Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 29
Offentligt
2474993_0001.png
Klima-, energi- og forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2020 - 5697
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 29 nr. 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Giver afgørelsen om, at Klimabevægelsen får fri proces i stævningen af staten i sa-
gen om Lynetteholmen anledning til, at ministeren vil revurdere afskæringen af kla-
geadgangen, som der lægges op til i lovforslaget?
Svar
Den juridiske vurdering er, at lovforslaget er i overensstemmelse med gældende
ret, herunder også EU-regler om VVM og klager over miljøspørgsmål.
Lovforslaget foreslår at afskære klageadgangen på tre konkrete områder, hvor der
ind til videre er identificeret afgørende fordele for tidsplanen i relation til at styrke
sikkerheden for nødvendig fremdrift i realiseringen af energiøen og minimere risi-
koen for forsinkelser.
Afskæring af klageadgange sker for at sikre overholdelsen af tidsplanen i anlægsfa-
sen. Rettidig igangsætning af anlægget af selve energiøen udgør en afgørende for-
udsætning for den samlede tidsplan i kraft af store afhængigheder mellem etable-
ring af øen, transmission og havvind. Hertil kommer, at selv mindre forsinkelser i
anlægsfasen kan skubbe hele projektet markant pga. komplicerede anlægsforhold i
Nordsøen, der kun tillader fremdrift inden for afgrænsede vejrvinduer.
På den baggrund mener jeg ikke, at det er en løsning at ændre på de foreslåede
afskæringer af klageadgange.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1