L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 27 Bilag 1
Offentligt

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, sagsnr. 2021-2731

Social- og Ældreministeriet har ved mail af 18. juni 2021 bedt om

Ankestyrelsens bidrag til høring over forslag til ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal

refusion og satsregulering).

Der er i svaret alene Ankestyrelsens faglige bemærkninger til høringen.

Ankestyrelsens bemærkninger til lovforslaget

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer i

Ungdomskriminalitetsloven.

Vi er derudover enige i, at der er behov for at præcisere i

retssikkerhedslovens § 55, at Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens

§ 65 skal træffes på et møde med udvidet votering.

Vi finder det dog problematisk, hvis retssikkerhedslovens § 73, stk. 1, nr. 2

får formuleringen som foreslået:

”)2 Afgørelser om børn og unge-udvalgets

beslutning efter reglerne i §

169” efterfulgt af ”Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger”.

Det, der efter servicelovens § 169 kan indbringes, er nemlig også vores

afgørelser efter servicelovens § 65, stk. 3.

Dette forslag til formulering harmonerer ikke med formuleringen i

Ankestyrelsens forretningsorden § 20, hvor det fremgår, at det er

beslutningen, om en sag skal tages op til behandling, der skal foreligge

14. juli 2021

J.nr. 21-27183

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

inden 8 uger - og ikke den afgørelse som kan indbringes for retten efter

servicelovens § 169:

Forretningsorden for Ankestyrelsen § 20:

”Ankestyrelsen

skal i sager

omfattet af § 65 i lov om social service inden 8 uger beslutte, om sagen

skal tages op til behandling. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret

sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår sagen forventes

behandlet. Ankestyrelsen skal i sager omfattet af 1. pkt. inddrage en

børnesagkyndig i vurderingen af, om en sag skal optages til behandling,

medmindre det er åbenlyst unødvendigt med en børnesagkyndig vurdering

i den enkelte sag.”

I overensstemmelse med vores bemærkninger foreslår vi derfor § 73

formuleret som følger:

”Ankestyrelsens

afgørelser efter lov om social service kan i følgende

tilfælde indbringes for retten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel

43 a:

1) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a.

2) Afgørelser efter reglerne i § 168.

3) Afgørelser efter reglerne i § 65, stk. 3.

4) Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, som kan indbringes for

Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Ankestyrelsens afgørelser efter nr. 1, 2 og 4 skal foreligge inden 8 uger.

Stk. 2. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager efter stk. 1 skal

Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange, at sagen forelægges for

domstolene, og om fristen herfor.”

Ankestyrelsens bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger

Ad pkt. 2.2.1 Gældende ret, pkt. 2.2.2. Social og Ældreministeriets

overvejelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, til

§ 1, nr. 2

Heri henvises som baggrund for den foreslåede ændring af § 9 c til lov

nr. 550 af 26. maj 2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence

og finansieringssansvar på det specialiserede socialområde) og lov nr.

397 af 28. maj 2003 (årstallet er angivet som 2005 i 2. afsnit i

indledningen) (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt

høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen).

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Vi er i tvivl om baggrunden for at henvise til lov nr. 397 af 28. maj 2003.

Grunden til vores tvivl er, at der som følge af lovændring ikke bør være

et refusionsmellemværende mellem kommuner i forhold til anbragte børn

og unge. Den selvstændige opholdskommune har fuld pligt til at hjælpe

og til at betale for denne hjælp. Henvisningen til loven kan måske skabe

uklarhed, da den kan give det indtryk, at der kan være en mulighed for

refusion efter andre regler end serviceloven, når loven ses i

sammenhæng med lov nr. 550 af 26. maj 2010, hvorefter en

opholdskommune netop har ret til refusion for udgifter efter visse andre

sociale love end serviceloven.

Vi er enige i, at der er behov for en præcisering af, at der ikke er ret til

refusion for udgifter til anbragte børn og unge. Ministeriet foreslog ved

den tidligere høring af 15. januar 2021 at ophæve § 9 c, stk. 2, nr. 6

(anbringelsessteder for børn og unge). Vi ser i praksis, at kommuner af

og til søger refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, hvilket kunne tyde på, at

der er uklarhed om muligheden for refusion efter denne bestemmelse.

Ved lov nr. 380 af 27. april 2016 blev § 9, stk. 9 og § 9 c, stk. 3 om den

oprindelige/tidligere opholdskommunes fortsatte pligt til at yde hjælp

efter serviceloven og til at yde refusion ved en persons ophold i

veterantilbud i en anden kommune indsat i retssikkerhedsloven.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med § 9, stk. 7 og § 9 c, stk. 2, jf.

lov nr. 550 af 26. maj 2010. Retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, i forhold

til henvisning til serviceloven, blev ikke ændret i forbindelse med lov nr.

380 af 27. april 2016. Vi foreslår derfor, at det overvejes at tilføje en

henvisning til lov nr. 380 af 27. april 2016 i lovbemærkningerne.

Ad pkt. 2.1.3. Den foreslåede ordning og Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser, Til § 2, Til nr. 10

Der er foreslået en bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 174,

stk. 3, så social- og ældreministeren vil få mulighed for at fastsætte

regler om, at nogle sundhedsfaglige behandlinger efter sundhedsloven

kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven. Der skal være tale

om sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet, der vil skulle

indregnes.

Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1 er der ikke mulighed for refusion

for udgifter efter sundhedsloven. Efter § 9 c, stk. 9 er det faktiske

udgifter, som opholdskommunen kan få dækket via refusion fra en

tidligere opholdskommune. Hvis der er fastsat en takst efter

serviceloven, har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten,

jf. § 9 c, stk. 9, 3. pkt.

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Hvis den foreslåede bemyndigelse i § 174, stk. 3 udnyttes, kan det

betyde, at en kommune der betaler for et tilbud i en anden kommune,

skal afholde udgifter til visse behandlinger efter sundhedsloven, hvis

ydelserne indgår i taksten for tilbuddet. Hvis opholdskommunen derimod

betaler taksten for et tilbud (i de tilfælde, hvor den tidligere

opholdskommune ikke har beholdt pligten til at yde hjælp efter

serviceloven) og efterfølgende søger refusion efter retssikkerhedsloven,

vil ydelserne efter sundhedsloven fortsat skulle udskilles, såfremt der

ikke indføres en tilsvarende mulighed for refusion for visse udgifter efter

sundhedsloven.

Venlig hilsen

Anne Birgitte Hassing

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

(afsendt til Maria Schultz pr. email [email protected].).

30. juni 2021

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til

lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og

satsregulering m.v.).

Børne

–

og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 18. juni 2021 fra Social- og

Ældreministeriet modtaget udkast til ovenstående lovforslag med høringsfrist den 20.

juli 2021.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har behandlet udkastet til lovforslag og har følgende bemærkninger:

Det følger af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget indeholder en række forskellige

forslag, som har det fælles formål at skabe større klarhed, gennemsigtighed og korrekt

hjemmel.

Dette gennem følgende 7 elementer:

1. Mulighed for at fastsætte regler om at servicelovstilbud skal indregne udgifterne til

visse sundhedsydelser i taksten

2. Større gennemskuelighed i reglerne om mellemkommunal refusion for

udgifter til servicelovstilbud

3. Præcisering af beskrivelsen af opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg

4. Tydeliggørelse af reglerne for udpegning af medlemmer til de lokale

Handicapråd

5. Tydeliggørelse af bemyndigelserne til social- og ældreministeren til at

fastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af henholdsvis

handicaprådene og Det Centrale Handicapråd

6. Tekniske ændringer af satsreguleringsbestemmelser i serviceloven

7. Rettelse af fejl i forskellige love som følge af lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Her følger BKF’s bemærkninger til element 1 og 7:

1. Mulighed for at fastsætte regler om at servicelovstilbud skal indregne udgifterne til visse

sundhedsydelser i taksten.

