Ændringsforslag
til
Lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter
(L 199)
af
erhvervsministeren
(Simon Kollerup):
Til § 3
34)
Efter
§ 7
indsættes:
»Adgang til visse oplysninger i forbindelse med åbning af tilbud
Ȥ7 a.
Ved en licitation skal tilbuddene åbnes på et forud fastsat tidspunkt. Tilbudsgivere er
berettiget til at blive bekendt med budsummer og eventuelle forbehold i umiddelbar tilknytning til
åbningen.
««
[Ændring på baggrund af ønske om at bibeholde hurtig adgang til visse oplysninger.]
Bemærkninger
Til nr. 34
Det foreslås at bibeholde dele af den oprindelige §7 i lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren. Bestemmelsen gav tilbudsgivere en ret til at være til stede ved åbningen af tilbuddene
og til at blive bekendt med budsummer og eventuelle forbehold. I det fremsatte lovforslag var det
foreslået at ophæve hele bestemmelsen med den begrundelse, at den er utidssvarende, hvilket der var
kommet særlig opmærksomhed på i forbindelse med afholdelse af licitationer i Covid-19 perioden,
hvor forsamlingsforbuddet var vanskeligt at forene med tilstedeværelseskravet. Med
ændringsforslaget bibeholdes tilbudsgivernes
ret til at blive bekendt med budsummer og eventuelle
forbehold i umiddelbar tilknytning til åbningen uden at dette behøver at ske ved fysisk fremmøde.
Bekendtgørelsen af oplysningerne kan ske på en måde, som ordregiver finder effektiv og
hensigtsmæssig fx ved brug af elektroniske løsninger, onlinemøder etc. Bekendtgørelsen af
budsummer og eventuelle forbehold har ingen betydning for ordregivers øvrige forpligtelser i henhold
til loven. Med forslaget opnås den ønskede effekt derved, at tilbudsgiverne ved hjælp af tidsvarende
metoder, og hurtigere end ellers, kan danne sig et vist indtryk af deres muligheder for at vinde
licitationen.