Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for nye udbudsrunder, indskrænkning af olie- og gasområdet m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak, formand, og igen er det en vikartjans, jeg varetager. Klimakrisen er en af vores absolut største udfordringer, som vi som globalt samfund står over for, og det bør der efterhånden ikke være tvivl om, når forskere gang på gang slår fast, at det er akut, senest med IPCC-rapporten fra august. Men imens rigtig mange af verdens lande og deres ledere forbereder sig på at tage til Glasgow for at deltage i FN's klimatopmøde, COP26, så er der stadig tvivl om flere store landes deltagelse og deres prioritering af klimakrisen, og det halter med at melde reduktionsmål ud for 2030 og ind i processen.

I Danmark udgør vores drivhusgasudledninger kun 0,1 pct. af de globale udledninger. Vi kan ikke løse denne krise selv eller alene, men vi kan gå foran og vise vejen. I stedet for at klimaforhale tager vi klimahandling, og det gør vi bl.a. med dette lovforslag. Vi sætter en slutdato for efterforskning og indvinding af olie og gas fra 2050, vi aflyser alle fremtidige udbudsrunder for tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Samtidig gøres det muligt at indgå en frivillig aftale om opgivelse af tilladelser for selskaber, som slutdatoen vil have en stor betydning for. Vi nedlægger den såkaldte åbne dør-ordning for olie- og gasindvinding, hvor det har været muligt for selskaber at søge om tilladelse til efterforskning og indvinding af fossile brændstoffer, og det bliver heller ikke muligt at etablere nye åben dør-ordninger. Man kan godt sige, at det er en æra, der er slut, for indvindingen af olie og gas fra Nordsøen har bidraget markant til finansieringen af den velfærdsstat, som vi kender i dag, men når vi sætter en slutdato, som vi gør med dette lovforslag, så forpligter vi os på, at fremtidens velfærd ikke skal finansieres på bekostning af vores klima. I fremtiden skal det ikke være boreplatforme til olie og gas, som skal spottes i Nordsøen, men vindmøller og en kommende energiø. Vores fremtid skal være grøn, og derfor bakker vi fra Socialdemokratiets side op om dette lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu taler ordføreren om, at der er en æra, der er slut. Risikerer vi ikke med den her aftale, at vi i virkeligheden forlænger en æra? Altså, der var jo i den forrige Nordsøaftale støtte til, at virksomheder kunne bore efter olie helt frem til 2050. Risikerer vi ikke i virkeligheden at forlænge det olieeventyr på et tidspunkt, hvor vi kunne have stoppet det noget før? For der er jo knap nok nogen, der vil byde på de her fremtidige runder.

Ordføreren.

Hvordan man indretter sig efter det lovforslag, som nu ligger her, er jo svært at vide. Men det er jo et klart signal fra Folketingets side og fra regeringens side, at man går ud og siger, at man nu godt vil slutte den æra. Og så tror jeg da også på, at det har en effekt i forhold til de virksomheder, som kunne se en mulighed i alligevel at ville søge efter olie og gas.

Hr. Torsten Gejl.

Er ordføreren bekendt med, at den æra måske havde sluttet helt af sig selv før 2050? Er ordføreren f.eks. bekendt med, at der kun var én udbyder til den sidste runde her?

Ordføreren.

Ja, det er jeg godt bekendt med, og jeg er også godt bekendt med, at de lag, man har taget olien ud af, er mindre omfangsrige på nuværende tidspunkt, end de har været. Så interessen for det har været kølnet. Men der er jo ikke nogen, der siger, at man behøver at blive ved indtil 2050. Hvis også markedsdelen peger i den retning, vi gerne vil, nemlig at erstatte olie og gas med nogle andre og mere grønne brændstoffer eller energikilder, så er det jo et scoop, at vi har begge dele, der trækker i den rigtige retning.

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Når Danmark beslutter, at der skal hives mindre olie op af den danske del af Nordsøen, vil det jo alt andet lige føre til, at priserne på olie på verdensmarkedet bliver en lille smule højere, og det vil så føre til, at de andre lande, som ikke er stoppet med at producere olie, vil hive mere olie op af undergrunden, fordi de nu får lidt flere penge for olien.

Kan den socialdemokratiske ordfører fortælle, hvor lille effekten på verdensproduktionen af olie er af, at Danmark beslutter, at Danmark ikke vil hive olie op?

Ordføreren.

Jeg forsøgte jo i talen at sige, hvor lille en belastningsgrad Danmark udgør i forhold til det her, og det var 0,1 pct. Så hvis der gælder samme størrelsesorden i forhold til påvirkningen af forbruget af olie, er det jo ikke os, der vælter byen. Og så er det i øvrigt svært med min lange hukommelse at forudse, hvordan det er, markedet reagerer på olie. Jeg kan jo huske, dengang OPEC lukkede for oliehanerne for at få priserne op. Det er jo ikke til at vide, hvordan markedet agerer i den her situation.

Så jeg tror, det er klogt, at vi gør os mindre afhængige af enkelte energikilder og spreder vores energiforsyning på flere energikilder.

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi gør jo det modsatte her; vi indskrænker vores energiforsyning med en enkelt energikilde. Problemet er ikke så meget, at Danmark udgør en meget lille del af verdens olieproduktion. Problemet er, at olieproduktionen i andre lande stiger med næsten samme mængde som den olieproduktion, som vi nu ophører med i Danmark. Det er ifølge ministeriets egne tal. Altså, vi taler om, at 90-95 pct. af den olie, som vi ophører med at producere, bliver produceret ekstra i andre lande end Danmark.

Det er det, jeg gerne vil have den socialdemokratiske ordfører til at forholde sig til: Hvad er gevinsten ved det her?

Ordføreren.

Gevinsten er jo, at vi får nogle erfaringer med, hvordan man fra dansk side erstatter olie som energiforsyningskilde ved at få investeret i vind, sol og alle de andre energikilder, som er mindre belastende for vores klima og miljø. Så jeg tror sådan set, at der er gode effekter af det. Og den 0,1-procentsbelastning, som vores olieforbrug udgør, tror jeg ikke udløser voldsomme prisstigninger på verdensmarkedet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Marie Bjerre, Venstre.

Tak for ordet. Med det her lovforslag indfører vi en slutdato i 2050 for efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark. Det synes vi i Venstre er stort, og så synes vi også, det er det helt rigtige at gøre. Det er et vigtigt skridt for den grønne omstilling, og det er med til at sikre en tydelig retning, både for Danmark som land og for de berørte brancher. Og helt ærligt er vi faktisk også lidt stolte på Danmarks vegne over, at vi nu bliver det første større olieproducerende land i verden, der beslutter os for at stoppe med at pumpe olie og gas op af vores undergrund. Det er en historisk beslutning, og den bliver ikke mindre af den aktuelle energikrise, som vi står i. Vi viser, at vi vil den grønne omstilling, og at vi mener det, når vi siger, at vi vil være klimaneutrale i 2050.

Det er ikke, fordi jeg som oppositionspolitiker altid skal finde hår i suppen, men der er altså også hår i suppen her. Med lovforslaget implementerer vi nemlig kun dele af aftalen om Nordsøen, som vi indgik med regeringen og et bredt flertal i Folketinget sidste år. For sagen er, at vi med Nordsøaftalen også aftalte, at vi skal udvikle ccs i Nordsøen, og at vi skal sikre fortsat vækst og udvikling i Esbjerg. Det var helt centralt for Venstre i Nordsøaftalen, at vi sikrer, at de mere end 10.000 arbejdspladser i Sydvestjylland, særlig i Esbjerg, konverteres til grønne arbejdspladser, og derfor skal vi i gang med udviklingen af ccs, og der skal investeres i udviklingen af Sydjyllands havindustri. Det er stærkt kritisabelt, at den del af Nordsøaftalen ikke er med i det her lovforslag.

Esbjerg har tidligere været i en udvikling fra fiskeri til olie- og gasproduktion, og nu tager vi skridt mod, at de bliver en grøn energi-metropol. Det er en tilpasningsevne, hele Danmark skal tage ved lære af, når vi skal tage springet mod at være klimaneutrale i 2050, men det kræver altså, at vi kommer i gang nu. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at udviklingen af ccs i Nordsøen og konverteringen af de nuværende arbejdspladser i olie- og gasproduktionen til grønne arbejdspladser ikke forsinkes yderligere. Men desværre går det for langsomt fra regeringens side, alt for langsomt. Branchen står klar, men de kan ikke komme i gang, fordi regeringens arbejde med at forberede rammerne er forsinket. Og derfor kan de 100 mio. kr., som vi afsatte i aftalen til udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring, og som skulle udmøntes i år, heller ikke komme i spil til stor frustration for branchen.

Vi står tilmed i en situation, hvor vi er i et kapløb om den grønne omstilling med vores nabolande i forhold til at udvikle de teknologier, der skal til for at fange og lagre CO2 i stor skala. Og i modsætning til situationen, da vi etablerede os som et foregangsland inden for vindenergi, er der en enorm konkurrence på markedet for lagring af CO2. Det betyder desværre også, at hvert sekund spildt stiller de brancher, der i dag lever af olie- og gasindvinding, dårligere.

Det er på den lange bane dårligt for dansk økonomi, danske arbejdspladser og ikke mindst den grønne omstilling. Så herfra skal der lyde et meget kraftigt signal om, at udviklingen af ccs og konverteringen til grønne arbejdspladser skal sættes i gang nu og ikke må forsinkes yderligere. I jagten på at nå vores nationale klimamål er det nemlig afgørende, at vi ikke giver afkald på danske arbejdspladser, dansk konkurrenceevne og vækst, eller at vi flytter udledninger til udlandet i stedet for reelt at nedbringe dem. Det kræver, at vi er et reelt foregangsland til efterfølgelse og inspiration i resten af verden.

Så når vi stemmer for det her på mange måder skelsættende lovforslag, er det med en forventning om, at vi følger op med rettidige investeringer i de grønne teknologier og arbejdspladser, som skal erstatte olie- og gasindvindingen. Og så kan jeg slutte af med at sige, at jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de er helt på linje med Venstre i det her spørgsmål. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Så sætter man sig det noble mål, at der ikke skal produceres olie i Danmark efter 2050. Kan Venstres ordfører sige, om man har det tilsvarende noble mål, at der ikke skal forbruges olie i Danmark i 2050? For hvis man ikke har sat det mål og vi altså stadig væk skal forbruge olie i Danmark, er det, vi nu forventes at stemme for, blot, at den olie, der produceres efter 2050, skal produceres andre steder end i Danmark – og hvad er meningen med det?