Det foreslås, at der gives social- og ældreministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte

regler om, at servicelovstilbud skal indregne udgifterne til visse sundhedsydelser, som ydes

af tilbuddet, i taksten for tilbuddet.

Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

BKF ser godt det uhensigtsmæssige i, at det er beliggenhedskommunen, der skal afholde

udgifterne til de sundhedsmæssige opgaver, og handlekommunen, der skal afholde

udgifterne efter serviceloven.

Dog finder BKF det vigtigt, at være opmærksom på den konsekvens, at det kan blive

udgiftsdrivende for socialområdet, når det ikke længere er opdelt, og / eller det bliver

adskilte takster, og i tilfælde af, at man i betalingskommunen ikke konterer efter rette

funktionsområde.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ”...

kan indregne udgifter til visse former for

sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på tilbuddet i beregningen af

taksterne for tilbuddet”.

BKF noterer sig, at det ikke er klart, hvad omfanget af udgiftsniveauet er.

Videre bemærker BKF, at det står formuleret:

”

Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5 og

omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning,

sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte

patient.”

BKF anser også her, at omfanget af udgiften er uklart, og der er behov for en præcisering af

dette.

7. Rettelse af fejl i forskellige love som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

BKF tilslutter sig til fulde dette element, da BKF finder det afgørende, at der rettes fejl i

forskellige love af hensyn til at sikre samspillet mellem lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, serviceloven og retssikkerhedsloven.

Videre noterer BKF sig, at lovændringerne har særligt til formål at sikre samme retsstilling i

sager om børn og unge i forhold til behandling af sager i Ankestyrelsen og i forhold til

kommunernes adgang til statsrefusion for særligt dyre enkeltsager, når afgørelserne er

truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen

Formand

Helle Støve

Formand for Børne- og Familienetværket

Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Social- og ældreministeriet

Den 20. juli 2021

Høring over Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal re-

fusion og satsregulering m.v.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over udkast til lovforslag

om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (For-

enkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.).

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for intentionen om at skabe præcise og enkle regler for fast-

sættelsen af takster for tilbud efter serviceloven, herunder at indregne udgifter til sundhedsfaglig be-

handling i taksten blandt andet med henblik på at skabe administrative lettelser hos de sociale tilbud.

Herunder også intentionen om at præcisere reglerne for mellemkommunal refusion. Det er væsentligt,

at ændringer med påvirkning af takster finder indvirkning hos offentlige såvel som ikke-offentlige til-

bud samt at der er skabes de rette incitamenter til, at borgeren får rette tilbud.

Specifikke bemærkninger:

Vedr. mulighed for at fastsætte regler om at servicelovstilbud skal indregne udgifterne

til visse sundhedsydelser i taksten

Der er uklarheder i forhold til, hvilke former for sundhedsfaglig behandling, der mere præcist kan for-

ventes indregnet, samt om ændringen lægger op til at omfatte borgere i sociale tilbud såvel som bor-

gere på eksempelvis friplejehjem, der også modtager sundhedsydelser. Dette vanskeliggør den præcise

vurdering af ændringernes omfang. Dansk Erhverv opfordrer til, at evalueringen af den nye afreg-

ningsmodel for takster på friplejeboligområdet med lovændringen i 2015, afsluttes, før der foretages

ændringer med indvirkning på taksterne på dette område.

Dansk Erhverv opfordrer til, at ændringer med indvirkning på takster på tværs af social- og ældreom-

rådet følges op af initiativer til at at skabe øget gennemsigtighed i taksterne på tværs ejerskabsformer,

så tilbuds takster er retvisende, og borgeren får rette tilbud.

Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv til rådighed.

Med venlig hilsen

Christian Keller Hansen

Chefkonsulent

[email protected]

Side 1/1

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikker-

hedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og

præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og

satsregulering m.v.)

Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af

regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.).

Det er beklageligt, at høringsfristen er placeret midt i sommerferien. Det gør det alt andet lige svæ-

rere at komme med et gennemarbejdet høringssvar.

Med det forbehold følger nedenfor Danske Fysioterapeuters bemærkninger til den del af lovforsla-

get, der omhandler muligheden for at fastsætte regler om, at servicelovstilbud skal indregne udgif-

terne til visse sundhedsydelser i taksten.

Generelle bemærkninger

Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at man med loven vil fjerne en hindring for, at der opret-

tes specialiserede tilbud i kommunerne. Samtidig findes det positivt, at udgifter til fysioterapi kan

medregnes i tilbuddene, da det er en understregning af den vigtige rolle, fysioterapeuter har på

mange specialiserede tilbud.

Omvendt bør der være en opmærksomhed på, om en stigning i prisen på specialiserede tilbud kan

få nogen kommuner til at undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud til egne borgere.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at sikre, at lovforslaget ikke kommer til at medføre mindre

fysioterapi til borgerne.

For Danske Fysioterapeuter er det ligeledes helt centralt, at den stigning i prisen på tilbud efter ser-

viceloven, som lovforslaget kan medføre ikke på nogen måde ender hos den enkelte borger som

brugerbetaling. Som vi læser det, er det heller ikke det, der er lagt op til.

1/2

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Uklarhed om tilbud

Danske Fysioterapeuter bemærker, at det er svært at gennemskue hvilke tilbud, der er omfattet af

lovforslaget. Vi opfordrer således ministeriet til at konkretisere dette.

Ligeledes er det svært gennemskueligt, om lovforslaget reelt vil kunne medføre en stigning i prisen

på eksempelvis genoptræningsydelser. Vi udbeder os ministeriets vurdering heraf.

Danske Fysioterapeuter står gerne til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

Anders Lorentzen

Politisk konsulent

2/2

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

20. Juli 2021 / lkb_dh

Sag 16-2020-00749

Dok. 541707

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal

refusion og satsregulering mv.)

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag

om forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering mv.

Nedenfor følger DH’s bemærkninger til lovforslagets syv elementer.

1. Mulighed for at fastsætte regler om, at servicelovstilbud skal indregne udgifterne

til visse sundhedsydelser i taksten

Det foreslås

at ændre gældende regler efter § 174 i serviceloven, således

social- og ældreministeren kan

fastsætte regler om, at tilbuddene skal indregne omkostninger til varetagelse af visse former for sundheds-

faglig behandling i taksten, som blandt andet udgifter til medicinhåndtering og fysioterapi.

Hensigten er at

imødekomme at kommuner med specialiserede tilbud

belastes uforholdsmæssigt økonomisk

, ved at skulle

betale for sundhedsydelser visiteret af anden kommune. Derudover skal det imødegå at tilbuddene aktuelt

opkræver betaling hos to kommuner, handlekommune og tilbuddets beliggenhedskommune, for udgifter

som ofte er svære at adskille.

Ændringen vil medføre en administrativ lettelse for tilbuddene og sikre, at

lovgivningen er i overensstemmelse med praksis.

har sympati for baggrunden for forslaget om, at et tilbud skal indregne udgifter til sundhedsydelser i

den samlede takst for et socialt tilbud, da det vil indebære en administrativ lettelse for tilbuddet og bidrage

til en mere helhedsorienteret tilgang til de social- og sundhedsfaglige ydelser, der leveres på det specialise-

rede socialområde. DH er dog bekymret for, at det samtidig vil bidrage til den bevægelse, vi allerede ser i

dag, hvor kommuner har incitament til at tilbyde ydelser og tilbud i egen kommune fremfor at købe speciali-

serede ydelser beliggende i andre kommuner eller regioner. Vi ser i DH i forvejen med bekymring, at til-

skuds- og udligningsreformen fra 2021 bidrager til denne bevægelse. At betalingskommunerne yderligere

kan tillægges at afholde sundhedsudgifter, mener vi i DH, kan bidrage yderligere til problematikken. DH

opfordrer kraftigt til, at der findes en løsning på de grundlæggende problemer omkring økonomiske incita-

menter i visitationen af sociale tilbud og den gradvise afspecialisering af socialområdet det medfører.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

2. Større gennemskuelighed i reglerne om mellemkommunal refusion for udgifter til

servicelovstilbud

Det foreslås,

at der foretages en oprydning af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c om mellemkom-

munal refusion, så det ikke ved en umiddelbar læsning fejlagtigt fremstår som om, at der er mellemkommu-

nal refusion for udgifter til servicelovstilbud. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer i retssikkerhedslovens § 9c.

