemærkninger, afsnit

2.4.3).

Dermed lægger lovudkastet op

almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3). Dermed lægger lovudkastet op

til, at der tildeles politiet et bredt skøn forhold til, hvornår der ud fra

til, at der tildeles politiet et bredt skøn

i forhold til, hvornår der ud fra

forskellige faktorer kan

anses

for

foreligge en fare for personer liv,

forskellige faktorer kan

anses

for

foreligge en fare for personer liv,

helbred eller velfærd, der kan begrunde oprettelse af en

visitationszone.

For så vidt angår visitationszonernes tidsmæssige

geografiske

For så vidt angår visitationszonernes tidsmæssige

geografiske

udstrækning fremgår det af samme afsnit,

beslutningen om

udstrækning fremgår det af samme afsnit,

beslutningen om

stikprøvekontrol efter den foreslåede§ 5 a, stk. 3,

pkt., er undergivet

stikprøvekontrol efter den foreslåede § 5 a, stk. 3,

pkt., er undergivet

de samme betingelser som beslutningen om

visitation

mv. efter

de samme betingelser som beslutningen om

visitation

mv. efter

politilovens§ 6, stk.

politilovens § 6, stk.

Reglerne for at træffe beslutning om de nye visitationszoner vil således

på de fleste punkter svare

til

reglerne for visitationszoner for forbuddet

på de fleste punkter svare

t i l

reglerne for visitationszoner for forbuddet

mod at bære kniv.

I en menneskeretlig kontekst udgør den foreslåede ordning først og

fremmest et indgreb i retten til privatliv, som er beskyttet i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel

Det følger af stk. 2 i bestemmelsen, at ingen

offentlig

myndighed må

Det følger af stk. 2 i bestemmelsen, at ingen

offentlig

myndighed må

gøre indgreb

i udøvelsen af denne ret, medmindre

det

sker i

gøre indgreb

i udøvelsen af denne ret, medmindre

det

sker i

overensstemmelse med loven og

nødvendigt i et demokratisk

overensstemmelse med loven og

nødvendigt i et demokratisk

samfund af hensyn

til

den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed

samfund af hensyn

t i l

den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed

eller landets

økonomiske

velfærd, for

forebygge uro eller

eller landets

økonomiske

velfærd, for

forebygge uro eller

forbrydelse, for

beskytte sundheden eller sædeligheden

eller

for

forbrydelse, for

beskytte sundheden eller sædeligheden

eller

for

beskytte andres rettigheder og friheder.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

at kravet om,

at indgreb

i retten til privatliv skal være

at kravet om,

at indgreb

i retten til privatliv skal være

overensstemmelse med loven

indebærer,

at den pågældende lov skal

overensstemmelse med loven

indebærer,

at den pågældende lov skal

tilstrækkelig klar og præcis, så den enkelte har mulighed for at

forudsige sin retsstilling.14

forudsige sin retsstilling.

og Marper mod Storbritannien, sagsnummer

30562/04

14S.

og Marper mod Storbritannien, sagsnummer 30562/04 og

30566/04, dom af 4. december 2008, præmis 95 og 96.

30566/04,

dom af

december

2008,

præmis

96.

14/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endvidere fastslog domstolen sagen Gillan og

Quinton

mod

Endvidere fastslog domstolen

i sagen Gillan og

Quinton

mod

Storbritannien,"" at visitationer foretaget af politiet er omfattet af

Storbritannien,

at visitationer foretaget af politiet er omfattet af

beskyttelsen i Menneskerettighedskonventionens artikel

I sagen fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at de

britiske regler om visitationszoner

ikke

var tilstrækkelig præcise. Det

britiske regler om visitationszoner

ikke

var tilstrækkelig præcise. Det

blev således kritiseret, at politiet kunne træffe beslutning om at

etablere visitationszoner ud fra et unødigt bredt et skøn. Det var

således ikke et krav om, at politiet skulle kunne

godtgøre

således ikke et krav om, at politiet skulle kunne

godtgøre

nødvendigheden af etableringen af visitationszonen, men blot at

kontrollen indenfor zonen kunne anses for fordelagtig forhold til

kontrollen indenfor zonen kunne anses for fordelagtig

i forhold til

formålet om at bekæmpe terrorisme.16 Domstolene problematiserede

formålet om at bekæmpe terrorisme.

Domstolene problematiserede

desuden, at politiet i større områder i flere måneder kunne

udtage

desuden, at politiet i større områder i flere måneder kunne

udtage

personer

til

s t i k p r v e k o n t r o l l e r uden mistankegrundlag.''

personer

til

stikprøvekontroller uden mistankegrundlag.

På baggrund af dommen finder Institut for Menneskerettigheder, at der

bør være tilstrækkelig præcision og klarhed i lovgrund laget politiets

bør være tilstrækkelig præcision og klarhed i lovgrundlaget politiets

adgang til at foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

forslaget t i

n y § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,

forslaget til

l en

ny § 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for,

hvornår det kan anses for nødvendigt at etablere en visitationszone.

RISIKO F O R VILKÅRLIGE

INDGREB

OG E T N I S K P R O F I L E R I N G I

RISIKO FOR VILKÅRLIGE

I N D G R E B

OG ETNISK PROFILERING I

VISITATIONSZONER

V I S I T A T I O N S Z O N ER

Som anført ovenfor, vil politiet

inden

for visitationszonerne

uden

Som anført ovenfor, vil politiet

inden

for visitationszonerne

uden

mistankegrundlag kunne foretage stikprøvekontrol af, om en person

i besiddelse af eksplosivstoffer.

I sagen

Gillian

Quinton

mod Storbritannien

udtalte

domstolen

I sagen

Gillian

Quinton

mod Storbritannien

udtalte

domstolen

endvidere,

risikoen for magtmisbrug

øges,

når

politibetjent

endvidere,

risikoen for magtmisbrug

øges,

når

politibetjent

tildeles beføjelser til frit

visitere personer

inden

for en bestemt zone,

tildeles beføjelser til frit

visitere personer

inden

for en bestemt zone,

og at der er

reel risiko for diskrimination ved anvendelse af

og at der er

reel risiko for diskrimination ved anvendelse af

stikprøvekontroller.18

stikprøvekontroller.

Da der med den foreslåede ordning er lagt op til, at politiet kan

foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer ud fra et

frit

skøn,

foretage stikprøvekontroller for eksplosivstoffer ud fra et

frit

skøn,

der efter

instituttet

vurdering en risiko for, at bestemte

grupper

der efter

instituttet

vurdering en risiko for, at bestemte

grupper

personer samfundet højere

grad

kan opleve at blive stoppet og

udsat

personer

i samfundet

i højere

grad

kan opleve at blive stoppet og

udsat

Gillian

Quinton

mod

Storbritannien,

sagsnummer 4158/05,

dom

Gillian

Quinton

mod

Storbritannien,

sagsnummer

4158/05,

dom

12.

januar 2010.

12.

januar

2010.

Ibid.,

praemis 80.

1bid.,

præmis 80.

Ibid.,

praemis 83.

1bid.,

præmis 83.

Ibid.,

praemis

85.

1bid.,

præmis

85.

15/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for indgreb fra politiet. Det medfører en betydelig risiko for, at

visitationszoner resulterer et uforholdsmæssigt stort antal visitationer

visitationszoner resulterer

i et uforholdsmæssigt stort antal visitationer

af etniske minoritetsborgere i strid med forbuddet mod diskrimination,

jf. Menneskerettighedskonventionens artikel

sammenholdt med

jf. Menneskerettighedskonventionens artikel

sammenholdt med

artikel 8.

I forlængelse heraf henvises der

til Institut

for Menneskerettigheders

I forlængelse heraf henvises der

t i l Institut

for Menneskerettigheders

rapport om etnisk profilering af

19.

marts 2022.19 Rapporten

rapport om etnisk profilering af

19.

marts 2022.

Rapporten

konkluderer, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af

etniske

konkluderer, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af

etniske

minoriteter enten bliver

opgivet

eller ender med frifindelse, end det er

minoriteter enten bliver

opgivet

eller ender med frifindelse, end det er

tilfældet for sigtelser af etniske danskere. Undersøgelsen

viser

således,

tilfældet for sigtelser af etniske danskere. Undersøgelsen

viser

således,

at der kan være et problem med brug af etnisk profilering hos politiet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet pålægger

politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,

som kontrolleres inden for visitationszoner, med henblik på at

tilvejebringe statistisk materiale om politiets indsats over for

borgerne.

Systematiske registreringer af personer kan afdække disproportionale

mønstre og måle effektiviteten af politiets indgreb. Registreringen bør

samtidig udvikles i samarbejde med Datatilsynet for at sikre

overholdelsen af persondataloven.

RISIKO F O R VILKÅRLIG O V E R V Å G N I N G

RISIKO FOR VILKÅRLIG OVERVÅGNING

Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens

ændres

således, at politiet

Det foreslås i lovudkastet, at retsplejelovens

ændres

således, at politiet

i modsætning til tidligere

vil få adgang til uden retskendelse at

–

i modsætning til tidligere

–

vil få adgang til uden retskendelse at

registrere

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af

registrere

mistænkt eller anden persons færden ved hjælp af

eksempelvis

en gps,

ligesom

der

heller ikke skal beskikkes

advokat

eksempelvis

en gps,

ligesom

der

heller ikke skal beskikkes

advokat

for den, som indgrebet vedrører.

Adgang til at registrere en persons færden ved hjælp af eksempelvis

gps

vil fortsat være betinget af, at det må antages at være af væsentlig

gps

vil fortsat være betinget af, at det må antages at være af væsentlig

betydning for efterforskningen {indikationskravet), og at

betydning for efterforskningen (indikationskravet), og at

efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre

fængsel i

1 år

og 6 måneder eller derover {kriminalitetskravet).

fængsel i

1 år

og 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet).

Samtidig vil der fortsat gælde en almindelig proportionalitetsregel

relation til indgrebet.

Indgrebet

må derfor ikke foretages, hvis det efter

relation til indgrebet.

Indgrebet

må derfor ikke foretages, hvis det efter

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og

ulempe,

som

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og

ulempe,

som

indgrebet må antages at forvolde den eller

personer, som det

indgrebet må antages at forvolde den eller

personer, som det

rammer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb.

Institut for Menneskerettigheders rapport om etnisk profilering,

19.

Institut for Menneskerettigheders rapport om etnisk profilering,

19.

marts 2022:

Etnisk profilering | Institut for Menneskerettigheder.

marts 2022: Etnisk profilering

Institut for Menneskerettigheder.

16/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endvidere foreslås det, at politiet som udgangspunkt vil skulle foretage

efterfølgende

underretning t i l

den person, indgrebet rammer. Dette

efterfølgende

underretning til

den person, indgrebet rammer. Dette

gælder

dog ikke, hvis der er

grundlag

for

at undlade

underretning som

gælder

dog ikke, hvis der er

grundlag

for

at undlade

underretning som

følge af, at underretningen vil være til skade for efterforskningen eller

til skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en

lovovertrædelse, som efter loven kan danne

grundlag

for et

indgreb

lovovertrædelse, som efter loven kan danne

grundlag

for et

indgreb

meddelelseshemmeligheden, eller hensynet til beskyttelse

fortrolige

meddelelseshemmeligheden, eller hensynet til beskyttelse

fortrolige

oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller

omstændighederne i

øvrigt

taler imod underretning. Dette medfører

omstændighederne i

øvrigt

taler imod underretning. Dette medfører

imidlertid blot en mindre

ændring

af den eksisterende retstilstand, hvor

imidlertid blot en mindre

ændring

af den eksisterende retstilstand, hvor

underretningsforpligtelsen er pålagt domstolene.

Hvad angår baggrunden for den gældende retstilstand, vurderede

Justitsministeriet

i 2018 i forbindelse med kriminaliseringen af

Justitsministeriet

i 2018 i forbindelse med kriminaliseringen af

uberettiget anvendelse af en

gps

eller

andet lignende apparat, at

uberettiget anvendelse af en

gps

eller

andet lignende apparat, at

beslutningen om at iværksætte politiets registrering af en mistænkts

eller anden persons færden ved hjælp af

en gps eller

andet apparat bør

eller anden persons færden ved hjælp af

en gps eller

andet apparat bør

træffes af retten {de almindelige bemærkninger punkt. 2.3.2).

træffes af retten (de almindelige bemærkninger punkt. 2.3.2).

Det fremgår af samme afsnit, at forslaget stilles på baggrund af

Straffelovrådets betænkning

1563/2017

om freds- og

ærekrænkelser.

Straffelovrådets betænkning

1563/2017

om freds- og

ærekrænkelser.

Betænkningen angiver bl.a.,

politiets hjemmel t i

anvende

Betænkningen angiver bl.a.,

politiets hjemmel til

l at

anvende

sporings- og pejlingsudstyr i forbindelse med efterforskningen af

strafbare forhold kunne tage

udgangspunkt

retsplejelovens§ 791 a,

strafbare forhold kunne tage

udgangspunkt i

i retsplejelovens § 791 a,

stk.

således, at brugen af

gps-udstyr

ikke skulle kræve forudgående

stk.

således, at brugen af

gps-udstyr

ikke skulle kræve forudgående

kendelse fra retten.

Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at

ændringen vil

kunne bidrage

Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at

ændringen vil

kunne bidrage

til ressourcebesparelser for både politiet,

anklagemyndigheden

til ressourcebesparelser for både politiet,

anklagemyndigheden

domstolene, da der fremover ikke vil skulle

indhentes

retskendelse en

domstolene, da der fremover ikke vil skulle

indhentes

retskendelse

i en

række sager.

Institut for Menneskerettigheder noterer, at der med den foreslåede

ordning fortsat vil

gælde

det samme indikationskrav

ordning fortsat vil

gælde

det samme indikationskrav

kriminalitetskrav ved anvendelsen af indgrebet, ligesom

proportionalitetsreglen retsplejeloves§ 791 a, stk. 7, også finder

proportionalitetsreglen

i retsplejeloves § 791 a, stk. 7, også finder

anvendelse.

Instituttet bemærker, at overvågning af en persons geografiske

placering, der finder sted på afstand

ved

hjælp af en

gps

eller et andet

placering, der finder sted på afstand

ved

hjælp af en

gps

eller et andet

lignende apparat, udgør et indgreb borgernes ret til privatliv efter Den

lignende apparat, udgør et indgreb

i borgernes ret til privatliv efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter

instituttet

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter

instituttet

opfattelse må denne type overvågning anses for at

udgøre et

indgreb

opfattelse må denne type overvågning anses for at

udgøre et

indgreb

med en vis intensitet. Det er således muligt for politiet at kortlægge den

17/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

pågældende persons bevægelsesmønstre, hvorved der kan

dannes

pågældende persons bevægelsesmønstre, hvorved der kan

dannes

billede af

den

pågældendes

intime

forhold.

billede af

den

pågældendes

intime

forhold.