Ordføreren.

Vi har et mål om, at vi i 2050 skal være klimaneutrale. Og på en række områder ved vi ikke, hvordan vi bliver helt uafhængige af olie, men det er helt klart, at vi i 2050 vil have et langt, langt mindre forbrug af olie, fordi vi jo gerne skulle overgå til vedvarende energiformer. Vi skulle gerne have udfaset sorte biler og køre i elbiler eller brintbiler, eller hvad man skulle have. Så vi har en forventning om, at efterspørgslen efter olie også falder drastisk. Og når nu vi siger, at vi har et stop for udvinding af olie, betyder det jo også, at vi så kommer i gang med at skabe de andre grønne arbejdspladser og dermed bliver et foregangsland.

Ole Birk Olesen.

Så Venstres politik er helt officielt, at efter 2050 skal Danmark fortsat forbruge olie, men den olie må ikke produceres af Danmark selv, den skal produceres af nogle andre lande. Kan Venstre forklare, hvorfor – når vi stadig væk skal forbruge olie efter 2050 – vi ikke selv må producere olie, hvorfor det er vigtigt, at den olie bliver produceret i andre lande end i Danmark?

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke sige, hvordan fremtiden bliver i 2050, altså hvad der sker om 30 år, og om det overhovedet er nødvendigt at have olie om 30 år. Det, jeg kan sige, er bare, at lige nu er der nok nogle ting, man ikke ved hvordan man ville lave uden olie. Men det kan jo også være, at den olie, vi allerede har, er tilstrækkelig, hvis man genanvender det, når man eksempelvis laver plastprodukter – altså genanvender den olie, der er i plastik, når man skaber nye, genanvendte plastprodukter. Jeg har da en forhåbning om, at vi bruger meget, meget lidt olie og i virkeligheden ingenting i 2050. Det er jo det, der er målet med det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i rækken. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der er ikke meget, der har været diskuteret så indgående og hektisk i energikredsen som spørgsmålet om Danmarks olieproduktion i Nordsøen, og det er også noget, der har været diskuteret – skal jeg være åben og ærlig og sige – internt i Dansk Folkeparti, for nogle af de dilemmaer, som hr. Ole Birk Olesen rejser, er jo fuldstændig reelle. Det er meget svært at forudse, hvordan verden ser ud om 30 år, og man kan jo bare tænke tilbage til 1991 og så spørge: Var der nogen dengang, der havde forudset bare en brøkdel af, hvordan samfundet ser ud i dag? Jeg tror ikke, det er mange, der har ramt rigtigt.

Når vi har valgt at tilslutte os det her forslag, skyldes det en række forudsætninger. For det første er vi meget optaget af, som også andre ordførere har nævnt, den kommende investering i CCS- og sådan set også CCU-teknologier, sådan at vi i Danmark bliver førende, som vi er blevet det på andre områder – og forhåbentlig førende inden for både udvikling og eksport af den nye teknologi, hvor man ikke bare lagrer CO2 i undergrunden, men også bruger det til at skabe andre brændselsformer. Derfor er det væsentligt for os, at det er med i det her forslag, i den her aftale.

Så er der hele spørgsmålet om, hvordan vi kompenserer for de forskydninger, der jo sker i samfundet som følge af, at vi ikke bare i Danmark, men jo i hele Europa, i store dele af den vestlige verden, går mere og mere over til alternative energiforsyninger. Og når jeg taler om forskydninger, mener jeg selvfølgelig det problem, der er i, at man ikke har stabile forsyningskilder længere, eller man vil i hvert fald gradvis afvikle dem, som vi kender dem, kulkraftværker, atomkraftværker og andre, der jo har brilleret ved at sikre lave og stabile energipriser.

Det er klart, at når man går mere og mere over til at have energikilder, der er afhængig af naturens luner, om solen skinner, om vinden blæser, skaber det nogle helt nye problemer, og vi forventer, og det er derfor, jeg siger det nu, hvor jeg har ministerens udelte opmærksomhed, at regeringen vil tage initiativer til at sikre de ting, vi blev enige om, da vi lavede klimaaftalen, bl.a. under hensyn til at den grønne omstilling ikke må forøge den sociale ubalance, den sociale ulighed.

Det er enormt vigtigt, at vi tager de bekymringer, som jeg synes helt berettiget i øjeblikket kommer fra brede dele af det danske samfund, over de stigende energipriser, der jo er direkte afledt af, at man altså har fået gang i den grønne omstilling, alvorligt. Det betyder ganske meget for rigtig mange familiers økonomi, at man har stigende elpriser, stigende varmeregninger osv., og hvis vi skal forfølge den grønne ambition, og det vil vi gerne i Dansk Folkeparti, og derfor støtter vi også det her lovforslag, kræver det selvfølgelig, at vi også forpligter hinanden på at komme med initiativer, der forhindrer den store ubalance.

Derfor vil jeg bare sige, at når vi inden for de næste par uger trykker på den grønne knap til det her forslag, sker det altså med den betingelse, at regeringen også kommer med nogle forslag til, hvordan man netop afbøder de negative effekter af den grønne omstilling, som vi efterhånden alle sammen, tror jeg, kan se. Med de ord kan vi støtte det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ja, man ser sådan fra tid til anden kampagner, der opfordrer til at købe dansk. Køb dansk! lyder kampagnen, og på nogle af produkterne er der et lille dannebrogsflag, og andre skriver bare »Produceret i Danmark« osv. Det kan der være en værdi i, fordi vi her i Danmark tror, vi har styr på produktionsmetoder osv. Måske er det også bare hyggeligt at købe noget, der er produceret i vores eget land.

Det her er så en køb ikke dansk-lov. Det er en lov, der handler om, at selv om vi efter 2050 stadig væk vil forbruge olie i Danmark, må den olie for guds skyld ikke blive produceret i Danmark. Den skal produceres i Rusland, eller den skal produceres i Mellemøsten, den skal produceres alle mulige andre steder end i Danmark. Hvad er meningen med det? Hvorfor må vi ikke producere den olie i Danmark, som vi forventer at skulle forbruge i Danmark efter 2050?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en helt rigtig pointe, og jeg tror også, at hr. Ole Birk Olesen ved et hurtigt kig på Infomedia vil kunne se, at jeg selv har gjort det synspunkt gældende. Når vi alligevel er med her, er det jo, dels fordi vi, som jeg sagde i min tale, stiller visse forpligtende krav til regeringen, dels fordi vi ikke med sikkerhed kan sige, hvordan den danske olieproduktion i ottende udbudsrunde så ville se ud. Vi taler om noget, der ligger 29 år ude i tiden. Og vi kan se, at de store energiselskaber i hele Europa investerer mindre og mindre i olieproduktionen, man sætter sine penge i noget andet, og derfor er det jo ikke sikkert, at de gunstige forhold, der i dag og frem til 2050 gælder for dansk olie, både i forhold til klimaaftryk, pris og det meget sympatiske hensyn til at købe dansk, som man ikke så ofte hører fra en liberalist, også vil gøre sig gældende til den tid. Ud fra en samlet overvejelse har vi altså valgt at støtte det her forslag.

Ole Birk Olesen.

Jeg forstår ikke noget af det, hr. Morten Messerschmidt siger, jeg forstår ikke, hvad der er i det, som hr. Morten Messerschmidt siger, som ligesom eliminerer den snusfornuft, der ligger i, at hvis vi skal forbruge olie i Danmark efter 2050, kan vi da også producere olie i Danmark efter 2050. Jeg hører intet argument fra hr. Morten Messerschmidts side, men bare sådan nogle vævende betragtninger om, at man gerne vil være med i en aftale. Men aftalens grundlag er jo det rene gak, nemlig at den olie, vi forbruger i Danmark efter 2050, partout ved lov skal produceres i Mellemøsten eller i Rusland og ikke i Danmark selv.

Ordføreren.

Når hr. Ole Birk Olesen skal helt til Rusland og Mellemøsten, skyldes det jo, at Danmark ikke er det eneste land, der har truffet den her beslutning, og at vi altså har sagt, at vi gerne vil være med på den trend, den bevægelse, men jo ikke fuldstændig omkostningsfrit. Vi insisterer netop på, at der så sker investeringer, som erstatter de arbejdspladser, bl.a. ved udvikling af nye teknologier. Så det er begrundelsen.

Hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Ordføreren gør i sin tale opmærksom på, at det er den grønne omstilling, der er skyld i de stigende energipriser. Det er mit indtryk, at det forholder sig omvendt: at det er gaspriserne, der stiger og dermed hiver de øvrige energipriser med op, men at det høje gennemslag, vi trods alt har af grønne, hjemmelavede energikilder, faktisk er med til at holde prisstigningerne nede i Danmark. Kan ordføreren bekræfte, at gas er steget med en faktor to i forhold til prisen på elektricitet her under den seneste energikrise?

Ordføreren.

Det ved jeg simpelt hen ikke, men jeg er ikke i tvivl om, at ordføreren har ret. Men det er jo heller ikke direkte konkurrerende markeder. Altså, dem, der efterspørger gasprodukter, efterspørger det jo for, hvad man kan få dér, altså til opvarmning eller til transport, eller hvad man kan få ud af gassen, hvorimod elektricitet jo har nogle andre egenskaber, som gælder andre steder.

Hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jeg kan afvise, at det er to separate markeder, da gas bl.a. bruges til elektricitetsproduktion, og dermed er det sammenhængende kar, forbundne kar, når man snakker energi. Derfor vil jeg så opfordre ordføreren til at kigge nærmere ind i det og i stedet for at bebrejde den grønne omstilling for de stigende energipriser bebrejde Rusland.

Ordføreren.

Altså, jeg afviser jo ikke, at man kan lave strøm på gas. Jeg siger, at gas bare har nogle egenskaber, som el ikke nødvendigvis har. Derfor er det separate markeder, selv om der selvfølgelig er overlapninger, og derfor vil prisudviklingen jo også af og til være forskellig. Og så må jeg bare gøre opmærksom på, at jeg faktisk har aktier i Gazprom, men det gør jo altså ikke, at Rusland er det eneste sted, man producerer gas. Det sker jo også i en stribe andre lande, herunder i Danmark, så det ville være meget underligt at skulle rette kritik sådan specifikt i retning af Rusland.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Filsø, SF.

Tak for det. Dette lovforslag vidner om et bredt flertal i Folketinget, der har truffet et aktivt valg om at stoppe gas- og olieindvinding i Nordsøen. Det er en milepæl i vores grønne omstilling. Med aftalen bliver Danmark den hidtil største producent af olie og gas, der sætter en endegyldig slutdato. I SF er vi desuden glade for, at det nuværende åben dør-område ud for den jyske vestkyst lukkes ned. Det er altså en ambitiøs beslutning, som andre lande ikke har turdet tage endnu.

Jeg er enig med andre ordførere, som har sagt, at det er vigtigt, at vi nu hurtigt bliver handlingsorienterede fremad. Med den her aftale sætter vi en ny standard, som er med til at presse andre lande til også at højne deres ambitioner om at nå de fælles klimamål. Aftalen er blevet beskrevet som et vendepunkt og en sejr for klimabevægelsen og et eksempel på, hvordan ægte klimalederskab ser ud.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg er imponeret over hende, jeg afløser, nemlig fru Signe Munk, som jeg ved har en klar aktie i den her aftale. I SF er vi derfor meget stolte af resultatet, og vi støtter selvsagt op om lovforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ministeriets eget skøn er, at for hver 100 t olie, vi her henter mindre op i Danmark, vil man i andre lande hente op til 95 t olie mere op på grund af det her. Altså, behovet for olie er der stadig væk, og Danmark vil sågar også selv forbruge olie, så vores lavere produktion vil derfor bare resultere i en merproduktion i andre lande, som nærmer sig cirka det, som vi producerer mindre i Danmark.

Hvorfor er det ifølge SF en rigtig god idé at flytte olieudvindingen fra Danmark til andre lande?

Ordføreren.

Tak. Jeg vil prøve at svare med Klimarådets ord. Der vurderer man, at signalværdien vil være markant. Det handler også om at gå foran og lægge nogle spor ud, som andre kan følge, og det syntes jeg det her forslag et udtryk for.

Jeg ved ikke, hvordan handelen på tværs af grænserne vil blive med det her. Det kan jeg lige så lidt forudse, som Liberal Alliances ordfører kan, men jeg mener, vi gør det rigtige her.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, jeg er da sikker på, at Putin og lederne i de mellemøstlige lande tager imod signalet fra Danmark og siger: Hey, Danmark er holdt op med at producere olie – lad os også selv holde op eller neddrosle!

Jeg var meget ironisk her. Jeg tror, der sker det modsatte. Jeg tror, de siger: Uha, Danmark holder op med at producere olie – lad os producere noget mere, for der er jo behov for det, og nu producerer Danmark det ikke længere; så kan vi gøre det og tjene de penge!

Hvad er der vundet ved det?

Ordføreren.

Tingene effektueres ikke fra i morgen. Vi havde gerne set, at man meget hurtigt kom ud over stepperne. Det her betyder, at der sker et stop i 2050, og det står vi fuldt ud på mål for. Hvad der sker derefter, synes jeg er meget svært at forudse, og det er også blevet sagt af andre ordførere, der har svaret på de samme spørgsmål.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu udtrykker ordføreren, at valget om at stoppe for boring efter olie og gas i Nordsøen var et aktivt valg. Og det lyder nærmest, som om energiforligskredsen sådan er de grønne frelsere. Er ordføreren klar over, hvor mange virksomheder der overhovedet gad byde ind på den ottende udbudsrunde?

Ordføreren.

Her træffer vi i hvert fald et aktivt valg om at stoppe. Og der er ingen tvivl om – og det er også blevet sagt af Socialdemokratiets ordfører heroppe lige før – at interessen, efterhånden som vi kommer frem, nok vil formindskes. Det er jo en analyse, som jeg fuldt ud deler. Der er ingen tvivl om, at interessen for olieindvinding i Nordsøen vil blive mindre over tid.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg kan oplyse om, at der kun var én virksomhed, der gad byde ind på den ottende udbudsrunde. Boringen efter olie og gas er stort set ved at blive urentabel, og den forurening, den skaber, er stærkt stigende. Vil ordføreren ikke godt medgive, at det også kan være de forretningsmæssige ting, der gør, at vi nu stopper, i stedet for at vi bare lader, som om vi er sådan nogle grønne frelsere, som stopper olieboringerne i Nordsøen?

Ordføreren.

Jamen jeg tror da, at den diskussion, der er i det danske Folketing, og den villighed, der er til at træffe et aktivt valg, har en indflydelse på byderne. Det bliver selvfølgelig bemærket rundtomkring, hvor man laver de forskellige omkostningsanalyser og cost-benefit-analyser, i forhold til hvad der kan være rentabelt at investere i. Men det giver jo god mening, at der er synergier imellem det, der besluttes i den her sal, og det, der sker ude i virkeligheden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. Vi går videre i rækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Mange tak. Når Danmark er holdt op med at bruge kul i vidt omfang – der er stadig væk lidt tilbage i Nordjylland – så er det ikke, fordi der er mangel på kul, og når vi begynder at holde op med at bruge olie, er det ikke, fordi der er mangel på olie. For klimaets skyld kan vi ikke bruge olie i fremtiden. Heldigvis er oliens storhedstid bag os, også globalt. Udviklingen går meget stærkt inden for elektricitet, transport og ptx, selv hos olieselskaberne.

Det er vores ønske at bekæmpe klimaforandringerne ved at forhindre Danmarks brug af olieprodukter. Vi ønsker at forbyde f.eks. salget af fossilbiler så hurtigt som muligt; vi ønsker, at der bliver en stadig større iblanding af grønne brændstoffer i flybrændstof; vi ønsker at gå efter forbruget af især olieprodukter i Danmark. Jeg håber, at vi i 2050 har et scenarie, hvor den olie og benzin, der bliver brugt i Danmark, går til nogle klubber, der driver veteranbiler, som kører på benzin, og de skal for min skyld være hjertelig velkomne til at importere et par tønder olie eller tre fra et andet sted end Danmark – men det bliver ikke danskproduceret olie.

Det, vi gør i dag, er selvfølgelig at sætte et punktum ud i fremtiden for udvindingen af olie. Vi respekterer indgåede aftaler. Vi kommer ikke til i utide at løbe fra de indgåede aftaler, der er lavet, men vi indgår ikke længere nye. Det er på høje tid.

Personligt glæder jeg mig til fremtidens enorme energiindustri, der kommer til at dreje sig om at producere brint og ptx. Der kommer også en enorm industri i fremtiden for lagring af CO2 i Nordsøen. Det, vi får i 2050, er utrolig meget bedre end det, vi siger farvel til. Det her er et vigtigt skridt på vejen. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Nu har De Radikale jo arbejdet med en form for klimaplan her på det seneste, hvor man bl.a. har forholdt sig til CO2-afgifter som en drivkraft i den grønne omstilling, og det er vi i Enhedslisten sådan set enige i. Vi lægger os så bare på en højere afgift, end Radikale er kommet frem til, og jeg kunne godt tænke mig at høre i den forbindelse, om De Radikale har været inde at kigge på, hvilke muligheder der er for at lægge CO2-afgifter på olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Har I været aktivt inde at kigge på, hvor meget man kunne – hvad skal man sige – gå efter et spor, hvor man kunne udfase olie- og gasindvindingen hurtigere, hvis man lagde en CO2-afgift på produktionen eller fandt på afgifter, som vedrører transport af den slags fossile brændsler?

Ordføreren.

Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, vil vi respektere de indgåede aftaler, der ligger omkring rammevilkår for Nordsøen. Og det vil sige, at de virksomheder, vi har indgået aftaler med om den nuværende produktion, har vi stillet et givet skatteregimente i udsigt, og det kommer vi ikke til at ændre på.

Vi kommer selvfølgelig til at anlægge CO2-afgifter; vi ønsker at indføre CO2-afgifter på forbruget; det vil sige, at dem, der udleder CO2 i Danmark, skal betale en CO2-afgift, som vi ønsker at indføre meget hurtigt, og som skal være stigende fremover, sådan at den reelle omkostning for klimaet bliver afspejlet i prisen. Men vi ønsker ikke med tilbagevirkende kraft, om jeg så må sige, at pille ved de allerede indgåede aftaler om Nordsøen.

Søren Egge Rasmussen.

Jamen det vil jo medføre, at det så bliver endnu sværere at komme i mål. Jeg noterer mig, at De Radikale også er begyndt at agitere for, vi skal sætte vores 70-procentsmålsætning op til noget, der er 80 pct., og det vil jo være endnu sværere at nå, hvis det er sådan, at vi ikke får udfaset mere af den fossile produktion. Dermed skal man jo lave andre ekstra ting for at komme i mål. Kan ordføreren ikke se, at det er et problem, at man har den her aftale, hvor den fossile energi hentes op til 2050?

Ordføreren.

Tak for det. Så længe der er biler, der kører på benzin i Danmark, så vil der jo altså blive brugt benzin i disse biler, uanset om den så er hentet op i Nordsøen eller et andet sted. Så derfor mener vi, at vores hovedpunkt her er at få folk til at holde op med at køre i benzinbiler – ikke at stoppe produktionen af benzin og olie i utide i Nordsøen. Der vil vi stadig væk respektere indgåede aftaler, men vi vil søreme prøve at underminere det marked, som olieselskaberne sælger olie til.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hr. Rasmus Helveg Petersen håber, at vi i 2050 er nået til et punkt, hvor den eneste olie, der er behov for i Danmark, er til veteranbilklubber. Altså, vi har jo også producenter som LEGO og Coloplast osv., som benytter plastikprodukter, som laves af olie, og jeg har lidt svært ved at forestille mig, at det vil blive ændret væsentligt inden 2050. Og jeg må også sige, at de klodser, som LEGO producerer, jo holder i generationer. Så der vil nok være behov for mere olie i Danmark end til veteranbilklubber.

Jeg forstår simpelt hen ikke rationalet bag Radikale Venstres og flertallets synspunkt om, at den olie for guds skyld ikke må blive produceret i Danmark, men skal produceres i Rusland eller i Mellemøsten. Kan ordføreren forklare mig det?

Ordføreren.

Det er mit og Radikale Venstres ønske, at vi i 2050 er CO2-neutrale, endda CO2-negative i Danmark, og at vores industri også er det. Når man ser på industripartnerskaberne, anviser de jo en fælles ramme for, hvordan vi kan komme derhen. Vi vil gerne hjælpe producenterne i Danmark til at finde alternative ting, som kan bruges til deres produktion af plastikprodukter. Det er en velkendt sag, at man kan opnå de samme råvarer via forskellige sukkerarter og halm og andet. Det bliver nødvendigt, for vi kan ikke i fremtiden forlade os på en evindelig produktion af plastik. Der skal findes erstatningsprodukter for olie i forhold til plast inden 2050.

Når jeg siger, at jeg håber, at der kun bliver brug for lidt benzin til veteranbilklubber på det tidspunkt, så er det også, fordi jeg har en klar politisk hensigt om at gøre transportsektoren, der i dag aftager så meget benzin, olie og diesel, fuldstændig og total uafhængig af fossile brændsler inden den tid.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Men er det ikke en mærkelig vej at gå, altså at sige, at nu holder vi op med at producere olie i Danmark, og så håber vi bare på, at vi ikke har et stort behov for olie efter 2050? Burde man ikke gå den anden vej og sige: Hvilke planer kan man lægge for at mindske behovet for olie i Danmark efter 2050, og så kan man, i takt med at dette behov mindskes, skrue ned for produktionen af olie fra Danmark? Ellers kommer vi jo i den situation, at vi stadig væk forbruger en større mængde olie i Danmark, og at den olieproduktion, der så skal levere den olie, har vi så med det her lovforslag politisk besluttet skal komme fra Rusland og Mellemøsten i stedet for fra Danmark selv.

Ordføreren.

Jamen lad os for tankens skyld sige, at det lykkes for mig og mit parti at gennemføre de planer, vi har, og at vi faktisk i 2050 er CO2-negative, altså at vi opsuger mere CO2, end vi bruger, og at den danske industri er omstillet. Skulle vi så på det tidspunkt fortsat producere olie og så sælge produkterne til Belgien og England og andre, nu hvor vi så har afskaffet forbruget i Danmark? Det må jeg sige ville være den omvendte konsekvens af det her.

Men jeg må forsikre hr. Ole Birk Olesen om, at vi ikke kun ser på udbuddet i forhold til at stoppe olieboringerne – vi ser søreme også på forbruget i Danmark, og det er det, vi især går efter.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren og kan gå videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det, vi diskuterer og behandler, er jo et stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, et stop for nye udbudsrunder og en indskrænkning af olie- og gasområder m.v.

I sidste uge udkom der et nyt forskningsstudie, der kunne konkludere, at oliegiganten Total har kendt til deres oliejagts negative betydning for klimaet siden 1970'erne, altså i over 50 år. Total har samtidig siden midten af 1980'erne kørt en international kampagne for at modvirke klimavidenskaben, så selskabet kunne fortsætte sine fossile aktiviteter uden at tage hensyn til klimaet. Det er sådan set ikke overraskende. Vi har gennem de sidste år set flere eksempler på, hvordan den fossile industri har modarbejdet klimahandling og sået tvivl om klimavidenskaben i årtier. Det kommer jo desværre også til udtryk her i Folketinget, hvor det først er efter folketingsvalget i 2019, at hele den borgerlige blok – eller i hvert fald væsentlige dele af den – mener, at klimaet er vigtigt.

Når jeg nævner studiet om Total, er det, fordi Total er den største aktør i den danske oliejagt, og i 2050 har Total og de andre olieselskaber kendt til deres oliejagts negative betydning for klimaet i 80 år. Det er 80 år, hvor de har kunnet lytte til videnskaben og kunnet være med til at finde løsninger på klimakrisen i stedet for at være med til at accelerere klimaproblemerne, fordi de vil tjene penge på olie og gas.

Det er helt vigtigt at få stoppet oliejagten i Nordsøen, men 2050 er altså alt for sent. Vi skal stoppe oliejagten langt hurtigere, og jeg synes, at det er væsentligt, at vi får afklaret, om en CO2-afgift kan indføres på de fossile kilder, der bliver udvundet i de danske territorier. Jeg synes, at det virker useriøst, når vi står midt i en klimakrise og vi har en klimaminister og en statsminister, som lige om lidt skal til klimatopmøde, samtidig med at man her i Folketinget accepterer oliejagt i 30 år mere.

Derfor vil jeg kraftigt opfordre regeringen og aftalepartierne til at tage ansvaret på sig og fremrykke stoppet for oliejagten i Nordsøen. Det kunne jo senest være i 2030. Med den viden, vi har, er det altså nødvendigt, at kendte olie- og gasressourcer i betydeligt omfang ikke udnyttes, når vi skal tage klimaproblemerne alvorligt.

Nordsøaftalen giver mulighed for at udvide olieproduktionen via minirunder og nabobloktilladelser, og selv om det er vores indtryk, at oliegiganterne ikke ønsker at bruge de muligheder, så mener vi, at de bør skrives ud af det her lovforslag. Det vil vi gerne have kigget på i udvalgsbehandlingen. Alle muligheder for en udvidet olieproduktion bør stoppe nu.

Og så synes jeg, der er en lille uklarhed, for medfører det her lovforslag, at der helt stoppes for åben dør-ansøgninger på havet og på land? Vi har jo haft nogle sager i Nordjylland omkring jagt efter skifergas, men omfatter det her lovforslag også, at den type ansøgninger ikke kan komme i spil? Hvis det ikke er med, synes jeg egentlig, det ville være relevant at få ind i lovforslaget, så vi med sikkerhed ved, at der ikke kan være nogle, der sådan dribler udenom og finder på nye tiltag i den fossile jagt.

Vi har også oplevet tidligere, at der blev lagt en ansøgning ind på Lolland Falster, hvor det egentlig var geotermi, altså varmt vand i undergrunden, de ville lede efter, men samtidig ville de også gerne have tilladelse til at kunne indvinde gas. Vi synes, at det helt skal stoppes, og vi synes, at den her sag virkelig viser, at en høj CO2-afgift også på de fossile indvindinger er noget, som vi har brug for, og jeg noterer mig også, at der heldigvis er startet en debat om, hvad det er, danske pensionsselskaber investerer i. Jeg lyttede til det her i morges i DR, hvor nogle pensionskasser forsvarer, at de er med til at eje Total, fordi de så derigennem kan have en dialog med dem og måske påvirke dem til, hvad de vil investere i i 2050. Jeg synes, at det er fattigt, jeg synes, at det er uambitiøst, hvis det er danske pensionskasser, som er med til at holde hånden under Total.

Så jeg håber, at der er en debat, der fortsætter også efter den her lovbehandling, og at vi får en vitaliseret debat omkring, hvad det egentlig er, vores pensionsmidler er med til at understøtte. Jeg ved ikke, om det ender med, at Enhedslisten stemmer for det her lovforslag, for det er jo et fremskridt, at man stopper jagten på olie. Vi synes bare, det er alt for sent, at man gør det i 2050.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Den danske regering og aftalepartierne i både rød og blå blok ønsker med klimaloven og 70-procentsmålet, at Danmark skal være foregangsland på klimaområdet. Nærværende lovforslag handler også om, at vi skal være et foregangsland. Klimarådet formulerer det således:

»Jagten på nye olie- og gasfelter i Nordsøen kan skade Danmarks klimamæssige troværdighed på den internationale scene. Ved at fortsætte udbudsrunderne i Nordsøen risikerer vi at udvande den status som foregangsland, som Danmark opnår gennem ambitiøse reduktioner af drivhusgasudledninger inden for Danmarks grænser.«

Klimarådet siger dog også, at de internationale olie- og gasmarkeder uundgåeligt betyder, at hvis Danmark producerer mindre end det, vil andre lande producere mere.

Klimaministeren har også sagt, at stoppet for olie- og gasudvinding fra dansk undergrund i 2050 får en meget lille direkte effekt på klimaet og verdens samlede olieproduktion, men at det er et vigtigt skridt i den grønne omstilling og har en stor signalværdi til omverdenen. Han håber, at de store olieproducenter vil følge i kølvandet på Danmark. Så det handler altså om at sende signaler og om symbolpolitik, men hvad betyder det i praksis?

Klimarådet, som regeringen altid henviser til, er meget ærlige i deres vurderinger af konsekvenserne af et stop for udbudsrunderne i Danmark. Klimarådet skriver på deres hjemmeside, at det i langt højere grad er den globale end den nationale dimension, der er afgørende for en reduktion af udledningen af CO2. Brancheorganisationen Olie Gas Danmark er enig med Klimarådet i, at ved et udbudsstop vil andre lande blot øge indvindingen tilsvarende det, Danmark drosler ned; at dansk indvinding er mindre CO2-intensiv end andre landes; og at især gas kan hjælpe visse lande med at slippe af med det mere forurenende kul. Et stop for tildelingen af nye licenser vil derfor betyde, at den globale CO2-udledning vil stige, og fra et dansk perspektiv vil det føre til et fald i skatteindtægter fra Nordsøen i milliardklassen.

Det vil også føre til en mindre forsyningssikkerhed i Danmark i de kommende 10 år, hvor netop importen af olie og gas stiger. Danmark vil forblive en nettoimportør af olie i løbet af de kommende 10 år, og nettoimporten bliver forøget, hvis olieproduktionen neddrosles yderligere. Ydermere har aktører som OPEC historisk set justeret produktionen for at stabilisere priserne og vil dermed kunne neutralisere et dansk udsving i produktionen med helt marginale tilpasninger i deres produktion. Hvis det alligevel forholder sig sådan, at et reduceret udbud af dansk olieproduktion medfører højere pris og dermed faldende efterspørgsel, kræver det, at forbrugerne substituerer den nu dyrere olie med et alternativt brændstof, som udleder mindre CO2, og ikke med f.eks. kul.

Med dette lovforslag vil verdens olie- og gasproduktion bare blive gennemført i lande med et større CO2-aftryk i produktionen. Et studie fra Stanford University i 2018 viser, at dansk olieproduktion ligger i den absolutte top med hensyn til at begrænse udledningen af drivhusgasser ved produktion af olie. Det skyldes dels oliekvaliteten, dvs. den højere energitæthed pr. tønde olie, dels det forhold, at indvindingen er associeret med gasproduktionen, hvorved man minimerer flaring. De samlede udledninger stiger derfor, hvis den danske olieproduktion blot erstattes af en gennemsnitlig udenlandsk produktion.

