Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2569629_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 17 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i dag er omfattet af artikel 42, stk.
7 om gensidig bistand i tilfælde af væbnet angreb samt EUF-traktatens
artikel 222 om gensidig solidaritet i tilfælde af terrorangreb,
naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i en medlemsstat.
Svar
For at afgøre hvilke dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Danmark kan deltage i, og hvilke dele Danmark ikke kan deltage i, skal der
fra sag til sag foretages en konkret vurdering af, om EU-foranstaltningen
har indvirkning på forsvarsområdet. Det danske forsvarsforbehold
omfatter kun retsakter, der vedtages med hjemmel i traktaten om Den
Europæiske Unions artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46, og som
samtidig har indvirkning på forsvarsområdet, jf. artikel 5 i protokol nr. 22
om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten.
Det fremgår af artikel 42, stk. 7, 1. afsnit, i traktaten om den Europæiske
Union, at hvis en medlemsstat udsættes for væbnet angreb på sit område,
skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i FN-
pagten yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger
inden for deres formåen.
Det præciseres ikke i bestemmelsen hvilken form for bistand, der skal være
tale om. Bestemmelsen må herefter forstås således, at det vil være op til
den enkelte medlemsstat at afgøre, hvilken bistand medlemsstaten skal yde
og i givet fald i hvilket omfang. Bestemmelsen i artikel 42, stk. 7,
forudsætter ikke nogen rolle for EU-institutionerne, ligesom den ikke
L 194 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om Danmark omfattet af gensidig bistand ved væbnet angreb og gensidig solidaritet ved terrorangreb og naturkatastrofer m.v. i en medlemsstat, til udenrigsministeren
2
fastsætter nogen EU-procedure eller indebærer vedtagelse eller anvendelse
af EU-retsakter, hvilket har betydning for, hvorvidt forsvarsforbeholdet
finder anvendelse.
Uden for den del af traktatgrundlaget, der direkte omfatter den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik
herunder den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik og dermed det danske forsvarsforbehold
er der i traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 222 en bestemmelse
om gensidig solidaritet i tilfælde af terrorangreb, naturkatastrofer eller
menneskeskabte katastrofer i en medlemsstat.
I erklæring nr. 48, der er tilknyttet protokol nr. 22 om Danmarks stilling,
bemærkes bl.a., at dansk deltagelse i tiltag eller retsakter i henhold til
traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 222 vil ske
i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling. Hermed anses
de øvrige medlemsstater for at have accepteret, at Danmark i givet fald vil
sikre, at det danske forsvarsforbehold respekteres i forhold til tiltag eller
retsakter i henhold til traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmådes artikel 222. Der skal derfor altid foretages en konkret
vurdering af, i hvilket omfang Danmark som følge af forsvarsforbeholdet
er omfattet af foranstaltninger, der er vedtaget med hjemmel i artikel 222.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod