Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 29 Bilag 6
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen
(L 29)
(af klima-, energi- og forsyningsministeren Dan Jørgensen)
Ny paragraf
1)
Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
Ӥ
01.
Tilladelse efter § 4, stk. 1, kan først meddeles efter høring af offentligheden og berørte
myndigheder.
Stk. 2.
Offentliggørelsen af høringen foretages på Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en passende frist for høringen efter stk.
1.”
[Høring af offentligheden og berørte myndigheder forud for meddelelse af anlægstilladelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
I medfør af § 35 i lov om af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 (herefter miljøvurderingsloven), gennemføres der
høringer i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen (VVM) af konkrete projekter.
Af miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr. 3, fremgår således, at offentligheden, berørte
myndigheder og berørte stater skal høres med hensyn til miljøkonsekvensrapporten, som bygherren
har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om tilladelse efter
miljøvurderingslovens § 25. I medfør af miljøvurderingslovens § 35, stk. 4, indgår i denne høring
en lang række materiale, herunder udkast til tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
I medfør af den foreslåede
§ 01, stk. 1,
kan tilladelse efter § 4, stk. 1, først meddeles efter høring af
offentligheden og berørte myndigheder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der gives offentligheden og berørte
myndigheder endnu en høring af tilladelsen til anlæg af energiøen efter lovforslagets § 4, stk. 1,
inden denne tilladelse meddeles.
Meddelelse af tilladelse efter lovforslagets § 4, stk. 1, vil ske efter sagsbehandlingsreglerne i
miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Det vil indebære, at der - ud over høringen efter
den foreslåede § 01, stk. 1, - også vil blive gennemført en høring efter miljøvurderingslovens § 35,
L 29 - 2021-22 - Bilag 6: Ændringsforslag fra klima-, energi- og forsyningsministeren
stk. 3, nr. 3, som vil skulle ledsages af et udkast til tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 4,
nr. 4.
Det foreslåede § 01, stk. 1, vil ikke ændre herpå, og denne høring vil stadig blive gennemført i
overensstemmelse med miljøvurderingsloven.
Efter høringen efter miljøvurderingsloven, jf. § 35, stk. 3, nr. 3, som vil blive foretaget af den
tilladelsesgivende myndighed (tilladelseskompetencen efter lovforslagets § 4, stk. 1, forventes
delegeret til Energistyrelsen), vil der blive udarbejdet høringsnotater og indarbejdet relevante
indkomne høringssvar i udkast til tilladelsen, herunder i form af vilkår i tilladelsen.
På baggrund af dette reviderede udkast til tilladelse vil der som følge af den foreslåede § 01, stk. 1,
skulle gennemføres endnu en høring, som vil sikre, at tilladelsen i det omfang, det har været muligt,
har taget højde for indkomne høringssvar på tilstrækkelig vis. Høringen efter den foreslåede
bestemmelse vil også - på samme vis som efter miljøvurderingsloven - give offentligheden og
berørte myndigheder mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til det reviderede udkast til
tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at forhold i tilladelsen, som ikke nødvendigvis er af
miljømæssig karakter, også vil være genstand for en lovpligtig offentlig høring.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at offentliggørelsen af høringen foretages på Energistyrelsens
hjemmeside.
Som det vil være tilfældet for offentliggørelse af tilladelser og andre afgørelser efter lovforslaget, jf.
lovforslagets § 6, vil høringen efter det foreslåede § 01, stk. 1, blive offentliggjort digitalt på en
relevant hjemmeside for energiøen, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 6. Det foreslåede
stk. 2 vil ikke udelukke, at der også samtidig kan ske offentliggørelse på andre relevante portaler,
herunder eksempelvis Høringsportalen. Det er i tilknytning hertil endvidere forventningen, at
høringen vil blive sendt direkte til en bred målgruppe af offentligheden, herunder navnlig relevante
organisationer og foreninger, ligesom høringen også vil blive sendt til den målgruppe, som allerede
har afgivet høringssvar i forbindelse med høringen efter miljøvurderingsloven.
Endelig fremgår det af det foreslåede
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en
passende frist for høringen efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte fristen.
Fastsættelsen af tidsfristen vil skulle fastsættes sådan, at den vil give offentligheden og berørte
myndigheder mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i høringen efter den foreslåede
bestemmelse. Der forventes ikke en høringsperiode på mindre en 3-4 uger. Ved fristfastsættelsen vil
der skulle tages hensyn til, om høringen vil finde sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og
sommerferie.