L 194 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning over L 193/L 194 afgivet 5/5-22

Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 Bilag 5, L 194 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 193 og L 194

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 5. maj 2022

Betænkning

over

I. Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

II. Forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved

at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

[af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der

skal gå 30 dage fra et lovforslags fremsættelse, til det kan

vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

2. Ændringsforslag

Til lovforslag nr. L 193 har Enhedslistens medlemmer af

udvalget stillet 2 ændringsforslag.

3. Indstillinger

L 193

flertal

i udvalget (S, V, SF, RV, KF og KD) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (DF, NB og Hans Kristian Skibby

(UFG)) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behand-

ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor-

slag.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil redegøre for sin

stilling ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

L 194

flertal

i udvalget (S, V, SF, RV, KF, NB og KD) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (DF og Hans Kristian Skibby

(UFG)) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behand-

ling.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil redegøre for sin

stilling ved 2. behandling.

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Inuit Ataqati-

giit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin hav-

de ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget

og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,

Radikale Ventres og Det Konservative Folkepartis medlem-

mer noterer og tilslutter sig lovbemærkningernes løfte og

regeringens ønske om en folkeafstemning, hvis det nogen-

sinde skulle komme på tale at afskaffe medlemslandenes

vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær-

eller forsvarsområdet, men bemærker også, at en sådan til-

kendegivelse er politisk og ikke retligt kan binde fremtidige

AX027696

L 194 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning over L 193/L 194 afgivet 5/5-22

Folketing, selv hvis det, som foreslået af Enhedslisten, frem-

går af lovteksten. Det bemærkes i den forbindelse, at det

politiske løfte, der ligger til grund for den folkeafstemning,

der afholdes den 1. juni i år, og som altså er den ret, den

danske befolkning har haft i forhold til at blive spurgt i

den nuværende situation, tilsvarende fremgår af bemærknin-

gerne til det lovforslag fra 1993, hvorved Danmark tiltrådte

Maastrichttraktaten og Edinburghafgørelsen, som indførte

de danske EU-forbehold. Det er derfor helt naturligt, at man

nu på samme måde skriver et politisk løfte om en fremtidig

folkeafstemning ind i bemærkningerne til lovforslaget om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sik-

kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

formålet med de to lovforslag er at afskaffe Danmarks EU-

forsvarsforbehold med henblik på Danmarks deltagelse i

Den Europæiske Unions militære samarbejde. DF bemærker

i den forbindelse, at Danmarks interesser og sikkerhed bedst

varetages af NATO-alliancen, der er Danmarks vigtigste for-

svarsalliance. Af den grund bør Danmarks ressourcer og mi-

litære bidrag fokuseres på NATO. DF bemærker desuden de

mange tilkendegivelser fra kræfter i EU, der aktivt arbejder

for at oprette en EU-hær og fjerne medlemslandenes vetoret

på forsvarsområdet. DF ser i øvrigt med stor bekymring på

udviklingen i EU, der løbende overskrider sine beføjelser

og uretmæssigt tilegner sig flere kompetencer. DF bemær-

ker endelig, at EU-forsvarsforbehold ikke hidtil har været

en hindring for, at Danmark gennem NATO bidrager til

forsvarsopgaver, som EU har iværksat. DF kan på baggrund

af ovenstående ikke støtte de to lovforslag. DF fremsætter et

ændringsforslag for at forhindre en udvidelse af EU�½s befø-

jelser på forsvarsområdet og for at sikre en folkeafstemning

ved en eventuel ændring af EU-samarbejdet. DF støtter de af

Enhedslisten fremsatte ændringsforslag vedrørende samme.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(DF, NB og

Hans Kristian Skibby (UFG)):

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Der skal afholdes en folkeafstemning forud for

en eventuel dansk tilslutning til vedtagelsen af en afgørelse

i henhold til artikel 42, stk. 2, om oprettelsen af et fælles

forsvar i EU.«

[Afholdelse af folkeafstemning, hvis der træffes en afgørelse

om oprettelsen af et fælles forsvar i EU]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 02.

Der skal afholdes en folkeafstemning, forud for

at Danmark kan tilslutte sig forslag om, at hele eller dele

af det forsvars- og sikkerhedspolitiske område i EU overgår

fra enstemmighed til flertalsafgørelser i forbindelse med en

ændring af traktaten om Den Europæiske Union.«

[Afholdelse af folkeafstemning, hvis beslutningsformen in-

den for sikkerheds- og forsvarspolitikken ændres fra en-

stemmighed til flertalsafgørelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at der skal afholdes

en folkeafstemning forud for en eventuel dansk tilslutning til

vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 42, stk. 2,

om oprettelsen af et fælles forsvar i EU.

Om oprettelsen af et fælles forsvar er der i EU-traktatens

artikel 42, stk. 2, 1. afsnit (jf. også artikel 24, stk. 1), fastsat

følgende:

»2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter

gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne

vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med

enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så

fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse

i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-

melse.«

Der vil i forbindelse med et eventuelt forslag, der måtte

lægge op til at indføre et fælles forsvar, jf. EU-traktatens

artikel 42, stk. 2, på baggrund af det konkrete påtænkte

forslag skulle tages stilling til, om den foreslåede folkeaf-

stemning vil kunne afholdes som en bindende folkeafstem-

ning. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt et forslag

om at oprette en EU-hær måtte indebære, at beføjelser, som

efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, overlades

til EU, f.eks. beføjelsen til at anvende militære magtmidler,

jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil en dansk vedtagelse (gen-

nemførelse) af en afgørelse herom kræve iagttagelse af pro-

ceduren i grundlovens § 20, stk. 2. Grundlovens § 20, stk.

2, indebærer, at et lovforslag om overladelse af beføjelser,

som tilkommer rigets myndigheder, enten skal vedtages med

et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller

undergives en folkeafstemning efter reglerne i grundlovens

§ 42.

Hvis ikke et forslag om at oprette en EU-hær måtte inde-

bære overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20, vil en

bindende folkeafstemning i givet fald skulle have hjemmel

i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf det bl.a. følger, at

forslag til de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger (dvs.

beslutninger om Folketingets samtykke til visse udenrigspo-

litiske handlinger, herunder indgåelse af visse traktater), der

måtte være i lovs form, kan undergives folkeafstemning,

hvis det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning

skal finde sted. Det vil i den forbindelse således navnlig

skulle vurderes, om dansk tilslutning til traktatændringen vil

kræve Folketingets samtykke efter grundlovens § 19.

L 194 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning over L 193/L 194 afgivet 5/5-22

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at der skal afholdes

en folkeafstemning, forud for at Danmark kan tilslutte sig

forslag om, at hele eller dele af det forsvars- og sikkerheds-

politiske område i EU overgår fra enstemmighed til flertals-

afgørelser i forbindelse med en ændring af traktaten om Den

Europæiske Union (EU-traktaten).

Bestemmelsen finder anvendelse ved en ændring af be-

slutningsformen vedrørende den del af samarbejdet inden

for traktatgrundlagets bestemmelser om den fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik (EU-traktatens afsnit V, der omfatter

artikel 21-46), herunder navnlig bestemmelserne om den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-traktatens afsnit V,

2. afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning

på militær- eller forsvarsområdet.

Om den gældende procedure i EU-traktaten for vedta-

gelse af afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelse og

iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, er i EU-

traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:

»Artikel 31

1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det

Europæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre

andet er fastsat i dette kapitel. […]«

Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse

tilfælde kan træffe afgørelse med kvalificeret flertal, og det

følger af stk. 3, at Det Europæiske Råd med enstemmighed

kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i

stk. 2.

Muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal

eller til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret

flertal gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på mi-

litær- eller forsvarsområdet, jf. artikel 31, stk. 4. Tilsvarende

er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-traktatens artikel

48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf. EU-traktatens

artikel 48, stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at

det vil kræve en traktatændring efter den almindelige revi-

sionsprocedure, hvis beslutningsformen med enstemmighed

inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til fler-

talsafgørelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at den almindelige re-

visionsprocedure for EU’s traktatgrundlag er fastlagt i EU-

traktatens artikel 48. Denne procedure indebærer, at trakta-

tændringer, der indebærer overgang fra enstemmighed til

kvalificeret flertalsafgørelse, for så vidt angår afgørelser

med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil

forudsætte, at ændringerne ratificeres af alle medlemsstater

i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-

melser, jf. EU-traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit.

Der vil i forbindelse med en eventuel ændring af EU-

traktaten, der afskaffer medlemsstaternes vetoret vedrørende

afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområ-

det, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, på baggrund af den

konkrete påtænkte traktatændring skulle tages stilling til, om

den foreslåede folkeafstemning vil kunne afholdes som en

bindende folkeafstemning. Det bemærkes i den forbindelse,

at en bindende folkeafstemning i givet fald vil skulle have

hjemmel i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf det bl.a.

følger, at forslag til de i grundlovens § 19 nævnte beslutnin-

ger (dvs. beslutninger om Folketingets samtykke til visse

udenrigspolitiske handlinger, herunder indgåelse af visse

traktater), der måtte være i lovs form, kan undergives folke-

afstemning, hvis det ved særlig lov bestemmes, at en sådan

afstemning skal finde sted. Det vil i den forbindelse således

navnlig skulle vurderes, om dansk tilslutning til traktatæn-

dringen vil kræve Folketingets samtykke efter grundlovens

§ 19.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 3. maj 2022 og var til

1. behandling den 4. maj 2022. Lovforslagene blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Oversigt over lovforslagenes sagsforløb og dokumenter

Lovforslagene og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslagene på Folke-

tingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 1 møde.

Høringssvar

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udenrigsministeren sendte den 30. marts

2022 disse udkast til udvalget, jf. EUU alm. del – bilag

417. Den 3. maj 2022 sendte udenrigsministeren høringssva-

rene og høringsnotaterne til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-

gene.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 44 spørgsmål

til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 19 er

besvaret. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden

2. behandling af lovforslagene.

Lars Aslan Rasmussen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Troels Ravn (S) Anne Paulin (S) Tanja Larsson (S)

Henrik Møller (S)

nfmd.

Rasmus Stoklund (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Nordqvist (SF)

Samira Nawa (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Søren Søndergaard (EL) Peder Hveplund (EL) Henning Hyllested (EL)

Jan E. Jørgensen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Erling Bonnesen (V) Kim Valentin (V) Eva Kjer Hansen (V)

fmd.

L 194 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning over L 193/L 194 afgivet 5/5-22

Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Messerschmidt (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) Katarina Ammitzbøll (KF)

Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Jens Rohde (KD)

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)