Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. (Styrket mulighed for udelukkelse af virksomheder, krav om anvendelse af personer under oplæring, oprettelse af en enhed for pålidelighedsvurderinger, øget fleksibilitet for ordregivere i forbindelse med gennemførelse af udbud m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 10.05.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Mange tak. For os er det vigtigt, at den offentlige sektor sender et vigtigt signal om ansvarlighed og ordentlighed, når den køber ind hos private virksomheder. Hvert år køber den offentlige sektor ind for godt 380 mia. kr., og det offentlige indkøb udgør derfor en stærk muskel, der kan bruges til at sætte skub i vigtige dagsordener og skabe forandringer. Det gælder bl.a. i forhold til grøn omstilling, bæredygtige løsninger og uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Vi mener, at udbudsloven i højere grad skal understøtte de samfundshensyn, som er centrale for udviklingen af velfærdssamfundet. Det er også baggrunden for lovforslaget her. Det har til formål at følge op på de nye initiativer, som vi blev enige om med aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi«. Derudover handler det om nogle nødvendig tilpasninger af udbudsloven, som blev identificeret i evalueringen af udbudsloven, samt en række øvrige udfordringer af generel samfundsmæssig karakter.

Først og fremmest styrker vi med lovforslaget her muligheden for at udelukke virksomheder, som ikke overholder reglerne. Det betyder bl.a., at vi indfører en ny udelukkelsesgrund for virksomheder, der er etableret i skattelylande, at vi gør den frivillige udelukkelsesgrund om alvorlige forsømmelser obligatorisk, og at vi forlænger udelukkelsesperioden. I forlængelse af det foreslås det også, at ordregiver skal stille grønne krav i sit udbud for at understøtte den grønne omstilling, eller også skal det være helt tydeligt, hvorfor det ikke er muligt at stille sådan et krav, for det er vigtigt for Socialdemokratiet, at de virksomheder, som konkurrerer om de offentlige kontrakter, behandles både fair og lige.

For det andet vil vi med lovforslaget også understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft ved at forpligte ordregiver til at indføre et krav om anvendelse af personer under oplæring, f.eks. lærlinge, i relevante offentlige kontrakter. Målet med det er at understøtte oprettelsen af flere lærepladser.

For det tredje vil lovforslaget også betyde, at pålidelighedsvurderingen overtages af en enhed, der får til opgave at vurdere virksomhedernes pålidelighed i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbudsprocesser. Det er forventningen, at pålidelighedsvurderingen fremover vil blive mere effektiv, da det er enheden og ikke den enkelte ordregiver, der skal foretage vurderingen i hvert udbud. Derudover foreslås der også nogle mere tekniske ændringer af udbudsloven.

For kort at opsummere betyder forslaget, at vi sikrer os, at den offentlige sektor sender et vigtigt signal om ansvarlighed og ordentlighed, når den køber ind. Vi gør det lettere for virksomheder at levere varer og tjenesteydelser, og vi sikrer, at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår. På den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anni Matthiesen. Velkommen.

Tak for det, formand. Da Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, er forhindret i at være her i salen i aften, har jeg lovet at læse talen op.

Det offentlige indkøber hvert år for over 380 mia. kr. Derfor har vi også en forpligtelse til at sikre, at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt. Derfor har vi en udbudslov – en udbudslov, der skal sikre, at der købes ind effektivt, så vi fremmer konkurrencen og fremmer innovationen.

Udbudsloven, der er gældende, blev vedtaget tilbage i 2015, først efter ændringer i et bagvedliggende EU-direktiv, men også efter et grundigt dansk udvalgsarbejde. Der var med andre ord dengang tale om et meget grundigt forarbejde. En del af loven var, at loven skulle evalueres. Det er den blevet i 2019 og i 2020. Evalueringen har givet anledning til en række præciseringer og justeringer, som grundliggende virker ganske fornuftige, men lovforslaget her indeholder også elementer fra regeringens aftale fra januar i år, sådan at udbudsloven nu ikke længere alene skal tjene som en proceslov, men der skal også lægges et bestemt krav og kriterie ind i selve loven.

En række erhvervsorganisationer er kommet med en række input til forbedringer, og jeg skal ikke begynde at gennemgå dem alle sammen her fra talerstolen, for de er grundigt beskrevet i høringssvarene. Desværre synes vi, at der er en række af deres forslag, som regeringen ikke har taget med i selve lovforslaget, og det vil vi under udvalgsbehandlingen spørge nærmere ind til. For man må sige, at vi fra Venstres side har en klar interesse i, at udbudsprocessen både gøres let og effektiv og samtidig fremmer konkurrence og innovation.

Vi synes faktisk også fra Venstre side, at dette vigtige lovforslag ikke får den behandling, som det fortjener. Lovforslagets fremsættelse var oprindelig berammet til slutningen af januar, men da regeringen valgte at gøre forslaget til en del af forhandlingerne om »Danmark kan mere«, er lovforslaget først blevet fremsat for 1 uge siden. Og vi har så kun få uger, med en afbrydelse i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, til at behandle det her vigtige lovforslag i, og det er vi faktisk meget bekymrede over.

