L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Bilag 23
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 199

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud

og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede

kontrakter

(Styrket mulighed for udelukkelse af virksomheder, krav om anvendelse af personer under oplæring, oprettelse af en enhed for

pålidelighedsvurderinger, øget fleksibilitet for ordregivere i forbindelse med gennemførelse af udbud m.v.)

[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget. Er-

hvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-11, 13,

14 og 18-32. Frie Grønnes medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 12, og Enhedslistens medlemmer af ud-

valget har stillet ændringsforslag nr. 15-17 og 33.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, SF, RV, DF og Hans Kristian

Skibby (UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de

af erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil

stemme imod de af Enhedslisten og Frie Grønne stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, KF og LA) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af erhvervsministeren stillede ændringsfor-

slag og imod de af Enhedslisten og Frie Grønne stillede

ændringsforslag.

andet mindretal

(EL) indstiller lovforslaget til

vedta-

gelse

med de af erhvervsministeren og Enhedslisten stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Frie

Grønne stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

(FG) indstiller lovforslaget til

vedta-

gelse

med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-

deraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet og Radikale Venstre

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget noterer sig, at ændringen af udbudsloven indebæ-

rer, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om elek-

troniske udbud, herunder om der skal bruges bestemte elek-

troniske løsninger. Partierne bemærker i den forbindelse, at

ministeren i lovbehandlingen har oplyst, at arbejdet indebæ-

rer en afdækning af de konkrete behov for både ordretagere

og ordregivere, således at der i højere grad sikres genken-

delighed på tværs og datagenbrug for tilbudsgivere. I den

forbindelse ønsker partierne, at der sker en vurdering af, om

standarder og krav til de eksisterende løsninger kan udfylde

behovet for at mindske barrierer for SMV�½ere og give en

nemmere sagsbehandling for alle parter. Det er således ikke

med lovforslaget givet, at der nødvendigvis skal udvikles en

ny statslig it-løsning til at håndtere udbud i den offentlige

sektor. Partierne vil tage stilling til nødvendigheden af en

eventuel statslig it-løsning, når analysearbejdet foreligger.

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget finder, at Folketingets Erhvervsudvalg er blevet

givet alt for dårlige betingelser for at sikre en grundig lov-

behandling af dette vigtige lovforslag. En lov, der har stor

betydning for offentlig indkøb på omkring 380 mia. kr. Re-

geringen havde i sit lovkatalog fra oktober annonceret lov-

forslaget til fremsættelse i Januar II. Lovforslaget blev imid-

lertid først fremsat den 10. maj 2022. Sammenholdt med,

at der har været mødefri i en uge under folkeafstemningen

AX027913

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

om forsvarsforbeholdet, så er det utilfredsstillende tid, som

udvalget har haft til lovbehandlingen af lovforslaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti konstaterer, at

lovforslaget indeholder en række meget vidtgående bemyn-

digelser til erhvervsministeren. Det drejer sig bl.a. om kra-

vet om arbejdsklausuler, som ministeren får vidtgående be-

føjelser til at indføre. Omfanget og detaljerne kendes ikke på

nuværende tidspunkt. Det er utilfredsstillende.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at grund-

læggende bør udbudsloven være en proceslov. Med gælden-

de lovgivning i hånden kan ordregiver eksempelvis vælge at

stille krav om lærlinge for at kunne deltage i et udbud. At

gøre det til et lovkrav ved alle udbud er meget vidtgående.

Lovforslaget indeholder også en afskaffelse af § 7 i til-

budsloven om mulighed for tilstedeværelse ved åbning af

tilbuddene. Ændringen er ikke en del af evalueringen af

udbudsloven, og der foreligger ikke nogen analyser eller

anbefalinger om ændringen.

Ligeledes er den foreslåede ændring med en ny elektro-

nisk udbudsløsning problematisk og efterspørges ikke af

virksomhederne, ligesom Danske Regioner har udtrykt, at

de ikke ønsker at benytte et andet system end det, de benyt-

ter i dag. Samtidig er et nyt it-system vurderet til at koste

170 mio. kr. Når der i forvejen findes private alternativer, så

finder Venstre og Det Konservative Folkeparti det ulogisk,

at det offentlige skal udvikle sit eget it-system.

Venstre og Det Konservative Folkeparti undrer sig over,

hvorfor regeringen mener, at de nuværende lærlingekrav,

som ordregiver kan vælge at bruge, nu ændres til begrebet

»under oplæring«. Venstre og Det Konservative Folkeparti

har bemærket, at ændringen er vurderet til at skabe mere bu-

reaukrati og potentielt kan føre til færre lærlingekontrakter.

Samlet vurderer Venstre og Det Konservative Folkeparti,

at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de

forslag, som flere organisationer er kommet med i forbindel-

se med evalueringen. Ligesom visse centrale elementer først

udmøntes efter lovforslagets vedtagelse.

Venstre og Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke

støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslisten støtter ønsket om at styrke samfundskon-

trakten på udbudsområdet, bl.a. ved at sætte fokus på brug

af skattely blandt det offentliges samarbejdspartnere og le-

verandører. Enhedslisten bemærker i den forbindelse, at mi-

nisteren i lovbehandlingen har oplyst, at der ikke er en ene-

ste leverandør siden 2015, som er etableret i et EU-sortlistet

land, og dermed er der ingen leverandører, der vil blive ramt

af skattelykravet i lovforslaget fremsat af ministeren, hvor-

for der kan sættes stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt skatte-

lykravet vil være effektivt til at forhindre brug af skattely

blandt det offentliges leverandører. I den forbindelse ønsker

Enhedslisten, at der skal ske en evaluering af udbudsloven

og herunder skattelykravet 2 år efter vedtagelsen af lovfor-

slaget for at klargøre, hvorvidt skattelykravet i udbudsloven

har haft den ønskede effekt.

Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby (UFG)

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget og Hans Kri-

stian Skibby (UFG) noterer, at regeringen sammen med RV,

DF, SF og KD i januar 2022 indgik aftalen »En ny refor-

mpakke for dansk økonomi«. Som en del af denne aftale

var krav om lærlinge. Det fremgik dog ikke, at kravet om

lærlinge skulle erstatte nugældende bestemmelser i udbuds-

eller tilbudsloven til skade for SMV’ere.

For Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby (UFG) er

det vigtigt, at særlig SMV’erne har de bedste muligheder for

at give tilbud til det offentlige. En del af lovforslaget støtter

dette, men på flere punkter er lovforslaget ikke til gavn

for SMV’erne. Det kan Dansk Folkeparti og Hans Kristian

Skibby (UFG) ikke støtte. Særlig afskaffelsen af muligheden

for at se buddene efter endt frist er problematisk. Når man

fjerner kravet i tilbudsloven, så fjerner man kravet til det

offentlige om at give SMV’erne en hurtig afklaring. Det er

både vigtigt og fair, at en virksomhed hurtigt kan se, om

de er i betragtning eller ej. Dette skyldes, at en virksomhed

er påpasselig med at tage imod andre opgaver, imens de

venter på afklaring af, hvorvidt de har vundet buddet. Det

noterer Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby (UFG), at

erhvervslivet er enige i.

Denne ret skal SMV’erne fortsat have, for ellers vil det

afholde SMV’ere, som byder i dag, fra at byde på offentli-

ge opgaver i morgen. Dansk Folkeparti og Hans Kristian

Skibby (UFG) foreslår, at tilbudslovens § 7 justeres, så det

udtrykkeligt fremgår, at tilstedeværelsen også kan være digi-

tal.

Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby (UFG) støtter

det samlede lovforslag, men ønsker, erhvervsministeren stil-

ler et ændringsforslag, hvor lovforslagets § 3, nr. 2, ændres,

således at det udtrykkeligt fremgår af tilbudslovens § 7, at

tilstedeværelsen også kan være digital.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

Ordene »lov om indhentning af tilbud på visse offent-

lige og offentligt støttede kontrakter« ændres til: »lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

Fodnoten

til lovforslagets titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af

26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse

af direktiv 2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94,

side 65, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rå-

dets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF, EU-Tidende

2007, nr. L 335, side 31.«

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

[Præcisering af fodnote]

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 5 a

ændres »lov om ind-

hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede

kontrakter« til: »lov om indhentning af tilbud i bygge- og

anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 5 a

ændres »har retlig

interesse i at indgive en klage« til: »er klageberettiget«.

[Ændring af den kreds, for hvem retten til aktindsigt i tilbud

efter lov om offentlighed i forvaltningen gælder, til, at alle

klageberettigede ved Klagenævn for Udbud kan få adgang

til aktindsigt]

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 8, stk. 2,

udgår i

nr. 1

efter »Den anslåede værdi«: »eksklusiv moms«.

[Lovteknisk ændring for at fjerne den overflødige anvendel-

se af ordene eksklusiv moms]

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 8, stk. 2,

indsættes i

nr. 2

efter »der tildeles uden anvendelse af«:

»reglerne i«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 26, stk. 5,

ændres i

pkt.

»finder tilsvarende anvendelse vedrørende« til: »finder

tilsvarende anvendelse for«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 26, stk. 5,

ændres i

pkt.

»ydelser omfattet af lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »ydel-

ser omfattet af lov om indhentning af tilbud i bygge- og

anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 26, stk. 5,

ændres i

pkt.

»der er omfattet af lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »der

er omfattet af lov om indhentning af tilbud i bygge- og

anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

10)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 26, stk. 5,

ændres i

pkt.

»Derudover vil lov om indhentning af tilbud på visse

offentlige og offentligt støttede kontrakter finde anvendelse

for den samlede kontrakt« til: »Derudover finder lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren anvendelse

for den samlede kontrakt«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

11)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 26, stk. 5,

ændres i

pkt.

»ydelser omfattet af lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »ydel-

ser omfattet af lov om indhentning af tilbud i bygge- og

anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

Af et

mindretal

(FG):

12)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 46, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Hvis en tilbudsgiver påviseligt ikke har mulighed

for at få det specifikke mærke, som en ordregiver har fastsat,

eller et andet tilsvarende mærke inden for den gældende

frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende til-

budsgiver, accepterer den ordregivende myndighed anden

relevant dokumentation, herunder teknisk dokumentation fra

fabrikanten, hvis den pågældende tilbudsgiver godtgør, at

de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, den

pågældende skal levere, opfylder det specifikke mærke eller

de specifikke krav, som den ordregivende myndighed har

fastsat.««

[Tekstnær implementering af udbudsdirektivets artikel 43

(Mærker)]

erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

13)

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 134, stk. 1,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til:

»stk. 3«.«

[Lovteknisk ændring for at foretage en nødvendig konse-

kvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 16]

14)

nr. 17

indsættes i den indledende tekst efter »indsæt-

tes«: »i

kapitel 11«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(FG):

15)

I den under

nr. 17

foreslåede

§ 134 a

ændres i

stk. 1

»hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret« til: »hvis

ansøgerens eller tilbudsgiverens direkte eller indirekte ejer

er hjemmehørende«.

[Både det direkte og indirekte ejerskab af ansøgere og til-

budsgivere omfattes af skattelykravet]

16)

I den under

nr. 17

foreslåede

§ 134 a

indsættes i

stk. 1

efter »i et land,«: »der har en nominel selskabsskatterate på

9 pct. eller derunder, eller«.

[Lande med lav eller ingen selskabsskat omfattes af skatte-

lykravet]

17)

Efter den under

nr. 17

foreslåede § 134 a indsættes:

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

»§ 134 b.

En ansøger eller tilbudsgiver skal offentliggøre

navn, adresse og fødselsmåned og -år på samtlige reelle

ejere med en ejerandel på 5 pct. eller mere.

§ 134 c.

En ansøger eller tilbudsgiver med en årlig konso-

lideret omsætning på 5,6 mia. kr. eller mere forpligtes til at

offentliggøre deres land for land-regnskab ved tildeling af

kontrakt.«

[§ 134 b indfører åbenhed om reelle ejere. § 134 c indfører

offentliggørelse af land for land-rapportering]

erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

18)

Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 136, nr. 3,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7« til:

»137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.«

[Konsekvensændring på baggrund af lovforslagets § 1, nr.

21]

19)

Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 137, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 7« til: »stk. 1, nr. 6«.«

[Konsekvensændring på baggrund af lovforslagets § 1, nr.

21]

20)

Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 144, stk. 4, nr. 2,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7«

til: »137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.«

[Konsekvensændring på baggrund af lovforslagets § 1, nr.

21]

21)

Efter nr. 26 indsættes som nye numre:

»06.

§ 147, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7«

til: »137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.

07.

§ 148, stk. 1, nr. 1,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7«

til: »137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.

08.

§ 152, stk. 1,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7« til:

»137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.«

[Konsekvensændring på baggrund af lovforslagets § 1, nr.

21]

22)

I det under

nr. 27

foreslåede

§ 152, stk. 4,

ændres i

pkt.

»medlemsstaters« til: »EU-medlemsstaters«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

23)

Efter nr. 27 indsættes som nye numre:

»09.

§ 153, stk. 1,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7« til:

»137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.

010.

§ 153, stk. 1, nr. 2,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7«

til: »137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.

011.

§ 153, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »137, stk. 1, nr. 2 eller 7«

til: »137, stk. 1, nr. 2 eller 6«.«

[Konsekvensændring på baggrund af lovforslagets § 1, nr.

21]

Til § 2

24)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 13 a

ændres »ordregi-

ver, som en del af den offentlige forvaltning« til: »en ordre-

giver, som er en del af den offentlige forvaltning«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

25)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 13 a

ændres i

nr. 1

»at

angive en baggrund for« til: »at angive baggrunden for«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

26)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 13 a

ændres i

nr. 2

»§

16 a i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-

fentligt støttede kontrakter« til: »§ 16 i lov om indhentning

af tilbud i bygge- og anlægssektoren«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag til § 3]

27)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 13 b

ændres i

nr. 1

»at

angive en baggrund for« til: »at angive baggrunden for«.

[Lovteknisk ændring for at gøre bestemmelsen mere klar i

sit sprog]

28)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 13 b

ændres i

nr. 2

»§

16 a i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og of-

fentligt støttede kontrakter« til: »§ 16 i lov om indhentning

af tilbud i bygge- og anlægssektoren«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag til lov-

forslagets § 3]

Til § 3

29)

I indledningen ændres »lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter« til: »lov

om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren«.

[Korrektion af henvisning til lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter]

30)

Nr. 3

affattes således:

»3.

Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 7

Bemyndigelsesbestemmelser

§ 16.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at or-

dregivere, som i forbindelse med gennemførelsen af udbud

efter denne lov ikke inddrager miljø- eller klimahensyn, skal

oplyse om baggrunden herfor i deres udbudsmateriale.««

[Teknisk ændring: Ændret henvisning fra kapitel 7 a til i

stedet kapitel 7]

31)

Nr. 4

udgår.

[Teknisk ændring: Ændret henvisning fra kapitel 7 a til i

stedet kapitel 7]

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

Til § 4

32)

Paragraffen affattes således:

»§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 22, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-21 og 23-35, og §§ 2 og 3 finder ik-

ke anvendelse på udbud, der er iværksat inden den 1. juli

2022. For sådanne udbud finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 4.

§ 1, nr. 22, finder ikke anvendelse på udbud, der er

iværksat inden den 1. januar 2023. For sådanne udbud finder

de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Lovteknisk ændring for at rette fejlhenvisning til udbudslo-

vens § 128]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(FG):

33)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Erhvervsministeren fremsætter i folketingsåret

2024-25 forslag om revision af udbudslovens § 134 a som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.«

[Revisionsbestemmelse vedrørende udbudlovens § 134 a]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at titlen på lovforslaget ændres, således

at henvisningen til lov om indhentning af tilbud i bygge-

og anlægssektoren (tilbudsloven) får sin korrekte titel, som

denne er ændret til ved lov nr. 1564 af 15. december 2015.

