Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 27 Bilag 1
Offentligt
2457072_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 2731
Doknr.
449395
Dato
06-10-2021
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om social service og lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om
finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 18. juni 2021 til og med den
21. juni 2021: 3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Akademikerne, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene
Boliger, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves
Landsforbund, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud
(LOS), DemensKoordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Familieretshuset, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Forhandlingsfællesskabet, Frivilligrådet, HK Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen
for Socialpædagoger, Landsforeningen Sind, Ledernes Hovedorganisation,
Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Selveje Danmark, Sjældne
Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomskriminalitetsnævnet og
Ældresagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Erhverv, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Fysioterapeuter,
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH),
Familieretshuset, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Selveje Danmark og Ungdomskriminalitetsnævnet.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra virksomheden
Dataproces.
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH),
Familieretshuset, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder
og Ungdomskriminalitetsnævnet har afgivet høringssvar om, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0002.png
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende materielle ændringer
i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring:
Der er indsat en henvisning til serviceloven i § 9, stk. 13, i
retssikkerhedsloven, hvorved sikres, at der i overensstemmelse med
gældende ret fortsat vil være refusion for udgifter efter serviceloven i
tilfælde, hvor der har været uenighed mellem to eller flere kommuner
om handlekommuneforpligtelsen, og Ankestyrelsen bestemmer, at en
anden kommune end den fungerende handlekommune har haft
forpligtelsen.
Der er indsat en henvisning til § 9 c, stk. 1, i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i
retssikkerhedsloven, hvorved sikres, at der også kan opnås
mellemkommunal refusion for udgifter til beskæftigelsesrettede
indsatser til unge under 18 år, der uretmæssigt er blevet hjemgivet af
en tidligere opholdskommune, og som efterfølgende er blevet anbragt
af deres nye opholdskommune.
Den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 73 er tilpasset på
baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger, med en nyaffatning af
bestemmelsens stk. 1. Det foreslåede nye stk. 2, medfører som noget
nyt, at de af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, der kan
indbringes for domstolene efter de særlige regler i retsplejelovens
kapitel 43 a omfattes af en 8 ugers frist for Ankestyrelsens behandling
af klager.
Der er indsat nyt forslag om ændring af § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ændringen indebærer, at
henvisningen til plejefamilier og kommunale plejefamilier som
anbringelses- eller aflastningssted ændres til almene plejefamilier,
forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier. Forslaget er
en konsekvensændring som følge af de ændringer af
plejefamilietyperne på det sociale område, der blev gennemført med
lov nr. 1530 af 18. december 2018 om mere kvalitet i plejefamilier, hvor
der ved en fejl ikke samtidig blev foretaget de nødvendige ændringer i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Lovforslagets bemærkninger er præciseret for så vidt angår de udgifter
til sundhedsfaglige indsatser, der foreslås at kunne indregnes i sociale
tilbuds takster.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Indregning af udgifter til visse former for sundhedsfaglig indsats i
taksten
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
og
KL
støtter forslaget.
FSD
finder, at det er et skridt i den
rigtige retning, og at det vil medføre en mindre økonomisk belastning af
tilbudstunge kommuner.
KL
finder, at den foreslåede ændring vil sikre, at
lovgivningen er i overensstemmelse med praksis. KL finder, at de aktuelle
regler kan udgøre en barriere for, at kommunerne opretter specialiserede tilbud
til gavn for borgere i andre kommuner.
Danske Fysioterapeuter
finder det positivt, at man med loven vil fjerne en
hindring for, at der oprettes specialiserede tilbud i kommunerne. Foreningen
finder det samtidigt positivt, at udgifterne til fysioterapi kan medregnes i
tilbuddene. Samtidig finder Danske Fysioterapeuter, at der bør være
opmærksomhed på, om en stigning i prisen på specialiserede tilbud kan få
nogle kommuner til at undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud
til egne borgere.
