Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Bilag 20
Offentligt
2587408_0001.png
Ændringsforslag vedr. oplæringskrav i lovforslag til ændring af udbudsloven L 199
Dansk Industri og KL fremlægger her et ændringsforslag til §1, nr. 30 i L 199 om ændring af udbudsloven.
Forslaget indebærer en mulighed for at definere omfanget af krav til ”personer under oplæring”, ved
en
tilføjelse i stk. 4, som henviser til Erhvervsministeriets bekendtgørelse.
Se nedenfor tilføjelse med grøn.
§1
30. I § 176 indsættes som stk. 2, 3 og 4:
»Stk. 2. Ordregivere skal, under overholdelse af betingelserne i stk. 1, indføre krav i kontrakten om
anvendelse af personer under oplæring ved gennemførelsen af de offentlige kontrakter, der er omfattet af
regler udstedt i medfør af stk. 4, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Pligten i stk. 2 finder ikke anvendelse, når anvendelsen af personer under oplæring
1)
medfører en sikkerhedsrisiko,
2)
ikke egner sig til gennemførelse af kontrakten eller
3)
strider mod anden lovgivning.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke kontrakter
samt hvilke personer under
oplæring,
der er omfattet af stk. 2.«
Formålet med tilføjelsen er, at der i bekendtgørelsen kommer en positivliste over danske uddannelser og
tilsvarende europæiske uddannelser som er ”acceptable”.
§4
Stk. 2. § 1, nr. 22
og 30 samt § 3 nr. 1 og 2,
træder i kraft den 1. januar 2023.
Bekendtgørelsen
bør som minimum indeholde bestemmelser om, hvilke uddannelser der anses som
værende omfattet af
”under oplæring”.
Der bør tages udgangspunkt i, at alle uddannelsesforløb/aftaler
og/eller uddannelseselementer er indplaceret i den nationale kvalifikationsramme (NQF) eller den tilsvarende
europæiske kvalifikationsramme (EQF). Det sikrer, at oplæringsbegrebet har et reelt indhold og
kvalifikationsniveau, samt er i overensstemmelse med EU-retten.
Det kan overvejes, at det fremgår af bekendtgørelsen, at følgende uddannelser er omfattet af begrebet
”under
oplæring”:
a)
lov om erhvervsuddannelser (Erhvervsuddannelsesloven) eller som er omfattet af en lignende
uddannelsesordning i et andet EU-land,
b)
lov om forberedende grunduddannelse i form af erhvervsgrunduddannelsen eller som er omfattet af
en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land,
c)
AMU-kontraktuddannelser, jf.
www.bygud.dk.
Det er kendetegnende for forløbet, at AMU-kurserne
fører til nationalt anerkendte kompetencer eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i
et andet EU-land,
d)
lov om integrationsgrunduddannelse, såfremt væsentlige dele af kursusaktiviteten i
integrationsgrunduddannelsen finder sted i perioden for kontrakten eller som er omfattet af en
lignende uddannelsesordning i et andet EU-land, eller
e)
studerende på videregående uddannelser, som er ansat i studiepraktik, f.eks. studerende på
ingeniøruddannelser, byggeteknikeruddannelsen, bygningskonstruktøruddannelsen,
handelsøkonomuddannelsen. Det er en forudsætning, at praktikken indgår som en anerkendt del af
den pågældende videregående uddannelse eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i
et andet EU-land
Det kan samtidig overvejes, at indholdet i bekendtgørelsen administrativt kan forhandles, når der sker
opdateringer til bekendtgørelsens rammer.