Til nr. 2

Det foreslås, at fodnoten til lovforslagets titel affattes

således, at henvisningen til de gennemførte direktiver som

EØS-relevant tekst fjernes. Herudover affattes fodnoten som

en sammenhængende sætning.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen til lov om indhentning af

tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

ændres til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægs-

sektoren. Baggrunden herfor er, at henvisningen til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-

ven) får sin korrekte titel, som denne er ændret til ved lov nr.

1564 af 15. december 2015.

Til nr. 4

Det foreslås, at betingelsen om retlig interesse for at op-

nå aktindsigt i tilbud ændres til en betingelse om at være

klageberettiget til Klagenævnet for Udbud. Der er derved

tale om en udvidelse af den kreds, som kan få aktindsigt i

tilbud, da den, der har retlig interesse i at indgive en klage

til Klagenævnet for Udbud, vil være omfattet af betingelsen

om at være klageberettiget. Baggrunden for ændringen er, at

kravet om retlig interesse udgør en utilsigtet indskrænkning

af retten til aktindsigt for de organisationer og offentlige

myndigheder m.v., som er klageberettigede til Klagenævnet

for Udbud i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud, men

som ikke nødvendigvis har retlig interesse i den pågældende

sag, som aktindsigtsanmodningen vedrører. Med ændringen

opnås mere præcist den tilsigtede afgrænsning i adgangen

til aktindsigt i tilbud. Herudover vil det fortsat efter bestem-

melsen være muligt for massemedier at få aktindsigt i tilbud.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 7

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 8

Det foreslås, at henvisningerne til lov om indhentning af

tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

ændres til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægs-

sektoren. Baggrunden herfor er, at henvisningerne til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-

ven) får den korrekte titel, som denne er ændret til ved lov

nr. 1564 af 15. december 2015.

Til nr. 9

Det foreslås, at henvisningerne til lov om indhentning af

tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

ændres til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægs-

sektoren. Baggrunden herfor er, at henvisningerne til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-

ven) får den korrekte titel, som denne er ændret til ved lov

nr. 1564 af 15. december 2015.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 11

Det foreslås, at henvisningerne til lov om indhentning af

tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

ændres til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægs-

sektoren. Baggrunden herfor er, at henvisningerne til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-

ven) får den korrekte titel, som denne er ændret til ved lov

nr. 1564 af 15. december 2015.

Til nr. 12

Danmarks nuværende overimplementering af udbudsdi-

rektivets bestemmelse om brug af mærker i udbud gør det

unødvendigt vanskeligt at stille krav om mærker, herunder

miljømærker. Denne overimplementering medfører nemlig,

at offentlige ordregivere altid er forpligtet til at bruge res-

sourcer på at vurdere anden passende dokumentation frem

for blot at stille krav om et mærke. Ændringsforslaget fjer-

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

ner denne forpligtelse og sidestiller danske ordregivere med

øvrige ordregivere i EU. Dermed gøres det mere enkelt og

trygt for ordregiverne at bidrage til målet om, at alle of-

fentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030. Ændringen

sikrer ligeledes, at danske ordregivere kan benytte sig af

Europa-Kommissionens vejledninger om brug af mærker i

udbud.

Efter reglerne i udbudsdirektivets artikel 43 skal ordre-

giver kun acceptere anden passende dokumentation, hvis

tilbudsgiver påviseligt ikke har mulighed for at få det speci-

fikke mærke eller et tilsvarende mærke inden for de fastsatte

frister. Den danske overimplementering betyder imidlertid,

at offentlige ordregivere i Danmark altid skal acceptere an-

den passende dokumentation for opfyldelse af mærkekrav,

selv om det har været muligt at opnå mærket inden for den

gældende tidsfrist.