Instituttet bemærker desuden, at det er et

generelt

princip, at indgreb

Instituttet bemærker desuden, at det er et

generelt

princip, at indgreb

inden for straffeprocessen kræver en retskendelse fra domstolen. Den

foreslåede

ændring

vil således bryde med dette princip.

foreslåede

ændring

vil således bryde med dette princip.

I forhold

til

borgernes retssikkerhed må det således anses for mere

I forhold

t i l

borgernes retssikkerhed må det således anses for mere

betryggende, at domstolen

involveres

i politiets beslutning om at

betryggende, at domstolen

involveres

i politiets beslutning om at

foretage indgreb i form af en retskendelse. Instituttet anser det

ligeledes for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der fremover heller

ikke vil skulle beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører.

Fjernelse af kravet om retskendelse medfører således en

øget

risiko for,

Fjernelse af kravet om retskendelse medfører således en

øget

risiko for,

at der kan ske vilkårlige indgreb i borgernes privatliv.

Instituttet finder på denne baggrund, at den foreslåedes ordning

indebærer en forringelse af borgernes retsgarantier mod uberettiget

overvågning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet i hver enkelt

situation nøje vurderer, om det er nødvendigt at registrere en

mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af

gps

eller

mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af

gps

eller

andet lignende apparat

efter

791

a, stk. 5, nr. 2.

andet lignende apparat

e f t e r

791

a, stk. 5, nr. 2.

M e d venlig hilsen

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIRE KTQR

DIREKTØR

18/18

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

31. marts 2022

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

VEDR Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i

Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse

af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning)

Justitsministeriet har anmodet FADD om et høringssvar til ovenstående udkast

Vores kommentarer angår alene forhold knyttet til

afsnittet om UKN fra s. 77 til 115.

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

SPROGLIG ÆNDRING

Af forslaget fremgår det at man ønsker at

lave en sproglig ændring fra ”personfarlig kriminalitet” til

”overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25 og 26 og nogle konkret nævnte

paragraffer.

Det giver god mening, at personfarlig kriminalitet bliver defineret konkret efter de nævnte §§. Siden

Loven om Ungdomskriminalitet blev til, er der kommet en udvidelse i straffeloven med §119 b, hvor

der står, at den, der med genstande, angriber en person i offentlig tjeneste kan straffes med bøde

eller fængsel. Det vil blive en udvidelse af begrebet personfarlig kriminalitet.

NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Der foreslås, at børn og unge, der pga. nedsat funktionsevne ikke vil kunne forstå, hvad der sker i

sagsprocessen i nævnet og som vil kunne få positiv effekt af den indsats nævnet peger på, vil

kunne blive undtaget fra fremmøde i UKN. Nævnsformanden eller næstformanden kan træffe

afgørelse om at der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter Ungdomskriminalitetsloven,

såfremt kommunen har indstillet til dette. Det betyder at børn/unge, som har nedsat funktionsevne

kan undtages for loven.

Det er fornuftigt. Derudover: Hvis børn/unge med nedsat funktionsevne vurderes til at skulle

nævnsbehandles, så kan man gøre det på anden vis end ved fysisk fremmøde, ex. videolink.

BØRNESAGKYNDIG FOR DE 15-17ÅRIGE

Det foreslås, at der udvides med mulighed for deltagelse af børnesagkyndig for aldersgruppen 15-

17 år, Det ser vi i FADD ligeledes som en forbedring af lovgivningen og påpeger i den

sammenhæng vigtigheden af, at der altid skal være en børnesagkyndig som fast medlem af UKN.

Side 1 af 3

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

FLERE STRAKSREAKTIONER

Denne reaktionstype skal øges, da man mener, at det virker på børn og unge, der laver

kriminalitet. Det vil man bl.a. gøre ved at ophæve §12, stk.2, hvor der står at barnet skal have

adfærdsproblemer og dets udvikling skal være i fare.

Som udgangspunkt bør børn og unges adfærdsproblemer håndteres i socialpædagogiske

indsatser, hvor et helhedssyn på barnet, dets ressourcer, familie m.m. definerer karakteren af den

nødvendige indsats.

En straksreaktion skal alene kunne gives, hvis to forhold tilsiger det:

Hvis barnet er i stand til at konsekvensberegne (for at kunne lære)

Hvis straksreaktionen umiddelbart kan knyttes til den handling, der har udløst den. Ex hvis en ung

har lavet ulovlig graffiti, så giver det mening, at den unge selv skal fjerne det.

Dette kræver meget kort sagsbehandlingstid fordi læringspotentialet falder jo længere tid der går

fra handling til effektuering.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at den unge skal forsikres i tilfælde af ulykke

mens straksreaktionen foregår.

Der foreslås generelt, at fristerne for indstilling til nævnet bliver overholdt, så sagsbehandlingstiden

forkortes.

Et af grebene kunne være, at nævnet kan afgøre sagen skriftligt, herunder ophør, ændring eller

genbehandling af sager.

NY ORGANISERING

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariats ønskes flyttet fra rigspolitiet til domstolsstyrelsen.

For os er det vigtigt, at visitation til og forankring af nævnene skal ligge i det sociale system, hvor

fagekspertisen findes. Derfor er det ærgerligt at nævnet nu bliver fra den 1. januar 2023 vil blive

overført fra politiet til Domstolsstyrelsen.

FOR NETOP FYLDTE 18 ÅR

Der foreslås at unge, der står lige for at fylde 18 år, ikke skal indbringes for nævnet.

Det giver god mening, da foranstaltningerne ikke vil kunne nå at give effekt, hvis de ophører lige

efter de er sat i gang.

MANGEL PÅ OPLYSNINGER

Det foreslås, at formanden eller næstformanden, kan udsætte en sag, hvis den ikke er

tilstrækkeligt oplyst. Det forekommer klogt ikke at samle mennesker, når man på forhånd ved at

man ikke kan træffe beslutning

Men vi kan samtidig blive bekymrede for, om den unge så skal vente for lang tid inden sagen

kommer for. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen og noget, at unge skal gå i uvished, hvis ex

kommunen ikke kan overholde fristerne.

KLARERE KOMPETENCEFORDELING

Der foreslås en klarere kompetencefordeling mellem de involverede myndigheder i overgangen fra

UKN-lovgivningen til den sociale lovgivning således, at unge ikke oplever et slip eller unødig

forsinkelse i foranstaltningerne, fordi myndighederne ikke ved, hvem der gør hvad. Det lyder meget

fornuftigt. Der er eksempler på, at der er tvivl om, hvem der træffer beslutning om hjemgivelse af

en ung.

Men det er vanskeligt at gennemskue, om det stillede forslag vil komme problemet i møde.

FLERE FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER (FKU)

Justitsministeriet mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen får mulighed for at

iværksætte, at forældre kan blive psykologisk undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den

ungefaglige undersøgelse, og - såfremt der peges på anbringelse - også en belysning af

forældremyndighedens kompetencer. Dette kan give mening.

Men vi bliver lidt bekymrede

ved tanken om flere FKU’er.

Side 2 af 3

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

De tager lang tid at lave; de er et øjebliksbillede; det er unge menneskers forældre- ikke små

børns; de er dyre.

Vi er i tvivl om det meningsfulde i at etablere et sådant parallelt juridisk grundlag til SEL

Bekymringen består i om den unge (igen) skal gå i for lang tid i uvished fra de bliver indkaldt til

møde i UKN til det egentlige fremmøde.

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup

20852560

[email protected]

Side 3 af 3

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

E-mail:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

29. marts 2022 / mmh_dh

Sag 3-2022-00236

Dok. 573955

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til forslag til æn-

dring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Ungdomskriminalitetsnævnet)

DH er blevet opmærksomme på, at ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effekti-

visering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til

videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) er i høring.

DH har alene bemærkninger til den del af høringen, der omhandler ungdomskriminalitetsloven, herunder

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Generelle bemærkninger

DH vil indledningsvist understrege, at DH ikke ser Ungdomskriminalitetsnævnet som den rette forebyggen-

de foranstaltning for at få børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne ud af en kriminel løbebane.

Hvis vi vil nedbringe antallet af ungdomskriminelle, er der brug for noget andet. Der er brug for forebyggel-

se i familierne og på tidlig opsporing. På at udbrede viden om diagnoser og de rette redskaber på semina-

rierne og i skolerne. Og vi skal satse mere på psykosociale indsatser rundt om børnene og deres familier –

fx i form af forældre-træningsindsatser.

Undersøgelser fra Sverige og andre lande har vist, at 30-50 procent af de indsatte i fængslerne opfylder

diagnosekriterierne for ADHD. Mennesker med ADHD har en nedsat mængde og virkning af nogle af signal-

stofferne i hjernen, som gør, at de er mere uopmærksomme, mere hyperaktive og mere impulsstyrede end

andre mennesker. De har problemer med at overskue sammenhængen mellem årsag og virkning. De er

ofte rastløse, stressbelastede og har svært ved at holde fokus. 85 % af børn med ADHD har mindst én eks-

tra diagnose, mens ca. 65 % har mindst to. Det er primært adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder,

søvnforstyrrelser og angst.

En undersøgelse fra Norge viser, at 40-70 procent blandt de indsatte i fængslerne har dysleksi (ordblind-

hed), sammenlignet med 6-10 procent i befolkningen som helhed.

Mange ordblinde falder ud af skolesy-

stemet alene i kraft af deres ordblindhed, som ofte ikke er blevet opdaget. Især unge med en anden etnisk

baggrund, får tit ikke stillet diagnosen ordblindhed, som følge af skolens manglende viden om, hvordan

man tester tosprogede børn for ordblindhed. Og mange ordblinde bliver aldrig testet for ordblindhed, fordi

skolen vurderer, at det er deres adfærd, som er problemet. En adfærd, som er et biprodukt af deres handi-

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ordblindhed-koblet-til-impulsivitet-hos-kriminelle

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

cap; ordblindhed. Adfærden kommer ofte til udtryk ved en manglende tro på sig selv og egne evner, angst,

skam, et lavt selvværd og i vise tilfælde en udadregerende adfærd.

Børn og unge har brug for at være en del af et fællesskab og når førskolens og skolens fællesskab svigter,

søger de fællesskaber andre steder, herunder i marginaliserede grupper der ikke nødvendigvis følger lo-

vens bogstav.

Ovennævnte statistik er kedelig og der er i høj grad behov for at vende udviklingen. Det kræver en kvalifice-

ret, tidlig social indsats, hvor børn og unge med handicap i langt højere grad end det sker i dag får den

nødvendige hjælp og støtte.

Specifikke bemærkninger til lovforslaget

Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra nævnsbe-

handling

Det foreslås med lovændringen, at der i ungdomskriminalitetsloven indsættes en ny bestemmelse som § 36

stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværk-

sættes foranstaltninger efter lovens §§ 12-14

(straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbrin-

gelse)

af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos et barn eller en ung.

Ved ’svært nedsat psykisk funktionsevne’ forstås jf. bemærkningerne s. 82:

”særligt børn eller unge, hvis psykiske udviklingsniveau er langt fra aldersmæssigt svarende,

således at barnets eller den unges udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed

(dvs. evnen til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå konse-

kvensen af ens handlinger er betydeligt hæmmet. Målgruppen vil således bl.a. kunne omfatte

børn og unge, der er diagnosticeret med infantil autisme, mental retardering, udviklings-

hæmning og lignende. Endvidere vil målgruppen kunne omfatte børn og unge, der er diag-

nosticeret med en opmærksomhedsforstyrrelse, eksempelvis ADHD eller autismespektrum-

forstyrrelse, men vil også kunne omfatte børn og unge, som har betydelige psykiske udfor-

dringer uden at der foreligger en psykiatrisk diagnose

.”

DH mener, at det er meget positivt at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages

fra nævnsbehandling.

DH er dog bekymrede for, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne efter en konkret vurde-

ring, alligevel ikke undtages fra nævnsbehandling jf. bemærkningerne s. 82 f. DH har svært ved at forestille

sig en sag, hvor barnets/den unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan forstå sagsprocessen, uan-

set hvordan deltagelsen i nævnsmødet tilrettelæges.

DH anbefaler, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra nævnsbehandling

altid undtages fra nævnsbehandling.

Det fremgår af lovforslaget, at undtagelsen vurderes på baggrund af en indstilling fra kommunen. Dette

indebære, at kommunen afdækker den unges særlige udfordringer, herunder omfanget af en psykisk funk-

tionsnedsættelse.

Social og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder, Cand. psych. Laila Boye med henvisning til Fatum & Hvid.

Side 2 af 6

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DH er bekymrede for, om alle børn der bør undtages kommer til at blive det i praksis. DH oplever desværre

mange udfordringer med kommunernes udredning af børn med handicap. Dels er der udfordringer med at

blive henvist til de rette specialister og dels går der i nogle kommuner meget lang tid, før der iværksættes

en udredning. For nogle børn med et fysisk handicap, laves der ikke en neurologisk udredning før voksen-

alderen, selvom det viser sig at den nu voksne har et kognitivt handicap.

I vinterferien har der været forskel-

lige artikler på DR om hvordan forældre til børn med psykisk handicap, selv må betale for at få deres barn

udredt. En undersøgelse fra Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland

(2021) viser, at over halvdelen af børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark,

har vist tegn på psykiske vanskeligheder i over 5 år. Der vil derfor altid være en del børn og unge der har

problemer med politi, skole, forældre, misbrug etc. som vil være udiagnosticerede, selvom de potentielt har

en psykisk funktionsnedsættelse.

DH mener, at det derfor altid bør overvejes, om barnet/den unges adfærd og trivsel giver anledning til over-

vejelser omkring en evt. udredning.

Det fremgår af lovens bemærkninger s. 80, at baggrunden for at undtage børn og unge med svært nedsat

psykisk funktionsevne, er at de

”ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at del-

tagelsen i nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns eller den unges mentale hel-

bred

.”

DH mener, at dette gælder for langt flere børn og unge, end alene børn og unge med svært nedsat psykisk

funktionsevne. Det vil også gælde for en række børn og unge med moderat nedsat psykisk eller kognitiv

funktionsevne.

