L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
L 194 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om

forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 30. marts 2022 til den 27. april 2022 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,

Atlantsammenslutningen, Byretterne, Cen-Sec, Center for Cybersikkerhed, Center for

Militære Studier, Centralforeningen for Stampersonel, CO-Industri - Centralorganisa-

tionen af industri-ansatte i Danmark, Copenhagen Business School, Danmarks Natio-

nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesam-

fund, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Maritime, Danske Rederier,

Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Det Uden-

rigspolitiske Selskab, Dansk Institut for Internationale Studier, DJØF, Domstolssty-

relsen, Falck, FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed, Forsvars-

kommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Ho-

vedorganisationen af Officerer i Danmark, Hovedstadens Beredskab, Hærens Konsta-

bel- og Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia, Kom-

munernes Landsforening, Kvinderådet, KVINFO

–

Køn viden information forskning,

Københavns Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Naval Team Denmark,

Nyt Europa, Retspolitisk Forening, Rigspolitichefen, Roskilde Universitet, Rådet for

International Konfliktløsning, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i

Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet, Syddansk Universitet, Sø- og Handels-

retten, TV 2, Tænketanken Europa, Vestre Landsret, Værnepligtsrådet, Østre Lands-

ret, Aalborg Universitet, Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.

Desuden har lovforslaget i samme periode været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringssvar

Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Casper Udemark, Danmarks Veteraner, Dansk Industri, Danske Rederier, borgertæn-

ketanken Europe Dialogue, Folkebevægelsen mod EU, Forsvarsministeriets koncern,

Kommunernes Landsforening, Københavns Byret på vegne af byretterne, Retspolitisk

Forening, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Danske Rederier, Forsvarsministeriets koncern, Kommunernes Landsforening, Kø-

benhavns Byret på vegne af byretterne, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke

haft bemærkninger til lovforslaget.

Overordnede politiske betragtninger, der ikke direkte angår lovforslaget, er ikke be-

handlet i nærværende høringsnotat. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de

modtagne høringssvar.

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Sofie Bach Andersen

Dato:

03-05-2022

Sagsnummer:

2022-11597

Bilag:

L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Det bemærkes, at udkastet til lovforslag har været sendt i høring parallelt med et udkast

til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed

og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. I det omfang der i høringssvarene

ikke sondres mellem disse to lovforslag, er indholdet behandlet i det høringsnotat, som

vurderes relevant i forhold til indholdet. Der henvises på den baggrund generelt til

høringsnotat om det samtidig fremsatte forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbehol-

det.

Udenrigsministeriets kommentarer til de modtagne høringssvar er angivet i

kursiv.

1. Formulering af stemmesedlen

Retspolitisk Forening anfører, at formuleringen af det spørgsmål, som vælgerne den 1.

juni 2022 skal tage stilling til, heller ikke efter den skete revision af den oprindelige

ordlyd kan betegnes som adækvat, idet et ja betyder, at den pågældende vælger ikke vil

stemme blankt, mens et nej betyder, at man vil stemme blankt.

Folkebevægelsen mod EU bemærker, at navnet på loven ikke længere er korrekt, da

selve spørgsmålet på stemmesedlen nu er ændret.

Casper Udemark bemærker bl.a., at stemmesedlens formulering har en ekstrem svær-

hedsgrad med højt lixtal og tre verballed. Casper Udemark bemærker endvidere, at det

er strengt forbudt at skrive et spørgsmål og fremhæver, at regeringen har lovliggjort

det særlige spørgsmål på stemmesedlen, der ellers strider mod reglerne og traditionen.

I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stemmes der ved folkeafstemnin-

gen den 1. juni 2022 for og imod det samtidig fremsatte forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt

være trykt ordene ”Ja” og ”Nej”. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter indenrigs-

og boligministeren

nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning. Det normale udgangspunkt for udform-

ningen af stemmesedler til folkeafstemninger er, at de skal indeholde titlen og undertitlen på det lov-

forslag eller den lov, der stemmes om. Dette fremgår af § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af

7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Dette udgangspunkt kan dog fraviges,

enten ved lov eller ved en ændret eller supplerende bekendtgørelse.