3. Præcisering af beskrivelsen af opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg

Det foreslås

, at det kommer til at fremgå af retssikkerhedsloven, at Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankesty-

relsen i lighed med praksis også har til opgave at rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Anke-

styrelsens undersøgelser af kommunernes praksis samt om generel formidling af og vejledning om Anke-

styrelsens praksis.

bakker op om, at det præciseres i retssikkerhedsloven, at Det Rådgivende Praksisudvalg ligeledes har til

opgave at rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser af kommu-

nernes praksis samt om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.

4. Tydeliggørelse af reglerne for udpegning af medlemmer til de lokale handicapråd

Det foreslås

, at muligheden for repræsentation fra lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden

for Danske Handicaporganisationer i handicaprådene i kommunen kommer til at fremgå utvetydigt af rets-

sikkerhedsloven. Der er ikke med forslaget påtænkt materielle ændringer i forhold til praksis.

har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

5. Tydeliggørelse af bemyndigelserne til social- og ældreministeren til at fastsætte

regler om honoreringen af medlemmerne af henholdsvis handicaprådene og Det

Centrale Handicapråd

Der foreslås

med lovforslaget indsat tydelige bemyndigelser til, at social- og ældreministeren kan fastsætte

regler om honorering af medlemmerne af henholdsvis de lokale handicapråd og Det Centrale Handicapråd.

Der er ikke med forslaget påtænkt materielle ændringer i forhold til praksis.

har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

6. Tekniske ændringer af satsreguleringsbestemmelser i serviceloven

For at undgå tvivl foreslås,

at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af serviceloven, at en række beløb i

loven, der satsreguleres, først reguleres og derefter afrundes. Der vil ikke med forslaget ske materielle æn-

dringer i niveauet af ydelserne.

bakker op om, at det fremhæves i serviceloven, at en række beløb i loven, der satsreguleres, først regu-

leres og derefter afrundes.

Side 2 af 3

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

7. Rettelse af fejl i forskellige love som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet.

Det foreslås,

at der rettes flere fejl i samspillet mellem lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, service-

loven og retssikkerhedsloven. Lovændringerne har særligt til formål at sikre samme retsstilling i sager om

børn og unge i forhold til behandling af sager i Ankestyrelsen og i forhold til kommunernes adgang til stats-

refusion for særligt dyre enkeltsager, når afgørelserne er truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, som hvis

afgørelsen var truffet af kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i kommunen.

har ingen bemærkninger til forslagene vedrørende rettelse af fejl i forbindelse med samspillet mellem

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, serviceloven og retssikkerhedsloven.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 3 af 3

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Att.: Maria Schultz, [email protected]

16-07-2021

EMN-2021-00853

Høringssvar til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikker-

hedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (for-

enkling og præcisering af regler om mellemkommunal refusion

og satsregulering)

Overordnede kommentarer til lovforslaget

Indledende skal det bemærkes, at lovforslaget skal understøtte lige adgang for

alle borgere til at få dækket behovet for sundhedsfaglige ydelser

–

uanset om

borgerne bor på botilbud eller bor i eget hjem.

Den nuværende takststruktur indeholder flere uhensigtsmæssige incitamenter.

Bl.a., som det fremgår af høringsbrevet, belastes en kommune i dag økonomisk

af at have et specialiseret tilbud beliggende i kommunen, fordi beliggenheds-

kommunen skal betale for sundhedsydelser til borgerne på botilbuddet, selvom

det er en anden kommunen der har visiteret borgerne (en anden handlekom-

mune). Det kan have negative konsekvenser for udbuddet af specialiserede og

højt specialiserede tilbud, der kan have meget plejekrævende borgere og bor-

gere med en flerhed af udfordringer, heriblandt ofte også somatiske udfordrin-

ger. Der er derfor omkostninger forbundet med at være beliggenhedskom-

mune for et specialiseret/højt specialiseret tilbud, som kan skabe negative in-

citamenter ift. villigheden til at oprette og være beliggenhedskommune for de

specialiserede/højt specialiserede tilbud. Dette økonomiske incitament under-

støtter ikke, at udbuddet af tilbud styres af behov og efterspørgsel, hvilket er

uhensigtsmæssigt.

I det perspektiv er det positivt, at lovforslaget giver social- og ældreministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om indregning af udgifter til sundhedsydel-

ser i taksten for tilbuddet.

Selvom lovforslaget umiddelbart rummer potentiale for at understøtte opret-

telse af specialiserede tilbud, må det sikres, at de nye regler for indregning af

sundhedsydelser i taksterne ikke negativt påvirker 1) kommunernes incita-

ment til at visitere en borger til et specialiseret tilbud og 2) udbuddet af speci-

aliserede tilbud.

For det første skal reglerne understøtte, at borgeren altid får det rette tilbud,

der opfylder borgerens behov. Visitationen må ikke være styret af økonomi-

ske incitamenter, men udelukkende borgerens behov, og hvilket tilbud der

Dok.id. 1463447

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

bedst opfylder de behov. Lovforslaget berører nogle af samfundets mest ud-

satte borgere.

For det andet må det tages i betragtning, at ændringer af økonomisk karakter,

kan få strukturelle konsekvenser. Det specialiserede socialområde kræver

særlig opmærksomhed ift. at sikre det nødvendige udbud af specialiserede til-

bud. Det samlede udbud af tilbud er helt afgørende for, om borgerne kan få

den hjælp, de har brug for, for at få optimale livsudfoldelsesmuligheder og

leve et liv på egne præmisser.

De nye regler for indregning af sundhedsydelser i taksterne må ikke skabe nye

strukturer, hvor udbuddet af tilbud påvirkes negativt og begrænser mulighe-

derne for, at borgerne med behov for specialiserede indsatser får den rette

hjælp.

Reglerne skal sikre lige vilkår for alle udbydere af specialiserede tilbud. Derfor

bør indregning af sundhedsydelser i taksten ikke skelne mellem, om borgerens

betalingskommune er samme som beliggenhedskommunen eller ej.

I fastsættelsen af regler for indregning af sundhedsydelser i taksterne, er der

flere væsentlige forhold, man skal være opmærksom på. De relevante parter

bør bidrage til udarbejdelsen af de konkrete regler for indregning af sundheds-

ydelser i taksterne for tilbuddet. Regionerne bidrager gerne til udarbejdelsen

af reglerne.

Eksempler på mere konkrete opmærksomhedspunkter:



Grænsen mellem hvornår en sundhedsfaglig opgave kan og skal løses af

botilbuddet eller af den kommunale hjemmesygepleje er flydende og

uklar i dag. Der kan opstå usikkerhed mellem det sociale botilbud og den

kommunale hjemmesygepleje om, hvem der skal yde sygepleje til en

borger på botilbuddet, idet der kan være forskellige opfattelser af, om

sundhedsfaglig behandling/sygepleje er indeholdt i et ophold på et spe-

cialiserede botilbud. Det må der tages højde for i lovforslaget og i fast-

sættelse af regler for indregning af taksterne.



Det fremgår, at reglerne for indregning af omkostninger skal gælde

”visse for er for su dhedsfaglig eha dli g”. Der er rug for at defi-

ere ”visse for er for su dhedsfaglig eha dli g” præ ist og fast. Des-

uden skal det fremgå klart, at sundhedsydelser, der falder uden for de-

finition skal leveres af beliggenhedskommunen.

Vil lovforslaget indebære, at botilbuddene skal yde flere sundhedsfag-

lige opgaver end de gør i dag? Hvis det er tilfældet, så er der en lang

række udfordringer. Det er ikke realistisk, at alle botilbuddene selv kan

varetage alle typer af sundhedsfaglige opgaver, som en hjemmesyge-



L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

plejerske fra kommunen i dag skal varetage. Ikke alle botilbud har sund-

hedsfagligt personale ansat, da målgruppen ikke tilsiger det, og disse

botilbud vil ikke kunne løse alle de sundhedsfaglige opgaver.



Det fre går af de al i delige e ærk i ger, at ”Det vil således ale e

være sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet selv, der vil skulle

i dreg es”. Der er ehov for at få dette præ iseret. Er der tale o , at al

sundhedsfaglig behandling, som ydes af tilbuddet, kan og skal indregnes

i taksterne? Eller er der tale om, at det kun er sundhedsfaglig behand-

ling, der ikke kan ydes af andre, eksempelvis den kommunale hjemme-

sygepleje, der kan og skal indregnes?

De nye regler for indregning af sundhedsydelser i taksterne må ikke

uhensigtsmæssigt skelne mellem, om beliggenhedskommunen også er

betalingskommune eller om en anden kommune end beliggenhedskom-

mune betaler. Reglerne skal sikre, at kommunen er villig til at betale for

det rette tilbud til borgeren, uanset hvilken kommune tilbuddet er be-

liggende i.

Der vil være sundhedsfaglige ydelser, som man ikke kan forudse, at bor-

geren vil få brug for. Det skal afklares, hvordan disse skal indregnes og

afregnes, og hvordan det sikres, at borgerens handlekommune ikke

modsiger sig en takstbetaling/takststigning, hvis borgeren har haft eller

får brug for sundhedsfaglige ydelser, der ikke var forventet, da handle-

kommune købte pladsen på botilbuddet.



Det kan blive administrativt tungt for botilbuddene, hvis der skal udarbejdes to

takster for borgerne på botilbud, hhv. takst for servicelovsydelser og takst for

sundhedsydelser.

På baggrund heraf ser vi frem til at blive inddraget i udarbejdelse af nye regler

inden et eventuelt udkast til bekendtgørelse sendes i høring. Det er vores for-

håbning, at en præciseret bekendtgørelse vil skabe klarhed over ovennævnte

usikkerheder, heriblandt hvilke former for sundhedsfaglig behandling, der skal

indregnes i taksten og hvilke, der ikke skal.

Økonomi

Sagen ønskes medtaget på Lov- og Cirkulæreprogrammet med henblik på for-

handling af lovforslagets konsekvenser for regionernes økonomi.

Herværende svar på høringen er sendt med forbehold for ledelsesgodkendelse

efter den 9. august 2021.

Venlig hilsen

Anne-Mette Sønderby Bonde

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Maria Schultz ([email protected])

Kenni Elm Olsen ([email protected])

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Social- og Ældreministeriet sagsnr.: 2021 - 2731

Sendt:

21-06-2021 07:49

Til:

Fra:

Titel:

Kære Maria Schultz

Jeg har netop kigget på ovennævnte lovforslag. Jeg har umiddelbart ikke kunnet se, at de foreslåede ændringer har

betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Hvis der skulle være noget i forslaget, som jeg har overset, som er relevant for Datatilsynet, dvs. vedrører behandlingen af

personoplysninger, må du meget gerne vende tilbage.

Hvis dette ikke er tilfældet, har Datatilsynet ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kenni E. Olsen

Specialkonsulent, cand.jur.

[email protected]

T 29 49 32 80

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

[email protected]

www.datatilsynet.dk

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 23 05

[email protected]

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.

Maria Schultz

E-mail

Dato: 20. juli 2021

Sagsnr. 2021 - 2731

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om

finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på

handicapområdet.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, rets-

sikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenk-

ling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og

satsregulering m.v.)

Ovennævnte høring vedrører emner uden for Familieretshusets ressort, hvorfor

Familieretshuset ikke har bemærkninger.

Dato:

21-06-2021

Direktion

Sagsnr.:

2021-51916

Med venlig hilsen

Sagsbehandler:

Ingelise Folmer

Morten E. Snitker

Juridisk chef

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Til Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

FSD høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering,

mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

FSD har med interesse læst det fremsendte høringsmateriale og har følgende kommentarer:

Vedr. mulighed for at fastsætte regler om at servicelovstilbud skal indregne udgifterne til visse

sundhedsydelser i taksten:

Det er et skridt i den rigtige retning, at visse ydelser efter sundhedsloven også fremadrettet skal

være omfattet af muligheden for mellemkommunal refusion. Det vil

–

som ministeriet skriver

–

medføre en mindre økonomisk belastning af de institutions-/tilbudstunge kommuner.

Henset til, at formålet med reglerne om mellemkommunal refusion netop er at beskytte

kommunerne mod eksport af udgifter knyttet til borgere i tilbud efter serviceloven (og tilsvarende

tilbud), så kan det dog undre, at lovforslaget er begrænset således, at det kun er sundhedsfaglig

behandling, der ydes af det enkelte tilbud selv, der vil kunne indregnes i den mellemkommunale

refusion. Det vil

–

også ifølge lovforslaget

–

medføre, at der fortsat ikke kan kræves

mellemkommunal refusion for udgifter til fx hjemmesygepleje og misbrugsbehandling efter

sundhedsloven. Derfor er det fortsat den kommune, hvor tilbuddet er beliggende, som skal

afholde disse udgifter efter sundhedsloven

–

også selvom det er en anden kommune, der har

visiteret borgeren til tilbuddet. Der kan derfor i mange sager fortsat være et væsentligt økonomisk

incitament til at visitere borgere med tunge sundhedsfaglige indsatser til tilbud i andre kommuner.

Vedr. rettelse af fejl i forskellige love som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet:

Vedr. ensretning af regelsæt omkring særligt dyre enkeltsager:

Det er glædeligt, at der med tilbagevirkende kraft rettes op på den fejl, at der med lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke har været samme adgang til statsrefusion for særligt

dyre enkeltsager, som der er i sager, hvor afgørelsen er truffet af kommunalbestyrelsen eller børn

og unge-udvalget under servicelovens bestemmelser.

Vedr. klagebehandling i Ankestyrelsen:

Det er glædeligt, at ministeriet vil sikre samme retstilstand for klagebehandlingen i Ankestyrelsen,

uanset om en indgribende afgørelse er truffet i børn og unge-udvalget i kommunerne, af

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen efter servicelovens § 65, stk. 3, eller af Ungdomskriminalitetsnævnet. Der er

imidlertid tale om ændringer, som ikke har den store betydning for de berørte borgere, idet

Ankestyrelsen langt hen ad vejen allerede har behandlet sagerne ens.

Når ministeriet anerkender, at der er behov for at sikre samme retstilstand for

klagesagsbehandling i den nævnte sammenhæng, er det beklageligt, at ministeriet ikke i samme

ombæring finder anledning til at ændre reglerne således, at parterne ved alle afgørelser efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har mulighed for at indbringe sagerne for Ankestyrelsen

for derved at sikre samme retstilstand for klagebehandling som under servicelovens

bestemmelser. Den nuværende lovgivning betyder i praksis, at

hvis et barn får en afgørelse om forebyggende foranstaltninger fra kommunen under servicelovens

bestemmelser

–

fx kontaktperson, så kan sagens parter klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Hvis barnet får en afgørelse om et tilsvarende forbedringsforløb med identisk støtte fra UKN, så

kan sagens parter ikke klage over afgørelsen

–

det endda selvom afgørelsen fra UKN ikke kræver

samtykke og manglende efterlevelse kan sanktioneres.

FSD så gerne i forbindelse hermed, at ministeriets fokus på at sidestille børnenes og de unges

retstilstand også adresserede den manglende stillingtagen til skyldsspørgsmålet for aldersgruppen

10-14 år. Uens behandling for loven når børn i samme sagskompleks får nævnsafgørelser med

meget forskelligt indhold for samme type forseelse. Manglende indhentelse af udtalelse om

personlige forhold for de 15-17-årige. Samt dårligere vilkår for udarbejdelsen af

ungeundersøgelsen sammenlignet med § 50 undersøgelsen: Herunder det forhold, at psykiatrien

og somatikken ikke er underlagt samme tidsfrister som kommunerne.

Når der skal lægges op til ændringer i retssikkerhedsloven, er det desuden uhensigtsmæssigt, at

der ikke lægges op til en ændring af retssikkerhedslovens § 11 c således, at kommunen også i

sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan indhente oplysninger uden

samtykke. Den nuværende formulering af bestemmelsen medfører, at kommunen i sager, hvor

der ikke er muligt at fremskaffe samtykke, alene vil kunne udarbejde en ungefaglig undersøgelse

på baggrund af de allerede foreliggende oplysninger.

FSD havde gerne set, at ændringsforslagene i udgangspunktet havde været mere omfattende end,

hvad der er sendt i høring. Herunder bl.a. sikring af mere fleksible rammer for det tværfaglige

samarbejde og muligheden for et individuelt fagligt skøn

–

både i forbindelse med

målgruppeafgrænsning (herunder individuel faglig vurdering af om børnene og de unge er

kriminalitetstruede eller henvises med baggrund i deres handicap), tilrettelæggelse af

nævnsmøderne, prioritering af hastende sager og individuelt tilrettelagte tilsynsforpligtelser.

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Ligesom FSD gerne havde set en tydeligere afgrænsning imellem Ungdomskriminalitetsnævnet og

børn- og unge-udvalget i de sager hvor der for nuværende er en uhensigtsmæssig

dobbeltsagsbehandling på baggrund af delt kompetence.

FSD indgår fortsat gerne i en dialog omkring de supplerende justeringer som vurderes nødvendige

for at sikre hensigtsmæssige rammer omkring det kriminalpræventive samarbejde i og omkring

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg

Formand i FSD

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +45 91 32 57 01

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/01896-2

7. JULI 2021

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF SERVICELOVEN,

RETSSIKKERHEDSLOVEN OG LOV OM BEKÆMPELSE

AF UNGDOMSKRIMINALITET

Social- og Ældreministeriet har ved e-mail af 21. juni 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af

regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering

m.v.).

Instituttet har ingen bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021 – 2731.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK RÅDGIVER

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

1(1

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

Høringssvar fra KL vedr, syv ændringer af retssikkerhedsloven,

serviceloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

KL har modtaget udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssik-

kerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i høring.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget og en

efterfølgende politisk behandling af høringen.

KL har følgende kommentarer til lovforslagets syv elementer:

1. Mulighed for at fastsætte regler om at servicelovstilbud skal

indregne udgifterne til visse sundhedsydelser i taksten

KL støtter forslaget om, at leverandører af sociale tilbud skal

kunne indregne udgifterne til visse sundhedsydelser, som ydes af

tilbuddet, i taksten for tilbuddet. Ændringen vil sikre, at lovgivnin-

gen er i overensstemmelse med praksis.

Som beskrevet i lovbemærkningerne kan de aktuelle regler ud-

gøre en barriere for, at kommunerne opretter specialiserede til-

bud til gavn for borgere i andre kommuner.

KL anbefaler, at det også overvejes at indføre ret til mellemkom-

munal refusion for andre sundhedslovsydelser, der ydes til bor-

gere på sociale tilbud, fx hjemmesygepleje, alkoholbehandling og

stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens §§ 138, 141 og

142.

Som reglerne er nu, skal udgifter til hjemmesygepleje mv. til bor-

gere i sociale tilbud fortsat betales af beliggenhedskommunen,

også selvom det er en anden kommune, der har visitations- og fi-

nansieringsansvaret for servicelovsydelser til borgeren.

2. Større gennemskuelighed i reglerne om mellemkommunal re-

fusion for udgifter til servicelovstilbud

KL har ingen bemærkninger til forslaget.

3. Præcisering af beskrivelsen af opgaverne for Det Rådgivende

Praksisudvalg

Dato: 6. juli 2021

Sags ID: SAG-2021-03306

Dok. ID: 3099098

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

1(1

KL har ingen bemærkninger til forslaget.

4. Tydeliggørelse af reglerne for udpegning af medlemmer til de

lokale handicapråd

KL har ingen bemærkninger til forslaget.

Dato: 6. juli 2021

Sags ID: SAG-2021-03306

Dok. ID: 3099098

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.ki.dk

Side 2 af 3

5. Tydeliggørelse af bemyndigelserne til social- og ældremini-

steren til at fastsætte regler om honoreringen af medlem-

merne af henholdsvis handicaprådene og Det Centrale Han-

dicapråd

KL har ingen bemærkninger til forslaget.

6. Tekniske ændringer af satsreguleringsbestemmelser i ser-

viceloven

KL har ingen bemærkninger til forslaget.

7. Rettelse af fejl i forskellige love som følge af lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet

Parallelitet mellem Ankestyrelsens behandling af klager over børn

og unge-udvalgets afgørelser og klager over Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelser.

KL er enig i, at der bør være de samme klagemuligheder over sa-

ger, der er truffet afgørelse om i Ungdomskriminalitetsnævnet og

i børn og unge-udvalget. KL er også enig i, der skal være paralle-

litet mellem Ankestyrelsens behandling af klager over børn og

unge-udvalgets afgørelser og klager over Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelser, der indbringes for Ankestyrelsen.

KL ser frem til, at der bliver rettet op på reglerne om klagemulig-

heder og frister for behandling af klager, således, at der sikres

samme retstilstand for klagebehandlingen i Ankestyrelsen, uanset

om en afgørelse er truffet i børn og unge-udvalget i kommunerne

eller af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det undrer dog KL, at ministeriet ikke benytter anledningen til

også at ændre reglerne således, at børn, unge og deres forældre,

ved alle afgørelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet, har samme mulighed for at indbringe sagerne for Ankestyrel-

sen, som under serviceloven. Det ses ikke med det fremsatte lov-

forslag, at ministeriet adresserer denne problemstilling.

Tilpasning af reglerne om refusion af særligt dyre enkeltsager

Siden Ungdomskriminalitetsnævnets indførelse 1. januar 2019

har det ikke været muligt for kommunerne at indhente refusion for

særligt dyre enkeltsager i sager, hvor nævnet har truffet afgørelse

om en indsats efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Refusion har kun været muligt i sager, der er truffet afgørelse om

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

i henhold til Serviceloven, dvs, i sager, som Ungdomskriminali-

tetsnævnet ikke har truffet afgørelse i.

Justitsministeriet og Social- og Ældreministeriet angiver i be-

mærkningerne til ændringsforslaget, at der er tale om en beklage-

lig fejl.

KL er enig og har siden 2019 forsøgt at få Justitsministeriet samt

Social- og Ældreministeriet i dialog om den manglende refusions-

mulighed for sager, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet

afgørelse om.

KL ser derfor frem til, at der nu rettes op på denne fejl i lovgivnin-

gen. KL vil desuden gerne kvittere for, at det med ændringen bli-

ver muligt at indhente refusion fremadrettet samt med tilbagevir-

kende kraft.

KL ser frem til at høre nærmere om proces og håndtering af de

nye refusionsregler.

Dato: 6. juli 2021

Sags ID: SAG-2021-03306

Dok. ID: 3099098

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig Isen

Janet amuel

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att: [email protected]

16. juli 2021

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Forenkling

og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

Overordnede bemærkninger

Selveje Danmark har den 18. juni modtaget et udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,

retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af

regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) i høring. Selveje Danmark

takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og stiller sig overordnet positivt i forhold til at

præcisere reglerne for mellemkommunal refusion. Selveje Danmark finder det positivt, at de

kommuner, hvori der er placeret et tilbud efter serviceloven, fritages fra den økonomiske belastning,

der på nuværende tidspunkt består i at skulle betale for sundhedsydelser for borgere, der er visiteret til

tilbuddet af en anden kommune. Men lovforslaget er i dets nuværende form meget svær at skelne

mellem, hvilke ydelser der er omfattet og hvilke der ikke er.

Specifikke bemærkninger

Taksten

Lovforslaget lægger op til, at udgifter til den sundhedsfaglige behandling indregnes i taksten for det

enkelte tilbud. Sundhedsudgifterne kan dog være stærkt svingende, hvorved tilbud som tilfældigvis har

borgere, der har et stort og dyrt behov for sundhedsfaglig behandling, vil ende med en højere takst og

dermed være mindre konkurrencedygtige. Det bør desuden overvejes, hvordan man forestiller sig, at

taksten udregnes, da udgifterne til sundhedsudgifter kan svinge meget.

Endelig peger Selveje Danmark på, at det er vigtigt, at udgifter til forbindingsstoffer ikke pålægges det

enkelte tilbuds takst, men at kommunerne kan opnå mellemkommunal refusion for disse udgifter i

form af en afregning direkte mellem betalings- og opholdskommune.

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Hvilke ydelser er dækket?

Forslaget rummer desuden uklarheder i forhold til, hvilke former for sundhedsfaglig behandling, som

social- og ældreministerens efter al sandsynlighed forventer skal kunne indregnes i taksten. Det er på

den baggrund vanskeligt vurdere lovforslagets rækkevidde og konsekveners udførligt.

Vedr. § 174, stk. 3 og tilføjelsen »hvilken sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven«

Selveje Danmark finder det positivt og rimeligt, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at

bopælskommunen kan få refusion for nogle af de sundhedsudgifter, der knytter sig til borgere fra

andre kommuner.

Lovforslaget er med til at sikre, at det ikke er en økonomisk belastning for den enkelte kommune at

huse tilbud med borgere fra andre kommuner, som har brug for kommunale sundhedsydelser, hvad

enten det er privat eller offentligt.

Selveje Danmark påpeger samtidig, at hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form, bør det

enkelte tilbud i højere grad end i dag have mulighed for at beskrive på f.eks. Tilbudsportalen eller

Plejehjemsoversigten, hvilke ydelser tilbuddet, der er indeholdt i taksten, så det er klart tydeligt, hvad

der leveres for den pågældende takst. Overgangen til at indregne sundhedsudgifter i taksten bør ske

med så langt varsel, at det kan indregnes i pladspriserne for det kommende år.

Evaluering af friplejetaksten

Da det er uklart, hvilke ydelser der er omfattet af forslaget er det også uklart, hvorvidt der skelnes

mellem ældre, der modtager sundhedslovsydelser på friplejehjem og borgere på sociale tilbud. Såfremt

det også dækker borgere på friplejehjem, bør man overveje, hvordan lovændringen spiller sammen

med, at man står overfor at skulle evaluerere den

’nye’

takstmodel på ældreområdet. Denne evaluering

bør færdiggøres inden man laver takststrukturen om. Det kunne også være, at resultaterne fra

evalueringen kunne bruges til, hvordan lovgivningen kan forbedres.

Afsluttende bemærkninger

Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kåre Skarsholm

Chefkonsulent, Selveje Danmark

Mail: [email protected]

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Til:

Fra:

Titel:

Maria Schultz ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og

satsregulering m.v.)

Sendt:

07-07-2021 18:40

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Lovforslag.pdf;

Til Social- og Ældreministeriet

Jeg skal hermed meddele, at Ungdomskriminalitetsnævnet ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag om

ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (forenkling og

præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og statsregulering m.v.)

Med venlig hilsen

Marianne Ørts Schmidt

Sekretariatschef

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Mobil: 2124 3281

E-mail:

[email protected]

Tlf.: 5118 7420

E-mail:

[email protected]

(Bemærk ny mailadresse)

Polititorvet 14

1780 København V

www.ungdomskriminalitetsnaevnet.dk

Fra:

Lovekspeditionen <[email protected]>

Sendt:

18. juni 2021 11:12

Til:

Udsendelse fra Social- og Ældreministeriet <[email protected]>

Cc:

Maria Schultz <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og

satsregulering m.v.)

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

J.nr. 2021 - 2731

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Dato 18.06.2021

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter

Høring over udkast til lovforslag om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering,

mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Høri gssvar til lovforslag o ”Forenkling

præcisering af regler om finansiering,

mellemkommunal refusion og satsregulering

m.v.”

Her ed følger Datapro es’ høri gssvar til

udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen under linket

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65276

Dataproces har følgende kommentarer til lovforslaget:

Nibe, juli 2021

Indholdsmæssig ændring i retssikkerhedslovens §9c, stk.

6, 2. pkt.

Lovforslagets §1, nr. 8 og 9 vil medføre en indholdsmæssig ændring for retten til mel-

lemkommunal refusion for ubegrundet hjemgivne børn og unge.

De 2 punktummer i retssikkerhedslovens §9c, stk. 6 vil herefter få følgende ordlyd

(ændringer fremhævet af mig):

Stk. 6. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og

efter lov om social service, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den tidligere

opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der

måtte gribes ind.

En opholdskommune har

[…]

ret til refusion for udgifter efter lov om social service, når et barn eller en

ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i lov om social service, som følge af en tidligere opholdskom-

munes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Retssikkerhedslovens §9c, stk. 6 har 2 punktummer: 1) ret til refusion ved passivitet

og 2) ret til refusion ved ubegrundet hjemgivelse.

Refusion ved passivitet vil omfatte udgifter efter alle love i §9c, stk. 1 foruden udgif-

ter efter serviceloven.

Refusion ved ubegrundet hjemgivelse vil fremover kun omfatte udgifter efter service-

loven

–

ikke de øvrige love nævnt i retssikkerhedslovens §9c, stk. 1.

Dette vil være en

indholdsmæssig ændring i forhold til den nugældende retstilstand og dermed stride

mod lovforslagets intention.

Langt de fleste udgifter til et anbragt barn eller ung vil ganske vist være udgifter efter

serviceloven. Dog kan mindreårige f.eks. også være i målgruppen for visse beskæfti-

gelsesindsatser, jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §1, nr. 3. Der vil fremover

ikke være ret til refusion for sådanne udgifter efter §9c, stk. 6, 2. pkt.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 1 af 6

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, juli 2021

Ligeledes vil retten til refusion ved ubegrundet hjemgivelse kunne bestå, hvis den

unge ved det fyldte 18. år fortsætter i et ubrudt anbringelsesforløb, jfr. retssikker-

hedslovens §9c, stk. 10. I så fald vil hjemlen til refusion for den anbragte voksne fort-

sat være §9c, stk. 6, nr. 2. I disse tilfælde vil den anbringende kommune fremover

ikke have ret til til refusion fra den hjemgivende kommune for udgifter efter de andre

love nævnt i retssikkerhedslovens §9c, stk. 1

–

f.eks. førtidspension eller boligstøtte.

Dette er en ændring af den nuværende retstilstand.

Jeg kan derfor anbefale, at §9c, stk. 6, 2. pkt. får samme ordlyd som 1. pkt. med hen-

syn til de udgifter, der kan kræves refunderet, altså:

”for udgifter til hjælp efter de

love, der er næv

t i stk. , og efter lov o so ial servi e”.

Ret til refusion for udgifter efter serviceloven i

uenighedssager

I retssikkerhedslovens §9, stk. 13 findes en handlekommuneregel i tilfælde af uenig-

hed om rette opholdskommune.

Til denne regel henviser tillige §9, stk. 14 og §9a, stk. 7 og 8 (via §9, stk. 14). Disse

regler vedrører uenighed om handleforpligtelsen efter serviceloven i anbringelsessa-

ger.

I §9, stk. 13 indeholder en regel om ret til refusion for den kommune, som i kraft af

disse regler i en periode må agere handlekommune i en sag, men som ender med

ikke at havne med handleforpligtelsen, når sagen er blevet ordentligt oplyst.

Efter §9, stk. 13, 3. pkt. beregnes refusion i dette tilfælde efter §9c, stk. 1. Det vil

sige, at for fremtiden vil der ikke være ret til refusion for udgifter efter serviceloven,

hvis nærværende lovforslag vedtages uændret, fordi serviceloven fjernes fra §9c, stk.

1. Dette er en væsentlig ændring af retstilstanden.

Forholdet ka re edieres ved, at § , stk. , . pkt. får e ordlyd i stil ed: ”Refusio-

nen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1, dog er der også ret til refusion for udgif-

ter efter lov om social service.”

Ret til refusion for udgifter efter serviceloven ved

bemyndigelse med hensyn til handleforpligtelsen

Retssikkerhedsloven indeholder 3 legale bemyndigelsesordninger i forhold til handle-

pligten. Det er 1)

§9, stk. 6,

§9 stk. 11

og 3)

§9a, stk. 6.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 2 af 6

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, juli 2021

Reglerne muliggør aftaler om bemyndigelse med hensyn til handleforpligtelsen mel-

lem kommunerne. Sådanne bemyndigelsesaftaler angår næsten altid

alene

handle-

forpligtelsen og vedrører næsten

aldrig

betalingsforpligtelsen i sagen. Mellemkom-

munal refusion i disse bemyndigelsessager falder tilsyneladende i et hul ved det nye

lovforslag.

Især bliver det relevant i sager med bemyndigelse efter §9, stk. 11 og §9a, stk. 6, hvil-

ket kan illustreres med følgende eksempler:

Hvis A Kommune anbringer en borger i B Kommune, kan A Kommune efter retssikker-

hedslovens §9, stk. 11 bemyndige B Kommune til også at varetage handleforpligtelse

efter serviceloven for borgeren. Forpligtelsen skulle ellers efter §9, stk. 7 være vare-

taget af A Kommune.

Hvis A Kommune anbringer en mindreårig i B Kommune, kan A Kommune efter rets-

sikkerhedslovens §9a, stk. 6 bemyndige B Kommune til at varetage handleforpligtel-

sen efter hele den sociale lovgivning for borgeren. Forpligtelsen skulle ellers efter

§9a, stk. 4, 2. pkt. være varetaget af A Kommune.

I disse tilfælde vil alene handleforpligtelsen være delegeret til B Kommune. De 2

kommuner vil derimod ikke have behov for at indgå aftale om betalingsforpligtelsen

efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 12. Dette skyldes, at der efter de nugældende

regler i denne situation

efter ordlyden i bestemmelsen

vil være ret til refusion efter

retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, jfr. stk. 1

–

såvel for udgifter efter serviceloven,

som

efter de øvrige love nævnt i §9c, stk. 1.

Med den i nærværende lovforslag foreslåede ændring vil der fremover i disse situati-

oner ikke være ret til refusion for udgifter efter serviceloven. Kommunerne vil skulle

gøres særskilt opmærksom på dette, og de skal fremover igennem det ekstra skridt

også

at aftale refusion for udgifter efter serviceloven efter retssikkerhedslovens §9c,

stk. 12.

Problemet vil imidlertid også komme til at ramme alle igangværende bemyndigelses-

aftaler, hvor opholdskommunen fra lovforslagets ikrafttræden pludselig ikke længere

vil have ret til refusion for udgifter efter serviceloven. Dette må være en utilsigtet

konsekvens af lovforslaget.

Situationen vil medføre, at kommunerne skal skynde sig at indgå betalingsaftaler, in-

den lovforslaget i givet fald træder i kraft

–

ellers skal de bemyndigede handlekom-

muner skynde sig at opsige bemyndigelsesaftaler med kommuner, som ikke vil indgå

betalingsaftaler.

Forholdet kan remedieres ved enten at indføre en regel om ret til refusion

også

for

udgifter efter serviceloven i bemyndigelsessager i et ekstra stykke i retssikkerhedslo-

vens §9c. Alternativt skulle det indskrives i §9c, stk. 2 og 3 om refusionsbetingelserne

eller i §9, stk. 6 og 11 samt §9a, stk. 6 om bemyndigelsesordningerne.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 3 af 6

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Et ekstra

stykke i § ku e f.eks. åske have e ordlyd i stil ed: ”Kommuner,

der i

kraft af bemyndigelse efter §9, stk. 6, stk. 11 eller §9 a, stk. 6 udøver handleforpligtel-

sen efter lov om social service, har ret til refusion for udgifter efter lov om social ser-

vice fra den kommune, der har betalingsforpligtelsen for borgeren i medfør af §9 c,

stk. 2-6”.

Det bemærkes, at problemet især er relevant ved bemyndigelser efter retssikker-

hedslovens §9, stk. 11 og §9a, stk. 6. Problemet kan dog også opstå i sager om be-

myndigelse efter §9, stk. 6.

Eksempel: A Kommune har anbragt en borger i B Kommune. A Kommune træffer af-

gørelse om ikke at hjemtage handleforpligtelsen for borgeren i 2011. B Kommune an-

bringer borgeren i C Kommune. C Kommune burde blive handlekommune efter reg-

len i retssikkerhedslovens §89a, men indgår bemyndigelsesaftale med B Kommune

om, at B Kommune bevarer handleforpligtelsen. I denne situation vil B Kommune ef-

ter det nye lovforslag ikke længere have ret til refusion for udgifter efter serviceloven

fra A Kommune.

Nibe, juli 2021

Ret til refusion for udgifter efter serviceloven i sager, hvor

handleforpligtelsen ikke er hjemtaget

Jeg er opmærksom på, at ministeriet i pkt. 2.2.3. i forarbejderne til nærværende lov-

forslag skriver (min fremhævning):

”Det

foreslås således, at der indsættes henvisninger i § 9 c, stk. 4-6 og 12, til, at i situationer omfattet

af de pågældende bestemmelser kan der også ske mellemkommunal refusion af udgifter efter ser-

viceloven. De nævnte bestemmelser omfatter efterværn (stk. 4), brug af fritvalgsordning (stk. 5), sa-

ger, hvor den kommune, borgeren tidligere havde ophold i, burde have ydet hjælp (stk. 6), og til-

fælde hvor to kommuner selv har aftalt, at der skal være mellemkommunal refusion (stk. 12).

Der fin-

des ikke at være behov for regulering af tilfælde, hvor en kommune i forbindelse med ikrafttrædelsen

den 1. august 2010 af lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage handle-

pligten over for en borger, idet disse situationer er reguleret ved lov nr. 550 af 26. maj 2010.”

Paragrafferne i lov nr. 550 af 26. maj 2010 (især overgangsparagrafferne 3 og 4) tager

imidlertid alene sigte på spørgsmål vedrørende handleforpligtelsen i disse sager.

Spørgsmålet om refusion er ikke berørt i lovens bestemmelser.

Tværtimod fremgår det klart af lovforarbejderne til den pågældende lov, at det for-

udsættes, at ordlyden i

de gældende bestemmelser i retssikkerhedsloven

om mellem-

kommunal refusion også fremover tilfredsstillende vil regulere dette forhold i de sa-

ger, hvor der vil forekomme ændret handlekommune efter hjemtagelse.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 4 af 6

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, juli 2021

Altså: Opholdskommunen vil fremover ikke skulle have direkte udgifter efter service-

loven, men fortsat ret til refusion for udgifter efter de øvrige loven i retssikkerhedslo-

vens §9c, stk. 1.

Dog,

for det tilfælde, at handleforpligtelsen

ikke

bliver hjemtaget, vil

opholdskommunen have ret til refusion for udgifter efter serviceloven i henhold til

gældende regler

i retssikkerhedsloven.

Jeg kan især henvise til følgende passager fra

lovforarbejderne til lov nr. 550 af 26.

maj 2010

(mine fremhævninger):

Fra forarbejdernes pkt. 2.2.3.:

”Da der ikke i alle sager vil være udgetstyri gs æssigt gru dlag for, at de tidligere opholdsko

u e

igen skal overtage handlekommuneforpligtelsen efter serviceloven, foreslås imidlertid, at kommunerne i

perioden 1. august - 30. september 2010 får mulighed for i disse eksisterende refusionssager at træffe

afgørelse om ikke igen at blive handlekommune efter serviceloven. Afgørelserne skal træffes ud fra en

afvejning af dels de budgetstyringsmæssige behov, der er grundlag for lovforslaget, dels administrative

hensyn og hensynet til borgeren, der i konkrete sager kan tale imod en ændring af handlekommunefor-

pligtelsen, herunder f.eks. hvis borgeren i en længere årrække har boet i en kommune, der ligger fjernt

fra den kommune, der har betalt refusionen. Hvis en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, at kom-

munen ikke bliver handlekommune efter serviceloven fra 1. januar 2011, forbliver opholdskommunen

borgerens handlekommune også i relation til ydelser efter serviceloven. Den kommune, der har betalt

mellemkommunal refusion efter de hidtidige regler, skal i så fald fortsat betale refusion også for ydelser

efter serviceloven. For at sikre, at en borger ikke skal kunne opleve usikkerhed om, hvorvidt en tidligere

opholdskommune på et senere tidspunkt vil indtræde som handlekommune, foreslås, at afgørelsen ikke

senere kan ændres af kommunalbestyrelsen. Borgerens forhold bliver således uændrede i disse til-

fælde.”

Fra lovkommentaren til §1, nr. 2:

”Efter retssikkerhedslove s § , stk. , har opholdsko

u e ret til refusio af udgifter til e række

ydelser, når en person ved medvirken har fået ophold i en af de der nævnte boformer. Refusionsbe-

stemmelsen omfatter efter § 9c, stk. 1, udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. samt serviceloven. Den

foreslåede ændring af handlekommuneforpligtelsen vedrørende ydelser efter serviceloven vil indebære,

at opholdskommunen som udgangspunkt ikke vil have udgifter efter serviceloven til den omfattede per-

sonkreds, idet den oprindelige opholdskommune som handlekommune både træffer afgørelse om og

betaler udgiften til ydelser efter serviceloven. Der vil således som udgangspunkt ikke blive tale om refu-

sion af udgifter til ydelser efter serviceloven i de tilfælde, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c,

stk. 2, nr. 1-5. Derimod vil der fortsat være refusion for udgifter efter serviceloven i de tilfælde, der er

omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 6, stk. 4 og 5 (samt de relevante ydelser efter stk. 3 og

6). Der vil endvidere skulle ydes refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-5, for udgifter ef-

ter serviceloven i de tilfælde, hvor, hvor en kommune efter lovforslagets §§ 3 og 4 har besluttet ikke at

overtage handlepligten for en borger.”

Fra lovkommentaren til §3:

”Det foreslås i idlertid i stk. , . pkt., at de ko

u e, der fra . ja uar

so udga gspu kt liver

handlekommune for en person med hensyn til ydelser efter serviceloven, ud fra en samlet afvejning af

hensynet til borgeren, administrative hensyn og de budgetstyringsmæssige hensyn, der ligger til grund

for dette lovforslag, kan træffe afgørelse om ikke at overtage handlepligten efter serviceloven. De hen-

syn til borgeren, der kan lægges vægt på, kan være f.eks. borgerens alder på overtagelsestidspunktet,

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 5 af 6

L 27 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, juli 2021

afstanden fra borgerens bopæl til den oprindelige opholdskommune eller til pårørendes opholdskom-

mune, den forventede varighed af opholdet og det tidsrum, der er gået, siden borgeren fik ophold uden

for den oprindelige kommune. Det foreslås af hensyn til den aktuelle opholdskommunes forberedelse af

afgivelsen af handlepligten pr. 1. januar 2011, at den oprindelige opholdskommune inden den 1. okto-

ber 2010, dvs. 3 måneder før kommunen ellers skulle have overtaget handlepligten, træffer afgørelse

herom. Træffes inden den 1. oktober 2010 afgørelse om ikke at overtage handlepligten, forbliver den

aktuelle opholdskommune handlekommune for borgeren også efter serviceloven, og den oprindelige

opholdskommune skal fortsat betale mellemkommunal refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, også

for ydelser efter serviceloven. En sådan afgørelse kan ikke den 1.oktober 2010 eller senere ændres af

den oprindelige opholdskommune. Fristen er absolut. Dette gælder uanset senere ændringer i borge-

rens behov for hjælp eller kommunens muligheder for at tilbyde hjælp efter serviceloven. Refusionsplig-

ten vil i givet fald efter retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 9, gælde, så længe borgeren har op-

hold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. En kommunalbestyrelse kan ikke efter fri-

stens udløb, dvs. den 1. oktober 2010 eller senere, træffe beslutning om ikke at overtage handleplig-

te .”

Det fremgår af ovenstående forarbejder, at der med lov nr. 550 af 26. maj 2010 ikke

blev ændret ved refusionsbestemmelserne, men kun handlebestemmelserne. Refusi-

onsbestemmelserne bestod uændret.

I tilfælde hvor den anbringende kommune efter lovens regler valgte ikke at hjemtage

handleforpligtelsen, skulle den fortsat yde refusion for udgifter efter serviceloven ef-

ter

de i retssikkerhedsloven gældende regler herom.

Det er disse regler, der med nærværende lovforslag foreslås ændret.

På denne baggrund er det min vurdering, at den påtænkte lovændring

vil

medføre, at

opholdskommunen i sager, hvor betalingskommunen ikke har hjemtaget handlefor-

pligtelsen efter lov nr. 550 af 26. maj 2010, fremover ikke vil have ret til refusion for

udgifter efter serviceloven, såfremt den nuværende formulering af lovforslaget bliver

gennemført uændret.

Jeg kan derfor opfordre til at remediere forholdet enten i en overgangsparagraf eller

evt. som et stk. 2 til retssikkerhedslovens §89a.

Et eve tuelt stk. til § a ku e f.eks. åske lyde i stil ed: ”Opholdskommunen

har i disse sager foruden ret til refusion efter §9 c, stk. 1, tillige ret til refusion for ud-

gifter efter lov om social service”.

Med venlig hilsen

Esben Schmidt

Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 6 af 6