Et eksempel fra en oplevelse en ung med udviklingshandicap har haft i nævnet er:

Mødet opleves som stort med 5 mand, der siger mange ord, taler i munden på hinanden og

stiller mange spørgsmål, som er formulerede på en måde, som den unge ikke forstår. Der

stilles bl.a. følgende spørgsmål: ”Hvad vil du med din fremtid?”. Den unge der ikke forstår det

implicitte i spørgsmålet svarer: ”Jeg skal have frokost”. Det opfattes af nævnet som fræk-

hed/flabethed, fordi nævnet ikke har forståelse for den unges forståelsesramme/måde at op-

fatte på

DH anbefaler, at målgruppen for undtagelse udvides til at omhandle alle børn og unge med nedsat psykisk

og kognitiv funktionsnedsættelse, da begrundelserne for undtagelse er gældende for hele målgruppen.

DH har derudover en bemærkning til sprogbrugen i lovforslagets bemærkninger omkring undtagelse.

DH anbefaler, at betegnelsen ’mental retardering’ slettes fra bemærkningerne s. 82. Denne betegnelse bru-

ges ikke længere og opfattes af målgruppen som en nedsættende beskrivelse. I stedet bruges betegnelsen

mennesker med udviklingshandicap.

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år

Det foreslås at indføre et nyt stk. 3 i ungdomskriminalitetslovens § 6, hvorefter formanden kan træffe afgø-

relse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alde-

ren 15 til 17 år ud over de tilfælde hvor det i dag allerede er muligt, når det skønnes særdeles påkrævet af

hensyn til den unge. Det fremgår af bemærkningerne s. 84, at der navnlig vil skulle ligges vægt på om bar-

Side 3 af 6

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

net/den unge har nedsat psykisk funktionsevne – uden at funktionsnedsættelsen har en sværhedsgrad, der

gør at den unge bør undtages.

DH mener helt generelt, som oven for nævnt, at en større andel børn med psykisk funktionsnedsættelse

bør undtages. Det in mente, er DH positive over for forslaget om, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan bi-

stås af en børnesagkyndig i sager der vedrører de 15-17 årige.

DH mener, at det er vigtigt at den pågældende børnesagkyndige, har indgående viden om den unges ned-

satte psykiske funktionsnedsættelse. Hvis det fx drejer sig om et barn med ADHD er det vigtigt at vide noget

om, hvordan hjernen fungerer når barnet/den unge har en ADHD diagnose jf. DH’s generelle bemærknin-

ger ovenfor. Det er fx vigtigt at uopmærksomhed eller hyperaktivitet ikke misfortolkes, som at den unge ikke

tager sagen alvorligt. Ligesom det kræver viden om den enkelte type funktionsnedsættelse, for at kunne

vurdere om den unge kan profitere af en given indsats.

DH anbefaler, at det fremgår af lovens bemærkninger, at det er vigtigt at den børnesagkyndige har viden

om den type af funktionsnedsættelse som det pågældende barn eller unge har.

DH forstår ikke helt argumentet i bemærkningerne s. 84 om, at: ’…

en børnesagkyndig vil derimod som ud-

gangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at

kunne bidrage til en bedre dialog med den unge

.”

DH mener, at det altid vil være en fordel at sikre den bedst mulige dialog med barnet/den unge, for at fore-

bygge at den barnet/den unge havner i en kriminel løbebane.

Øget brug af straksreaktioner

Med lovforslaget ønskes det at det skal være nemmere at iværksætte en straksreaktion. Det fremgår at

Justitsministeriets overvejelser er, at straksreaktioner et vigtigt forebyggende redskab, der er egnet til at få

børn og unge til at forstå, at kriminelle handlinger har konsekvenser. Betingelserne om adfærdsproblemer

såsom kriminalitet af et vidst omfang, ulovligt skolefravær eller anden forsømmelse af skolepligten mv. fore-

slås ophævet. Det foreslås jf. bemærkningerne s. 89, at en straksreaktion fremadrettet vil kunne iværksæt-

tes, hvis: ”

hvis barnets eller den unges udviste adfærd giver grundlag herfor

.”

DH stiller generelt spørgsmålstegn ved effekten af straksreaktioner over for børn og unge med psykisk

funktionsnedsættelse. Som nævnt under de generelle bemærkninger har børn og unge med ADHD pro-

blemer med at overskue sammenhængen mellem årsag og virkning.

DH mener, at det med ophævelsen af betingelsen for straksreaktioner, bliver uklart hvornår en straksreak-

tion iværksættes. DH kan frygte at det vil blive uens implementeret, når kommunerne skal indstille til en

straksreaktion, med et så bredt anvendelsesområde og uklar betingelse.

DH vil gøre opmærksom på, at der desværre er en del børn med psykisk funktionsnedsættelse, som har

ulovligt og højt skolefravær, fordi de ikke får det rette skoletilbud. Børne- og Undervisningsministeriet har

netop i forbindelse med deres evaluering af inklusion i grundskolen, gennemført en række undersøgelser.

Fra Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand: Støtte, støttebehov og

elevresultater (VIVE, 2022)

, fremgår at:

Støtte, støttebehov og elevresultater – Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand (vive.dk)

Side 4 af 6

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”

Elever med et uindfriet støttebehov kan opleve, at undervisningen eller skolegangen gene-

relt set er udfordrende, hvilket kan påvirke deres fravær og trivsel. Resultaterne viser da og-

så, at elever med uindfriet støttebehov har større fravær og oplever dårligere trivsel end ele-

ver uden støttebehov. (…) elever med uindfriet støttebehov og elever med støtte begge ople-

ver højere fravær end elever uden støttebehov. 12 pct. af elever med uindfriet støttebehov

har kronisk fravær i 2021, dvs. et fravær på mindst 15 procent af skoleåret. Det er en andel,

som er 3 gange så stor som elever uden støttebehov, hvor 4 pct. har kronisk fravær

. (s. 63f)

Det er væsentligt at få undersøgt om hvorvidt ulovligt og højt skolefravær skyldes at barnet/den unge har

fået et forkert skoletilbud, der så føre til store udfordringer for barnet/den unge og familien. Sådanne sager

ser vi desværre en del af i handicaporganisationerne, hvor et forkert skoletilbud ender med at blive en tung

social sag.

Øget mulighed for at formand/næstformand kan træffe afgørelser på skriftligt grundlag

Det foreslås med lovforslaget, at sager om anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fast-

sat efter ungdomskriminalitetslovens §§ 12-14 (straksreaktioner, forbedringsforløb og anbringelse uden for

hjemmet) skal kunne afgøres skriftligt af formanden eller en næstformand, såfremt der er enighed mellem

parterne herom. Parterne er jf. bemærkningerne s. 97: Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune,

den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne.

DH kan være i tvivl om hvorvidt unge fra 12 år, der har en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, samt foræl-

dremyndighedsindehaverne kan vurdere en sådan beslutning og hvilke retssikkerhedsmæssige forskelle

der er ved en skriftlig afgørelse ved formand/næstformand og et nævnsmøde.

DH anbefaler, at kommunen eller nævnet forpligtes til at forklare hvad en skriftlig afgørelse indebære på en

for den unge og forældrene forståelig måde, således at den unge og forældrene samtykker på et oplyst

grundlag.

Mulighed for udsættelse af en sag inden nævnsmøde

Det foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand forud for et nævnsmøde kan

beslutte at udsætte en sag for at indhente yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en

afgørelse. Dette for at barnet/den unge og forældre i skal igennem flere nævnsmøder end højst nødven-

digt.

DH er enige i denne ændring. Fra DH’s dialog med Ankestyrelsen ved vi, at en af hovedårsagerne til at sager

hjemvises til fornyet behandling i kommunerne er, at de ikke er ordenligt oplyst. Ligesom ventetider på

udredning i børnepsykiatrien, kan betyde at et barn ikke er udredt for eventuel psykisk funktionsnedsættel-

se. Det er vigtigt at en sag er ordenligt oplyst, for at kunne træffe den rigtige afgørelse.

Smidigere overgang til den sociale indsats

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i praksis ses at være et uhensigtsmæssigt overlap mel-

lem Ungdomskriminalitetsnævnets og Ankestyrelsens kompetence efter henholdsvis ungdomskriminalitets-

loven og serviceloven. Med lovforslaget sker præciseringer, med det formål at der ikke fremadrettet sker

uhensigtsmæssige overlap mellem de to myndigheder.

Side 5 af 6

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DH er enige i, at der ikke bør være overlap mellem myndighedsansvar, da det giver en usikker retstilstand

for barnet/den unge og forældrene, hvis den ene myndighed omgør en afgørelse fra den anden myndig-

hed.

DH er opmærksomme på, at der for tiden arbejdes på en ny barnets lov, der skal erstatte servicelovens

børnebestemmelser. DH har svært ved at gennemskue hvilken betydning en ny barnets lov har for de fore-

slåede ændringer og hvorvidt det også fremadrettet vil give en klar opgavefordeling mellem Ungdomskri-

minalitetsnævnet og Ankestyrelsen.

Forældremyndighedsindehaverens kompetencer

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4, indsættes et 3. pkt., hvorefter kommunen kan

iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Undersøgelsen skal foretages

af en autoriseret psykolog. Forslaget indebærer, at kommunen som led i den ungefaglige undersøgelse vil

kunne iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren på lige fod med mulig-

hederne i serviceloven. Derudover foreslås det, at det i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, fastsættes,

at kommunalbestyrelsens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet

endvidere skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage om-

sorg for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov.

DH er positive over for muligheden for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældrene. Dette kan

afdække en eventuel udiagnosticeret usynlig funktionsnedsættelse som fx ADHD eller autisme hos en for-

ælder. Det er endvidere positivt at der foreligger en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompe-

tencer til at drage omsorg for barnet i sager om anbringelse. I den forbindelse er det vigtigt også at få kort-

lagt, om forældrene får den nødvendige støtte til at varetage forældrerollen som fx socialpædagogisk støtte

jf. servicelovens voksenbestemmelsers muligheder herfor.

DH anbefaler, at der sammen med en psykologisk vurdering af forældremyndighedsindehaveren også

fremgår hvilken støtte kommunen vil iværksætte for at styrke forælderen i forældrerollen, hvor dette er

relevant.

For uddybning af ovenstående kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae på e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

Side 6 af 6

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected] og [email protected].

Høring om forslag om effektivisering af straffesagskæden og af

nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet

KL har modtaget udkast til lovforslag om effektivisering af straffesagskæ-

den og af nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet i høring.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og en

efterfølgende politisk behandling af høringen.

KL har en række kommentarer til ændring af lov om socialtilsynet, som er

beskrevet nedenfor.

Dato: 29. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01436

Dok. ID: 3199788

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk-

funktionsevne fra nævnsbehandling

Det foreslås, at kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet,

at sagen ikke skal behandles i nævnet af hensyn til svært nedsat psykisk

funktionsevne hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitetsnævnet

træffer på baggrund af kommunens indstilling afgørelse herom.

KL finder det meget positivt, at der fremsættes forslag om en bestem-

melse, som gør det muligt at undtage børn og unge med en svært nedsat

psykisk funktionsevne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. KL

finder det endvidere positivt, at der ved vurderingen af barnets/den unges

nedsatte funktionsevne tages udgangspunkt i faktisk nedsatte funktions-

evne og ikke udelukkende i psykiatriske diagnoser.

KL finder det imidlertid unødvendigt ressourcekrævende, at dette skal

ske ved afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, efter indstilling fra kom-

munen. KL anbefaler i stedet, at der etableres en løsning, hvor Politiet al-

lerede ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet gives

mulighed for at sortere denne type af sager fra – gerne i samarbejde med

kommunen. En sådan løsning vil være mere smidig både for sagens par-

ter (herunder særligt barnet/den unge) og for de involverede myndighe-

der.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ved vurderingen af, om sagen

skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet blandt andet kan lægges

vægt på, om deltagelsen i nævnsmødet vurderes at være en belastning

for barnets eller den unges mentale helbred – herunder i lyset af allerede

igangsatte indsatser efter serviceloven.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KL skal hertil bemærke, at det ville være ønskeligt også at indføre en mu-

lighed for undtagelse af andre sagstyper fra behandling i U ngdomskrimi-

nalitetsnævnet

KL kan i den sammenhæng fx pege på sager, hvor der efter serviceloven

allerede er igangsat massive indsatser – fx i form af anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke og i tillæg hertil evt. anbringelse på en form for

sikret institution. Sager af denne type har allerede været igennem en in-

tensiv behandling i kommunens børn og ungeudvalg, ligesom sagerne

ofte er blevet behandlet af både Ankestyrelsen og byretten. I sådanne sa-

ger er der ikke umiddelbart yderligere værktøjer i lov om Bekæmpelse af

Ungdomskriminalitet, som gør det nødvendigt at underkaste sagen en

ekstra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Tværtimod kan det

medføre, at genbehandlingsfristen for anbringelsen bliver væsentligt ned-

sat, idet forbedringsforløbene efter Lov om Ungdomskriminalitet ikke har

mulighed for at have samme længde som anbringelser efter reglerne i

serviceloven.

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende

unge i alderen 15 til 17 år

Det foreslås, at formanden kan træffe afgørelse om, at Ungdomskrimina-

litetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i

alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den

unge.

KL finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved behandlin-

gen af alle sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesagkyndig. KL

finder således generelt, at de børnesagkyndiges medvirken ved sagerne

højner kvaliteten af

mødeafviklingen i Ungdomskriminalitetsnævnet – her-

under særligt i forhold til samtalen med de involverede børn og unge. KL

finder endvidere, at de børnesagkyndige bibringer Ungdomskriminalitets-

nævnet en faglighed, som i mange tilfælde er en nødvendig forudsætning

for at kunne træffe relevante afgørelser i sagerne.

KL vil gerne anbefale, at regler ændres således, at der medvirker børne-

sagkyndige ved behandlingen af alle sager i

Ungdomskriminalitetsnæv-

net.

De børnesagkyndige er således barnets/den unges garant for, at der

også er børnefaglighed til stede ved behandlingen af sagen i

Ungdoms-

kriminalitetsnævnet.

Øget brug af straksreaktioner

Det foreslås at det ikke længere er en betingelse for at pålægge

en straksreaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den

unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan ka-

rakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.

KL skal med udgangspunkt i erfaringer fra kommunerne bemærke, at det

er meget vanskeligt at indstille til relevante straksreaktioner i sagerne.

Dette hænger særligt sammen med, at der ofte går lang tid fra barne t/den

unge har begået kriminaliteten, til sagen bliver behandlet i

Ungdomskri-

minalitetsnævnet.

Der er kommuner, der oplever, at der for de 15-17-

årige, hvor sagen først skal behandles i byretten, kan gå mere end et år

fra kriminaliteten er begået, til sagen har været behandlet i retten.