2
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0003.png
Danske Handicaporganisationer
har sympati for baggrunden for forslaget, men
er bekymrede for, at det vil bidrage til, at kommuner har incitament til at tilbyde
ydelser og tilbud i egen kommune fremfor at købe specialiserede ydelser i
andre kommuner eller regioner.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
stiller sig overordnet positiv over for
forslaget.
Børne- og Kulturchefforeningen
kan godt se det uhensigtsmæssige i, at det er
et tilbuds beliggenhedskommune, der skal afholde udgifterne til
sundhedsmæssige opgaver, men finder det vigtigt at være opmærksom på, at
det kan være udgiftsdrivende for socialområdet, når social- og
sundhedsudgifterne ikke længere er opdelte.
Danske Regioner
finder forslaget positivt i det perspektiv, at den nuværende
takststruktur indeholder flere uhensigtsmæssige incitamenter. Danske
Regioner finder, at de relevante parter bør bidrage til udarbejdelsen af de
konkrete regler, der skal udstedes med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse. Danske Regioner gør opmærksom på, at det kan blive
administrativt tungt for tilbuddene, hvis der skal udarbejdes to takster
–
én for
servicelovsydelser og én for sundhedsydelser.
FSD
og
KL
anbefaler, at det også overvejes at indføre ret til mellemkommunal
refusion for andre sundhedsydelser, der ydes til borgere på sociale tilbud,
f.eks. hjemmesygepleje, alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling.
FSD
påpeger, at der fortsat i mange sager vil være et væsentligt økonomisk
incitament til at visitere borgere med tunge sundhedsfaglige indsatser til tilbud i
andre kommuner.
Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter,
Danske Regioner
og
Selveje Danmark
finder det uklart, hvilke sundhedsydelser
der foreslås at indgå i taksten og finder, at der er behov for en præcisering
heraf.
Selveje Danmark
påpeger i den forbindelse, at hvis lovforslaget
vedtages i sin nuværende form, bør tilbuddene gives øget mulighed for på
Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten at beskrive, hvad taksten dækker.
Danske Fysioterapeuter
finder det centralt, at takststigningen ikke fører til øget
brugerbetaling.
Danske Regioner
gør opmærksom på, at der vil være sundhedsfaglige ydelser,
som man ikke kan forudse, at borgeren vil få brug for, og spørger i den
forbindelse, hvordan sådanne udgifter skal håndteres.
Danske Regioner
påpeger, at grænsen mellem hvornår en sundhedsfaglig
opgave kan og skal løses af botilbuddet eller af den kommunale
hjemmesygepleje er flydende og uklar, og at der skal tager højde for dette i
lovforslaget.
Danske Regioner
finder, at det skal fremgå klart af lovforslaget, at
sundhedsydelser, der ikke falder inden for den foreslåede bemyndigelse,
fortsat skal leveres af tilbuddets beliggenhedskommune. Samtidig spørger
Danske Regioner om lovforslaget vil indebære, at botilbuddene skal yde flere
sundhedsfaglige opgaver, end de gør i dag, hvilket Danske Regioner vil finde
problematisk. Yderligere finder
Danske Regioner
det væsentligt, at der ikke
skelnes mellem om tilbuddets beliggenhedskommune er betalingskommune
eller ej.
Selveje Danmark
bemærker, at sundhedsudgifter kan være stærkt svingende,
hvilket vil medføre, at borgere der har et stort og dyrt behov for sundhedsfaglig
behandling vil ende med en højere takst og dermed være mindre
konkurrencedygtige. Selveje Danmark opfordrer i øvrigt til, at det overvejes,
3
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0004.png
hvordan taksten skal udregnes, da udgifterne til sundhedsydelser kan svinge
meget.
Selveje Danmark
påpeger endvidere, at det er vigtigt, at udgifter til
forbindingsstoffer ikke kommer til at indgå i tilbuddets takst, men at der i stedet
gives mulighed for mellemkommunal refusion for disse udgifter.
Dansk Erhverv
og
Danske Fysioterapeuter
finder det svært at gennemskue,
hvilke tilbud der er omfattet af lovforslaget, og
Selveje Danmark
finder det
uklart, hvorvidt der skelnes mellem ældre, der modtager sundhedslovsydelser
på friplejehjem og borgere på sociale tilbud.