Udenrigsministeriet bemærker, at regeringen i lyset af debatten om lovforslagets titel

–

og dermed

stemmesedlens ordlyd

–

har besluttet at ændre titlen på det lovforslag, der er genstand for folkeafstem-

ningen den 1. juni 2022. Regeringen har som konsekvens heraf besluttet, at spørgsmålet på stemme-

sedlerne (og dermed afstemningstemaet) til folkeafstemningen

den 1. juni 2022 er som følger: ”Stemmer

du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved

at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-

arbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”. Denne ordlyd fremgår af

pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af § 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 12. april

2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022, som indenrigs-

og boligministeren i medfør af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, har udstedt. Herved fraviges det

L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

normale udgangspunkt for udformning af stemmesedler, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr.

31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Denne fravigelse ligger inden

for bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 98, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes

indhold og udformning.

2. Lovforslagets anvendelsesområde

Folkebevægelsen mod EU er uenig i lovforslagets § 3, hvorefter loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Folkebevægelsen mod EU anfører i den forbindelse, at alle

danske statsborgere inklusive dem, der også har færøsk og grønlandsk baggrund, skal

have ret til at stemme i denne afstemning, da forsvarspolitikken er et rigsanliggende.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, er Færøerne og Grønland ikke omfattet af

Danmarks EU-medlemskab, bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nær-

mere fastsat i fjerde del af EUF-traktaten, finder anvendelse for Grønland. Loven skal derfor ikke

gælde for disse dele af riget. Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-

forsvarsforbeholdet på Færøerne og i Grønland. Det bemærkes endvidere, at personer med færøsk eller

grønlandsk baggrund, som har bopæl i Danmark og opfylder de almindelige betingelser for valgret,

kan stemme til den forestående folkeafstemning. Det i høringssvaret anførte har på den baggrund ikke

givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Grundlovens § 20

Folkebevægelsen mod EU bemærker, at § 20 i grundloven skal følges. Folkebevægelsen

henviser i den forbindelse til den såkaldte Lissabon-sag og anfører, at det er selve over-

dragelsen af en bemyndigelse til EU, der er suverænitetsafgivelsen

–

og ikke hvorvidt

beslutninger vedtages efter en mellemstatslig eller overstatslig procedure efterfølgende.

Udenrigsministeriet henviser til Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en ophævelse

af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20 (EUU 2021-

22, Alm. del

–

bilag 414). Det fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets vurdering, at det

danske forsvarsforbehold kan ophæves, uden at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages. Det i

høringssvaret anførte har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Øvrige bemærkninger

Dansk Industri støtter initiativet til at sikre Danmarks fremtidige helhjertede engage-

ment i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, og nødvendighe-

den af, som følge heraf, at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Dansk Industri be-

mærker, at Danmarks fulde deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar vil øge dansk indflydelse og give Danmark et bedre afsæt for at præge

–

bidrage til

– EU’s samlede svar på de geopolitiske udfordringer, som Europa står over-

for. Dansk Industri bemærker videre, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet konkret

vil betyde, at Danmark kan deltage fuldt ud i udviklingen af europæisk forsvarsmate-

riel- og teknologi, og at dette vil have betydning for danske virksomheders udviklings-

og markedsmuligheder.

Udenrigsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter, som ikke har givet anledning til ændringer

i lovforslaget.

L 194 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Lovforslaget

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der er

således i det fremsatte lovforslag alene foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk

og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i høring.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har været i høring,

på følgende punkter:

•

Titlen på lovforslaget er ændret til

”Forslag til lov

om afholdelse af folkeaf-

stemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-

bejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”.

I pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er afsnittet om stem-

mesedlernes ordlyd ændret i overensstemmelse med den ændrede titel på det

lovforslag, der er genstand for folkeafstemningen den 1. juni 2022 (Forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og for-

svar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet).

•