Dato: 29. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01436

Dok. ID: 3199788

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KL ser således frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog med nye

bud på mulige straksreaktioner, men finder det ikke nødvendigt at ændre

på anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

Det foreslås, at der efter anmodninger om ophør eller ændring af en for-

anstaltning (straksreaktion, forbedringsforløb og anbringelse) kan afgøres

skriftligt af formanden eller en næstformand, hvis alle parter er enige

heri. Med alle parter forstås Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kom-

mune, den unge, der er fyldt 12 år og forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås endvidere, at anmodninger om fornyet behandling om an-

bringelse, tilbageholdelse under en anbringelse, samvær og kontakt,

hjemgivelse af et barn eller en ung, opretholdelse af en anbringelse, æn-

dring af anbringelsessted uden samtykke, kan afgøres skriftligt af forman-

den eller en næstformand, hvis alle parter er enige heri, og hvis beti ngel-

serne for ophør eller ændring af foranstaltningen åbenbart må anses for

opfyldt.

KL finder det helt afgørende, at både barnet eller den unge og forældre-

myndigheden og den ansvarlige kommune, mundtligt eller skriftligt

skal

bekræfte deres tilsagn til en skriftlig behandling af sagen, forud for for-

mandens eller en næstformands beslutning herom.

KL finder det derfor positivt, at der indføres mulighed for, at forman-

den/næstformanden for Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørel-

ser på skriftligt grundlag. Det er håbet, at det vil være med til at smidiggøre

håndteringen af forbedringsforløbene og nedbringe antallet af møder i

Ungdomskriminalitetsnævnet for det enkelte barn.

I forlængelse heraf, har KL et ønske om, at Ungdomskriminalitetsnævnets

sekretariat tildeles større kompetence i forhold til en løbende prioritering

af sagerne. I dag behandles alle sager i udgangspunktet i den indkomne

rækkefølge, og det kan derfor være nødvendigt for kommunen at træffe

afgørelse om bevilling af foranstaltninger inden mødet i Ungdomskrimina-

litetsnævnet

(med samtykke). Det medfører en risiko for, at Ungdomskri-

minalitetsnævnet

træffer afgørelse om andre foranstaltninger og derved at

barnet og familien oplever afbrudte forløb.

Det kan også betyde, at det er nødvendigt for kommunen at indstille til en

foreløbig afgørelse fra formanden for børn og unge-udvalget (fx ændring

af anbringelsessted eller anbringelse uden for hjemmet), hvilket medfører,

at sagen skal behandles i både Børn og unge-udvalget og Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. I sager, hvor det er nødvendigt at få berammelse med kort

frist, er der tale om børn, unge og familier med et uopsætteligt behov for

hjælp.

KL vurderer ikke, at det er i børnene og de unges interesser, at deres sager

forsinkes.

Smidigere overgang til den sociale indsats

KL finder det positivt, at ansvarsfordelingen mellem Ungdomskriminalitets-

nævnet

og børn og unge-udvalget tydeliggøres. KL skal imidlertid samtidig

Dato: 29. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01436

Dok. ID: 3199788

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gøre opmærksom på, at det i det daglige fortsat er meget svært for de

involverede parter at finde ud af, hvornår henholdsvis Ungdomskriminali-

tetsnævnet

og børn og unge-udvalget er kompetent til at behandle sa-

gerne.

Det bidrager i den sammenhæng særligt til forvirringen, at visse afgørelser

fastholdes i børn og unge-udvalget, selvom den unge har et forbedringsfor-

løb i Ungdomskriminalitetsnævnet. I den sammenhæng kan fx peges på,

at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse om samvær i

sager, hvor det er Ungdomskriminalitetsnævnet, der har truffet afgørelse

om anbringelsen af barnet uden for hjemmet.

Det er vanskeligt for de involverede familier at forstå denne ansvarsdeling,

ligesom medlemmerne af det kommunale børn og unge-udvalg har van-

skeligt ved at forstå, hvorfor de skal træffe afgørelse om samvær i sager,

hvor de ikke har behandlet selve anbringelsessagen. Set ud fra både en

ressource-betragtning og en GDPR betragtning kan det også være van-

skeligt at forstå, hvorfor man har valgt en model, hvor både U ngdomskri-

minalitetsnævnet og børn og unge-udvalget skal beskæftige sig med den

samme sag.

Øvrige bemærkninger – indholdselementer som KL gerne havde set

indarbejdet i det fremsendte høringsmateriale

Klagemulighed

KL vil foreslå, at man i lovforslaget gør op med den manglende klagemu-

lighed for sagens parter.

Der bør indføres en klageadgang til Ankestyrelsen på samtlige afgørelser

efter Lov om Ungdomskriminalitet, således at området sidestilles med

muligheden for at klage over tilsvarende afgørelser efter serviceloven.

Dette både for at tilgodese parternes retssikkerhed og for at give Anke-

styrelsen mulighed for at samordne praksis på begge områder.

Udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse

KL vil foreslå, at man i udkast til lovforslaget giver adgang til at indhente

oplysninger uden samtykke til den ungefaglige undersøgelse.

Der er med den nuværende udformning af reglerne ikke mulighed for at

indhente oplysninger til sagen uden samtykke fra andre end Politiet, an-

klagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder – det

er altså fx ikke muligt at indhente sundhedsfaglige oplysninger fra Regio-

nen, egen læge m.v., hvis der ikke foreligger samtykke hertil (i modsæt-

ning til børnefaglige undersøgelser, hvor oplysningerne kan indhentes

både med og uden samtykke).

Hertil kommer en opmærksomhed på, at somatikken, psykiatrien og sko-

leområdet ikke er pålagt samme tidsfrister for udarbejdelse af udtalelser

og fremsendelse af relevant materiale. Særligt i de tungere sager med

anbringelse uden for hjemmet og de tilhørende bestemmelser (fx sam-

vær), har Ankestyrelsen meldt tydeligt ud, at kravet til oplysningsgrundla-

get for sager behandlet efter Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminali-

tet, er det samme som for sager behandlet efter serviceloven. Der bør

Dato: 29. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01436

Dok. ID: 3199788

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

således også her være opmærksomhed på, at en ikke tilstrækkelig oplys-

ning af sagen medfører en risiko for, at der ikke bliver truffet afgørelse

om rette hjælp til barnet/den unge.

Slutteligt skal KL bemærke, at det er af stor betydning at der sikres sam-

menhæng mellem Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og den

kommende Barnets Lov, hvorfor der allerede for nuværende er et ønske

om at der vil ske konsekvensrettelser i forhold hertil.

Med venlig hilsen

Dato: 29. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01436

Dok. ID: 3199788

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Janet Samuel

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anne Sofie Brix

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Børnesagens Fællesråd <[email protected]>

31. marts 2022 16:24

£Strafferetskontoret (951s18); Anne Sofie Brix

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet [...]. Sagsnr.

2021-0090-3592

2389947

Sag:

Sagsdokument:

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.

Grundet den korte svarfrist har det ikke været muligt at udarbejde et selvstændigt høringssvar fra Børnesagens

Fællesråd. Vi henviser derfor til Børnerådets høringssvar, som vi har gennemgået og til fulde kan tilslutte os.

Bedste hilsner

Esben de Place

Sekretariatsleder

Børnesagens Fællesråd

Dir: +45 24 62 62 42

Mail:

[email protected]

www.børnesagen.dk

Børnesagens Fællesråd

Bygmestervej 10, 3. sal

2400 København NV

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per email til

[email protected]

IT-Politisk Forening

c/o Jesper Lund

Carl Bernhards Vej 15, 2.tv

1817 Frederiksberg C

E-mail : [email protected]

Web : https://www.itpol.dk

Dato

: 31. marts 2022

Høringssvar vedr. forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love

(Sagsnr. 2021-0090-3592)

IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de

foreslåede ændringer af

retsplejelovens § 791 d

(udvidede muligheder for at blokere hjemmesider og

blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse).

Med enkelte ændringer af de straffelovsovertrædelser, der

kan begrunde en blokering (i § 791 d, stk. 1), er der tale

om, at den midlertidigt udvidede mulighed for at blokere

hjemmesider under covid-19 epidemien, som udløb med

solnedgangsklausulen den 1. januar 2022, nu gøres

permanent. Det sker uden en reel evaluering af

erfaringerne fra denne periode med de udvidede

muligheder for at blokere hjemmesider med bl.a. forsøg på

phishing.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse udgør den betydelige

udvidelse af anvendelsesområdet for § 791 d, stk. 1 et

indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og

informationsfrihed som næppe er proportionalt.

Derudover er det særligt problematisk, at den foreslåede

§ 791 d, stk. 6 giver mulighed for blokering af hjemmesider

uden forudgående retskendelse. Efter retspraksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan

blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse

kun ske under exceptionelle omstændigheder.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Disse synspunkter uddybes nedenfor i høringssvaret.

Udvidelse af anvendelsesområdet for § 791 d

For nærværende kan muligheden for at blokere

hjemmesider i retsplejelovens § 791 d, stk. 1 alene

anvendes i forhold til overtrædelser af straffelovens

terrorparagraffer (§§ 114 – 114 i) og straffelovens regler

om trusler mod samt chikane og måludpegning af

offentligt ansatte (§ 119 og § 119 a).

I høringsudkastet (udsendt 12. januar 2017) til § 791 d

kunne alle straffelovens bestemmelser danne grundlag for

blokering af hjemmesider. På baggrund af en række

kritiske høringssvar om blandt andet proportionaliteten af

det vidtgående indgreb i ytringsfriheden, som blokering af

en hjemmeside kan udgøre, valgte Justitsministeriet ved

fremsættelse af lovforslaget i Folketinget at begrænse

anvendelsen af blokeringsbestemmelsen til ovennævnte

paragraffer i straffeloven.

I lovforslaget er § 791 d, stk. 1 udvidet med en række

bestemmelser fra straffeloven, som primært, men ikke

udelukkende, er formueforbrydelser, hvor grovheden af

lovovertrædelsen ligger meget langt fra terrorisme eller

trusler mod offentligt ansatte.

Blokering af en hjemmeside omfatter alt nuværende og

fremtidigt indhold på hjemmesidens internetdomæne. Selv

om blokeringen sker på baggrund af en konkret ulovlig

handling begået via hjemmesiden, kan der på

hjemmesiden være øvrigt indhold som ikke er ulovligt, jf.

bemærkningerne nedenfor om proportionalitet.

Blokering af en hel hjemmeside forhindrer også adgangen

til det fremtidige indhold på hjemmesiden, selv om dette

indhold i sagens natur ikke kan vurderes på tidspunktet for

blokeringen. En permanent blokering af en hel hjemmeside

med dynamisk indhold med rette kan sammenlignes med

forhåndscensur af det fremtidige indhold.

På grund af den overhængende risiko for blokering af

lovligt indhold, herunder fremtidigt indhold, kan blokering

af en hel hjemmeside efter IT-Politisk Forenings opfattelse

kun udgøre et proportionalt indgreb, hvis blokeringen sker

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for at beskytte mennesker mod meget alvorlige

lovovertrædelser, og hvis der ikke er nogen mulighed for

at få det konkrete ulovlige indhold fjernet fra

hjemmesiden, eventuelt med retlig bistand fra

myndighederne i det land hvor hjemmesiden hostes.

En gennemgang af domme fra EMD, herunder en række

nyere domme mod Rusland der ikke er omtalt i de

almindelige bemærkninger pkt. 8.1.1 (om forholdet til

EMRK artikel 10), viser en meget restriktiv retspraksis i

forhold til blokering af hele hjemmesider.

Mindre alvorlige formueforbrydelser, herunder forsøg på

”phishing” rettet mod tilfældige privatpersoner på

internettet, kan ikke med rimelighed opfylde kravene om

proportionalitet.

Effektivitet af blokering af hjemmesider i forhold til

phishing og lignende online kriminalitet

Det anføres i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2, at

foranstaltninger i den midlertidige lov under covid-19

epidemien har været et effektivt redskab for politiet i

bekæmpelse af covid-19-relateret kriminalitet begået via

internettet.

Lovforslaget fremlægger ingen dokumentation for denne

påstand. At der er blokeret 64 domæner frem til juli 2021,

som omtalt nedenfor, fortæller i sig selv intet om

effektiviteten af dette redskab. Samtidig ”aflyser”

Justitsministeriet den evaluering af § 791 d, som

Folketinget blev stillet i udsigt ved vedtagelsen af L 192 i

folketingsåret 2016-17.

Det er meget uheldigt, at så vidtgående indgreb som

blokering af borgernes adgang til information på

internettet ikke sker på grundlag af en evidensbaseret

politik.

Fokus for lovforslaget er især de såkaldte phishing-sider,

hvor personer modtager et link via email, sms, sociale

medier eller andre kommunikationskanaler, og hvor

hjemmesiden via klassisk ”social engineering” forsøger at

lokke personen til at udlevere passwords, kreditkortnumre,

OTP-koder til NemID nøglekort eller lignende oplysninger.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den typiske phishing-side har en kort levetid, som ofte skal

måles i timer, snarere end dage. På det tidspunkt hvor

politiet efter anmeldelser eller egne indhentninger af

efterretninger kan reagere og træffe en formel afgørelse

om blokering (selv uden krav om forudgående

retskendelse), vil en stor del af phishing-kampagnen fra

den specifikke hjemmeside allerede have fundet sted.

Udover perioden med myndighedsbehandling under

iagttagelse af forvaltningsloven m.v. tager det også tid for

internetudbyderne at implementere DNS-blokeringen i

deres systemer, og tidligere DNS-svar kan allerede ligge i

DNS-cache hos brugerne (computere og routere).

På den baggrund vil IT-Politisk Forening vurdere, at DNS-

blokering efter myndighedsafgørelser

ikke

vil være et

særligt effektivt redskab mod phishing-kampagner. Der er

behov for helt andre metoder til bekæmpelse af den

hastigt voksende økonomiske kriminalitet online, herunder

ikke mindst en mere resistent IT-infrastruktur i samfundet

med ”security by design” for at forebygge disse problemer.

Det er i øvrigt IT-Politisk Forenings opfattelse, at Center for

Cybersikkerhed (CFCS) ligeledes vurderer, at en proces

med myndighedsbehandling og DNS-blokering er for

langsom til at stoppe phishing-kampagner. På et møde i

Netneutralitetsforum under Teleindustrien den 27.

september 2021 opfordrede CFCS internetudbyderne til at

implementere en frivillig ordning med DNS-blokering af

hjemmesider med phishing, malware, etc. (sådanne

ordninger rejser dog andre principielle problemstillinger,

som ligger uden for rammerne af dette høringssvar).