Ankestyrelsen
bemærker, at udgifter efter sundhedsloven ikke er omfattet af
reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c i retssikkerhedsloven, hvorfor
der i de få tilfælde, hvor der er adgang til mellemkommunal refusion for udgifter
efter serviceloven, ikke vil være mellemkommunal refusion for den del af
taksten, der udgøres af udgifter efter sundhedsloven.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Til ønsket fra Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Erhverv, Danske
Fysioterapeuter, Danske Regioner og Selveje Danmark om præcisering af,
hvilke sundhedsydelser der foreslås at indgå i taksten, skal ministeriet
bemærke, at dette er præciseret i lovforslagets almindelige og specielle
bemærkninger. Heraf fremgår, at det forventes, at der vil blive fastsat regler
om, at tilbuddets udgifter til sundhedsfaglig behandling, der ikke er forbeholdt
visse specifikke faggrupper (forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), samt
udgifter til sundhedsfaglig behandling, der er forbeholdt visse specifikke
faggrupper, men hvor tilbuddets personale udfører de sundhedsfaglige opgaver
på baggrund af delegation fra f.eks. en læge, indregnes i tilbuddets almindelige
takster. Det vil betyde, at f.eks. udgifter til simpel sårpleje og til
medicinhåndtering vil kunne indregnes i taksterne.
Den sundhedsfaglige indsats, der indgår i taksterne, er således den indsats,
der ligger tæt op ad den almindelige omsorg, der er en naturlig del af
dagligdagen i et botilbud.
Til bemærkningerne fra Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer og Børne- og Kulturchefforeningen skal ministeriet
derfor bemærke, at der må forventes takststigninger i meget begrænset
omfang pga af forslaget, samt at der ikke er tale om nye indsatser og udgifter.
Udgifter til behandlinger efter sundhedsloven, som ikke er omfattet af
ovenstående, hvilket vil være tilfældet i langt de fleste tilfælde, vil ikke være
omfattet af dette forslag.
Til anbefalingen fra FSD og KL om, at det også overvejes at indføre ret til
mellemkommunal refusion for andre sundhedsydelser, der ydes til borgere på
sociale tilbud, skal ministeriet bemærke, at Sundhedsministeriet har oplyst, at
sundhedsministeren forventer i folketingssamlingen 2021-22 at fremsætte
lovforslag om ændring af sundhedsloven, hvor det vil blive foreslået, at der
indføres adgang til mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser
til borgere på specialiserede sociale botilbud.
Til Danske Regioners bemærkning om grænsen mellem hvornår en
sundhedsfaglig opgave kan og skal løses af botilbuddet eller af den
kommunale hjemmesygepleje, skal ministeriet bemærke, at det i lovforslagets
bemærkninger, jf. ovenfor, er præciseret hvilke udgifter til sundhedsfaglige
indsatser, der indregnes i de sociale tilbuds takster, og at det i øvrigt er det
enkelte tilbuds ansvar at frasige sig varetagelsen af en sundhedsfaglig opgave,
hvis botilbuddet ikke har relevante kompetencer.
4
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0005.png
Til Danske Regioners bemærkning om den administrative byrde ved to takster
skal ministeriet bemærke, at der med lovforslaget netop foreslås at gøre op
med, at tilbuddene skal opkræve to forskellige takster hos potentielt to
forskellige myndigheder. I stedet vil tilbuddet kunne lade udgifterne til visse
sundhedsydelser indgå i taksten for servicelovstilbuddet.