Danmark bliver fattigere med klimaloven og med L 30, og det vil Nye Borgerlige naturligvis ikke støtte. Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte L 30.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu forsvarer ordføreren virksomhedernes ret til at blive ved med at byde på olien i Nordsøen. Har ordføreren lagt mærke til, at der kun var én virksomhed, der bød i ottende udbudsrunde? Altså, det ser nærmest ud, som om de virksomheder, der overhovedet vil byde, slipper op, fordi forretningscasen er ved at blive så dårlig. Hvem skal byde i de her udbudsrunder, hvis der ikke er nogen, der gider? Vil ordføreren selv byde, eller hvad?

Ordføreren.

Arh, så skal jeg nok finde en anden måde at finansiere mit forbrug på, hvis jeg skal have råd til det.

I forhold til at der kun er én, der byder, er det jo svært at sige, hvordan olieprisen vil udvikle sig, så derfor kan der sagtens komme flere, der byder, på et senere tidspunkt. Og hvis det virkelig er sådan, at der ikke er nogen, der er interesserede i at hente olien op af den danske undergrund, så er der jo slet ikke behov for den her lov, for så vil det jo gå helt af sig selv.

Hr. Torsten Gejl.

Nå, men den lov er jo også utrolig mangelfuld, i og med at vi fortsætter med at støtte olieproduktionen helt indtil 2050. Jeg henleder bare ordførerens opmærksomhed på, at det er, som om ordføreren prøver at holde gang i en forretning, som er ved at dø af sig selv. Det viser sig jo, at boring efter olie og gas i Nordsøen er langt, langt mindre rentabel i dag og i fremtiden efter alle beregninger. Altså, det er et marked, der er ved at dø af sig selv, så hvorfor dog holde liv i det?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se olie forsvinde fra markedet inden for en meget lang årrække, og det tror jeg også at ordføreren selv kan se, hvis han er ærlig over for sig selv. Så derfor giver det ikke nogen mening, at vi i Danmark ikke skal producere olie, når vi tilmed gør det relativt grønt i forhold til den globale olieproduktion. Så det er der ikke noget fornuft i.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance stemmer imod lovforslaget. Dette lovforslag har ingen virkelig effekt; det skal bare gøre, at der er nogle politikere i Folketingssalen, der kan pudse en glorie – en fiktiv glorie, for det er ikke en virkelig glorie. Man vil gerne sige, at man er god, men man er ikke god.

Selv om vi stopper med produktion af olie i Danmark, vil det ikke føre til, at verdensmarkedet for olie bliver lige så meget mindre som den mængde olie, vi tager ud af verdensmarkedet. Ministeriets egne forventninger er, at op til 95 pct. af den olie, som vi holder op med at producere efter 2050, i stedet vil blive produceret ekstra i andre lande, som fortsat producerer olie – op til 95 pct.!

Så det eneste, vi får ud af det her, er, at Danmark, som efter 2050 forventelig stadig væk vil have et forbrug af olie, ikke selv vil kunne producere den olie. Den skal vi i stedet købe af Putins Rusland – det vil nok ikke være Putins til den tid, trods alt, men hans efterfølgeres Rusland – eller af nogle despoter nede i Mellemøsten, som stadig væk vil producere olie. For der vil jo ske det, at når vi piller vores lille mængde olie ud af verdensmarkedet, er der lidt mindre olie til rådighed i første omgang. Eftersom forbruget stadig væk er, som det nu engang er, stiger priserne på verdensmarkedet, hvilket tilskynder de lande, som fortsat producerer olie, til at øge produktionen, fordi de nu kan tjene lidt flere penge på det. Det er det, der får ministeriet til at sige, at hvis vi reducerer olieproduktionen i Danmark med 100 t, vil omverdenen øge olieproduktionen med 95 t.

Så det er intet andet end gloriepudseri, som det store, brede flertal i Folketinget her begiver sig ind på. De røde partier gør det der med at pudse glorie af vane – det ser vi igen og igen. Det betyder ikke så meget, om det gør en forskel ude i den virkelige verden; det, der betyder noget, er, at man kan hævde sig selv som bedre end andre mennesker. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er hoppet med den her gang, fordi det jo ikke skal hedde sig, at man ikke er lige så grøn, som de røde er. Tænk, hvis det nu lykkedes de røde at overbevise verden om, at de var mere grønne med det her, ville Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti så kunne fortælle sandheden om, at det bare er fiktivt gloriepudseri? Ville man kunne vinde den debat i offentligheden? Arh, vi er usikre på os selv, vi er ikke så gode til at argumentere i fjernsynet, som de røde er, så vi går bare med, det er det nemmeste, siger Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Og det er så årsagen til, at vi får det her brede flertal, der gør det her, selv om det ingen som helst effekt har ude i den virkelige verden. Og det er Liberal Alliance selvfølgelig ikke med på. Det er vi ikke i andre sager, og det er vi heller ikke i den her sag.

Tak for det. Det er meget passende fru Marie Bjerre, som nu har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Nu havde ordføreren et i øvrigt meget rimeligt spørgsmål til mig under min ordførertale om vores forventninger til brugen af olie i 2050. Og hvis man følger ordførerens forudsætning, altså at vi i 2050 stadig væk skal bruge fossil olie her i landet, kan jeg sådan set godt forstå spørgsmålet, og jeg kan godt forstå kritikken. Jeg er ikke kemiker, men nu er det jo bare sådan, at man også kan lave olie på andre måder. Allerede i dag kan man lave kunstig olie, der erstatter fossil olie, og er det så ikke også rimeligt og tilmed fornuftigt, at vi så sætter en målsætning om, at vi ikke skal bruge fossil olie i 2050? For dermed får vi også skabt et marked for, at vi kan få skabt den her kunstige olie, den her bæredygtige olie, som vi skal bruge i 2050.

Ordfører.

Ja, det kan man da i teorien godt. Men det er jo dyrere at producere den olie kunstigt, end det er at hive den op af undergrunden, så det vil producenterne formentlig ikke gøre, medmindre Folketinget vedtager, at det skal være forbudt at bruge naturolie. Er det det, vi hører nu, altså at Venstre vil forbyde brugen af olie, der hives op af undergrunden i Danmark, fra 2050 og frem? Vil Venstre forbyde brugen af den olie?

Fru Marie Bjerre.

Men hvis vi skal være klimaneutrale i 2050, må der jo blive en efterspørgsel på kunstigt produceret olie, altså alternative olieformer. Og vi skulle jo gerne være et foregangsland, hvor man ikke bruger fossil olie, for resten af verden. Og så handler det jo om, at vi får skabt et marked herhjemme for at skabe den her kunstige olie, og det gør vi jo ikke, hvis vi bliver ved med at producere fossil olie. Så til det der med, at det er fiktivt gloriepudsning, vil jeg sige, at det er det jo på ingen måde. Det her er faktisk fornuftig politik, det er også fornuftig erhvervspolitik, fordi det gør, at vi så får skabt af marked for den her kunstige olie. Og hvis ellers ordføreren kan følge min forudsætning om, at vi i 2050 (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!) ikke skal bruge fossil olie, men kunstig olie, er det så ikke fornuftigt at stemme for det her lovforslag?

Tak for det. Så får vi et svar. Værsgo.

Men vi har jo med et bredt flertal i Folketinget en ambition om, at vi skal bruge mange, mange penge – milliarder – på at forske og udvikle det, at man hiver CO2 ud af røg og sågar ud af luften. Og det vil sige, at i 2050 må man håbe, at vi har fundet nogle af de her systemer. Og hvis man så brænder olie af i en eller anden produktion, kan man jo bare hive CO2'en ud og lagre den i undergrunden. Så er der jo ikke noget problem forbundet med at bruge naturolie, sådan at man skulle blive nødt til at betale ekstra for kunstig olie. Så den eneste grund til, at man skulle gøre det, var jo, at hvis der var et forbud, og det hører jeg ikke at Venstre vil komme med.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Når ordføreren gør sig til overdommer over rød blok og blå bloks motivationer for at stemme for eller imod det her, er jeg glad for, at Alternativet er den lille grønne blok. Vi vil gerne lave lovgivning, der begrænser CO2-udledning. Men jeg vil, i forbindelse med at ordføreren forsvarer den fortsatte optagning af olie og gas i Nordsøen, lige høre, hvad ordføreren tænker om det signal, det er, at der kun var én virksomhed, der bød ind på den ottende udbudsrunde.

Ordføreren.

Jeg køber ikke den der med, at Alternativet skulle udgøre sin egen blok. Alternativet stemmer lige så ofte sammen med Enhedslisten, som SF stemmer sammen med regeringen, og eftersom alle ved, at SF er logrende skødehund for regeringen, ved vi nu også, at Alternativet er logrende skødehund for Enhedslisten. Så kan man ikke, når man altid stemmer sammen med det rødeste parti i Folketinget, sige, at man ikke er rød, for det er man selvfølgelig.

Olieproduktionen vil utvivlsomt have mindre relevans i fremtiden, heldigvis, især fordi vi jo er i gang med en grøn omstilling af personbiltransporten og senere også af den tunge transport. Lad os se, hvad der vil komme af bud, og så må vi se, om det bud, der kommer, er tilfredsstillende. Hvis buddene ikke er tilfredsstillende, kunne man jo aflyse til den tid. Men jeg synes da, man bør se, om der er nogen, der mener, at der er en forretningsmodel i at have danskproduceret olie, også efter 2050, så vi ikke er nødsaget til at bruge olie produceret i Rusland eller Mellemøsten.

Hr. Torsten Gejl.

Det er klart, at vi skal udkonkurrere den russiske olie med grøn energi. Men jeg synes, ordføreren står lidt som en dinosaur, som prøver at fastholde en forretningsudvikling, en erhvervsudvikling, som er ved at dø af sig selv, og jeg synes egentlig, at jeg gang på gang har oplevet det i det her Ting, at ordførerens parti forsvarer erhverv og forretningsudvikling, som i sig selv er på vej et helt andet sted hen. Er det ikke lidt, som om erhvervslivet er langt hurtigere til at omstille sig, end Liberal Alliance er?

Ordføreren.

Det er overhovedet ikke det, det handler om. Det handler om, at vi – modsat Alternativet åbenbart – har svært ved at forstå logikken og fornuften i, at vi, når vi stadig har et olieforbrug i Danmark efter 2050, mindre end i dag, men stadig væk har et olieforbrug efter 2050, så ikke selv må producere den olie, men skal købe den i Rusland eller i Mellemøsten.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten er jo så grønt et parti, at vi ikke er med i Nordsøaftalen, og vi betragter Alternativet som et selvstændigt parti, som er godt at arbejde sammen med på lige fod. Når jeg kigger frem mod 2050, har jeg en forhåbning om, at der er noget plantebaseret olie til min cykelkæde, når jeg cykler rundt som 90-årig. Jeg har en tiltro til, at der vil være nogle, der udvikler det til mig i løbet af de næste 30 år. Vi står altså i en klimakrise. Vi er nødt til at komme hen til, at vi får udfaset de fossile brændsler, og komme hen til noget, som er klimaneutralt. Når jeg lytter til ordføreren, er det, som om den der klimakrise ikke er kommet ind på lystavlen endnu. Vi står altså med noget, hvor FN gør os opmærksom på, at vi er på vej mod en temperaturstigning på 2,7 grader, hvis ikke vi bremser op for vores forurening. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om Liberal Alliance tror, at klimaproblemerne er menneskeskabte.

Ordføreren.

Ja. Men her har vi jo et eksempel på det her fiktive gloriepudseri – altså, pudseriet er ikke fiktivt, men glorien er fiktiv – som Enhedslisten ofte benytter sig af. For det her handler jo ikke om den grønne omstilling. Der er jo ingen i Enhedslisten, der benægter det her med, at når vi reducerer olieproduktionen i Danmark med en faktor 100, så vil olieproduktionen i andre lande blive øget med en faktor 95, som er ministeriets tal. Det er der jo ingen der benægter. Der er heller ikke nogen, der benægter, at vi i Danmark formentlig fortsat vil have et behov for fossil olie efter 2050, og at den olie, hvis den ikke produceres i Danmark, så vil blive produceret i Rusland og Mellemøsten. Så det er jo bare sådan noget med at sige: Vi går ind for den grønne omstilling, det gør I ikke. Jo, vi går ind for den grønne omstilling, men det her er ikke et effektivt skridt for den grønne omstilling. Det er at pudse en fiktiv glorie.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det jo sådan, at når vi skal tage klimaproblemerne alvorligt, så kan menneskeheden ikke tillade sig at anvende alle de kendte olie- og gasressourcer, der er opdaget. Det er sådan set der, hvor vi er. Og så har det altså en betydning, at der er lande, der går foran og siger: Yes, vi stopper for olie- og gasproduktionen. Det kan inspirere andre lande, f.eks. når vi mødes i Glasgow lige om lidt, til at tage de samme skridt. Selv om det måske på den korte bane kan virke, som om de er økonomisk urentable, så er det jo det, vi skal for at redde kloden. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jo, jeg kan godt se, at andre lande, der ligner os, kunne blive inspireret af det. Det, jeg ikke kan se, er, at Rusland og lande i Mellemøsten bliver inspireret af, hvad vi gør i Danmark – tværtimod. I min levetid har vi tegnet nogle tegninger, det blev de ikke inspireret af, de havde lyst til at slå os ihjel. Det er ikke lande, der ligger os kulturelt nær, og de føler ikke, at når Danmark gør et eller andet, så bør de i Rusland eller i Mellemøsten gøre det samme. Så nej, jeg tror ikke, det har den effekt.

Så er det hr. Karsten Filsø, SF.

Tak. Ordføreren taler om gloriepudsning – Danmarks andel af olieproduktionen er forsvindende lille, og derfor skal vi ikke stoppe produktionen. Samme logik kan man jo bruge om diverse CO2-begrænsende lovgivninger og adfærd hos borgerne. Er det kun den rene liberalisme, der driver ordføreren? Er det liberalismen, der skal bestemme, hvornår den sidste dråbe olie skal udvindes i verden? Anerkender ordføreren ikke, at aktører kan presses til at udvikle alternativer, som måske også udvikler sig til at blive en god forretning, ikke bare for virksomheden, men også for Danmark?

Ordføreren.

Der var jo mange spørgsmål, og jeg har måske kun tid til at rette det, som var forkert i det, som hr. Karsten Filsø siger, altså at jeg skulle have argumenteret med, at fordi Danmark kun står for 0,1 pct. af olieproduktionen, så er det lige meget, hvad Danmark gør. Det har jeg på intet tidspunkt under den her timelange debat sagt. Det, jeg siger, er, at alt, hvad Danmark gør for at reducere Danmarks produktion af olie, resulterer i, at andre lande hæver deres produktion af olie – uanset om det er på et meget lille niveau, vi producerer, eller på et meget højt niveau, vi producerer, så vil op til 95 pct. af den reduktion, vi laver, modsvares af en tilsvarende merproduktion i andre lande. Det er det, jeg har sagt.

Hr. Karsten Filsø.

Okay, men anerkender ordføreren så, at aktører kan presses til at udvikle alternativer på mange forskellige felter her, når man lægger en barriere ind og tvinger folk til at udvikle alternativer?

Ordføreren.

Ja, hvis man tvinger folk til det, men det gør man ikke ved at stoppe produktionen af olie i Danmark, når de bare kan købe olien andre steder. Der ligger jo ikke nogen tvang i det. Der ligger bare det i det, at olien, der er på verdensmarkedet, ikke kommer fra Danmark – den kommer i stedet i lidt højere grad fra Rusland og Mellemøsten. Der er ikke i det et pres til, at man skal omlægge produktionen af produkter, som i dag bliver produceret med olie, til et andet produkt. Det gør der ikke. Der ligger bare det i det, at man får sin olie fra andre lande end fra Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det er åbenbart lidt en festdag i dag, i hvert fald hos regeringen og et par af støttepartierne, men den her aftale giver ikke anledning til fest i Alternativet. Altså, vi vil ikke stå og lade, som om vi er de store frelsere, når vi først i 2050 lukker ned for en olie- og gasproduktion, som alligevel var ved at lukke sig selv – endda en produktion, som energiforligskredsen i virkeligheden forlænger helt frem til 2050.

Det her lovforslag foreslår en afvikling af den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen med udgangen af 2050, og det er i vores og klimavidenskabens øjne mildest talt ikke imponerende; vi synes, det er lidt pinligt. I 2050 skal verden som minimum gå i nul klimamæssigt, og det er ikke engang tilstrækkeligt. Alt tyder på, at der skal lægges enorme tiltag omkring fangst og binding af CO2 til den globale klimaindsats, fordi vi ikke har reageret hurtigt nok i forhold til at lukke vores produktion af forbrug af fossile brændsler ned.

Når jeg læser lovforslagets bemærkninger, er det påfaldende, hvor meget der handler om at dække sig ind økonomisk, hvor meget der handler om, at vi med koncessionsaftalerne har lovet olieselskaberne store udbytter, som de ikke må miste. Og det kan undre mig, for når jeg ser på de produktionsdata, alle kan finde på Energistyrelsens webside, så er det ret tydeligt, at der ikke er mere at komme efter i Nordsøen. Olieproduktionen toppede i 2004 og lå i 2020 på en femtedel af det niveau. Gasproduktionen toppede i 2005 og lå i 2020 på en ottendedel af det niveau, den var på. Spildevandsproduktionen pr. produceret enhed stiger eksplosivt. Statens indtægter stoppede i 2008 og var i 2015 på en fjerdedel af det. Og både driftsomkostninger og investeringer i feltudbygninger er støt stigende over de sidste 15 år. Senest har man jo med den foregående Nordsøaftale skudt ekstra midler i Tyrafeltet – penge, som vi nok aldrig ser i statskassen igen, fordi priserne ligger langt fra de 100 US-dollar pr. tønde og nok aldrig kommer derop igen.

Med kommercielle øjne ligner olie- og gasudvindingen i Nordsøen altså et afsluttet kapitel i løbet af få år, hvis det ikke var for de sidste par Nordsøaftaler. Det er da også påfaldende, at kun ét firma ønskede at byde på koncessionerne i den annullerede ottende udbudsrunde. På den baggrund kommer hele bekymringsøvelsen i lovforslaget til at virke lidt hul. Om 10-20 år – i 2030, i 2040 – vil det nok være tydeligt for alle, at der ikke er mere forretning tilbage i fossile reserver i Nordsøen, og godt det samme, for klimakrisen byder os at lade olien blive liggende dernede. Sagt populært: Hvis du står i et hul i Nordsøen, så stop med at grave.

Men det tragiske ved det her lovforslag er jo, at man med den anden hånd søger at skabe sikkerhed for de firmaer, der ønsker at fortsætte aktiviteterne omkring olie og gas i Nordsøen frem til 2050. Det kan altså komme til at fungere helt modsat – som et lovgrundlag, der forlænger aktiviteterne i stedet for at stoppe dem – og det er efter vores mening helt galt. Lavede man i stedet for en afviklingsordning, som Alternativet foreslog i 2017, der baserede sig på videnskabens vurderinger af, at 80 pct. af de dengang kendte reserver af kul, olie og gas bør blive i jorden, så ville vi højst sandsynligt se en afvikling over 10-20 år – og det er simpelt hen ikke, fordi der ikke er mere olie og gas at komme efter, men fordi omkostningerne vil blive for store, fordi forureningen ved udvindingen stiger, fordi olie- og gaspriser aldrig når op på det høje niveau igen, fordi Parisaftalen og FN's verdensmål får flere og flere firmaer til at afvikle deres klimaskadelige aktiviteter, og fordi investorerne fjerner sig fra fossile aktiviteter, og fordi det folkelige pres på klimaetisk adfærd i sidste ende vil sikre dette.

Til gengæld er der en ting, jeg vil rose regeringen for, når det kommer til resten af verden. Der er nemlig et element, den her aftale har resulteret i, som jeg synes er rigtig, rigtig fint, og det er en alliance, som Danmark og Costa Rica har taget initiativ til. Det er en alliance, der hedder BOGA, the Beyond Oil and Gas Alliance, og den handler om at få hele verden til at accelerere fossile udfasningsplaner globalt. Til den aftale siger Greenpeace, og jeg citerer:

»Vi er enige i, at Nordsøaftalen er utilstrækkelig, men BOGA er et eksempel på, at vores pointe med at rose og tale denne beslutning op, skal ses i et større, globalt perspektiv: Vi har desperat brug for, at de mest ressourcestærke og velstillede lande sender et kraftigt signal til omverdenen om, at vi tager Parisaftalen alvorligt og respekterer klimavidenskaben.«

Vi er altså ved sammen med Costa Rica at skabe en alliance, der skal sikre, at flere og flere lande stopper deres olieproduktion. Her er det igen, at Danmark ganger sin lille indsats med 100 eller 1.000, og det forstår jeg godt at Greenpeace roser klimaministeren for; det gør vi også fra Alternativets side.

Spørgsmålet er så, om der skal blive et ja eller nej fra os, og der kan godt komme et lille ja. Altså, vi beklager, at forligskredsen har støttet produktionen i Nordsøen, f.eks. i Tyrafeltet, frem til 2050. Det var ikke nødvendigt, men vi vil gerne være med til at starte nedlukningen af gas- og olieproduktionen. Vi håber, at den her aftale kommer til at være med til et stop for olie- og gasudvikling i Nordsøen allerede i 2030, og vores mål er, at Danmark skal være helt fossilfrit i 2035. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Alternativets ordfører. Nu er vi igennem ordførerrækken, i hvert fald dem, der gerne ville have ordet, og er nået til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke så sjældent igen, trods alt, at man hører politikere, der har lavet en aftale, kalde den historisk. Det er næsten mere historisk, hvis der er nogen, der ikke kalder den historisk. Men spøg til side er der jo faktisk nogle gange grund til at bruge det store ord. I de seneste 2 år på klimaområdet har vi faktisk haft brug for det en del gange, men jeg tror næsten, jeg vil sige, at den gang, hvor det har givet mest mening, og hvor det har været mest i sin ret, var, da vi lavede aftalen omkring stop for olie og gas i Nordsøen og at aflyse den ottende udbudsrunde og alle fremtidige potentielle udbudsrunder. Det er en kæmpe beslutning for Danmark. Det har givet genlyd ude i verden, det er blevet rost af grønne organisationer globalt og fremhævet som et positivt eksempel, og det kommer nu forhåbentlig til at danne skole og inspirere andre lande til at følge samme vej.

Danmark har været et olieproducerende land siden 70'erne. Jeg tror ovenikøbet, at det første felt hed Dan. Det ved jeg ikke hvad man skal lægge i af symbolik, men det er i hvert fald et faktum, at vi siden 70'erne i Danmark jo har tjent mange, mange milliarder kroner på olie- og gasproduktion. Det har været med til at finansiere vores velfærdsstat, og vi har været et olieland. Det er klart, at de positive effekter, det har haft, fortjener en plads i vores historie, men det er lige så klart, at det så selvfølgelig også giver os et ansvar. For afbrændingen af den olie, vi selv har forbrugt og solgt til andre, har ført til forurening af vores atmosfære og har ført til, at vi i allerhøjeste grad er medansvarlige for verdens klimaproblemer. Derfor er det så fantastisk, at vi nu er blevet enige om at gå forrest. Og til dem, der måtte antyde, at det her bare var en lille selvfølgelig beslutning, må jeg bare sige, at så har I en ret dårlig hukommelse. Diskussionen var benhård.

Mange af dem, der i dag kritiserer aftalen for ikke at være ambitiøs nok, var ude at demonstrere for, at vi skulle aflyse den ottende udbudsrunde, og når vi så aflyser den ottende udbudsrunde, lyder det lige pludselig: Jamen det betyder ikke rigtig noget. Faktum er, at det bestemt betyder noget. Det var en dyr og nødvendig beslutning – dyr forstået på den måde, at når man træffer den her form for beslutning, er det sådan, at man skal regne på, hvad det kommer til at betyde af mindre indtægter for statskassen, og når vi sætter en slutdato og vi lader være med at lave nye udbudsrunder, ja, så kommer det til at betyde et mindreprovenu i statskassen, og det er omkring 13 mia. kr. Det er altså 13 mia. kr., vi ville have fået ind i provenu, hvis produktionen var fortsat, eller hvis vi havde lavet en ny udbudsrunde. Det understreger selvfølgelig, at det er en realnedgang i olieproduktionen på formentlig mellem 9 og 15 pct. mellem nu og 2050, og efter 2050 er det altså slut.

Det er klart, at når vi i Danmark, som, da vi traf beslutningen i 2019, var det største olieproducerende land i EU, gør det, bliver der selvfølgelig lagt mærke til det. Og så viser det jo også, at vi mener det, når vi siger, at vi ønsker en grøn omstilling. Vi mener det, når vi siger, at vi faktisk vil være et foregangsland. Jeg mener, at det ville harmonere meget dårligt med vores ønske om at være et foregangsland og vores ønske om at være CO2-neutrale i 2050, hvis vi efter 2050, når vi jo selv skal være CO2-neutrale, stadig væk skulle sælge olie og gas, altså fossiler, til andre lande; I kan godt se, at den argumentation ville være svær at føre igennem.

Men det var jo ikke ligetil. Der var allerede med tidligere aftaler faktisk givet tilladelse til at fortsætte indtil 2052, så vi måtte faktisk forhandle med et selskab om, om det var muligt at trække det tilbage. Det var det så heldigvis. Jeg har hørt ordførere sige: Jamen er det ikke rigtigt, at der kun var et selskab, der bød? Jo, det er rigtigt. Til sidst var der et tilbage, der var andre, der havde trukket sig, men altså, det er vel ligegyldigt, om der var 1 eller 10 eller 20 selskaber. Hvis der var et, der havde tænkt sig at bore og hive olien op, havde de hevet den olie op.

Til dem, der spørger, om det ikke er rigtigt, at forretningsmodellerne bliver dårligere, osv., vil jeg sige, at jo, det både tror og håber jeg da på kommer til at ske, men det kommer jo også meget til at afhænge af, hvad for nogle politiske beslutninger der bliver truffet, og her har det da bl.a. rigtig meget at sige, hvad der sker globalt, i forhold til om man har tænkt sig faktisk at adressere udbudssiden af problemet med fossile brændstoffer og ikke kun efterspørgselssiden.

I Danmark har vi faktisk siden 70'erne i vores klima- og miljøpolitik adresseret efterspørgselssiden, forstået på den måde, at vi via energieffektivitet og via vedvarende energi har gjort det mindre nødvendigt at bruge fossiler. Men det er ikke nok kun at se på efterspørgselssiden. Det nye er, at man også ser på udbudssiden. Det er det, som også andre ude i verden har lagt mærke til, og dermed fik Klimarådet jo ret, da de anbefalede os at gøre det. De skrev i deres rapport, at det er rigtigt, at det er svært at se en direkte klimaeffekt af det her stop, for som hr. Ole Birk Olesen og andre også har fremhævet, vil det jo være sådan, at når vi stopper med at producere olie i Danmark, vil verdensmarkedet indrette sig efter det, og så vil en del af det, ikke det hele, men en del af det, formentlig flytte produktionen til andre lande.

Når det så alligevel er en fornuftig idé, er det, fordi politisk indflydelse jo handler om langt mere end det. Politisk indflydelse handler om, at der er nogen lande, der siger: Nu stopper vi, også selv om vi kunne have tjent penge på det her ved at fortsætte. Og: I kan følge vores eksempel, I kan se, at vi faktisk godt kan gøre det på en måde, så vi stadig væk har arbejdspladser, og så vi stadig væk har vækst, så vi ikke bliver et fattigere land.

Det skal så bringe mig til at sige det sidste i dag inden spørgsmålene eller kommentarerne, nemlig at det her selvfølgelig ikke kun handler om at træffe en beslutning i Folketingssalen. Det handler også om, at vi så skal tage de konsekvenser, som der følger af det, nemlig at der vil være mennesker, som i dag er ansat i den her industri, og som kan se ind i en fremtid, hvor de ikke længere kan have det job. Det skal vi tage alvorligt. Den grønne omstilling skal ikke tabe nogen på gulvet, og derfor er det selvfølgelig meget, meget vigtigt, at vi fortsætter med at støtte udviklingen i Esbjerg og omegn, som vil blive ramt hårdest.

Vi tror så, at der er ret lyse perspektiver i det her. Der er organisationer, der har regnet ud, og erhvervsliv, der har regnet ud, at hver gang vi installerer 1 GW havvindmøllekapacitet, skaber det lige under 15.000 nye jobs. Hvis vi tager de jobs, der er i olieindustrien nu, med følgejobs osv., er det nok omkring 4.000. Så der vil være rigtig mange af de mennesker, der i dag arbejder i den her industri, som kan få nye lige så gode eller måske endda bedre jobs i forbindelse med den grønne omstilling. Et andet eksempel på det er selvfølgelig CCS. Der er jo noget smukt i, at nogle af de mennesker, som formentlig måske endda arbejder for de helt samme firmaer, som før stod og hev olie op af undergrunden og brændte det af og fik CO2'en ud i atmosfæren, nu kommer til at stå og pumpe CO2'en ned i undergrunden igen.

Det er vores vision. Danmark skal være et foregangsland, og vi skal have andre med. Vi kommer til at fremme den sag via en organisation, vi har lavet sammen med Costa Rica, Beyond Oil & Gas Alliance. På topmødet i Glasgow om kort tid vil vi præsentere den her alliance og også præsentere en række af lande, det er lykkedes at få med allerede nu. På sigt er det selvfølgelig meningen og forhåbningen, at det skal få en ganske stor betydning og en ganske stor udbredelse. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg vil gerne anerkende, at et stop for olieproduktionen i 2050 er bedre end ikke at tage en beslutning om det. Jeg kigger meget ind i, hvordan vi kan gøre det her endnu bedre. Vi står jo med den nyeste viden, hvor FN siger, at vi er på vej mod en temperaturstigning, gennemsnitlig på 2,7 grader, og vi kommer nok frem til, at i forhold til det med at være klimaneutral i Danmark er 2050 for sent. Altså at vi skal gøre det tidligere, og at vi skal revurdere de planer. Vi skal nok også revurdere vores 70-procentsmålsætning i forhold til 2030. Jeg synes, at der er noget interessant i forhold til lagring, CCS, ude i Nordsøen, og der skal jo holdes noget udbud omkring det. Og hvis vi nu skulle være lidt kreative, kunne man så ikke forestille sig en udbudsrunde, hvor dem, der kan levere størst mulige CO2-reduktioner i deres løsning, er dem, vi prioriterer? Det vil sige, at hvis en boreplatform stopper med at producere olie eller gas, og i stedet anvender den platform til at lagre, altså CCS, så har den nemmere ved at vinde udbuddet. Kan ministeren se noget musik i det?

Ministeren.

Det er første gang, jeg hører det forslag. Det vil jeg gerne tygge lidt på, men lad os tage det med. Nu sidder vi jo og forhandler i et andet lokale meget tæt herpå, bl.a. hr. Søren Egge Rasmussen og jeg og andre ordførere, om lige præcis fremtiden for CCS. Så det forslag vil jeg meget gerne høre mere om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder godt. Jeg synes også, at de der CCS-drøftelser indtil nu har været gode, for det var jo skitseret, som om vi bare skulle lave et udbud, og nu er vi sådan set der, hvor et udbud godt kan være noget, der vil give staten en indtægt. Og jeg synes jo, det er interessant, hvis man også får foldet ud, i hvilket omfang og på hvilken måde man så får CO2-reduktioner.

