L 27 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. december 2021

Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 27 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 27

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 2. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet

(Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)

[af social- og ældreministeren (Astrid Krag)]

1. Ændringsforslag

Social- og ældreministeren har stillet 3 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og LA)

indstil-

ler

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsfor-

slag.

mindretal

i udvalget (DF) vil stemme hverken for

eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et andet

mindretal

i udvalget (ALT) vil ved 2. behand-

ling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje

mindretal

i udvalget (NB) vil ved 2. behandling

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede æn-

dringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget

indeholder mange gode elementer, som partiet kan se sig

selv i. Det er fornuftigt at få klarlagt reglerne vedrørende

mellemkommunal refusion, så kommunerne ikke har uhen-

sigtsmæssige økonomiske incitamenter i visitationen af bor-

gerne til sociale botilbud. V er derimod betænkelig ved

risikoen for, at lovgivningen ikke vil have den tilsigtede

incitamentsstruktur, regeringen forventer. V noterer sig, at

regeringen med dette lovforslag anerkender, at udgifter, der

knytter sig til borgere, som krydser kommunegrænser i for-

bindelse med et ophold på et socialt tilbud, har betydning

for, hvorvidt der bliver oprettet specialiserede tilbud inden

for kommunegrænsen eller ej.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

hensigten med lovforslaget ifølge regeringen er at præcisere

reglerne i sociallovgivningen og rette op på nogle uhensigts-

mæssigheder i samspillet mellem lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet og den socialretlige lovgivning.

Det er naturligvis positivt at skabe klarhed og rette op

på fejl og uhensigtsmæssigheder, men samtidig tilslutter DF

sig bekymringen hos Danske Handicaporganisationer om, at

forslaget vil øge incitamentet til, at kommuner prioriterer

egne tilbud over specialiserede tilbud i andre kommuner,

som i højere grad opfylder borgerens behov.

DF noterer sig, at ministeren kalder bekymringen unød-

vendig i sin besvarelse af spørgsmål nr. 3 til lovforslaget,

fordi det kun er meget begrænsede sundhedsfaglige indsat-

ser, der med forslaget kan indregnes i taksten for tilbuddet,

og at det derfor også er meget små udgifter, der potentielt

kan flyttes mellem kommunerne. Men samtidig anfører mi-

nisteren i sit svar på bl.a. spørgsmål nr. 25 til forslaget,

at det ikke kan opgøres, om lovforslaget vil medføre en

omfordeling af udgifter mellem kommunerne. For DF er det

åbenlyst, at det kan påvirke økonomien, i hvert fald i nog-

le kommuner, og det er derfor problematisk, at ministeren

ikke kan svare på, hvilken betydning lovforslaget vil få for

AX027029

L 27 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. december 2021

kommunernes økonomi. Derfor kan DF hverken stemme for

eller imod forslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at

lovændringen i mindre grad nedbryder barrierer for oprettel-

se og visitation af specialiserede socialtilbud, da ændringen

af reglerne vedrørende adgang til mellemkommunal refusion

omfatter et meget begrænset antal sundhedsydelser.

RV bemærker i den forbindelse, at der bl.a. på sundheds-

området og i reglerne om mellemkommunal udligning er

større barrierer for anvendelse af specialiserede tilbud på

tværs af kommunegrænser end de barrierer, som denne lov-

ændring søger at rette op på.

RV bemærker endvidere, at friplejeboliger ikke er omfat-

tet af lovændringen, hvilket vurderes at være en mangel,

da friplejeboliger også udgør specialiserede socialtilbud og

lovændringen derfor ville kunne nedbryde yderligere barrie-

rer for visitation og oprettelse af specialiserede socialtilbud,

hvis regeringen også havde fremsat tilsvarende forslag om

ændring af lov om friplejeboliger.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget har noteret social-

og ældreministerens tilkendegivelse om, at en vedtagelse

af lovforslaget ikke foruddiskonterer evalueringen af det

specialiserede socialområde og bestemte konklusioner i de

kommende politiske drøftelser af det specialiserede social-

område.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og ældreministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, SF,

RV, EL, KF, LA og ALT):

Til § 2

Nr. 12

affattes således:

»12.

§ 176, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»I udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår kommunens udgifter

til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.««

[Rettelse af fejl]

Til § 3

Efter den under nr. 3 foreslåede § 54 a indsættes:

»Udgifter til udlændinge

§ 54 b.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 kommu-

nens udgifter til et udenlandsk barn eller en ung udlænding,

der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængel-

se af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, som konsekvens

af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når

denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når

tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er med-

delt en ægtefælle til eller et barn af en person med

opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet

som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig

asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladel-

se efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 c,

8) udlændingelovens § 9 e eller

9) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Stk. 2.

Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter §

13, stk. 1, nr. 3-9, i de første 3 år efter datoen for opholdstil-

ladelsen.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en

kommunes udgifter efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 til

1) udlændinge, som inden 24 måneder efter datoen for op-

holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnop-

hold på baggrund af en afgørelse fra Ungdomskrimina-

litetsnævnet, dog kun indtil den pågældende i en sam-

menhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig

asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år

eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.«

[Indførelse af ret til statsrefusion for kommunernes udgifter

efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til flygt-

ninge m.fl.]

Til § 4

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§ 176, stk. 1, 4. pkt., i lov om social service som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder anvendelse for

kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr.

3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet fra den 1. januar 2019, jf. dog 2. og 3. pkt. For perioden

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december

2021 følger refusionsprocenter og grænsebeløb dog reglerne

i § 176 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

1548 af 1. juli 2021. For perioden fra og med den 1. januar

2019 til og med den 31. december 2020 følger refusionspro-

center, grænsebeløb og opgørelse af husstand dog reglerne i

§ 176 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse 1287

af 28. august 2020.«

[Tydeliggørelse af refusionsregler for perioden fra den 1.

januar 2019 til den 31. december 2021]

L 27 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. december 2021

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås det, at der indsæt-

tes et nyt punktum i § 176, stk. 2, i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven),

hvor det fastsættes, at i udgifterne efter § 176, stk. 2, 1. pkt.,

indgår også kommunens udgifter til foranstaltninger efter

§ 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov nr. 1705 af 27. de-

cember 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den

foreslåede ændring er begrundet i ønsket om at sikre kom-

munerne adgang til refusion efter reglerne om den centrale

refusionsordning til udgifterne til fuldbyrdelse af foranstalt-

ninger efter de omtalte bestemmelser i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet.

Ved en fejl foreslås ændringen indsat i servicelovens §

176, stk. 2, som vedrører de særlige regler om opgørelse af

udgifter til søskende, der er en del af samme husstand, frem

for i de generelle regler om refusion i servicelovens § 176,

stk. 1.

Med ændringsforslaget foreslås et nyt punktum i stedet

indsat i § 176, stk. 1, således at det tydeliggøres, at kom-

munernes udgifter til at fuldbyrde foranstaltninger efter de

nævnte bestemmelser i lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet indgår i refusionsopgørelsen af udgifter til et barn

eller en ung. Reglerne om refusion efter den centrale refu-

sionsordning vil med ændringsforslaget også gælde i forhold

til summen af en kommunes udgifter til hjælp og støtte for

børn og unge under 18 år og udgifter efter servicelovens §§

76 og 76 a til unge i alderen 18-22 år, når de pågældende

børn og unge tilhører samme husstand.

Til nr. 2

Der er behov for, at kommunerne, i lighed med hvad

der gælder efter § 181 i serviceloven, kan få statsrefusion

for deres udgifter til foranstaltninger, der iværksættes efter

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, når afgørelsen om-

handler et udenlandsk barn eller en udenlandsk ung, der

har fået opholdstilladelse efter visse bestemmelser i udlæn-

dingeloven eller særloven om personer, der har bistået dan-

ske myndigheder i Afghanistan. Det foreslås derfor, at en

bestemmelse svarende til servicelovens § 181 indsættes som

§ 54 b i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, dog

således at det alene er de bestemmelser, der er relevante for

børn og unge, der medtages.

Ændringsforslaget skal sikre, at de enkelte kommuner i

forhold til udlændinge ikke stilles anderledes i forhold til

afholdelse af udgifter til foranstaltninger efter lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, end hvis afgørelsen om

foranstaltninger var truffet efter reglerne i servicelovens §

52, stk. 3.

Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre merudgifter

for det offentlige under et, men vil indebære merudgifter

for staten på skønsmæssigt 1,4 mio. kr. og tilsvarende min-

dreudgifter for kommunerne. Forslagets økonomiske konse-

kvenser skal forhandles med kommunerne.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 4, stk. 2, fastsættes regler om, at

den foreslåede indsættelse af et nyt punktum i servicelovens

§ 176, stk. 2, der i medfør af ændringsforslag nr. 1 indsæt-

tes som 4. pkt. i stk. 1, skal finde anvendelse for udgifter,

der afholdes efter afgørelser truffet af Ungdomskriminali-

tetsnævnet den 1. januar 2019 eller senere.

Med ændringsforslag nr. 3 foreslås overgangsbestemmel-

sen samtidig nyaffattet, således at der dels tages højde for

den foreslåede indsættelse af et nyt punktum i servicelovens

§ 176, stk. 1, og det dels tydeliggøres, at det er tidspunktet

for afholdelse af udgiften og ikke tidspunktet for Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelse, der har betydning for, hvilke

regler der er gældende ved opgørelsen af udgiften for det

enkelte år.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var

til 1. behandling den 26. oktober 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældre-

udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og ældreministeren sendte den 18.

juni 2021 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag

311, folketingsåret 2020-21. Den 6. oktober 2021 sendte so-

cial- og ældreministeren høringssvarene og et høringsnotat

til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 27 spørgsmål

til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Alexander Grandt (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Malte Larsen (S) Kim Aas (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)

L 27 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. december 2021

Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL)

Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V)

Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF)

nfmd.

Liselott Blixt (DF)

Marie Krarup (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)