Til Danske Regioners spørgsmål vedrørende sundhedsydelser, som det ikke
kunne forudses, at borgeren fik brug for, skal ministeriet bemærke, at der efter
servicelovens § 174, stk. 1, er tale om vejledende takster, som ligger til grund
for aftalen mellem kommune og tilbud om ydelse og pris. Den konkrete
opkrævning af betaling fra tilbuddet hos den visiterende kommune vil derfor
afhænge af, hvad der er aftalt mellem tilbuddet og kommunen. Med
lovforslaget skabes mulighed for, at visse sundhedsfaglige indsatser, som er
omfattet af lovforslaget, indregnes i taksten og dermed opkræves. Ministeriet
skal bemærke tilsvarende til Selveje Danmarks bemærkninger om store
udsving i udgifterne til sundhedsydelser.
Ministeriet kan svare afkræftende på Danske Regioners spørgsmål om,
hvorvidt tilbuddene skal yde flere sundhedsfaglige opgaver end efter gældende
ret. Ministeriet skal understrege, at lovforslaget ikke ændrer på fordelingen af
opgaver mellem tilbud, kommuner og regioner. Der er derfor heller ikke tale
om, at lovforslaget fastsætter eller ændrer ved, hvilke sundhedsydelser der
skal leveres til borgere på botilbud i kommunen af beliggenhedskommunen.
Ministeriet har dog for god ordens skyld i overensstemmelse med Danske
Regioners ønske præciseret i lovforslagets bemærkninger, at
sundhedsydelser, der efter gældende ret skal leveres til borgere på botilbud af
beliggenhedskommunen, også efter forslagets vedtagelse vil skulle leveres af
den pågældende kommune. Ministeriet kan endvidere bekræfte, at der ikke
med lovforslaget vil blive skelnet imellem, om den kommune, der har visiteret
borgeren til servicelovstilbuddet, også er den kommune, hvor tilbuddet er
beliggende, eller borgeren er visiteret til et tilbud i en anden kommune.
Ministeriet kan til Danske Regioners opfordring om at involvere de relevante
parter i udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse bekræfte, at relevante
parter, herunder Danske Regioner, vil blive inddraget i udarbejdelsen af
bekendtgørelsen.
Til Selveje Danmarks bemærkning om udregning af taksten skal ministeriet
bemærke, at reglerne for beregning af takst fremgår af bekendtgørelse nr.
1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om
social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner
(takstbekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse forventes videreført med de
nødvendige tilpasninger som følge af lovforslaget. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at ved fastsættelsen af takster anvendes de
samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og
–omkostninger.
Til Selveje Danmarks bemærkning vedrørende muligheden for på
Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten at beskrive, hvad taksten dækker,
skal ministeriet bemærke, at det enkelte tilbud allerede i dag har mulighed for
på Tilbudsportalen at angive en kommentar til taksten f.eks. om, hvad taksten
dækker. Ministeriet skal endvidere med hensyn til plejehjem bemærke, at
forslaget alene vedrører de meget få plejehjem, som er etableret efter
servicelovens § 192.
Ministeriet kan til Dansk Erhvervs og Danske Fysioterapeuters bemærkning
vedrørende afgrænsningen af tilbud omfattet af lovforslaget og Selveje
Danmarks bemærkning vedrørende friplejehjem henvise til, at det fremgår af §
8 i takstbekendtgørelsen, hvilke tilbud der er omfattet af takster efter § 174 i
serviceloven. Friplejehjem fremgår ikke af opregningen. Det fremgår endvidere
af § 12, stk. 3, i takstbekendtgørelsen, at aftaler om betaling for ydelser leveret
i friplejeboliger følger reglerne i lov om friplejeboliger.
5
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0006.png
Ministeriet skal til Danske Fysioterapeuters bemærkning om indregning af
udgifter til fysioterapi bemærke, at det var en fejl, at det af lovforslagets
bemærkninger fremgik, at disse udgifter ville kunne indregnes i taksten, og at
det på baggrund af høringen er blevet rettet.
Ministeriet skal til Danske Fysioterapeuters bekymring vedrørende
brugerbetaling bemærke, at lovforslaget ikke vil ændre på sociallovgivningens
bestemmelser om brugerbetaling.
Ministeriet skal til Ankestyrelsens bemærkning vedrørende mellemkommunal
refusion bemærke, at det fremgår af § 9 c, stk. 9, 2. pkt., i retssikkerhedsloven,
at hvis der for en ydelse er fastsat en takst, har opholdskommunen ret til
refusion svarende til taksten. Det er med lovforslaget hensigten, at udgifterne til
de omfattede sundhedsindsatser vil indgå i taksten for ydelsen i form af ophold
på et botilbud efter serviceloven, og der således vil være adgang til
mellemkommunal refusion for hele taksten i de få tilfælde, hvor der er adgang
til mellemkommunal refusion for udgiften til opholdet efter serviceloven. Dette
er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
4.2. Tekniske ændringer af bestemmelsen om mellemkommunal refusion
Virksomheden Dataproces
bemærker, at den foreslåede afgrænsning af
mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i retssikkerhedsloven til
alene at omfatte udgifter efter serviceloven er i strid med lovforslagets
intention. Virksomheden Dataproces henviser i den forbindelse til, at anbragte
børn under 18 år kan modtage beskæftigelsesrettede indsatser, og at
bestemmelsen også gælder for unge, der modtager efterværn. Herudover er
virksomheden Dataproces ikke enig i ministeriets vurdering af, at der ikke er
behov for en overgangsbestemmelse med hensyn til lov nr. 550 af 26. maj
2010.
Virksomheden Dataproces mener endvidere, at den foreslåede ændring af § 9
c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, hvorved henvisningen til serviceloven foreslås
slettet, medfører behov for en ændring af § 9, stk. 13, i retssikkerhedsloven.
Virksomheden Dataproces bemærker endelig, at lovforslaget vil medføre, at
der ikke er mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven i sager,
hvor den kommune, der efter retssikkerhedsloven er forpligtet til at yde hjælp
og støtte til en borger, har delegeret sine forpligtelser over for en borger til en
anden kommune.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet er enig med virksomheden Dataproces i behovet
for en ændring af § 9, stk. 13, i retssikkerhedsloven samt indsættelse af
henvisning i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., til § 9 c, stk. 1. Ministeriet skal dog bemærke,
at der ikke kan ske hjemgivelse, som nævnt i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., af unge, der
modtager efterværn, og skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at refusion
for udgifter til unge, der modtager efterværn, er særskilt reguleret i § 9 c, stk. 4,
i retssikkerhedsloven.
For så vidt angår virksomheden Dataproces’ bemærkninger til tilfælde, hvor
den kommune, der efter retssikkerhedsloven er forpligtet til at yde hjælp og
støtte til en borger, har delegeret sine forpligtelser over for en borger til en
anden kommune, skal ministeriet bemærke, at der er hjemmel i § 9 c, stk. 12, i
retssikkerhedsloven til at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat kan
afholde udgifterne til hjælp til en borger. Med lovforslagets § 1, nr. 12, vil denne
bestemmelse også gælde for udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven.
Ministeriet finder derfor ikke behov for ændringer.
4.3. Præcisering af beskrivelsen af opgaverne for Det Rådgivende
Praksisudvalg i Ankestyrelsen
6
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0007.png
Danske Handicaporganisationer
bakker op om den foreslåede præcisering.
4.4. Tekniske ændringer af satsreguleringsbestemmelserne i serviceloven
Danske Handicaporganisationer
bakker op om de foreslåede ændringer.
4.5. Samspillet mellem lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og
den socialretlige lovgivning
Børne- og Kulturchefforeningen
tilslutter sig det foreslåede.
Ankestyrelsen
bakker op om de foreslåede ændringer af retssikkerhedslovens
§ 55 og de foreslåede ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ankestyrelsen gør dog opmærksom på, at den foreslåede ændring af
retssikkerhedslovens § 73 er uhensigtsmæssig i forhold til den foreslåede
fastsættelse af frist for Ankestyrelsens afgørelse i sager, som Ankestyrelsen
beslutter at tage op efter reglerne i servicelovens § 65, stk. 3, om egen drift.
Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der i forretningsordenen for
Ankestyrelsen er fastsat frister for Ankestyrelsens beslutning om, hvorvidt en
sag omfattet af servicelovens § 65 skal tages op til behandling.
FSD
og
KL
bakker op om lovforslagets forslag til ændringer, der skal sikre
parallelitet mellem Ankestyrelsens behandling af klager over børn og unge-
udvalgets afgørelser og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser ifm. sager,
der kan indbringes for domstolene efter de særlige regler i retsplejelovens
kapitel 43 a og de foreslåede ændringer af reglerne om særligt dyre
enkeltsager og om fastsættelse af frister for klagebehandling i Ankestyrelsen i
forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om foranstaltninger,
der kan indbringes for domstolene efter de særlige regler i retsplejelovens
kapitel 43 a.
FSD og KL finder dog i forlængelse heraf, at der generelt bør sikres
klageadgang til Ankestyrelsen for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om
forbedringsforløb, så der herved skabes parallelitet til adgangen til at klage
over afgørelser om forebyggende foranstaltninger efter serviceloven.
FSD finder også, at den del af lovforslaget, der vedrører lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, ligeledes bør adressere manglende stillingtagen til
skyldsspørgsmålet for børn og unge i alderen 10-14 år, mere ensartet
behandling af flere børn i samme sagskompleks af nævnet, manglende
indhentelse af udtalelse om unge mellem 15 og 17 års personlige forhold og
forskellige forhold vedrørende udarbejdelse af den ungefaglige undersøgelse,
herunder adgang til at indhente oplysninger uden samtykke og ensartede
tidsfrister.
Endelig er det FSD’s ønske, at ændringsforslaget i forhold til reglerne om
ungdomskriminalitet også gav mere fleksible rammer og dermed mulighed for
et individuelt fagligt skøn i forhold til målgruppeafgrænsning, tilrettelæggelse af
nævnsmøder og kommunernes tilsynsforpligtelser.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Til Ankestyrelsens bemærkninger til den foreslåede inkludering af
servicelovens § 65, stk. 3, i retssikkerhedslovens § 73 tager ministeriet
Ankestyrelsens bemærkning til efterretning og har på den baggrund tilrettet
lovforslaget.
Til FSD og KL’s bemærkning
om, at lovforslaget bør udvides, så der sikres
samme adgang til at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om forebyggende
foranstaltninger, når afgørelsen er truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, som
7
 L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren
2457072_0008.png
når afgørelsen er truffet af kommunen efter serviceloven, skal Social- og
Ældreministeriet bemærke, at reglerne i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet er fastsat i overensstemmelse med den politiske aftale,
der blev indgået mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti fra juni 2018 om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet,
hvoraf det fremgår, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er bindende
både for barnet eller den unge og for kommunen, som skal fuldbyrde
afgørelserne.
Til FSD’s ønsker om, at lovforslaget
bør adressere forhold vedrørende
stillingtagen til skyldsspørgsmålet, ensartet behandling af flere børn i samme
sagskompleks, indhentelse af udtalelser om unges personlige forhold, mere
fleksible rammer og mulighed for individuelle faglige skøn m.v. skal det
ligeledes bemærkes, at reglerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
er fastsat i overensstemmelse med den politiske aftale om en reform af
indsatsen mod ungdomskriminalitet, jf. herover, herunder ønsket om, at der
sættes mere konsekvent og tidligere ind over for ungdomskriminalitet.
Lovforslaget har ikke til hensigt at gennemføre mere grundlæggende
ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, men indeholder alene
forslag om rettelse af fejl og uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem denne
lov og den sociale lovgivning.
Social- og Ældreministeriet finder på den baggrund heller ikke anledning til at
indarbejde en hjemmel til, at kommunerne gives mulighed for at indhente
oplysninger til brug for en ungefaglig undersøgelse uden samtykke.
4.6. Tydeliggørelse af udpegningen af medlemmer til handicaprådene i
kommunerne og af bemyndigelserne til social- og ældreministeren til at
fastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af henholdsvis
handicaprådene og Det Centrale Handicapråd
Der er ikke indkommet bemærkninger til disse dele af lovforslaget.
8