Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2731
Doknr.
483640
Dato
05-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalget har d. 27. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 27 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere på hensigtsmæssigheden af at fremsætte
lovforslaget forud for færdiggørelsen af evalueringen af det specialiserede
socialområde, herunder i lyset af, at regeringen ofte har henvist til den
forestående evaluering som begrundelse for ikke at tage stilling på andre
områder med berøringsflader til det specialiserede socialområde?”
Svar:
Forslaget om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
(Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion
og satsregulering m.v.) (L 27) berører ikke de grundlæggende mekanismer i,
hvordan det specialiserede socialområde fungerer.
Lovforslaget indeholder derimod mindre ændringer og præciseringer, som skal
rette op på uhensigtsmæssigheder i det nuværende system. Det er
uhensigtsmæssigheder, som det giver mening at rette op på hurtigst muligt.
Forslagene foruddiskonterer således ikke evalueringen af det specialiserede
socialområde og binder os ikke til at nå bestemte konklusioner i vores
kommende drøftelser af det specialiserede socialområde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1