Tidsfaktoren i forhold til myndighedsafgørelser, og de

formelle krav hertil, blev også fremhævet af CFCS på et

webinar om DNS-filtrering afholdt af Cybersikkerhedsrådet

den 11. juni 2020.

Proportionalitetsvurdering ved blokering af

hjemmesider

Ifølge retsplejelovens § 791 d, stk. 3 må blokering ikke

foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens

betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at

medføre.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er ikke teknisk muligt at blokere en del af en

hjemmeside (det ulovlige indhold). Det gælder både for

DNS-blokering, som § 791 d forudsætter, men også for

mere indgribende metoder (som ikke skal omtales her) på

grund af end-to-end kryptering (HTTPS) mellem brugerens

webbrowser og den server, som hoster hjemmesiden.

Internetudbyderen har ingen mulighed for at inspicere, og

eventuelt selektivt blokere, det indhold som transmitteres

fra hjemmesiden. Den fremtidige teknologiske udvikling vil

ikke ændre på dette, først og fremmest på grund af end-to-

end kryptering (HTTPS), som er en væsentlig

sikkerhedsforanstaltning bl.a. over for cyberkriminalitet.

Proportionalitetsvurderinger må derfor tage udgangspunkt

i den teknisk begrundede præmis, at blokering vil omfatte

alt nuværende og fremtidigt indhold på hjemmesiden.

I de specielle bemærkninger til § 791 d, stk. 3 anføres det

konkret, at blokering af sociale medier med et stort antal

brugere vil være uproportionalt, uanset at der er tale om

en grov lovovertrædelse fra en enkelt brugers profil.

Et proportionalt indgreb i denne situation vil være at få

fjernet det konkrete ulovlige indhold, eksempelvis med

gensidig retlig bistand fra myndighederne i det land, hvor

onlinetjenesten (hjemmesiden) er etableret.

Selv om § 791 d, stk. 3 ikke direkte foreslås ændret med

nærværende lovforslag, indeholder lovforslaget nogle

bemærkninger vedr. det udvidende anvendelsesområde

for § 791 d, stk. 1, som kan have denne effekt.

Det anføres i bemærkningerne til det udvidede

anvendelsesområde for § 791 d, stk. 1 (lovforslagets § 2,

nr. 7 og 8), at det skal indgå i proportionalitetsvurderingen,

om der er tale om en hjemmeside oprettet med det formål

at begå en af de omfattede straffelovsovertrædelser, eller

om der er tale om en legitim hjemmeside, som af

tredjemand (en bruger af onlinetjenesten) forsøges

anvendt til at begå en af de omfattede

straffelovsovertrædelser.

På internettet er der mange forskellige hjemmesider og

onlinetjenester, og det kan ofte være ganske svært at

vurdere hvad ”formålet” med hjemmesiden er. Hvis

vurderingen af ”formålet” baseres på en samlet analyse af

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indholdet på hjemmesiden (om det er lovligt eller ulovligt),

vil det være konsistent med almindelige principper for, om

blokering af en hjemmeside er proportionalt, jf. retspraksis

fra EMD.

Den anføres imidlertid videre i de specielle bemærkninger

til § 2, nr. 7 og 8, at det kan indgå i vurderingen om ”ejeren

af hjemmesiden trods henvendelse fra politiet ikke fjerner

indhold på undersider eller i kommentarspor eller lignende,

hvor der f.eks. er linket til en hjemmeside, hvorpå der

findes indhold, som udgør en overtrædelse af

straffeloven.”

IT-Politisk Forening vil anbefale at denne passus slettes fra

bemærkningerne. En hjemmeside eller onlinetjeneste

bliver ikke mindre ”legitim”, fordi ejeren af tjenesten

insisterer på, at påbud om at fjerne indhold sker i

overensstemmelse med den retlige proces, som er

gældende i tjenestens hjemland, og derfor afviser at

nedtage indhold alene på grundlag af en henvendelse fra

myndigheder i andre stater.

Der kan være mange gode grunde til en sådan politik,

herunder problemet med at verificere om henvendelsen

om at fjerne indhold er ægte eller forfalsket (phishing, hvor

kriminelle udgiver sig for at være myndigheder, er ret

udbredt).

I denne situation må myndigheder i andre stater, herunder

dansk politi, gøre brug af internationale aftaler om

gensidig retlig bistand. Disse aftaler har typisk særlige

bestemmelser for hastetilfælde.

IT-Politisk Forening bemærker i øvrigt, at orientering af

ejeren af en udenlandsk hjemmeside efter en dansk

kendelse om blokering ifølge de specielle bemærkninger til

§ 791 d, stk. 2 skal ske efter de almindelige

retshjælpsregler om underretning til personer i andre

lande, altså via de lokale myndigheder.

Blokering uden forudgående retskendelse

Den forudgående domstolskontrol er vigtig for at beskytte

borgerne mod risikoen for overdreven eller arbitrær

anvendelse af beføjelsen til at blokere hjemmesider. I den

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kommenterede høringsoversigt for L 192, folketingsåret

2016-17 fremhæver Justitsministeriet netop kravet om

forudgående retskendelse for at sikre, at indgrebet med

blokering af hjemmesider er proportionalt.

Risiko for overdreven eller arbitrær anvendelse blev

aktualiseret ultimo maj 2021, hvor politiet blokerede den i

visse kredse meget populære videodelingstjeneste

BitChute uden forudgående retskendelse. Angiveligt skete

blokeringen på grund af en enkelt video med ulovligt

indhold (mulighed for at udskrive et falsk dokument, jf.

straffelovens § 171) på trods af, at det fremgår eksplicit af

bemærkningerne til § 791 d, stk. 3, at blokering af en hel

hjemmeside for et socialt medie ikke vil være proportional,

selv hvis der fra en enkelt brugers profil foretages en grov

straffelovsovertrædelse. Det samme må gøre sig

gældende for en videodelingstjeneste som YouTube eller

BitChute.

I forbindelse med den udvidende blokeringsmulighed

under covid-19 epidemien blev der i perioden 2. april 2020

til den 13. juli 2021 iværksat blokering af 64 domæner,

hvoraf 50 var uden forudgående retskendelse, jf.

justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm.

del) i Retsudvalget 2020-21.

Blokering efter politiets administrative beslutning var

således blevet hovedreglen, ikke undtagelsen, i denne

periode. Det er i sig selv særdeles betænkeligt. Det

fremgår ikke af svaret hvor lang tid der er gået inden der

forelå retskendelser i de 50 tilfælde. Den efterfølgende

domstolskontrol kan blive omsonst, hvis der går for lang tid

inden retten har mulighed for at omgøre blokeringen.

Den efterfølgende domstolskontrol giver under alle

omstændigheder en mindre effektiv beskyttelse af

borgernes grundlæggende rettigheder end den

forudgående domstolskontrol. Rettens uafhængige

vurdering af om blokeringen var proportional på

blokeringstidspunktet kan i mange tilfælde være afhængig

af den dokumentation for hjemmesidens samlede indhold

som politiet fremlægger. Hvis dette materiale er

utilstrækkeligt eller på anden måde mangelfuldt, kan en

reel uafhængig vurdering af hjemmesidens indhold på

blokeringstidspunktet være umulig i praksis. Ved en

forudgående domstolskontrol har retten langt bedre

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

muligheder for at foretage de relevante vurderinger af

hjemmesidens samlede indhold.

Det er IT-Politisk Forenings opfattelse, at retspraksis fra

EMD kun tillader blokering af indhold på hjemmesider uden

forudgående domstolskontrol (som § 791 d, stk. 6) under

exceptionelle omstændeligheder, jf. eksempelvis præmis

39 i OOO Flavus and Others v. Russia, sag 12468/15 (”The

dangers inherent in prior restraints are such that they call

for the most careful scrutiny on the part of the Court and

are justified only in exceptional circumstances.”).

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Torsdag den 31. marts 2022

Justitsministeriet

[email protected]

Sagsnr. 2021-0090-3592

Udtalelse fra Den Rets-og Kriminalpolitiske Tænketank Forsete

Ændringer, der vedrører ungdomskriminalitetsloven og nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet,

i udkast af 3. marts 2022 til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget

adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning

m.v.)

1. Ændring af Ungdomskriminalitetslovens § 2

Der foreslås ændring af ungdomskriminalitetslovens § 2, således at anvendelsesområdet udvides til også

at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119b.

Forsete kan ikke anbefale ændringen.

Ved den foreslåede ændring vil mistanke om eller overtrædelse af straffelovens § 119b skulle forelægges

Ungdomskriminalitetsloven, uden foretagelse af en risikovurdering for fremtidig kriminalitet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om straffelovens § 119b, at bestemmelsen ikke indebærer

en nykriminalisering i forhold til det, der allerede er strafbart efter straffelovens § 119, men med forslaget

forudsættes det, at straffen efter bestemmelsen kan forhøjes med omkring en trediedel i forhold til den

straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser af § 119.

Hovedårsagen til indførelse af § 119b synes at være en række angreb på politi, brandvæsen m.v.

nytårsaften eller ved andre uroligheder. Bestemmelsen skal vise samfundets afstandtagen til den type

utryghedsskabende uroligheder.

Samtidig indeholder bemærkningerne til § 119b afsnit, hvoraf det fremgår, at problemet ikke løses med

strafskærpelser alene. Der skal fortsat være fokus på politiets forebyggende, beredskabsmæssige og

efterforskningsmæssige indsats. Politiets forebyggende arbejde består bl.a. i lokalpolitiets arbejde i

eksempelvis udsatte boligområder, der giver politiet et indgående kendskab til og relation til områdets børn

og unge, hvilket kan have en konfliktnedtrappende effekt i de situationer, hvor der opstår uroligheder. Der

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indgår også samarbejde med gadeplansmedarbejdere, klubber og boligsociale medarbejdere. Dette arbejde

vil især blive intensiveret i perioden op til og lige efter nytår.

Det antages, at overtrædelser af straffelovens § 119b allerede i dag er omfattet af

ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr.2 og stk. 2, nr.2, såfremt betingelsen om, at barnet eller den

unge vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, også er opfyldt.

Forsete finder, at det navnlig for så vidt angår de 10-14 årige vil være mest hensigtsmæssigt

–

for at holde

disse børn uden for kriminalitet

–

at der forud for, at en evt sag indbringes for

Ungdomskriminalitetsnævnet, tillige skal foretages en risikovurdering for fremtidig kriminalitet, således

som det sker nu, ligesom

Forsete finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt fortsat at satse stærkt på det forebyggende arbejde,

som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget om § 119b for at hindre denne form for kriminalitet.

Der foreslås tillige ændring af ordlyden af ungdomskriminalitetslovens § 2, således at udtrykket

“personfarlig kriminalitet” erstattes

med opremsning af de omfattede §§.

Forsete har ingen bemærkninger hertil.

2. Indsættelse af ny bestemmelse § 36a i ungdomskriminalitetsloven

Efter udkastets § 36a, stk. 1, 1.pkt. kan kommunen indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke

skal iværksættes foranstaltninger, jf. lovens §§ 12-14, af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos

barnet eller den unge.

Efter udkastets stk. 2 kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse træffes af formanden eller

næstformanden på skriftligt grundlag.

Forsete kan anbefale ændringerne

Loven giver ikke i dag mulighed for efter et konkret skøn at undtage børn og unge, der formelt er omfattet

af målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet, selvom de lider af en svært nedsat psykisk funktionsevne,

der bevirker, at det ikke er formålstjenligt at behandle sagen i nævnet.

I Justitsministeriets delevaluering

“Screening og henvisning. En

delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet”

peges der i den forbindelse på, at

børn og unge med svært nedsat psykisk

funktionsevne ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i

nævnsmødet kan være en belastning for det pågældende barns og den unges mentale helbred. Videre

peges der på, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne i vidt omfang i forvejen modtager

omfattende social støtte efter serviceloven, hvorfor et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat

forbedringsforløb med dertil hørende tilsyn af Ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne forbedre den

kriminalpræventive indsats.

Forsete er helt enig i disse betragtninger.

3. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 6

Efter udkastet til lovforslaget er indsat en bestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter formanden kan beslutte, at

nævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år, når det skønnes

særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forsete kan anbefale ændringen

Forsete skal dog anbefale, at muligheden udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor den

børnesagkyndige alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge. Formålet med

nævnsprocessen er at bringe den unge ud af sin kriminelle løbebane. Dette forudsætter en god dialog

med den unge.

Forsete skal videre gøre opmærksom på, at det efter ordlyden kun er formanden, der kan træffe denne

afgørelse, og ikke næstformanden, hvilket forekommer upraktisk.

Børnesagkyndige skal som udgangspunkt deltage i nævnsmøder, der vedrører børn og unge i alderen 10-14

år, mens dette alene gælder i særlige tilfælde, når det vedrører unge i alderen 15-17 år.

Ved vurderingen af, om deltagelse af en børnesagkyndig i nævnsmødet skønnes særdeles påkrævet af

hensyn til den unge, skal der navnlig lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller

andre psykiske udfordringer, uden at den pågældende skal undtages fra nævnsmøde efter den foreslåede

bestemmelse § 36a. Det kan eksempelvis være sager, hvor det konkret vurderes, at nævnsbehandling har

en positiv effekt for den unges fremadrettede udvikling trods den unges psykiske udfordringer, eller til en

faglig vurdering af en ungefaglig undersøgelse.

En børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis

den børnesagkyndige alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge.

I Justitsministeriets delevaluering

“Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”

tilkendegiver de fleste nævnsmedlemmer, at afgrænsningen er velfungerende, mens få giver udtryk for et

ønske om børnesagkyndig deltagelse i flere nævnsmøder.

Størstedelen af dommerne (71%) finder samtidig, at de børnesagkyndiges deltagelse styrker dialogen ved

mere end 90% af nævnsmøderne.

Forsete finder på denne baggrund, og når henses til formålet med nævnsmødet, at muligheden for

deltagelse af en børnesagkyndig bør udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor dialogen med den unge

kan styrkes.

4. Ophævelse af ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 2

Ændringen vil medføre, at det ikke fremover vil være en betingelse for at pålægge en straksreaktion, at

der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ

adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.

Ifølge bemærkningerne vil en straksreaktion herefter skulle pålægges, hvis barnets eller den unges

udviste adfærd giver grundlag herfor.

Formålet med ændringen er en øget brug af straksreaktioner.

Forsete skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på de oprindelige forarbejder til

ungdomskriminalitetsloven, hvoraf fremgik, at straksreaktioner som udgangspunkt skal fastsættes ud fra

principperne om “restorative justice” (genoprettende ret).

