Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt
2582761_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2022-0037-0154
2442949
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-
forskning m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-
visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til klageadgangen efter serviceloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-
grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L
182):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, såle-
des at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser udvides, så den svarer til adgangen til at klage efter
serviceloven?”
Svar:
1.
Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 55, stk. 1, at Ungdomskrimi-
nalitetsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at en række afgørelser alligevel kan ind-
bringes for Ankestyrelsen. Det drejer sig om afgørelser om gennemførelse
af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse
på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32, anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, anbringelse på delvist lukkede
døgninstitutioner eller afdelinger efter § 15, anbringelse på sikrede døgnin-
stitutioner, jf. § 16, anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, tilba-
geholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenan-
svar for anbragte børn og unge, jf. § 18, stk. 1, samvær og kontakt, jf. § 18,
stk. 2, eller § 32, stk. 2, opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf.
§ 23, og ændring af anbringelsessted, jf. § 24.
Reglerne om klageadgang i ungdomskriminalitetsloven adskiller sig herved
fra klageadgangen i lov om social service, hvorefter udgangspunktet er, at
alle afgørelser om særlig støtte til børn og unge kan indbringes for Ankesty-
relsen.
Den nuværende bestemmelse i ungdomskriminalitetslovens § 55 blev ind-
ført ved lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, er der herved lagt vægt på, at Ung-
domskriminalitetsnævnets afgørelser
i modsætning til kommunernes af-
gørelser om støtteforanstaltninger efter § 52 i lov om social service eller
Side 2/7
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til klageadgangen efter serviceloven, til justitsministeren
ungepålæg efter § 57 b i lov om social service
træffes af et uafhængigt
nævn.
Hertil kommer, at det er afgørende
ikke mindst af hensyn til barnets eller
den unges tarv
at sagerne kan afgøres hurtigt, så der kan opnås en hurtig
afklaring på situationen jf. pkt. 2.1.2.8.1 i bemærkningerne til lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A,
L 84. På den baggrund er Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser som ud-
gangspunkt endelige administrative afgørelser, der ikke kan indbringes for
en anden administrativ myndighed.
Baggrunden for, at nogle afgørelser alligevel kan påklages til Ankestyrel-
sen, er, at de ovennævnte afgørelser er kendetegnet ved at være af meget
indgribende karakter. Tilsvarende afgørelser vedrørende børn og unge, som
ikke er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, vil i det so-
ciale system blive truffet af det kommunale børn- og ungeudvalg med kla-
geadgang til Ankestyrelsen.
På denne baggrund kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
2.
Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-
fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Ændringsforslag
Af
(…)
tiltrådt af
(…)
Til § 6
1)
Efter nr. 18 indsættes som nye numre:
»01.
§ 55, stk. 1,
affattes således:
Side 3/7
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til klageadgangen efter serviceloven, til justitsministeren
Ȥ 55.
Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet kan indbringes for
Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.«
»02.
§55, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.«
[Ændring af mulighed for påklage Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser
til Ankestyrelsen]
03.
§ 55, stk. 6,
der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 6.
Ved behandling i Ankestyrelsen af sager, som nævnt i § 14, stk.
2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32, har barnet eller den unge og forældremyn-
dighedsindehaverne ret til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter og
udtale sig. I disse sager er der endvidere ret til gratis advokatbistand, jf. §
46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om social service finder anvendelse.«
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
2)
Efter § 6 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 som
senest ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 6. marts 2022, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 65, stk. 1,
udgår »jf. dog stk. 6«.
[Konsekvensændring]
2.
I
§ 65, stk. 2,
ophæves
2. og 3. pkt.
[Konsekvensændring]
3.
§ 65, stk. 6,
affattes således:
Side 4/7
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til klageadgangen efter serviceloven, til justitsministeren
»Stk. 6.
I sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. §
12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedrings-
forløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan
Ankestyrelsen træffe afgørelse efter stk. 1 og pålægge Ungdomskriminali-
tetsnævnet at træffe de fornødne afgørelser og samtidig pålægge kommu-
nalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med
henblik herpå. Ankestyrelsen kan desuden i disse sager træffe afgørelser ef-
ter stk. 2 og 3. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet
om afgørelser efter 1. og 2. pkt.«
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
3)
Efter § 6 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, foretages følgende ændring:
1.
§ 73, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4) Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 14, stk. 2-4,
eller §§ 15-18, 23, 24 og 32 er påklaget til Ankestyrelsen.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
§6
Til nr. 01
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetslovens §
55, stk. 1, hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Side 5/7
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at adgangen til at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser udvides, så den svarer til klageadgangen efter serviceloven, til justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at samtlige afgørelser truffet af Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet i medfør af ungdomskriminalitetsloven vil kunne indbringes
for Ankestyrelsen.
Den foreslåede 4-ugers frist svarer til fristen i § 168 i serviceloven, der om-
handler klage til Ankestyrelsen over børn- og unge-udvalgets afgørelser.
Til nr. 02
Det foreslås, at § 55, stk. 2, ophæves, idet bestemmelsen gav mulighed for,
at en række udvalgte afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet vil
kunne indbringes for Ankestyrelsen. Disse afgørelser vil i stedet være om-
fattet af den foreslåede § 55, stk. 1, hvorefter bestemmelsens stk. 2 er unød-
vendig.
Til nr. 03
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 55.
§ 01
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 55.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 55.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring af
ungdomskriminalitetslovens § 55.
§ 02
Side 6/7

Side 7/7