Vi synes fra Ventres side, at det bestemt er vigtigt at stille krav som f.eks. kravet om lærlinge, når det offentlige køber ind. Det var også en klar strategi fra Venstre, sidst vi sad i regeringskontorerne. Så målet er vi enige om. I dag kan ordregiverne faktisk stille kravet, men med lovforslaget skal ordregiverne stille kravet. Vi er tvivlende over for, om det i alle tilfælde giver mening at indføre et lærlingekrav.

I øvrigt er det værd at bemærke, at mens der har været en positiv udvikling i antallet af lærlingekontrakter på det private arbejdsmarked, faktisk en stigning på op til 3 pct. fra 2018 til 2020, er antallet af lærepladser på det offentlige arbejdsmarked i samme periode faldet med 6 pct., så den offentlige sektor skal altså også gribe i egen barm.

Lovforslaget rummer også en meget vidtgående bemyndigelse af erhversministeren til at kunne udstede en bekendtgørelse med såkaldte arbejdsklausuler. Det er en meget vidtgående hjemmel, der gives til ministeren. Vi mener, at det er rimeligt, at så vidtgående regler, som vi fornemmer regeringen har i tankerne her, fremgår direkte af loven og ikke bare udmøntes af ministeren via en bekendtgørelse.

Endelig er der rejst bekymring om den it-platform, som lovforslaget lægger op til skal udvikles. Det kommer vi også til at spørge ind til i det videre udvalgsarbejde. Og uden at gå i detaljer vil vi sige, at selv hvis it-budgettet holder, hvilket jo ikke altid sker, vil det tage op mod næsten 30 år, før det har tjent sig selv hjem.

Som sagt er udbudsloven vigtig, og derfor ser vi også kritisk på en række af de konkrete elementer, som lovforslaget indeholder. Regeringen vurderer, at forslaget vil medføre merudgifter for det offentlige. Venstres ambitioner er, at vi gennem konkurrence får skatteborgernes penge til at række længere, og vi kommer som sagt til at stille en række spørgsmål under behandlingen. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

I dag behandler vi udbudsloven, og det er jo en rigtig, rigtig vigtig lov, fordi det er den, der sætter rammerne for, hvordan vi bruger rigtig mange penge i det offentlige. Vi bruger hvert år 380 mia. kr. på varer og tjenesteydelser inden for det offentlige område, og de penge skal vi bruge bedst muligt, både af hensyn til skatteborgerne, til borgerne ude i kommuner og regioner, og af hensyn til klima og miljø og til den måde, vi forventer at vores virksomheder agerer på, når de skal tjene penge på offentlige opgaver.

Der er nogle ting i det her lovforslag, der er lagt frem af erhvervsministeren, som vi i SF er meget glade for. Lærlingeområdet er jo noget af det, som vi helt konkret udmønter med den aftale, der hedder »Danmark kan mere I«, og hvor vi alle sammen var enige om, at vi simpelt hen også bliver nødt til at stille nogle krav til de virksomheder, der skal have offentlige opgaver, fordi vi har tusindvis af unge mennesker, der ikke kan finde en lærlingepladser, og fordi vi har et vekseluddannelsessystem i Danmark, der betyder, at de skal være på skolebænken i noget af tiden, og at de så skal være ude i virksomhederne i noget af tiden, og ellers kan man ikke færdiggøre sin uddannelse. Derfor skal virksomhederne selvfølgelig tage deres del, og man kan ikke råbe og skrige på arbejdskraft, hvis man ikke også selv leverer, og det er her, vi med den her ændring stiller det krav, at man selvfølgelig skal leve op til det.

Vi er i SF også meget glade for, at vi har fået nogle mere håndfaste værktøjer i forhold til at stille grønne krav. Når vi bruger 380 mia. kr. om året, skal vi selvfølgelig også bruge dem, så vi kan opnå vores målsætning om et bedre miljø og større biodiversitet og ikke mindst på klimaområdet i forhold til den 70-procentsmålsætning, som vi alle sammen er enige om, og der batter det altså noget, hvilke krav vi stiller, når det drejer sig om så mange penge.

Noget af det, jeg gerne havde set at vi var gået længere med i udbudsloven – det vil jeg ikke lægge skjul på – drejer sig om arbejdsklausuler, om det, der hedder due diligence, og om skattely, og det vil jeg også gerne lige knytte et par kommentarer til.

Arbejdsklausuler siger jo noget om, hvilke krav man kan stille til en virksomhed, som kan tjene penge på en offentlig opgave, altså ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og det er noget, man godt kan stille krav om uden at komme i konflikt med EU-lovgivningen. Der havde vi gerne set, at man var gået videre og have skrevet det ind i loven. Der står også i den evalueringsrapport – jeg tror, det er på side 172 – at man godt kan indføre arbejdsklausuler, og derfor var det en skuffelse for os, at det alene står som noget, vi skal kigge på igen. Jeg håber, det bliver til noget næste gang, vi kommer til at kigge på det.

Noget andet er det, der hedder due diligence, og det er jo bare et engelsk ord, der dækker over virksomhedens samfundsansvar. Rigtig mange virksomheder, specielt de store, har en global indvirkning, uanset om det drejer sig om arbejdsvilkår, om miljøpåvirkninger, om de betaler skat der, hvor de producerer deres varer eller lignende, og derfor skal man opføre sig ordentligt, både herhjemme, men i virkelig høj grad også ude i verden. Og der er der en EU-lovgivning på vej – det er rigtigt – men det kan tage lang tid, og vi havde gerne set, at vi også fik en dansk due diligence skrevet ind her.

Det sidste, jeg vil sige noget om, er skattely. Selvfølgelig skal vi gøre noget her, når Europa-Kommissionen endda opfordrer os til det – det er ikke bare, at de siger, at vi må, men de opfordrer os til det – fordi de godt ved, at befolkningerne i EU-landene mister opbakningen til dyre hjælpepakker, coronahjælpepakker, eller til at bruge milliarder af skattekroner til virksomheder, som ikke overholder nogle af de mest basale ting og de ting, vi har aftalt med hinanden. EU's skattelyliste er måske den mindste, den mest minimalistiske, skattelyliste, man kunne forestille sig, men det var det, der var det politisk mulige, og ikke engang det kan vi henvise til. Det synes jeg er skuffende. Men ministeren har lovet, at nu skal vi altså have set på det her, vi skal have opnået den forståelse med Kommissionen, som jeg selv synes de skriver ret klart i deres brev til os og de andre EU-lande. Men det vil jeg lade ministeren selv sige noget om.

Så det er en blandet pose bolsjer, og vi havde meget gerne set en bedre udbudslov, men der er også nogle klare fremskridt i det, der bliver lagt frem i dag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Fru Anni Matthiesen, Venstre, værsgo.

Tak. Tak til SF's ordfører. Nu tror jeg nok, at jeg lod mig provokere lidt af det, SF's ordfører sagde med, at der nu også bliver stillet ekstra krav til de private virksomheder i forhold til at levere flere lærlingepladser. Kan SF's ordfører oplyse, hvordan det ser ud med det offentlige i forhold til at levere flere lærlingepladser?

Ordføreren.

Jamen fru Anni Matthiesen sparker en åben dør ind, når det kommer til mig. Jeg har ingen præference for, at det offentlige ikke skal levere mindst lige så meget, om ikke mere. Selvfølgelig skal vi gå foran, og det gælder på alle områder – om det er lærlinge, om det er, hvordan man opfører sig over for borgerne eller ens kunder. Vi har også nogle gange en diskussion om: Skal det offentlige kunne få bøder på linje med private virksomheder, hvis man bryder nogle regler? Selvfølgelig skal man kunne få det. Altså, der er ingen uenighed her mellem os.

Fru Anni Matthiesen.

Det er godt at høre. For i onsdags stod SF's hr. Karsten Hønge hernede og stillede spørgsmål til børne- og undervisningsministeren om netop det emne, og jeg må jo sige, at jeg selv blev chokeret, da jeg hørte, at der faktisk har været en tilbagegang i den offentlige sektor på 6 pct. i forhold til lærlingepladser, hvorimod det private erhvervsliv har leveret 3 pct.s fremgang. Hvad kunne ordføreren forestille sig vi kunne stille af krav til de offentlige myndigheder?

Ordføreren.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på det her, men jeg er dog blevet fortalt, at en del af forklaringen, og det er ikke for at forsvare det, men at en del af forklaringen er, at det offentlige har været under pres på nogle områder, hvor vi jo har haft en højkonjunktur, og at rigtig mange private virksomheder er det gået fremragende, så der måske også er noget mere rum. Men jeg synes, vi skal stille præcis de samme krav. Jeg synes også, at der skal være nogle former for sanktioner, hvis man ikke lever op til nogle måltal. Selvfølgelig. Vi har en kæmpe rekrutteringskrise lige nu på hele velfærdsområdet. Selvfølgelig skal man være med til også at uddanne fremtidens sygeplejersker og pædagoger og alt muligt andet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe.

Tak for ordet. 380 mia. kr. køber det offentlige ind for hvert år, og det må man da sige også er en slags penge. Det er i hvert fald penge, som jeg mener at vi godt må sætte nogle gode rammer for; rammer, der skal være til gavn for lokale virksomheder, som har mulighed for at byde ind på lokale udbud, og til gavn for vores kommuner og vores samlede erhvervsliv, der skal finde hinanden i det rigtige match mellem udbud og bud. Så mener jeg jo også, at det skal være til gavn for vores samlede samfund og den grønne omstilling.

Lovforslaget her indeholder nogle mere tekniske ændringer i forhold til udbudsloven og den evaluering, der har været, det har elementer fra »Danmark kan mere«, og så er der også nogle elementer, der er kommet til efterfølgende. Jeg er rigtig glad for de ændringer, som det her lovforslag indeholder, for selvfølgelig må vi sætte en politisk ramme for indkøb af 380 mia. kr. årligt. Jeg er glad for, at vi med lovforslaget her kan sætte en ramme for udbud, altså i forhold til reglerne for udbud, hvor det er relevant at have lærlinge. Jeg synes, det er helt naturligt, at man sætter de regler op, og jeg er glad for, at vi i fællesskab er kommet frem til den aftale.

Det er helt i orden, at vi stiller krav om, at når det offentlige udbyder noget, som man som privat virksomhed vil byde ind på, så opfylder man også nogle helt basale krav der, hvor det er relevant i forhold til at tage lærlinge og bidrage til, at vi også i fremtiden har alle de dygtige hænder og hoveder, som vi har brug for her i vores land. Så er jeg nok ikke så overraskende rigtig, rigtig glad for, at vi skal i gang med at lave en køb grønt, eller forklar-model. Principperne for den model er nogle, som vi kender fra del op, eller forklar-princippet, som jo har været lavet til gavn for de mindre bydere og mindre virksomheder. Det synes jeg også giver rigtig, rigtig god mening at få ind i det grønne her. Udbudsloven er en kæmpe muskel i vores økonomi, og det er også en muskel, som vi skal have til at løfte grønt nu.

Jeg mener, at vi her tager et lille skridt på det grønne område i forhold til de grønne indkøb, men jeg mener, det er et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning. Jeg kan også se, at der sikkert er ting, vi kan file til og kigge på sammen. Der er masser af ting, som jeg mener vi fremadrettet også kan komme til at kigge på i forhold til udbudsloven, og det ser jeg også frem til, men jeg mener særlig, at det er vigtigt lige at huske, at det her lovforslag, i hvert fald i min optik, er et rigtig godt skridt i en rigtig god retning, og derfor støtter Radikale også lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Rune Lund. Velkommen.

I Enhedslisten mener vi, at det her lovforslag vil medføre forbedringer af udbudsloven, som er kærkomne. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at der er en række områder, hvor vi gerne havde set, at man med lovforslaget var gået endnu længere end det foreslåede. Det er f.eks. bestemt positivt, at lovforslaget nu nævner mulighed for at dæmme op for virksomheder i skattely, men forslaget er ikke vidtgående nok. Som det også nævnes i høringssvarene, vil skattelykravet formentlig ikke have den ønskede effekt, da det er formuleret sådan, at virksomhederne, der er etableret i skattely, skal kunne fravælges.

Kravet bør i stedet for være, at der skal ses på ejerskabet af virksomhederne, altså på både direkte og indirekte ejere, som det hedder, og hvorvidt disse har forbindelser til skattely. Vi bør også udforme en mere restriktiv skattelyliste i Danmark i stedet for at hænge hele indsatsen op på EU's sortliste, da den efterhånden er tilnærmelsesvis ubrugelig og er uden en lang række notoriske skattely. Det er nødvendigt, hvis vi virkelig vil komme skattely til livs.

Hvis jeg kort skal fokusere på noget af det positive – der er flere positive elementer – vil vi fra Enhedslistens side gerne rose kravet om oplæring og brug af lærlinge i virksomhederne. Det er klart et skridt i den rigtige retning. Vi havde dog gerne set, at kravet om sociale klausuler i kontrakterne var blevet yderligere styrket i det forslag, der er lagt frem, så vi kan sikre, at det kun er virksomheder med danske løn- og arbejdsvilkår, som kan løse opgaver for offentlige myndigheder, og her er arbejdsklausuler med kædeansvar vigtigt.

Vi er på den baggrund og med de her bemærkninger positiv over for forslaget, men vi mener, at forslaget kunne være strammere på flere punkter. Derfor vil vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen se på mulighederne, i forhold til hvor der kunne tegne sig et politisk flertal for at lave yderligere forbedringer og stramninger, og i den forbindelse også overveje muligheden for at stille nogle ændringsforslag, som kan gøre loven bedre end det forslag, som ligger her – et forslag, hvor der som sagt er et fremskridt, og som vi derfor er positiv over for, men hvor vi mener, at det er interessant at se på, om det ikke kan blive en lov, som kan endnu mere end det lovforslag, som ligger her.

Tak til hr. Rune Lund og til Enhedslisten. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg er lidt skuffet. Jeg havde sådan håbet, at udbudsloven nu langt om længe ville blive optimeret. Det mener jeg ikke er tilfældet hele vejen rundt.

Måske er det, fordi forslaget har sådan en grundlæggende forkert tilgang til optimering – det er forbudt, og der er strenge regler og mere straf. Det kan være meget godt, men man kunne også køre den positive vinkel, hvor vi snakker om at skabe mere innovation og få mere for pengene. Det er en tankegang, der rykker mere. Måske er det, fordi loven også hastes lidt igennem, på trods af at det offentliges indkøb på 380 mia. kr. om året ellers er en fantastisk motivation til hele tiden og altid at forsøge at gøre det bedre og gøre det godt og grundigt, baseret på viden og dialog.

Måske er det præcis derfor, at tilretningen af loven er lidt skuffende, altså at regeringen ikke nødvendigvis har lyttet og ikke har valgt at tage flere af de forbedringsforslag med, som alle interessenter i fællesskab ellers er kommet med input til. Vi taler om ordregiver- såvel som tilbudsgiversiden. Vi taler om fælles forslag til input fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, DI Byggeri, SMVdanmark, IKA – foreningen af offentlige indkøbere, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Danske Regioner, KL og SKI. Jeg kan godt se, at der er blevet lyttet lidt. Her kommer man forhåbentlig også til at lytte. Jeg har nemlig valgt at begrænse mig til tre områder, der hverken må, kan eller bør overhøres.

Det første punkt, jeg vil bringe op, er krav om oplæring. Konservative støtter naturligvis og bestemt en aktiv lærlinge- og elevpolitik, men det er næppe det mest effektive at regulere via en udbudslov. Det er også sådan, at jeg lytter mig til, at der er usikkerhed om effekterne af lovforslaget, hvor der indføres et nyt forslag til krav til personer under oplæring. Faktisk vurderer f.eks. Dansk Industri, at der er risiko for, at lovforslaget reelt vil føre til færre lærlinge på offentlige projekter, da lovforslaget vil skabe betydelig usikkerhed og bureaukrati for de praktikere, der skal arbejde med reglerne. Det samme har KL også udtrykt bekymring om. Den politiske ambition er at sikre flere lærlinge på offentlige projekter, men her tales også om personer under oplæring. Har der været dialog med arbejdsmarkedets parter om det? Hvordan forestiller ministeren sig at afgrænsningen under oplæring skal ske? Regulering sker endda på bekendtgørelsesniveau, men bekendtgørelsen er ikke udsendt til høringsparterne. Hvordan sikrer ministeren, at bekendtgørelsen imødekommer de mange bekymringer? Vildt nok er det jo også, at ændringen skal træde i kraft meget snart. Både ordregivere og tilbudsgivere problematiserer i deres høringssvar en markant øget bureaukratisering, og at der ikke er klarhed over bekendtgørelsens indhold. Det er måske også lidt vanskeligt at se for sig, at hele Udbudsdanmark skal være klar til at indfri nogle nye krav på meget få uger.

Det andet emne, jeg vil tage op, er den foreslåede elektroniske udbudsløsning. Konservative støtter bestemt, at det skal være lettere og mindre byrdefuldt at udbyde og byde på offentlige opgaver. Det er dog afgørende, at arbejdet baseres på fri og åben konkurrence med afsæt i markedets eksisterende løsninger. Men her foreslår man, at der udarbejdes én bestemt elektronisk løsning til frigivelse af tilbud, som ordregivere i udgangspunktet bliver forpligtet til at bruge. Men det er uklart, hvordan forslaget forventes realiseret. Tager det f.eks. udgangspunkt i de relevante systemer og løsninger, som allerede er i anvendelse i dag på markedet blandt ordregivere og tilbudsgivere, eller er vi igen ude i noget insourcing? Hvordan kan forslaget overleve, når ingen af landets største erhvervsorganisationer ønsker det foreslåede elektroniske udbudssystem, som man ikke mener vil øge SMV'ernes mulighed for at deltage i udbud. Og sluttelig vil jeg spørge: Hvorfor skal det her system være obligatorisk for ordregivere at bruge, når regionerne som værende betydelige ordregivere tydeligt har udtrykt, at de ikke ønsker at benytte et andet elektronisk udbudssystem end det, der anvendes i dag?

Det tredje område, jeg vil bringe op, er den obligatoriske udelukkelse af virksomheder. Det vil jeg, fordi lovforslaget indebærer, at udelukkelse på baggrund af ordregivers tvivl om tilbudsgivers integritet gøres obligatorisk. Det betyder, at alle ordregivere skal udelukke tilbudsgivere, hvis ordregiveren mener, at tilbudsgiveren i forbindelse med sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om virksomhedens integritet. Virksomhedens integritet? Hm, hvordan vurderer man lige det? Hvordan vil ordregiver vurdere det? Det her rummer alt for uklar praksis og indebærer dermed en væsentlig risiko for virksomheders retssikkerhed. Det er en uklarhed, som kan få meget store økonomiske konsekvenser, såfremt man bliver udelukket i en årrække fra det offentlige udbud. Den del har selvfølgelig fået en del kritik fra både den ene og den anden side af bordet. Hvorfor er det ikke taget af bordet? Jeg forstår simpelt hen ikke, at lovforslaget – når erhvervsorganisationer på den ene side og forsvaret, Energistyrelsen og Danske Regioner på den anden side alle argumenterer mod, at udelukkelsesgrunden skal blive obligatorisk – så ender sådan her. Ministeren må ikke ignorere den kritik fra så betydningsfulde ordregivere som erhvervsorganisationer, altså dem, der bruger loven. Jeg har altid troet, at de mest væsentlige principper, som udbudsloven er bygget på, er at sikre ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Her er der pludselig tale om ordregiveres skøn. Det vil jeg gerne problematisere, og det har jeg mange flere spørgsmål om. Men tiden går.

Det, jeg vil slutte med at sige, er, at jeg virkelig håber, at ministeren ikke bare læner sig tilbage på sit flertal for aftalen, der ligger til grund for lovforslaget. Jeg håber, at ministeren vil gentænke det, og jeg håber, at ministeren vil aflevere nogle svar, som gør, at jeg også kan blive mere positiv. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Så kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, og det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Tak for det. Udbudsloven, som vi behandler i dag, er en del af »Danmark kan mere I«, som vi i Dansk Folkeparti også er en del af. Der er mange hensyn at tage i udbudsloven, og det har været rigtig, rigtig svært. Det skal jeg være den første til at erkende.

Jeg tror, at de andre aftaleparter kan nikke genkendende til, at Dansk Folkepartis fokus i ændringen af udbudsloven har ligget på SMV'erne og i særdeleshed på virksomhederne i provinsen og på, hvordan vi i udbudsloven kunne inkludere dem mest muligt, for med den nuværende lovgivning taler tallene ikke til deres fordel. Virksomheder med under 50 ansatte vandt i 2018 kun 20 pct. af kontraktværdien af de offentlige udbud. Det kan og skal vi gøre bedre.

Erhvervsuddannelserne mangler elever. En af grundene til det er mangel på lærlingepladser. Derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for lærlingeklausulerne i udbudsaftalen, så vi hermed viser, at vi støtter de arbejdspladser, der tager ansvar for at have personer under oplæring. Det sjove ved det er, at vi også her er med til at fremme SMV'erne, for det er faktisk primært SMV'er, der tager lærlinge ind. Det er et eller andet sted urimeligt, at de små virksomheder gerne tager en lærling ind og tager alle de stryg, der kommer på grund af alle de fejl, der begås i en lærlingeproces, og når man så har uddannet en lærling, kommer de store virksomheder og sluger vedkommende, fordi de måske kan tilbyde 20 kr. mere i timen, end mester kan.

Vi har også med aftalen gjort det sværere at være en lyssky virksomhed, der er registreret i udlandet, ved at udelukke virksomheder, der står på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Forslaget er langtfra perfekt, især ikke når det kommer til punktet om at afskaffe muligheden for at se buddene efter endt frist. De kunne selvfølgelig godt anonymiseres. Det er vigtigt og fair, at en virksomhed hurtigt kan se, om de er i betragtning eller ej, så de kan komme videre med deres arbejde i stedet for at stå der og træde vande. Så den del mener jeg godt vi kan gøre bedre.

I Dansk Folkeparti ser vi frem til den videre udvalgsbehandling af forslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hermed har alle ordførere fra partierne, som ønskede at bidrage til behandlingen her, haft ordet. Og så kan jeg give ordet til erhvervsministeren. Velkommen.

Tusind tak. Som det er blevet sagt nogle gange, er det jo 380 mia. kr., som vi i den offentlige sektor køber ind for hvert år. Det er klart, at det er rigtig mange penge. De skal bruges klogt, og de skal bruges ansvarligt. Det er også derfor, at rammerne for de offentlige indkøb skal fungere absolut bedst muligt. Det betyder bl.a. gode processer, der gør det attraktivt for både store og små virksomheder at byde på de opgaver, som vi fra det offentliges side udbyder – og i sidste ende selvfølgelig også at være i stand til at kunne levere varerne og tjenesteydelserne. Men rammerne skal også understøtte vores fælles samfund, f.eks. sociale hensyn, miljøhensyn, behovet for innovation, behovet for ansvarlig virksomhedsførelse. Det er de rammer, vi vil sikre med den her lov, som vi behandler i dag. Helt overordnet kan man pege på fire hovedelementer i lovforslaget.

For det første får vi nu et egentligt lærlingekrav eller et oplæringskrav for alle relevante offentlige kontrakter, som det også hedder. Det er et krav, man kan opfylde bl.a. ved at have en lærling, som vi kender det her i Danmark. Jeg må sige, at jeg synes, det er helt rimeligt, at når man sælger noget til det offentlige fællesskab, ja, så skal man også kunne påtage sig et ansvar for at uddanne fremtidens arbejdsstyrke. Så den første del handler om lærlingekrav.

For det andet indeholder lovforslaget en hjemmel til, at vi i fremtiden kan lave regler om et køb grønt, eller forklar-princip, som også Det Radikale Venstre fremhævede i ordførertalen. I al sin enkelhed går det ud på, at man enten fra offentlig ordregivers side skal stille grønne krav i sit udbud og altså dermed købe grønt, ellers skal man forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, når man laver sit udbud. På den måde er vi med til med det her at skubbe på i en grøn retning – stadig på en måde, der kan leves op til og indfries fra både ordregiverens og også fra byderens side.

For det tredje giver forslaget her styrkede muligheder for at udelukke virksomheder fra udbud, hvis de ikke overholder reglerne. Det er både i form af længere udelukkelsesperioder og også mulighed for at udelukke virksomheder etableret i skattelylande.

Det er nogle rigtig gode skridt, og det er rigtig vigtige skridt på vejen for at sikre, at de brodne kar ikke vinder opgaverne. Men jeg vil gerne tage tråden op efter SF's ordfører og sige, at jeg ønsker, at vi går endnu længere, end hvad lovforslaget her peger på. Der skal ske noget, også på EU-niveau. Derfor er jeg også allerede i kontakt med Europa-Kommissionen om, hvordan vi kan udelukke virksomheder, der også er indirekte ejet i skattely, fra de offentlige udbud. Det er et emne, hvor vi har brug for at engagere os mere aktivt i at finde ud af, hvad mulighederne er. Derfor er kontakten også allerede etableret med Kommissionen, og det er min ambition, at vi finder en brugbar vej frem, så vi også kan udelukke de indirekte ejede virksomheder i forbindelse med skattely.

Jeg vil også sige noget i forhold til due diligence-direktivet, som jo er kommet et skridt videre nu, men som skal færdiggøres, og der skal laves en endelig ordlyd, og vi skal have alle balancerne til at ligge rigtigt. Jeg synes, det er oplagt, at vi ser på, hvilke konsekvenser det så skal have for vores udbudslove i Danmark, når due diligence-direktivet er faldet på plads. Den tilkendegivelse vil jeg også gerne give her fra talerstolen, altså at det er noget af det, vi skal følge op på, når due diligence-direktivet er på plads.

For det fjerde indeholder lovforslaget en række forslag, som gør livet nemmere for både ordregivere og tilbudsgivere. Der er ingen tvivl om – det tror jeg alle der har siddet og boret ned i materialet her til i dag ved – at det er komplekst stof at arbejde med udbudsloven. Derfor har vi også en opgave i, at vi forsimpler, hvor vi kan. Det kan vi f.eks. gøre ved en enhed for pålidelighedsvurderinger, bedre adgang til fleksible udbudsformer og nye digitale løsninger. Det vil alt sammen skabe bedre vilkår, særlig for de små og de mellemstore virksomheders adgang til markedet for de offentlige kontrakter, og det vil forenkle indgangen til de offentlige udbudsprocedurer for alle virksomheder.

Så alt i alt skaber lovforslaget her bedre rammer for, at virksomhederne kan levere varer og tjenesteydelser til det offentlige; bedre rammer for at fange de brodne kar, der ikke overholder reglerne, og som løber fra deres ansvar; men også bedre rammer for, at alle virksomheder kan deltage på lige fod uden for meget bøvl i hverdagen. Det vil i sidste ende gøre, at det offentlige får det bedste tilbud fra virksomhederne både praktisk, økonomisk og samfundsmæssigt. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og den er fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg griber lige muligheden for her i denne sene aftentime at få spurgt ministeren ind til de nyeste tal i forhold til at skaffe flere lærlingepladser, og at tallene fra 2018 til 2020 viser, at der har været en tilbagegang i den offentlige sektors lærlingepladser, faktisk på 6 pct., hvorimod der har været en fremgang i den private sektor med 3 pct. Jeg ved godt, at det her drejer sig om offentlige udbud osv., men er der ikke et eller andet, der rent ud sagt skriger til himlen her, i forhold til at mens man kæmper for at skabe flere lærlingepladser i den private sektor og her lægger et øget pres på, går tallene i den offentlige sektor simpelt hen den fuldstændig modsatte vej?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere lærepladser i Danmark, og det kan vi få ved at stille lærlingekrav, sådan som vi så gør i udbudsloven her, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, selv om jeg ikke kan tallene helt på fingrene, at der også er et potentiale inden for den offentlige sektor. Det tror jeg er uomtvisteligt, men jeg synes jo ikke, det skal stå i vejen for, at vi kan lave lærlingeklausuler i vores udbudsmateriale, hvor det offentlige byder opgaven ud til det private.

Så det, at der også mangler lærlingepladser i den offentlige sektor bredt set, synes jeg ikke må stå i vejen for, at vi gør noget her. Og det er jo endda også sådan, at det for alle udbud, hvor det er relevant, også skal give mening i det konkrete udbud, men der er ingen tvivl om, at det vil føre til flere lærepladser, at det nu bliver obligatorisk, at man stiller et lærlingekrav.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg skal nok tage kampen videre ovre ved børne- og undervisningsministeren, som også må på banen på det her område. Men det er måske blot sådan af ren nysgerrighed: Hvordan kommer man helt konkret til at afgøre, om noget er grønt? Nu skal jeg indrømme, at jeg ikke har læst den her bunke af papirer, for jeg skulle holde ordførertalen på hr. Torsten Schack Pedersens vegne, men vil der komme nogen form for vejledning til, hvad der er grønt?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at der selvfølgelig skal være en klar vejledning til det, og at der skal laves en bekendtgørelse, som udmønter det her køb grønt, eller forklar-princip, og der skal vi jo selvfølgelig finde de rigtige linjer i det. Det kunne f.eks. være en CO2-reduktion, og at det er noget, som skubber vores klimaomstilling i en bedre retning. Det skal vi jo tage stilling til, når vi skal lave bekendtgørelsen endeligt færdigt, men det kunne godt være sådan noget, jeg kunne se for mig kunne være en slagretning inden for køb grønt, eller forklar. Men vi er jo ikke meget hjulpet, hvis hverken ordregiver eller tilbudsgiver forstår, hvad det handler om, og derfor er jeg også helt indforstået med, at der er behov for en tydelig kommunikation om, hvad det kan indebære.

Den næste korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren. Jeg stillede jo en række spørgsmål, som jeg selvfølgelig nok også skal sende på skrift, så vi kan komme videre i det. Men ønsker ministeren at indkalde de partier, der ikke er med i aftalen, og tage en dialog om nogen af de kritikpunkter, som bl.a. er rejst her i aften?

Ministeren.

Jeg er egentlig altid sådan indrettet, at jeg synes, det er en god idé at tage en dialog. Jeg har selvfølgelig stor respekt for, at der er en aftalekreds, og der kan ikke laves en ny udbudslov eller ændringer med en sammensætning af partier, hvor den aftalekreds ikke er med. Men det kan jo godt være, at nogle af de ting, der er blevet rejst, kan håndteres i fællesskab med den aftalekreds, og det vil jeg bestemt ikke afvise. Jeg lagde f.eks. mærke til, at Venstres ordfører tidligere spurgte om det her med: Hvad med alle de her bemyndigelser? Og hvordan skal det nu håndteres, at der laves en del bekendtgørelser, som skal udmønte det? Det er jo typisk en minister, der laver det.

Kunne vi finde en vej, hvor det er noget, som vi, der stemmer for loven, ser på i fællesskab, eller er der en eller anden model igennem det? Det vil jeg slet ikke afvise, og jeg elsker at drikke kaffe med både Mona Juul og Anni Matthiesen, så der kan jo også nemt være en anledning til at gøre det her. Men det er også bare for at sige klart til min aftalekreds, at det selvfølgelig ikke bliver noget, der ikke også vil involvere dem, og det er jo så de bander, der er omkring den bane, der kan spilles på.

Så er der en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Selv om vi ikke nåede helt i mål, i forhold til hvad vi i SF havde ønsket os, så er jeg rigtig glad for ministerens imødekommelse og vil høre specifikt i forhold til den her diskussion omkring skattely og det at være ejet indirekte osv. og at kunne bringe EU's sortliste i spil. Nu siger ministeren, at han har taget kontakt til Kommissionen, og det er jeg rigtig glad for, for nu har den her diskussion varet i næsten 2 år, og jeg synes snart, den må få sin afslutning.

Kan ministeren sige noget mere konkret om, om der kommer til at være et møde, eller hvilken form det her vil have? For der har jo været en skriftlig korrespondance mellem Skatteministeriet og Kommissionen igennem snart 2 år.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at anerkende SF for ikke bare at have rejst, men også vedholdende holdt fast i debatten om skattely, og jeg tror godt, jeg tør røbe, at der næsten ikke har været et møde om diverse emner, heller ikke om udbudsloven, hvor Lisbeth Bech-Nielsen ikke har rejst spørgsmålet om indirekte ejerskab og skattely, og det vil jeg gerne kvittere for. For det er en vigtig dagsorden.

Lige nu er der, som der også bliver nævnt, en dialog i gang mellem Skatteministeriet og Europa-Kommissionen om det lidt bredere sigte på skattelydelen. Det, jeg kan og også gerne vil engagere mig i, er det, der vedrører udbudsområdet, og som jeg også siger i min tale, mener jeg, at vi skal afsøge, hvor langt vi kan gå i forhold til at udelukke dem, som også indirekte er ejet fra et skattely. Jeg har skrevet et brev til den pågældende kommissær, hvor jeg også beder om, at han og jeg får et møde om sagen, så det også bliver løftet op på det politiske niveau i den her sag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.