Formålet med en straksreaktion skal være, at

barnet eller den unge skal gøre den skete skade god igen. Løsrives straksreaktionen fra handlingen, bliver

det en ren straf, og dermed mistes formålet med loven om at støtte den unge til en kriminalitetsfri

tilværelse fremover.

Affattelse af et nyt stk. 2 i ungdomskriminalitetslovens § 12

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter det nye stk.2 , bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler for erstatning og godtgørelse til

børn og unge for følger af ulykkestilfælde m.v., der pådrages ved udførelse af en straksreaktion.

Forsete kan anbefale denne ændring.

Det fremgår af Justitsministeriets

delevaluering “Nævnsmødet. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet”,

at straksreaktioner i dag bliver benyttet i få sager i praksis.

Som årsag hertil er der bl.a. peget på den nuværende formulering i § 12, stk.2, som af nogle

nævnsmedlemmer opfattes som et snævert anvendelsesområde. Der peges endvidere på, at kommunerne

sjældent indstiller til straksreaktioner, og på, at der i praksis ofte ikke vil blive tale om en hurtig reaktion på

grund af sagsbehandlingstiderne.

Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering “Ungefaglig undersøgelse og indstillinger.

En delevaluering

af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at der blandt fagpersoner

er et manglende kendskab til, hvad

straksreaktioner er, hvad det vil sige at indstille til en straksreaktion, og at der er tvivl om rammer og

retningslinjer for straksreaktioner, herunder sammenhængen med arbejdsmiljølovgivningen og

forsikringsmæssige forhold.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal efter udkastet til forslaget fremover alene lægge vægt på de

grundlæggende hensyn for at pålægge en straksreaktion, herunder navnlig at reaktionen har en

opdragende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionerne har et udviklingsmæssigt sigte,

således at barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund.

Men Ungdomskriminalitetsnævnet vil fortsat kunne lægge vægt på oplysninger om kriminalitetens

omfang eller grovhed, ulovligt skolefravær eller anden forsømmelse af undervisningspligten,

adfærds-og tilpasnings problemer, eller at barnet eller den unge forud for sagens behandling har nægtet

eller undladt at samarbejde med de relevante myndigheder om løsning af sine problemer.

Regeringen vil som en del af udspillet “Et tryggere Danmark” af 14.

november 2021 udarbejde et idekatalog

med en række nye bud på mulige Straksreaktioner.

Det er på denne baggrund vigtigt for Forsete at henlede opmærksomheden på de oprindelige forarbejder,

hvoraf fremgik, at straksreaktioner som udgangspunkt skal fastsættes ud fra principperne om

“restorative justice”, (Genoprettende

ret). Formålet med en straksreaktion skal være, at barnet

eller den unge skal gøre skaden god igen. Løsrives straksreaktionen fra handlingen bliver det en ren straf,

og dermed mistes formålet med loven om at støtte barnet eller den unge til en kriminalitetsfri

tilværelse fremover.

For så vidt angår ændringsforslaget, der giver justitsministeriet bemyndigelse til at fastsætte regler om

erstatning og godtgørelse til et barn eller en ung for følger af et ulykkestilfælde m.v., der pådrages

ved udførelsen af en straksreaktion, vil det medføre, at barnet eller den unge klart vil være omfattet af

reglerne i arbejdsskadeforsikringsloven, uanset straksreaktionen ikke kan antages at have værdi for

“arbejdsgiveren”.

Det er en god og nødvendig ændring.

Det andet problem, om arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt i forbindelse med en straksreaktion (f.eks. i

forhold til alderskriterium og arbejdstid), som har vist sig at være et praktisk problem, ses der ikke at være

anvist løsninger på.

5. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 9.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I udkastet til lovforslaget nyaffattes § 9, således at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken

myndighed Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat skal høre under.

Det forventes, at sekretariatsbetjeningen flyttes fra politiet fra den 1. januar

2023 til Danmarks Domstole.

Forsete kan anbefale, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat placeres under Danmarks domstole,

men finder, at placeringen bør være lovbestemt på linje med en række andre nævn, herunder

Procesbevillingsnævnet, som henhører under Danmarks Domstole.

Sekretariatets hovedopgave er at yde kvalificeret juridisk og praktisk servicering af nævnets formandskab,

koordinationsudvalget og nævnets øvrige medlemmer. Sekretariatet forbereder sagerne til brug for

nævnets behandling, herunder fremsendelse af sagen til nævnet, indhentning af udtalelse fra den

ansvarlige kommune, fremsendelse af akter til og indkaldelse af de relevante personer.

Da nævnets formandskab er dommere, og da nævnsmøderne ledes af en dommer, findes det naturligt, at

sekretariatet placeres under Danmarks Domstole.

Forsete forudsætter, at ændringer

–

således som det sker i dag

–

efter etableringen af sekretariatet

vedrørende sekretariatsbetjeningen af nævnet,drøftes med nævnets formand. Det gælder både

myndighedsplacering, fysisk og geografisk placering samt organisering.

6. Ændring af ungdomskriminalitetslovens § 31, stk.4,

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4, indsættes

et stk. 3, hvorefter kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaverne.

Forsete kan anbefale denne ændring.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 4 i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, hvorefter

en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnets og

den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant

lovgivning, skal indgå i en indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 14 eller § 14, jf. §

15-17.

Forsete kan anbefale denne ændring.

Ungdomskriminalitetslovens § 31 indeholder nærmere regler for den ungefaglige undersøgelse.

Bestemmelsen skulle i det væsentlige svare til en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Servicelovens § 50 giver i modsætning til ungdomskriminalitetslovens § 31 mulighed for, at kommunen kan

iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Undersøgelsen skal foretages

af en autoriseret psykolog.

Forsete finder det velbegrundet, at der er samme muligheder for at foretage en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaveren i begge undersøgelser.

Undersøgelsen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Forsete finder det endvidere velbegrundet, at det af indstillingen om anbringelse efter

ungdomskriminalitetslovens § 14 og § 14, jf. §§ 15-17 skal fremgå en vurdering af

forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnets og den unges særlige

behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det vil sikre forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed og grundlaget for afgørelsen styrkes.

Forsete finder ikke anledning til at udtale sig om ændringsforslagene til ungdomskriminalitetslovens § 21,

§ 22 og § 23 med henblik på at smidiggøre og effektivisere nævnsprocessen.

Forsete skal dog henlede opmærksomheden på Børnekonventionens artikel 12, idet det ikke ses

beskrevet, hvordan man sikrer de 10-11 åriges mening i de sager, der behandles i en skriftlig proces og

hvor disse børn ikke har partsstatus.

Med venlig hilsen

Birgitte Holmberg Pedersen

Bestyrelsesmedlem Forsete. Tidligere byretspræsident

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

Til Justitsministeriet

att.

[email protected]

31. marts 2022

Høringssvar fra SOS Racisme på:

Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,

øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for

efterforskning m.v.), Sagsnummer 2021-0090-3592

SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget til høring!

Vi har kun bemærkninger til § 4 i lovforslaget, som er omtalt under pkt. 2.2.

Vi synes i forvejen at det er urimeligt, at der i Danmark gennemføres retssager, hvor en udlænding

sidder frihedsberøvet i Ellebæk og skal forsøge at følge med i en sag i Retten i Hillerød. I og med at

Ellebæk er et detentionscenter for udlændinge, må der som oftest være sprogproblemer, og der

kan muligvis også være støj; desuden har personen størst chance for at få taletid og kunne

kommunikere med dommeren og forstå indholdet i retssagen, hvis han er til stede i retten.

Hvis, som anført i det nye lovforslag, hans forsvarsadvokat ikke behøver at fremmøde i fængslet

eller detentionscentret, men bare kan være med på telekommunikation hjemmefra, har han

måske desuden slet ikke haft mulighed for at tale med forsvareren om sagen før retssagen finder

sted på skærmen. Og det har i øvrigt allerede været tilfældet i nogle sager fra Ellebæk, hvor en

frihedsberøvet reelt ikke har talt med en forsvarer før en elektronisk kommunikeret retssag. Det

nedsætter denne persons retssikkerhed, som i forvejen er ringe, hvis han/hun har udenlandsk

statsborgerskab.

Som det er antydet i lovforslaget gennemføres sager om fristforlængelser som nævnt tit som rene

rutinesager med regelmæssige fristforlængelser, indtil der er gået en vis tid, man glemmer helt at

at udlændingen også har menneskerettigheder og ret til at leve. I lovforslaget står, at der i de

nævnte tilfælde overhovedet ikke er nogen maksimal længde for indespærringen: hvis der ikke er

nogen reel mening med den andet end at man skal opfylde nogle fængselsceller i Kosovo på

ubestemt tid, er der jo ingen grund eller hjemmel til at chikanere udlændinge med denne

ekstrastraf. Varetægtsfængslingen kan nemt blive helt uproportional og værre og længere end den

sag, vedkommende eventuelt kan have været straffet for, eller som har givet anledning til

udvisningen, og der er jo en risiko for at folk bliver psykisk syge af behandlingen i Ellebæk og i

udrejsecentrene. Hvis der er tale om en frihedsberøvet asylansøger, har der aldrig været nogen

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

reel grund til at frihedsberøve vedkommende, andet end at udøve en stram anti-

immigrationspolitik og afskrække andre fra at komme til Danmark. Og denne symbolpolitik har

regeringen og Folketinget jo netop ophævet over for personer med ukrainsk statsborgerskab, som

lige nu bliver taget pænt imod i Danmark og får at vide, at Danmark har brug for dem og vil hjælpe

og støtte dem de næste to -tre år, og måske længere endnu.

SOS Racisme kan ikke se noget formål med de nugældende lange straffe for brud af

indrejseforbud, hvis man ellers ikke er kommet for at begå reel kriminalitet. Og vi kan ikke se

nogen grund til at udlændingens retssikkerhed skal svækkes ved at undgå at han/hun møder i

retten. Det kan være bekvemt for retten; men det kan skade udlændingen retsligt og

menneskeligt, og kan måske endda være med til at opretholde en unødvendig og nedbrydende

lang fængselsperiode - og måske endda på et usagligt grundlag.

Det er helt urimeligt, at en asylansøger skal varetægtsfængsles, så snart han/hun har fået afslag på

asyl af udlændingemyndighederne eller har fået en dom og udstået den og står til udvisning. Det

skader ham/hende og er spild af skatteborgernes penge.

Venlig hilsen,

for SOS Racisme, Danmark

Anne Nielsen,

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt til [email protected] og [email protected].

Dato: 1. april 2022

Sag: FO-22/02294-2

Sagsbehandler: /THT

Direkte tlf.: +45 41 71 53 03

Forbrugerombudsmandens høringssvar til Justitsministeriets udkast

til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdsels-

loven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering

af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og for-

bedring af politiets muligheder for efterforskning)

Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt udkast til ovennævnte lov-

forslag i høring.

Forbrugerombudsmanden har følgende bemærkninger hertil:

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

Lovforslagets § 2, nr. 8

Med den foreslåede § 2, nr. 8, udvides retsplejelovens § 791 d, stk. 1, så

blokering af en hjemmeside kan ske, hvis der er grund til at antage, at der

fra hjemmesiden begås en overtrædelse af § 263, stk. 1, (uberettiget ad-

gang til et datasystem), §§ 263 a (udbredelse af adgang til et datasystem)

eller 264 d, stk. 2 (uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder

vedrørende private forhold under særligt skærpende omstændigheder), §§

279, 300 a (hhv. forsætlig og groft uagtsomt bedrageri), 279 a (databe-

drageri), 281 (afpresning), 290 (hæleri), 290 a (hvidvask) eller 301 (ube-

rettiget anvendelse af betalingsoplysninger).

Bedrageri i form af falske webbutikker, som trækker pengene fra kunder-

nes kreditkort uden at sende de bestilte varer, er et voksende problem.

Webbutikkerne benytter sig i stigende grad af falske cvr-numre, herunder

andre virksomheders cvr-numre.

Af bemærkningerne fremgår, at der bl.a. skal lægges vægt på, om der

alene er risiko for, at de pågældende bliver franarret et meget lille beløb.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering bør dette kriterium

ikke

til-

lægges betydning, idet:

1) Kundernes kreditkortoplysninger kan misbruges og sælges vi-

dere, uanset at der i første omgang er tale om, at de pågælden-

de alene bliver franarret et meget lille beløb.

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2) Hertil kommer, at bagmændenes vinding kan være ganske be-

tydelig, såfremt der blot er tilpas mange, som franarres et

mindre beløb. At tillægge det enkelte offers tab betydning vil

gøre det mere ressourcekrævende og vanskeligere at stoppe

denne form for kriminalitet, hvis blot bagmændene begrænser

størrelsen på det beløb, der franarres den enkelte forbruger.

Hvis det er tydeligt, at bagmændene har kriminelle hensigter, er det der-

for Forbrugerombudsmandens vurdering, at beløbets størrelse ikke i sig

selv bør være afgørende for, hvor ressourcekrævende det er for politi og

domstole at lukke hjemmesiderne.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Tanja Højrup

Specialkonsulent

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv 25

1450 København K.

Tlf 996870 15

CVR2I 659509

adinkbh(h domstoldk

J.nr. 22/05134

Den 4. april 2022

Ved en mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til forslag til lov om ændringen af straffeloven, retsplejeloven, færdselslo

ven og lov om bekæmpelse at ungdomskriminalitet (Effektivisering at straffesagskæden og af

nævnsprocessen mv. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og opta

gelse at fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).

Jeg skal i den anledning henvise til UKN’s, dommerforeningens og landsretternes svar på hø-

ringen.

Jeg kan endvidere oplyse, at Byretterne må traråde, at der uden retskendelse åbnes op tor, at

politiet kan placere gps-sporing i biler eller på personer. Det vil være forbundet med betydelige

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre denne kompetenceændring. Efter

forskningsindgrebet indebærer mulighed tor en teknisk baseret sporing at ikke blot en mis

tænkts

—

men også en ikke-mistænkts tærden. Den kontrol, vurdering og proportionalitetsaf

vejning, der skal toretages, bør fortsat foretages af retten. Det er ikke vanskeligt for politiet at

få de fornødne tilladelser, hvis betingelserne er oplyst. Københavns Byret behandler anmod

ninger om efterforskningsindgreb samme dag, som de modtages, og der er endvidere mulig

hed tor at iværksætte hastende indgreb på øjemed, som efterfølgende inden for 24 timer skal

forelægges retten. Der synes derfor ikke at foreligge nogen reel begrundelse tor den foreslåe

de kompetenceomlægning.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endelig fremstår den foreslåede lovgivning på grund af henvisninger og undtagelser urimelig

kompliceret.

Der henvises til j.nr. 2021-0090-3592.

Med venlig

Søren

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

SSP-Samrådets høringssvar om:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæ-

den og af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitets-

nævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos

og forbedring af politiets muligheder for efterforskning)

SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på oven-

nævnte forslag til lovændringer. SSP-Samrådets bestyrelse har drøftet udkastet og har føl-

gende kommentarer:

2.9. Udvidelse af anvendelsesområdet for ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, nr. 1, om personfarlig kriminalitet

SSP-Samrådet har ikke kommentarer til den sproglige rettelse omkring tilføjelse af § 119b i

lovforslaget. SSP-Samrådet vil dog påpege, at der generelt i en konflikt mellem et barn/ung

og en person i offentlig tjeneste, kan være en forhøjet risiko for afmagtsreaktioner fra bar-

net/den unges side. Derfor anbefaler SSP-Samrådet, at der altid vurderes, om der er en

risiko for recidiv, og at såfremt der vurderes at være tale om en affekthandling, undlades

en proces i UKN. Sager i relation til §119 sikres bedst løst ved en genoprettende håndtering

med inddragelse af begge parters perspektiv fremfor et UKN-forløb.

2.10. Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra

nævnsbehandling

SSP-Samrådet er positivt indstillede overfor eksemplificeringen af, hvilke diagnoser, der

indgår i betegnelsen angående ’nedsat psykisk funktionsevne’. Nogen børn havner

netop i

Ungdomskriminalitetsnævnet pga. deres psykiske tilstand men er allerede understøttet af

Serviceloven, som justitsministeriet selv bemærker.

Det skal bemærkes, at ordningen er tilegnet kriminalitetstruede børn/unge og ikke

børn/unge, hvis handlinger ikke giver anledning til mistanke om yderligere potentiel krimi-

nel adfærd. SSP-Samrådet vil anbefale, at der altid foretages en vurdering af risikoen for, at

unge igen vil lave kriminalitet, baseret på risiko- og beskyttelsesfaktorer, samt baseret på

viden om den konkrete handling, der har fundet sted. Såfremt den unge på denne baggrund

vurderes ikke at have risiko for recidiv, bør den unge ikke komme i UKN.

SSP-Samrådet vil anbefale en minimumsgrænse på 12 år for nævnsbehandling da 10-11-

årige er børn og ikke unge, hvorfor de typisk må forventes at have meget svært ved at forstå

og profitere af UKN-forløbet, herunder selve nævnsmødet. Kriminalprævention for 10-11-

årige bør fokusere på helhedsorienterede tilgange med indsatser i det nære sociale miljø i

opbyggende fællesskaber som familie, skole og fritidsliv, og bør ikke udmøntes i en straflig-

nende ramme, som UKN er.

Unge med nedsat psykisk funktionsevne alderssvarende til børn på 10-11 år bør også und-

tages nævnsbehandling.

SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

Tlf.: 4053 3006

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

04/04 2022

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2. 11. Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende unge i alderen

15 til 17 år

SSP-Samrådet bakker op om tilstedeværelsen af børnesagkyndige i sager i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. En børnesagkyndig er mediator, faglig formidler og sikrer, at der er forstå-

else og fælles fodfæste mellem nævnsbehandlingen og den pågældende unge. SSP-samrå-

det anbefaler, at en børnesagkyndig bør tilknyttes sagsbehandlingen som standard

–

også

for de 15-17-årige, hvorefter der kan anmodes om, ikke at have tilknyttet en børnesagkyn-

dig på specifikke sager, såfremt det ikke vurderes formålstjenligt.

Det gælder også i aldersgruppen 15-17-årige

med ’nedsat psykisk funktionsevne’ da

disse

kan have behov for yderligere kommunikativ støtte og vejledning.

2.12. Øget brug af straksreaktioner mv.

SSP-Samrådet bakker op om bemærkninger angående arbejdsskadeforsikring og forhold

under arbejdsskadeloven og har ikke øvrige kommentarer på denne del.

I relation til indholdet og anvendelsen af strakreaktioner har SSP-Samrådet en række be-

tænkeligheder. I det fremsendte dokument beskrives det i lighed med tidligere således, at

”straksreaktionen som udgangspunkt skal fastsættes ud fra principperne om ”restorative

justice””.

Efterfølgende nævnes fortsat eksempler som at vaske brandbiler eller rengøre

parker. Med mindre, at denne type straksreaktion ligger i umiddelbar forlængelse af den

begåede handling

–

fx hærværk mod brandbiler eller i en offentlig park

–

og følger efter en

genoprettende proces, hvor sagens parter er blevet hørt, kan disse aktiviteter ikke betegnes

som værende ”ud fra principperne om ”restorative justice””.

De vil i givet fald mere have

karakter af en form for mini-samfundstjeneste, og bør således

–

hvis man ønsker denne

tilgang

–

beskrives som sådan, og ikke som restorative justice-relaterede tiltag.

Hvis man med de nævnte eksempler reelt ønsker at beskrive aktiviteter, som faktisk ligger

i forlængelse af den begåede handling, så er der et misforhold mellem det, at man ønsker

flere straksreaktioner, og specifikt nævner disse aktiviteter, og det at der i UKN er meget få

sager, der vedrører hærværk. Langt de fleste sager vedrører personfarlige forhold, hvor de

nævnte eksempler

–

brandbilsvask og parkoprydning

–

ikke

giver nogen mening ud fra et

restorative justice-perspektiv. Det gør derimod konfliktmægling, som også nævnes, og som

reelt er det eneste af de nævnte eksempler på straksreaktioner, der i større målestok vil

være relevant ud fra et restorative justice-perspektiv, når man tager UKN-sagernes art i

betragtning.

Når det samtidig beskrives, at kommunerne skal hjælpes til at kunne indstille til flere straks-

reaktioner, ved at der fremstilles et idékatalog med mulige reaktioner, oplever vi, at det

taler ind i, at denne type straksreaktioner

netop

skal forstås mere som en slags mini-sam-

fundstjeneste end som en genopretning af en skade, der er sket i relation til den aktuelle

handling, der har givet anledning til UKN-sagen.

Det bør ifølge SSP-Samrådet tages til efterretning, at samfundstjenstligt arbejde som ud-

gangspunkt

ikke

følger principperne om genoprettende ret. Det bør derfor præciseres, hvad

der menes med de forskellige typer af straksreaktioner, og i forlængelse heraf appellerer

SSP-Samrådet til, at straksreaktionerne

–

i fald at man stadig ønsker at arbejde med sam-

fundstjenestelignende straksreaktioner

–

fremover tydeligt opdeles i to spor:

1) Et spor med udgangspunkt i genoprettende ret med et øget fokus på helende initi-

ativer som f.eks. møder med skadeslidte og barnet/den unge med konfliktmæglere,

som tilbyder mulighed for mæglingsmøder eller andre helende processer, som gi-

ver mening indenfor genoprettende ret. Her vil Konfliktrådet være en aktør, der

bør involveres for at sikre kvaliteten af mæglingsmøder mm. På sådan et møde kan

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

det også aftales, at der skal ske en form for genoprettende arbejde, hvis det giver

mening for parterne set i forhold til sagen. I SSP-samrådets optik giver det god me-

ning, at fjerne vurderingen i §12 stk. 12 i relation til dette spor.

2) Et spor, der omfatter de samfundstjenstlige funktioner som en anden del af straks-

reaktionerne med tydeliggørelse af, at disse ikke hører til principper om genopret-

tende ret. I dette spor bør vurderingerne i §12 stk. 12 bevares, så relevansen af den

samfundstjenestelignende opgave sikres. I den forbindelse bør det vurderes, om

den valgte reaktion giver barnet/den unge muligheden for læring og udvikling, og

om den kan risikere at virke kontraproduktivt.

Derudover mener SSP-Samrådet grundlæggende at en genoprettende proces bør iværksæt-

tes snarest muligt efter den lovbrydende handling har fundet sted. Det er derfor en udfor-

dring, med tidsperspektivet for en straksreaktion, som det ser ud i dag, hvor nævnsmø-

derne ofte afholdes flere måneder efter handlingen. Hvis man ønsker en øget brug af gen-

oprettende straksreaktioner, ville det være ønskeligt, hvis kommunerne kunne iværksætte

konfliktmæglende/genoprettende initiativer inden et eventuelt nævnsmøde finder sted, og

at disse så i forbindelse med et nævnsmøde kunne betragtes som en allerede afholdt straks-

reaktion.

I relation til genoprettende ret vil SSP-Samrådet overordnet set fortsat anbefale at justits-

ministeriet lader sig langt tydeligere inspirere af de norske genoprettende sanktioner Ung-

domsstraff og Ungdomsoppfølgning, både hvad angår nævnsmødernes forløb, og de be-

slutninger, der træffes vedrørende straksreaktioner.

SSP-Samrådet har ikke øvrige bemærkninger om lovforslaget og kan med ovenstående be-

mærkninger tilslutte sig lovforslaget.

SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål mv. og ser frem til det videre

arbejde med lovforslaget. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte

SSP-Samrådet på

[email protected].

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

4. april 2022

J.nr.: 22/05190-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 3. marts 2022 (sagsnr. 2021-0090-3592) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og af

nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af

fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning).

Med lovudkastet lægges bl.a. op til, at politiet skal kunne foretage teleobservation ved hjælp af en gps

eller et andet lignende apparat uden retskendelse (lovudkastets § 2, nr. 5 og 6). Forslaget ses båret af

et ønske om at spare ressourcer for både politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Landsretten finder indledningsvis anledning til mere generelt at bemærke, at domstolskontrol i form af

krav om retskendelse, hvis politiet ønsker at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb over for

borgerne, i sagens natur er forbundet med et ressourceforbrug. Det giver i den forbindelse anledning

til betænkeligheder, når den retssikkerhed for borgerne, der er forbundet med domstolskontrollen,

indskrænkes ud fra et snævert ønske om at opnå en besparelse for bl.a. politiet.

For så vidt angår det konkrete forslag bemærkes, at det gældende krav om retskendelse efter

retsplejelovens § 791 a, stk. 8, jf. § 783, er med til at skærpe politiets opmærksomhed på, om

indikations- og kriminalitetskravet er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, hvor politiet ønsker at foretage

teleobservation ved hjælp af gps m.v. Der savnes i den forbindelse en beskrivelse i lovbemærkningerne

af, hvordan der sikres samme grad af retssikkerhed for borgerne, når domstolskontrollen afskaffes. Det

bør i tilknytning hertil som minimum overvejes at udforme ordningen sådan, at kompetencen til at træffe

beslutning om at undlade eller udsætte underretning af de personer, som indgrebet rettes imod,

tilkommer retten.

Hvis kravet om retskendelse afskaffes i forhold til teleobservation ved hjælp af gps m.v., bør der i øvrigt

i lovforslaget udtrykkeligt tages stilling til, om politiet herefter også – og i givet fald uden retskendelse –

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vil kunne foretage de foranstaltninger, der teknisk muliggør teleobservation, herunder f.eks. indtrængen

på privat område. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på grundlovens § 72. Det bemærkes,

at det inden lovændringen i 2018 i retspraksis var antaget, at observation ved hjælp af gps alene kunne

ske uden retskendelse i den situation, hvor politiet

ikke

skulle have adgang til privat område.

Lovudkastet indeholder endvidere forslag til en række ændringer af lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, herunder bl.a. med henblik på at skabe grundlag for at kunne overføre

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen (lovudkastets § 6, nr. 6).

Landsretten bemærker hertil, at justitsministeren efter § 8 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

fastsætter Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden. Bestemmelsen foreslås ikke ændret. Der

savnes i den forbindelse en tilkendegivelse i lovbemærkningerne om, at kompetencen til at fastsætte

forretningsordenen vil blive udnyttet med fuld respekt af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om

Domstolsstyrelsen, hvorefter justitsministeren ingen instruktionsbeføjelse har over for

Domstolsstyrelsen.

Der skal i tilknytning hertil peges på, at Domstolsstyrelsens sekretariatsopgaver i forhold til

Dommerudnævnelsesrådet er fastsat i selve loven (retsplejelovens § 43 d), ligesom det ved lov er

overladt Dommerudnævnelsesrådet selv at fastsætte sin forretningsorden (retsplejelovens § 43 c).

Tilsvarende er Domstolsstyrelsens sekretariatsopgave i forhold til Procesbevillingsnævnet og nævnets

kompetence til selv at fastsætte sin forretningsorden forankret i selve loven (retsplejelovens §§ 25 og

26). Der kan tillige peges på den lovfæstede ordning vedrørende Bibeskæftigelsesnævnet

(retsplejelovens § 47 f). Det kan i forlængelse heraf overvejes at udforme ordningen vedrørende

sekretariatsbetjening af Ungdomskriminalitetsnævnet og fastsættelse af nævnets forretningsorden på

samme vis.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att:

[email protected];

[email protected]

København, den 4. april 2022

Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Effekti-

visering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v.)

Ved mail modtaget den 18. marts har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte forslag til ændring af

straffeloven m.fl. og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger. Red Barnet afgiver nedenfor

udelukkende bemærkninger til de dele af forslaget, som vedrører ændringer i forhold til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

Indledningsvist finder Red Barnet det positivt, at Regeringen tager skridt mod at ændre lovgivningen

som følge af Justitsministeriets evalueringer. Vi finder det dog beklageligt, at regeringen ikke tager langt

flere skridt for at sikre børn og unges retssikkerhed i forbindelse med de ændringer, indførslen af ung-

domskriminalitetsnævnet mv. medførte, jf. Red Barnets tidligere fremsendte høringssvar fra 28. sep-

tember 2018. Her fremgår det bl.a., at Red Barnet finder det dybt betænkeligt rent retssikkerhedsmæs-

sigt, at Ungdomskriminalitetsnævnet i en proces, der minder om en strafferetlig proces, kan pålægge

børn under den kriminelle lavalder (10-14 år) og børn og unge mellem 15 og 17 år sanktionslignende for-

anstaltninger, uden at grundlæggende retsgarantier er på plads (jf. EMRK artikel 6 og CRC/C/GC/24).

Red Barnet har desuden følgende konkrete kommentarer til lovforslagets enkelte dele:

Mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra at få deres sag be-

handlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (Forslag til ny § 36 a)

Efter gældende ret kan børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke efter et konkret skøn

blive undtaget fra, at der iværksættes foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslovens § 12-14.

Det foreslås nu, at man skal kunne undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne. Efter

den foreslåede ordning skal det være op til kommunen at indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at

der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter ungdomskriminalitetslovens § 12-14. Nævnet træffer

derefter en afgørelse herom. Forslaget betyder, at kommunen vil skulle afdække barnets eller den un-

ges særlige udfordringer for at afklare, om der er grundlag for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undta-

ger barnet/den unge, selv om § 2 i ungdomskriminalitetsloven er opfyldt.

1/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter Red Barnets opfattelse, er det et positivt skridt, at det gøres muligt at undtage børn og unge med

svært nedsat psykisk funktionsevne fra foranstaltninger under ungdomskriminalitetsnævnet, da en

nævnsbehandling er en alt for stor belastning for barnet eller den unge og ikke vil styrke eller hjælpe

barnet eller den unge.

Nævnsbehandlingen er kompleks med mange deltagere, og det kan være svært for børn og unge at for-

stå, hvad der foregår på nævnsmøder og afgørelserne. Red Barnet finder det derfor meget beklageligt,

at forslaget om undtagelse kun omfatter børn med svært nedsat psykisk funktionsevne. Vi finder der-

imod, at forslaget bør omfatte alle børn og unge børn med kognitiv eller psykisk nedsat funktionsevne,

samt børn der af modenhedsmæssige årsager bliver stærkt belastede af møder i Ungdomskriminalitets-

nævnet og foranstaltninger, der kan være meget indgribende i børns rettigheder (jf. Børnekonventio-

nens art. 3 og 12, samt barnets ret til beskyttelse og omsorg).

Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager, der vedrører unge i alderen 15 til 17 år

I sager vedrørende 10-14-årige bistås nævnet som udgangspunkt af en børnesagkyndig. I sager vedrø-

rende 15-17-årige deltager en børnesagkyndig, når der skal træffes afgørelse om

1) gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution, indlæggelse på sygehus

eller benyttelse af et børnehus,

2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke,

3) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger,

4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner eller afdelinger,

5) anbringelse på særligt sikrede afdelinger,

6) tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse,

7) samvær og kontakt,

8) opretholdelse af anbringelse uden samtykke, og

9) ændring af anbringelsessted.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der gives yderligere mulighed for, at Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende børn og unge i alderen 15 og 17, hvor det skøn-

nes ”særdeles påkrævet” af hensyn til den unge.

Red Barnets finder, at en børnesagkyndig altid skal anvendes, hvis det kan forbedre inddragelsen af børn

og unge. Børn har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og den rettighed skal systemet ga-

rantere dem jf. art. 12 i Børnekonventionen. Red Barnet finder dermed udlægningen i bemærkningerne,

hvor det på side 84

tydeliggøres, at ”En børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være sær-

deles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at kunne bidrage til en

bedre dialog med den unge”

yderst beklagelig.

Forslag om øget brug af straks-reaktioner

Det fremgår af bemærkningerne, at der ud af mere end 1.000 sager kun er truffet afgørelse om straks-

reaktioner i 21 sager.

2/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter ministeriets opfattelse er straks-reaktioner et vigtigt forebyggende redskab, som er egnet til at få

børn og unge til at forstå, at kriminelle handlinger har konsekvenser, og herved hjælpe dem ud af en kri-

minel løbebane. Det fremgår, at ministeriet finder den lave frekvens utilfredsstillende, og at anvendel-

sesområdet for straks-reaktioner derfor bør udvides for ad den vej at sikre, at kommunerne i langt hø-

jere grad indstiller til brug af straks-reaktioner i de sager, som henvises til nævnet, og at nævnet på sin

side langt hyppigere træffer afgørelse om straks-reaktioner.

For at opnå en sådan praksisændring skal det derfor ikke længere være en betingelse for at pålægge en

straks-reaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller

udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i

fare (ophæve ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 2). I stedet vil en straks-reaktion skulle pålægges,

hvis barnets eller den unges udviste adfærd giver grundlag herfor.

Bemærkningerne er ikke meget præcise i deres beskrivelser af, hvornår der er indtrådt en situation, som

gør det relevant og formålstjenligt at pålægge et barn eller en ung straks-reaktioner. Bemærkningerne

nævner derimod, at nævnet

alene vil skulle lægge vægt på ”de grundlæggende hensyn”, der ligger til

grund for reglerne om straks-reaktioner, herunder navnlig, at reaktionen skal

have ”en opdragende ka-

rakter” og et ”udviklingsmæssigt sigte.”

Red Barnet er bekymret for regeringens ønske om øget brug af straks-reaktioner. Vi ønsker for det før-

ste at pege på, at eventuelle straks-reaktioner altid skal overholde den omfattende arbejdsskadeforsik-

ringslovgivning og arbejdsmiljølovgivning, der er af betydning for børns arbejde.

For det andet ønsker Red Barnet at understrege, at enhver beslutning vedrørende et barn skal sikre, at

hensynet til barnets tarv kommer i første række (Børnekonventionens art. 3). Det forudsætter en kon-

kret og individuel vurdering. De summariske beskrivelser af de hensyn, som måtte ligge bag lovforslaget,

giver anledning til bekymring og tvivl om børn og unge får en konkret og individuel behandling. Ud fra

beskrivelsen i bemærkningerne er Red Barnet bekymret for, at der efter forslaget vil blive truffet afgø-

relser om straks-reaktioner uden en nærmere, individuel, konkret vurdering af det enkelte barns bedste

og uden tilstrækkelig inddragelse af den enkelte unges synspunkter eller muligheder.

For det tredje anbefaler Red Barnet, at en børnesagkyndig altid medvirker i spørgsmål om straks-reakti-

oner, så dennes sagkundskab kan medvirke til at evt. straks-reaktioner har et udviklingsmæssigt sigte.

Sekretariatsbistand til Ungdomskriminalitetsnævnet

Overførslen fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen giver anledning til bekymring i Red Barnet af flere årsa-

ger: For det første kan den styrke opfattelsen af, at der er tale om en strafferetsligende proces (uden

grundlæggende retsgarantier, som nævnt tidligere), når et barn eller en ung kommer i Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

3/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For det andet fremgår det ikke klart, om der fortsat vil være mulighed for at klage over afgørelser i Ung-

domskriminalitetsnævnet til Folketingets Ombudsmand.

For det tredje kan vi være bekymrede for, om overførslen betyder, at ministerens mulighed for at føre

tilsyn og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet forsvinder.

Red Barnet mener derfor, at ministeriet bør forholde sig til disse uklarheder i forslaget.

Forslag om øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

For at smidiggøre og effektivisere nævnsprocessen foreslår Justitsministeriet blandt andet at indføre

mulighed for at træffe afgørelser på et skriftligt fremfor et mundtligt grundlag i en række begrundede

situationer.

Red Barnet er enig i, at processen kan smidiggøres og mener, at det korrekt anvendt vil kunne bidrage til

at børn og unge belastes i mindre grad. Da nævnsprocessen i forvejen er svær at forstå for børn og unge

skal det dog sikres, at det aldrig sker på bekostning af retssikkerheden. Samtidigt er det afgørende, at

barnet og den unge oplyses om og forstår, hvad en afgørelse på et skriftligt grundlag indebærer forud

for evt. samtykke.

Formandskompetence

–

forslag om formandens mulighed for at udsætte sager

Det foreslås, at formanden for nævnet skal kunne beslutte at udsætte en sag forud for et nævnsmøde

med henblik på at indhente yderligere oplysninger.

Da det er helt afgørende, at enhver sag er ordentligt oplyst, kan det efter Red Barnets opfattelse være

velbegrundet at give formanden denne kompetence

–

frem for at skulle beramme sagen, indkalde både

den unge, advokaten, nævnet etc., selv om det fremstår relativt klart, at sagen vil blive udskudt, fordi

der mangler oplysninger af betydning for sagen. Et møde ville i det tilfælde blot belaste barnet/den unge

yderligere.

Forslag der smidiggør og effektivisere over gangen mellem afgørelser efter ungdomskriminalitetslo-

ven og serviceloven

•

Om forbedret koordination mellem Ungdomskriminalitetsnævnets og Ankestyrelsens kompetence

efter henholdsvis ungdomskriminalitetsloven og lov om social service (Serviceloven).

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ses der i praksis at være et uhensigtsmæssigt overlap mellem

nævnets og Ankestyrelsens kompetence efter henholdsvis ungdomskriminalitetsloven og serviceloven.

Efter det oplyste har Ankestyrelsen i flere sager om anbringelse uden samtykke ændret en afgørelse

truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, således at der efter ungdomskriminalitetslovens § 23 er blevet

fastsat en genbehandlingsfrist, der ligger samtidig med eller efter det tidspunkt, hvor forbedringsforlø-

bet efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse udløber. Ungdomskriminalitetsnævnet har endvidere

4/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

oplyst, at Ankestyrelsen i flere sager har truffet afgørelser om, at en anbringelse skal vare ud over den

periode, hvori det af nævnet fastsatte forbedringsforløb løber.

Det konkluderes derfor, at der er behov for en klarere kompetencefordeling og en tydeligere overgang

fra kriminalitetsforebyggende indsatser iværksat efter ungdomskriminalitetsloven til sociale indsatser

efter serviceloven.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at det bør fremgå direkte af ungdomskriminalitetslovens §

–

og ikke alene af håndbogen

–

at en anbringelse efter § 14, stk. 2-4, der af Ungdomskriminalitets-

nævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb, alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforløbets

udløb, hvis kommunens børn- og unge-udvalg træffer fornyet afgørelse herom efter reglerne i servicelo-

vens § 622.

Efter Red Barnets opfattelse bidrager forslaget til at sikre uhensigtsmæssige overlap mellem Ungdoms-

kriminalitetsnævnets og ankestyrelsens kompetencer. Det er vigtigt, at børn og unge, som er omfattet af

et forbedringsforløb el.lign. og har en dato, hvor ordningen slutter, ikke uden nærmere forklaring erfa-

rer, at forløbet tilsyneladende fortsætter i strid med de foreliggende afgørelser.

•

Forslag om ny § 22, stk. 7, i ungdomskriminalitetsloven, om kompetence til beslutning om hjemgi-

velse.

Herudover har Ungdomskriminalitetsnævnet ifølge Justitsministeriet oplyst, at der i praksis er tvivl om,

hvem der træffer afgørelse om hjemgivelse af et anbragt barn eller ung i en situation, hvor hjemgivel-

sesprocessen ønskes igangsat i forbindelse med, at et forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminali-

tetsnævnet efter ungdomskriminalitetslovens § 13 ophører. Det fremgår af bemærkningerne, at det er

Justitsministeriets opfattelse, at denne uklarhed hænger sammen med, at ungdomskriminalitetsloven i

dag ikke i et tilstrækkeligt omfang regulerer overgangen fra et forbedringsforløb, som er fastsat i loven,

til det sociale system.

Justitsministeriet finder derfor, at der bør indsættes et nyt stk. 7 i ungdomskriminalitetslovens § 22, der

fastsætter, at kommunalbestyrelsen

–

forud for et forbedringsforløbs ophør

–

har kompetence til at

træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i servicelovens § 68, stk. 1-4. Herved sikres det, at barnet

eller den unge ikke oplever unødige brud i indsatsen. Hensigten med den foreslåede ændring er således

at give kommunalbestyrelsen mulighed for at tilrettelægge et velovervejet hjemgivelsesforløb for barnet

eller den unge, således at en hjemgivelse efter et forbedringsforløbs ophør ikke sker pludseligt og uden

forberedelse til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Red Barnet støtter forslaget, som vil medvirke til større tryghed og forudsigelighed for barnet eller den

unge.

•

Børne- og Ungeudvalgets forlængelse af nævnets afgørelse

5/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endeligt foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i ungdomskriminalitetslovens § 23, hvorefter fornyet afgørelse,

jf. stk. 1 eller 2, træffes af kommunens børne- og ungeudvalg efter reglerne i servicelovens § 62.

Forslaget i § 23, stk. 5, indebærer, at anbringelse efter lovens § 14, stk. 2-4, der af Ungdomskriminali-

tetsnævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb, alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforlø-

bets udløb, hvis kommunens børne- og ungeudvalg træffer afgørelse herom efter servicelovens § 62.

Børne- og ungeudvalgets fornyede afgørelse skal foreligge inden udløbet af det af Ungdomskriminali-

tetsnævnet fastsatte forbedringsforløb.

Efter forbedringsforløbets ophør, § 22, stk. 7, har kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe afgø-

relse om hjemgivelse efter reglerne i servicelovens § 68, stk. 14. Det har til formål at sikre en ordentlig

og glidende overgang.

Red Barnet støtter forslaget, som vil medvirke til større tryghed og forudsigelighed for barnet eller den

unge og til bedre overgange.

Forældremyndighedsindehaverens kompetencer

Ungdomskriminalitetsloven giver ikke mulighed for, at der i forbindelse med en ungefaglig undersøgelse

af et barn eller en ung efter ungdomskriminalitetslovens § 31 kan foretages en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaveren til barnet/den unge.

Det fremgår af bemærkningerne, at Justitsministeriet finder, at det i visse tilfælde kan være hensigts-

mæssigt, at der foretages en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. En psykolo-

gisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren vil endvidere efter Justitsministeriets opfattelse

kunne bidrage positivt til at få belyst barnets eller den unges familieforhold, ligesom en hensigtsmæssigt

tilrettelagt inddragelse af forældremyndighedsindehaveren vil kunne styrke den ungefaglige undersøgel-

ses kvalitet.

Justitsministeriet finder samtidig, at det i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2, bør fastsætte, at kom-

munalbestyrelsens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet endvi-

dere skal indeholde en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage omsorg

for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov. Det sikrer dokumen-

tation for, hvad kommunen har lagt vægt på i forbindelse med spørgsmålet om anbringelse uden sam-

tykke.

Red Barnet bifalder, at det sikres, at retstilstanden efter ungdomskriminalitetsloven svarer til servicelo-

ven, så der kan foretages en psykologisk test af forældremyndighedsindehaverens egnethed som om-

sorgsperson efter samme retningslinjer som § 50-undersøgelsen efter serviceloven. Red Barnet anbefa-

ler desuden, at det skal fremgå, hvilken støtte, kommunen evt. iværksætter for at understøtte

forældrene i forældrerollen.

6/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Spørgsmål til ovenstående kan stiles til børnerettighedsjurist Claus Juul:

[email protected]

eller til poli-

tisk chefkonsulent, Inger Neufeld:

[email protected]

Med venlig hilsen

Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet

7/7

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

5. april 2022

J.nr.: 22/05527-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 3. marts 2022 (sagsnr. 2021-0090-3592) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Effektivisering af straffesagskæden og

af nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af