Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt
2582763_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2022-0037-0154
2442938
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-
forskning m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-
visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-
grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L
182):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som
ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene ind-
stilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurde-
ring?”
Svar:
1.
Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2, at loven finder an-
vendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse
eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er
1) mistænkt for personfarlig kriminalitet eller
2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffe-
loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og
som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere
kriminalitet.
Et barn eller en ung anses for ”mistænkt” efter denne lov på det tidspunkt,
hvor politiet, hvis den pågældende var fyldt 15 år, ville have sendt tiltale-
spørgsmålet i sagen til vurdering i anklagemyndigheden, jf. bemærknin-
gerne til § 2 i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-
litet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84.
Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 11, at politiet snarest muligt
henviser en sag vedrørende et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år, der
opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, til behandling i Ungdomskriminalitets-
nævnet. Det fremgår af bemærkningerne til § 2 i bemærkningerne til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg
A, L 84, at vurderingen efter § 2, stk. 2, nr. 2, vil skulle foretages konkret
for hvert enkelt barn eller ung.
Finder Ungdomskriminalitetsnævnet, at sagen ikke burde have været hen-
vist til nævnet, da barnet eller den unge ikke er omfattet af nævnets
Side 2/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren
kompetence, skal nævnet afvise at behandle sagen, jf. ungdomskriminali-
tetslovens § 42.
2.
Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19,
Tillæg A, L 84, fremgår det af formålsbestemmelsen i ungdomskriminali-
tetslovens § 1, at formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet
ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individu-
elle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en
ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.
Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bed-
ste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressour-
cer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller
den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal
altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og mo-
denhed.
Formålet er ikke at straffe børn under 15 år. Formålet er derimod at styrke
den forebyggende indsats, så børn og unge bringes ud af kriminalitet og til-
bage i fællesskabet gennem en tidligere og mere mærkbar indsats.
3.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand
til et ændringsforslag, der indebærer, at børn i alderen 10-14 år alene ind-
stilles til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis de vurderes at være i særlig ri-
siko for at begå yderligere kriminalitet. Som det fremgår ovenfor, gælder
der allerede i dag en sådan betingelse for så vidt angår et barn, der er mis-
tænkt for anden alvorlig kriminalitet, mens dette krav ikke gælder ved mis-
tanke om personfarlig kriminalitet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 2, stk.
2.
Det fremgår af den kommenterede høringsoversigt og bemærkningerne til
forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende
2018-19, Tillæg A, L 84, s. 25, at der er børn, som fra 10-årsalderen har så
negativ og kriminel adfærd, at de begår personfarlig eller anden alvorlig kri-
minalitet, f.eks. voldelige overfald, seksuelle overgreb mv., og at unge, der
ender i den hårde kerne, netop er kendetegnet ved, at de ofte har deres kri-
minelle debut tidligere end andre kriminelle unge.
Side 3/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren
Lovens anvendelsesområde er på denne baggrund udformet således, at børn
og unge, der er mistænkt for personfarlig kriminalitet, skal henvises til Ung-
domskriminalitetsnævnet, uanset om de konkret vurderes at være i særlig
risiko for at begå yderligere kriminalitet.
Et ændringsforslag, som det, der er anført nedenfor, vil kunne medføre, at
færre børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har begået personfarlig krimi-
nalitet, vil blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, og dermed at
færre kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har begået
personfarlig kriminalitet, vil blive mødt med den nødvendige forebyggende
indsats, så de bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet gennem en
tidlig og mærkbar indsats.
På baggrund af ovenstående kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget.
4.
Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-
fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Ændringsforslag
Af
(…)
tiltrådt af
(…)
Til § 6
1)
§ 2, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Loven finder tillige anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14
år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark,
som vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, og
som er:
Side 4/5
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som ændrer ungdomskriminalitetsloven, så de 10-14-årige alene indstilles til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering, til justitsministeren
1) mistænkt for overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens
kapitel 25 og 26 samt straffelovens §§ 119, 119 b, 123, 180, 216-
225, 266, 281 og 288 eller
2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffe-
loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven.«
[Ændring af lovens anvendelsesområde for børn og unge i alderen 10 til 14
år]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det at ændre lovens anvendelsesområde for
børn og unge i alderen 10 til 14 år, således at det tillige kræves, at barnet
eller den unge vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere krimi-
nalitet ved overtrædelser af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel
25 og 26 samt straffelovens §§ 119, 119 b, 123, 180, 216-225, 266, 281 og
288, jf. ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2, nr. 1.
Denne vurdering skal foretages konkret for hvert barn eller ung, og vurde-
ringen skal baseres på de samme faktorer, som indgår ved vurderingen af,
om et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år er i særlig risiko for at begå
yderligere kriminalitet efter den eksisterende § 2, stk. 2, nr. 2, jf. bemærk-
ningerne til § 2 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketings-
tidende 2018-19, Tillæg A, L 84.
Ved ændringsforslaget tilsigtes ingen øvrige ændringer i forhold til de fak-
torer, der indgår i vurderingen af, hvorvidt et barn eller en ung i alderen 10
til 14 år er omfattet af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2.
Side 5/5