Anden passende dokumentation kan efter udbudsloven i

visse tilfælde afvises, såfremt de ressourcer, en ordregiver

skal bruge på at konstatere, at den anden dokumentation er

passende, efter en konkret vurdering i »uhensigtsmæssigt

omfang« overstiger de ressourcer, der er forbundet med at

konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke. Det

følger af betænkningen til den nugældende udbudslov, at der

med »uhensigtmæssigt omfang« forstås, hvis ordregiveren

skal bruge mere end 1 time pr. tilbud, ud over hvad ordregi-

veren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren

har det krævede mærke, på at konstatere, at den anden do-

kumentation er passende. Dette har fået betegnelsen 1-time-

sreglen.

I praksis har det vist sig, at de offentlige ordregivere ikke

tør anvende den såkaldte 1-timesregel, fordi der er tale om

en ren dansk særlov. Som konsekvens heraf skal ordregiver

bruge mange ressourcer på at gennemgå anden passende

dokumentation. Det foreslås derfor, at der laves en tekstnær

implementering af udbudsdirektivets artikel 43 (Mærker) i

den danske udbudslov, således at ordregivere i Danmark på

linje med offentlige ordregivere i de øvrige EU-lande ikke

altid behøver at acceptere anden passende dokumentation.

Til nr. 13

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 14

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 15

Det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede skattelykrav i §

134 a risikerer at blive uden reel betydning, hvis ikke både

det direkte og indirekte ejerskab af ansøgere og tilbudsgive-

re omfattes. Europa-Kommissionen har ad flere omgange

anbefalet denne ordning i forhold til skattelykrav i forbin-

delse med statsstøtte. Ændringsforslaget medfører, at både

det direkte og indirekte ejerskab af ansøgere og tilbudsgive-

re omfattes.

Til nr. 16

Ændringen foreslås for at sikre, at lande med lav eller

ingen selskabsskat omfattes af den foreslåede § 134 a i ud-

budsloven. Et lignende kriterium til at identificere lavskatte-

lande anvendes af Holland. Ændringsforslaget skal sikre, at

formålet med § 134 a (beskrevet i lovforslaget som at sikre,

at skattekroner ikke ender i skattely) bedre indfries. EU’s

sortliste indeholder i dag ikke en eneste af de 12 jurisdik-

tioner med 0 pct. selskabsskat og indeholder ej heller et

eneste af verdens 20 værste skattely, som er identificeret

af tænketanken Tax Justice Network, og er derfor ikke en

hensigtsmæssig liste at anvende til at sikre, at skattekroner

ikke ender i skattely.

Til nr. 17

I tillæg til den foreslåede § 134 a i udbudsloven er

det nødvendigt at styrke samfundskontrakten ved at kræve

åbenhed om reelt ejerskab, som går videre end det eksi-

sterende krav om åbenhed af reelle ejere med 25 pct. ejer-

skab eller mere, som er gældende for alle virksomheder i

dag. Skjult ejerskab kan give anledning til skatteunddragel-

se, hvidvask og korruption, og det vurderes derfor at være

hensigtsmæssigt at stille yderligere krav til åbenhed på dette

område for offentlige leverandører. Efter den i ændringsfor-

slaget foreslåede § 134 b skal en ansøger eller tilbudsgiver

offentliggøre navn, adresse, fødselsmåned og år på samtlige

reelle ejere med en ejerandel på 5 pct. eller mere.

