25. maj 2022
Tekniske forslag til ændring af lovforslaget
1. §1 vedrørende ændring af udbudsloven
1.1. I §193 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke 5:
”Stk.
5.
Der kan stilles krav om andelen af lærlinge hos virksomhederne.”
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Bemærkninger til forslaget
Det er en bunden og fælles opgave for den offentlige sektor og også de private virksomheder at gøre en
ekstra indsats for at løse behovet for flere lærlingepladser. Der er derfor brug for nye idéer og initiativer,
hvis billedet skal ændres.
Flere ordregivere har udtrykt ønske om at få mulighed for, at kunne stille krav til andelen af lærlinge i
virksomheden bagudrettet, fx at virksomheden har ansat 1 lærling pr. 10 faglærte.
Kravet kan kun stilles i kontrakter, der er under tærskelværdien og ikke har klar grænseoverskridende
interesse.
1.2. I §193 indsættes som nyt stykke 7:
”Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke kontrakter, der
ikke har klar
grænseoverskridende
interesse.”
Bemærkninger til forslaget
Erhvervsministeren i en bekendtgørelse fastsætter hvilke kontrakter, der ikke har klar grænseoverskridende
interesse. Bekendtgørelsen vil fx kunne undtage kontrakter, der geografisk udføres i den pågældende
kommune og samtidig er under en fastsat tærskel. Der kan fx også stilles krav til kontrakternes varighed.
Det forhold, at det i dag er uklart, hvilke kontrakter, der ikke har klar grænseoverskridende interesse,
betyder, at ordregivernes skal vurdere kontrakterne konkret fra gang til gang.
Det er en forudsætning for, at ordregiverne kan stille krav om andelen af lærlinge, at det er tydeligt for
virksomhederne hvilke kontrakter der er omfattet, men det vil også generelt gøre det lettere for
ordregiverne at identificere hvilke kontrakter, der ikke har en klar grænseoverskridende interesse.
2. §3 vedrørende ændring af tilbudsloven
2.1. I §2 indsættes et nyt stykke 4:
”Stk. 4. Der kan stilles krav om andelen af lærlinge hos virksomhederne.”