Så nævner ministeren, at det her med stop for olie og gas giver et mindreprovenu på 13 mia. kr. Men helt ærligt: Det er jo mindre end en minksag. Er det så stort et beløb, når vi skal redde fremtiden?

Ministeren.

Nej, jeg synes, det er pengene værd, men det er da ganske mange penge. Det er jo klart, at det er et mindre beløb, end det f.eks. ville koste, hvis man skulle leve op til hr. Søren Egge Rasmussens eget forslag om at stoppe i 2030. Det ville nok kræve omkring 65 mia. kr. bare alene i tabt skatteprovenu plus de vel, et slag på tasken, i hvert fald nok 100 mia. kr. i erstatning i forhold til de ekspropriationsregler, der selvfølgelig gælder. Der er 55 platforme, og de koster nok et sted mellem 2 og 10 mia. kr. hver. Så det er klart, at i forhold til den regning, som hr. Søren Egge Rasmussen vil have udskrevet på i hvert fald den gode side af 100 mia. kr. – så har vi ikke sagt for meget – så er 13 mia. kr. selvfølgelig et mindre beløb.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Jeg forstår på ministerens tale og ministeriets tal, sort på hvidt, at troen på, at man vil begrænse den globale CO2-udledning ved at ophøre med at hive olie op i Danmark, er meget lille, fordi det så vil føre til, at andre lande bare hiver næsten tilsvarende mere op. Men man gør det af andre grunde; man gør det, fordi man vil være et foregangsland. Er det ministerens indtryk, at Danmark er et foregangsland i store olieproducerende som Rusland og de mellemøstlige despotier? Og hvis ikke, hvordan vil ministeren så sørge for, at Danmark bliver et foregangsland i Rusland og i Mellemøsten?

Ministeren.

Ja, vi er et foregangsland, i hvert fald er der masser af lande i Mellemøsten, også masser af olieproducerende lande, som ser på dansk vedvarende energi. Så på den måde ja. Jeg tænker nok ikke, det er det spørgeren refererer til. Det er formentlig, om vi er et foregangsland i forhold til at sige stop for olie.

Det vil jo vise sig. Vi er jo i hvert fald nu er foregangsland på den måde, at vi er det foreløbigt første land med en olieproduktion af en vis størrelse, som nu siger stop. Om ganske kort tid i Glasgow vil jeg sammen med min kollega fra Costa Rica præsentere den her nye alliance, hvor vi også kommer til at præsentere en række andre lande, der er gået med.

For det skal jo starte et sted, og det er et faktum, at vi nu faktisk kommer til at blive en mindre gruppering af lande, der rent faktisk gør det her, altså siger, at vi havde olie dernede, og vi kunne have hevet det op og tjent penge på det, men vi stopper det, fordi det er nødvendigt at gøre. Hvis ikke man tror på, at det kan virke, og at det kan have en effekt, så skal man jo aldrig være foregangsland inden for nogen som helst områder.

Hr. Ole Birk Olesen.

Når jeg ser på Danmarks relationer til Rusland og landene i Mellemøsten, så ser jeg faktisk det stik modsatte. Jeg ser såvel politikere som medier tale om Danmark og berette om Danmark på måder, som handler om: Ha, ha, se, hvor åndssvage de er i Danmark – lad os da gøre det stik modsatte. Det er det forhold, jeg oplever at vi har til de lande i dag; at der føres kampagne mod Danmark osv. Og derfor kan man også forestille sig, at hvis vi gør det her, vil de sige: Se, hvor skøre de er, lad os lade være med at gøre sådan.

Ministeren.

Jeg tror, der er mange ting, man gør i Danmark, som man i Saudi-Arabien må synes er ret skørt, men det afholder os jo ikke fra at gøre dem alligevel, hvis det er de rigtige ting.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl.

Altså, jeg ville godt have været klimaminister i den tid, hvor vi stoppede boringerne efter olie og gas i Nordsøen – det må være pragtfuldt. Og jeg synes også, at der er grund til at rose ministeren. Grunden til, at jeg måske har lidt svært ved det, er, at jeg synes, at ministeren tager lidt mere ære for det, end ministeren skal. For vi er jo i en situation, hvor den her boring er ved at blive urentabel. Vi er i en situation, hvor de, der byder, trækker sig en efter en fra udbudsrunden og der kun er én tilbage. Så er det ikke sådan, at man kan sige, at forretningen i Nordsøen var ved at blive ringere og ringere, og at det betød, at der kom et hul, at der kom en mulighed, som ministeren og partierne har formået at udnytte til at få stoppet det her, men at tingene hænger lidt sammen?

Ministeren.

Jeg synes, det dér er en noget spøjs logik. Altså, først presser man på, og jeg tror, at hr. Torsten Gejl var en af dem, der råbte allerhøjst om, at vi skulle stoppe den ottende udbudsrunde, og det gør vi så. Og ikke nok med at vi gør det, vi går videre end det. Da folk demonstrerede på gaden, var det jo i forhold til den ottende udbudsrunde. Vi går faktisk videre end det, aflyste også Åben Dør-ordningen, lavede en stopdato. Når vi så gør det, er det, som om det skal negligeres. Altså, fred være med det, hvis man ikke vil være med til at slå på tromme for det her og for, hvor stor betydning det har. Og hvis man vil negligere beslutningen, må man jo selv om det. Men det er en beslutning, som vi åbent og ærligt har truffet, fordi vi tror, det kan gøre en stor forskel ude i verden.

Og vi er ikke en regering, der bruger 13 mia. kr. på noget som helst, hvis ikke vi tror, det virker. Så selvfølgelig tror vi, det virker. Det synes jeg faktisk også at den alliance, vi har lavet med Costa Rica, som nu får flere lande med, viser, nemlig at det faktisk nytter noget, og at der faktisk er folk, der lytter til os.

Så vil jeg også sige, at alternativet, som Alternativet har foreslået, med at stoppe lige rundt om hjørnet, vil koste over 100 mia. kr. Har man finansiering til det?

Hr. Torsten Gejl.

Det her handler ikke om at negligere en aftale. Vi er også glade for, at det her lykkes nu. Det handler om at stoppe greenwashing. For jeg synes, at man tager ære for mere end det, der tilkommer en, når man siger, at når man udnytter en mulighed, der også kommer af, at der ikke er nogen, der gider at byde, så er man ligesom den grønne frelser. Altså, det er der, hvor jeg gerne vil sætte foden ned. Det betyder ikke, at jeg ikke respekterer en masse gode ting i den her aftale, bl.a. BOGA-samarbejdet, som også Greenpeace roser, og som vi roser. Og det er der, jeg vil høre, om ministeren også vil sige, at det var os, der gjorde det. Er der nogle enkelte små ting, ministeren kan fortælle om det?

Ministeren.

Jamen altså, til det der med, at der kun var én virksomhed, vil jeg sige: Undskyld mig, havde olien forurenet mindre, fordi der kun var én, der havde budt i udbudsrunden? Jeg forstår simpelt hen ikke argumentet. Altså, hvis der blev trukket olie op, dengang det kun var A.P. Møller, forurenede det så ikke, fordi det kun var én virksomhed? Jeg synes, at det er en meget underlig måde at argumentere på. Men lad nu det ligge. I forhold til spørgsmålet om BOGA og om det var os – jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod spørgsmålet – så ja, det er vores initiativ, og det håber vi selvfølgelig på får stor opbakning.

Tak. Så er det fru Marie Bjerre.

Tak for det. Jeg er enig med ministeren i, at det her er en historisk aftale, selv om jeg også er enig med ministeren i, at det ord ofte bliver brugt lidt for meget. Til gengæld er jeg lidt ærgerlig over, at ministeren i sin tale fokuserer så meget på afviklingen, altså at vi nu stopper med at producere olie; at selv om der egentlig er penge i det, så er det fornuftigt at stoppe med det.

Burde ministeren ikke i stedet for fokusere på det positive i den her aftale, altså at vi nu netop med den her aftale lægger selve grundstenen til at skabe de grønne arbejdspladser – at alle de arbejdspladser, der er i Sydvestjylland hos faglærte og Dansk Metal-medlemmer, titusindvis af arbejdspladser i gas- og oliebranchen, nu skal konverteres til grønne arbejdspladser, og at det her er selve grundstenen for det, og at der er brug for dem og forhåbentlig mange flere?

Ministeren.

Jo, bestemt. Jeg synes nu også, jeg gjorde noget ud af i min tale at fremhæve, at der er ret gode muligheder i den grønne omstilling for de mennesker, der i dag arbejder i oliebranchen. Jeg tror, at titusindvis nok lige er at stramme den, jeg tror, at tallene er omkring 4.000, men lad nu det ligge. Der er meget gode muligheder, og jeg tror ikke, at det, når vi ser tilbage på den beslutning om 10, 20 eller 30 år, vil være en beslutning, hvor man må sige, at okay, det var måske det rigtige for klimaet, men det ramte godt nok hårdt i Esbjerg. Jeg tror, man vil sige det modsatte. Jeg tror, man vil sige, at det her jo var en del af udbygningen af Esbjerg og omegn som et kraftcenter for den grønne udvikling i Danmark.

Fru Marie Bjerre.

Det er jeg glad for. For det skulle jo netop gerne være grundstenen med den her aftale, at vi får skabt de grønne arbejdspladser. Så håber jeg, at ministeren også kan medgive, at det så haster med, at vi kommer i gang med at få lavet ccs, at vi får muliggjort ccs, så det rent faktisk bliver på Nordsøen, vi lagrer CO2, og at vi kommer på forkant med den udvikling, og at det ikke bliver i andre lande, men at det bliver i Danmark, og at vi får bevaret de arbejdspladser i Danmark til den.

Ministeren.

Det er jeg bestemt enig i, og heldigvis lavede vi jo også en bred aftale inden sommerferien, som skulle sikre, at de første regulatoriske barrierer bliver fejet af vejen, og dermed også, at de første skridt kan tages. Vi er i gang med andre forhandlinger, som er næste skridt i forhold til udrulningen af ccs i Danmark og Nordsøen, og dem håber vi da også at vi kan få afsluttet med bl.a. spørgerens parti ganske snart.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.