Et af de mest effektive værn mod aggressiv skatteplan-

lægning og til at styrke samfundskontrakten omkring skat

er åbenhed. Studier viser, at multinationale selskaber, der

offentliggør deres land for land-regnskab, er mindre aggres-

sive i deres skatteplanlægning. Hvor § 134 a anvendes til

at afskære visse selskaber muligheden for at opnå offentli-

ge kontrakter på baggrund af tilstedeværelse i sortlistede

jurisdiktioner, vil denne foreslåede tilføjelse ikke sigte på at

udelukke bestemte selskaber, men vil i stedet øge åbenheden

om deres skatteforhold for derigennem at give incitament

til mere ansvarlig skattepraksis. Koncerner med en årlig

konsolideret omsætning over 5,6 mia. kr. udarbejder allerede

land for land-regnskab til skattemyndighederne efter OECD-

handleplan 13 om udveksling af land for land-regnskab, som

Danmark har været en del af siden 2016. Den i ændringsfor-

slaget foreslåede § 134 c vil påkræve, at denne land for

land-rapport også offentliggøres, ligesom et stigende antal

selskaber allerede har valgt at gøre frivilligt. EU-direktivet

af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU,

for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysnin-

ger for visse virksomheder og filialer, vil medføre, at vis-

se multinationale selskaber skal offentliggøre en meget be-

grænset form for land for land-regnskab, der vil fastholde

hemmeligholdelse af selskabernes informationer for tre fjer-

dedele af verdens lande. For at fremme ansvarlig skatteprak-

sis og sikre en styrkelse af samfundskontrakten bør der kræ-

ves fuld åbenhed af store multinationale koncerner, der har

kontrakter med det offentlige.

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

Til nr. 18

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 20

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 21

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 22

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 23

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 24

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 25

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 26

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 27

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 28

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 29

Det foreslås, at henvisningen til lov om indhentning af

tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

ændres til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægs-

sektoren. Baggrunden herfor er, at henvisningen til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-

ven) får sin korrekte titel, som denne er ændret til ved lov nr.

1564 af 15. december 2015.

Til nr. 30

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 31

Der er tale om en lovteknisk ændring. Der foretages ikke

nogen materiel ændring.

Til nr. 32

Paragraffen foreslås affattet på ny for at rette en fejlhen-

visning til udbudslovens § 128, som ikke finder anvendelse

for tilbud indhentet i medfør af lov om indhentning af tilbud

i bygge- og anlægssektoren.

Til nr. 33

I høringsprocessen og i den politiske debat om den nye

udbudslov er der rejst bekymring om, hvorvidt det nye

skattelykrav i den foreslåede § 134 a i udbudsloven vil

være et meningsfuldt værn imod skattely, og hvorvidt det

overhovedet vil finde nogen praktisk anvendelse. Princippet

om at skattekroner ikke bør sendes i skattely, er vigtigt, og

det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der, efter loven har

haft virkning i ca. 2 år, gennemføres en revision af det nye

skattelykrav for at afgøre, om det fungerer. I tilfælde af at

revisionen viser, at § 134 a ikke fungerer efter hensigten,

kan dette danne basis for en politisk dialog om eventuelle

ændringer, der kan styrke skattelykravet.

Ændringsforslaget pålægger erhvervsministeren i folke-

tingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag om revision af

udbudslovens § 134 a. Dette med henblik på at få analyseret,

om bestemmelsen effektivt hindrer, at det offentlige handler

med leverandører, som anvender skattely til aggressiv skat-

teplanlægning.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. maj 2022 og var til

1. behandling den 17. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Teknisk gennemgang

Erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsmini-

steriet har den 12. maj 2022 foretaget en teknisk gennem-

gang af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 3. februar

2022 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag

176. Den 10. maj 2022 sendte erhvervsministeren hørings-

svarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

L 199 - 2021-22 - Bilag 23: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. juni 2022

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 61 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret, med undtagelse af 7 spørgsmål, som forventes

besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S) Kasper Roug (S)

nfmd.

Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF)

Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Susanne Zimmer (FG)

Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V)

fmd.

Anne Honoré Østergaard (V) Maja Torp (V)

Heidi Bank (V) Marie Bjerre (V) Hans Kristian Skibby (UFG) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF)

Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)