Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2569616_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
3
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 19 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange og hvilke missioner i NATO-
og FN-regi, som Danmark har deltaget i, der helt eller delvist overlapper
med EU’s militære krisestyrings-operationer
og
–missioner?
Svar
Dannmark har igennem tiden deltaget i en lang række af internationale
missioner og operationer, herunder i NATO- og FN-regi. Grundet
forsvarsforbeholdet
har Danmark ikke haft mulighed for at deltage i EU’s
militære missioner og operationer.
Såfremt NATO, FN og/eller EU gennemfører missioner og operationer i
samme områder, er der som udgangspunkt tale om tæt koordinerede
indsatser med en klar arbejdsdeling. EU og FN har f.eks. specialiseret sig
i konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver, mens NATO bl.a. også
har udført kamphandlinger.
Danmark har tidligere været nødsaget til at afslutte militære indsatser i
NATO-regi, fordi de var overgået til EU-kommando. Danmark bidrog for
eksempel til NATO’s operation i Bosnien-Hercegovina
frem til 2004, hvor
EU overtog operationen. Danmark blev herefter nødt til at trække sit
bidrag hjem grundet forsvarsforbeholdet. Ligeledes har Danmark bidraget
til NATO’s Operation
Ocean Shield ud for Afrikas Horn, der i flere år
opererede parallelt med EU’s Operation Atalanta. Operation Ocean
Shield blev afsluttet i 2016, hvorefter der ikke var en anti-piraterioperation
ud for Afrikas Horn, som Danmark kunne deltage i, grundet
forsvarsforbeholdet.
L 194 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om omfanget af dansk deltagelse i NATO- og FN-missioner, der overlapper med EU's militære krisestyringsoperationer og -missioner, til udenrigsministeren
2
Vedlagt er oversigter over hhv. EU’s militære missioner og operationer,
danske militære bidrag til FN-missioner samt danske bidrag til NATO-
operationer. Det bemærkes, at det henset til fristen kun har været muligt
at udarbejde en oversigt over nuværende danske militære bidrag til
NATO-operationer.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod