Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love. (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 27.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Med L 53 sikrer vi en modernisering af elforsyningsloven, bl.a. ved at skrive klimahensyn ind i lovens formål. Derudover sikrer L 53 opfølgning på en række politiske aftaler, bl.a. om PSO-ordningens ophør. Det har været længe undervejs, og med L 53 vil ordningen altså endeligt ophøre ved indgangen til det nye år.

Lovforslaget indeholder også en række elementer, der understøtter en klar adskillelse mellem netvirksomheders monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter. En håndfast regulering af koncerninterne handeler er vigtigt for at sikre forbrugerbeskyttelse og en fair konkurrence på markedet.

Lovforslaget betyder derudover, at udligningsordningen afskaffes, og at der bliver mulighed for at sikre mere omkostningsægte tariffer. Det vil give en tilskyndelse til, at nye VE-anlæg bliver placeret de steder, hvor det er samfundsøkonomisk optimalt i forhold til udnyttelsen af elnettet.

Alt i alt understøtter lovforslaget en modernisering af elforsyningsloven, og Socialdemokratiet bakker op.

Tak til fru Anne Paulin. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg medgiver, at spørgetiden gik lidt stærkt, og der var et par spørgsmål, som udgik. Derfor venter vi nu på den næste ordfører. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som det største tilstedeværende borgerlige parti er det mig en fornøjelse at kunne tilslutte mig det her lovforslag.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det igennem ganske, ganske mange år har været et ønske fra Dansk Folkepartis side at gøre op med PSO-ordningen. Der er fundet en god model, hvor vi udfaser og har et mellemår, hvor der er en støtteordning på finansloven, og derefter indtræder vi på, hvad der vel mest af alt kan kaldes markedsvilkår. Det er en god tanke og jo også et udtryk for, at udviklingen inden for vedvarende energi og dermed hele den grønne omstilling – realiseringen af klimalovens målsætninger – mere og mere kan ske på markedsorienterede principper. Det er rigtig, rigtig sundt.

Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at der så blandt visse dele af industrien har været en bekymring i forhold til tidsplanen og for, om det her nu kan realiseres uden at skævvride markedet, men også, om det i de dele af landet, hvor der er de store VE-anlæg, kan realiseres uden at skabe stigende energipriser og elpriser.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti følger de stigninger, der sker i øjeblikket i energipriserne, med en vis bekymring. Vi er nødt til, hvis det her fører til, at der er folk, der vil opleve stigende elregninger, at sørge for, at det på den ene eller den anden måde bliver håndteret og kompenseret. Det tror jeg også og det fornemmer jeg også at ministeren er interesseret i og indforstået med.

Derfor kan vi med al overvejende sandsynlighed godt stemme ja ved tredjebehandlingen, men det må nok forventes, og det varsler jeg derfor allerede nu, at vi altså vil stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen, netop i relation til hvordan det her lokalt og regionalt kan påvirke elpriserne. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går nu så videre og siger velkommen til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Jeg konstaterer, at Folketinget har arbejdet lidt hurtigere end forventet. Selve lovforslaget, L 53, om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love vedrørende tariffer, VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v. er jo et virkelig, virkelig langt og komplekst forslag.

Vedvarende energi er fremtiden, det kan vi ikke komme uden om. Vi har i fællesskab sat os et mål om en bæredygtig grøn fremtid for Danmark, og det er et løfte til den danske befolkning, som vi skal overholde. Derfor er det afgørende, at vi får sat gang i den grønne omstilling. Med dette lovforslag moderniserer og fremtidssikrer vi elforsyningsloven og justerer i branchens vilkår for nettilslutning. Det er ikke helt problemfrit, men der er trods alt mange positive elementer. Administrativ forenkling og gennemsigtighed og lavere pris på el er det, der lægges op til i den her sammenhæng. Det ligger næsten i ordene administrativ forenkling, at det ganske enkelt vil gøre det nemmere for producenterne, og det er kun positivt.

Dernæst lægges der op til en ændring af teleloven, hvorefter slutbrugerne af tv-udstyr omkostningsfrit kan tilbagelevere brugt tv-udstyr. Det vil bidrage positivt til konkurrencen mellem udbydere af digitalt tv-udstyr, og det er vel egentlig også mest fair. Derudover fremsættes der forslag om justering af den økonomiske regulering af netvirksomhederne. Det drejer sig om en funktionel adskillelse, datafrisættelse og regler om netvirksomhedernes leveringskvalitet. At netvirksomhederne bliver pålagt datafrisættelse af bl.a. produktions- og forbrugerdata, skaber en større gennemsigtighed til gavn for elkunderne. Derudover vil den funktionelle adskillelse kunne bidrage positivt til lavere priser på el over tid. Det er der behov for, især med de priser, vi ser lige for tiden. Så er der afskaffelsen af PSO'en og udligningsordningen og overgangsordningen.

De overstående elementer i lovforslaget er altså overvejende positive, men lovforslaget indeholder også dele, som er mere problematiske. I forbindelse med afskaffelse af PSO'en og afskaffelse af udligningsordningen er der planlagt en overgangsordning. Det har vi aftalt her i Folketinget, og det er helt sikkert nødvendigt. Men overgangsordningen gælder kun for en kort periode, nemlig i 2022, og det skaber stor usikkerhed i branchen. For branchen ved ikke, hvilke vilkår der vil være gældende fra 2023, når VE-projekterne skal tilsluttes nettet. Det skader investeringsvilligheden og den grønne omstilling.

I Venstre er vi stærkt bekymrede for, at de ukendte nettilslutningsvilkår efter 2023 vil stoppe udbygningen af vedvarende energi, og vi frygter, at vi allerede har set startskuddet, da der var nul bydere på de teknologineutrale udbud for 2021. Jeg har igen og igen lyttet til branchens bekymringer, og jeg har igen og igen flaget denne bekymring over for ministeren i forhandlingerne. En kort overgangsordning og et meget tidskrævende lovgivningsarbejde efterlader branchen i et tidspres med usikkerhed om deres investeringer. Jeg er desværre igen og igen blevet mødt med det svar, at processen ikke kan fremskyndes. Det er ærgerligt, og vi er bekymret for, at det går ud over den grønne omstilling.

Derudover har vi en række bekymringer og spørgsmål, som vi håber at kunne få svar på eller finde løsninger på i udvalgsarbejdet. Vi er f.eks. bekymret for, at de 700 mio. kr., der i fremtiden skal overvæltes på producenterne, vil medføre en opbremsning i udbygningen af VE. Vi er bekymrede for, at lokale forbrugere kommer til at betale mere end andre for netudbygningen, ligesom vi er bekymrede for, at den højere indfødningstarif vil medføre generelle stigninger i elpriserne. Vi er bekymrede for, hvorvidt den geografiske omplacering i praksis bliver mulig, da den er afhængig af, at kommunerne rent faktisk også tillader, at anlæggene bliver placeret hos dem.

Så er der store krav til små selskaber. Udligningsordningen er desværre ikke den eneste bekymring, vi har vedrørende dette lovforslag. I Venstre er vi bekymrede for, at de nye krav til elselskaberne, især de helt små netselskaber med under 10.000 elkunder, vil påføre netkunderne højere omkostninger. Man bør se på, om de helt små netselskaber skal undtages fra disse krav.

Venstre stemmer for forslaget, regner vi da i hvert fald med, for overordnet medfører det her lovforslag en række gode justeringer. Det udmønter en række aftaler, som Venstre er en del af, og tilgodeser erhvervslivet, forbrugerne og klimaet. Det vil Venstre gerne støtte. I Venstre er vi som sagt stærkt, stærkt bekymrede for, at den kortere overgangsordning og den usikre fremtid, hvad angår vilkår for nettilslutning, forsinker udbygningen af VE og derved den grønne omstilling. Derfor ønsker vi i Venstre at undersøge mulighederne for, om overgangsordningen kan forlænges, så branchen kan få klarhed over investeringerne. Venstre vil sikre, at den grønne omstilling ikke går i stå. I Venstre håber vi på at få svar og finde løsninger på de førnævnte spørgsmål og bekymringer med henblik på at kunne støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, hvilket betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken. Og vi er nu kommet til hr. Karsten Filsø, SF.

Tak for det, formand. SF bakker op om dette lovforslag. Det er et lovforslag, som indeholder mange elementer. Vi mener, at det fremtidssikrer elnettet til de kommende udfordringer i den grønne omstilling, ikke på den korte bane alene – her skal der forhandles senest i 2024 – men på den korte bane får vi ajourført nogle ting. Ændringerne vil skabe en fleksibilitet i energisystemet. De vil sikre en effektiv energianvendelse og sikre konkurrencen i elsektoren. Det er et skridt i den rigtige retning.

Der er dog nogle punkter, som vi mener skal drøftes igen i den videre proces. De nye regler om netselskabers adskillelse er alene skrevet ind i lovforslagets bemærkninger. De kan derfor føres ud i livet af ministeren uden Folketingets inddragelse. Den del vil vi gerne drøfte i den videre behandling.

Vi vil også gerne drøfte den nedre grænse for netselskabernes størrelse, før de omfattes af ændringerne i habilitetskravene. Mange steder kan man på ingen måde tale om en koncern, men om et selskab med få forskellige funktioner og et begrænset kundegrundlag.

SF har forståelse for intentionen om adskillelse, men vi synes, at mindre selskaber pålægges en forholdsvis større administrativ byrde, hvor regningen naturligt sendes videre til forbrugerne. Samtidig fodres Energitilsynet med flere opgaver og får en større volumen. Det er desværre en generel tendens, og det sker ikke bare på det her område. Tilsynsdanmark vokser.

Men med de her kommentarer bakker vi op om lovforslagets videre gang i systemet. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Vi kan fra radikal side også stille os bag dette udmærkede forslag, som vi mener fremtidssikrer energiforsyningen. Vi synes, vi er blevet inddraget i en god proces, før det blev fremsat, og vi kan tilslutte os det. Men det er selvfølgelig et stort og mangeartet forslag, og der er nogle ting, som vi vil lægge særlig vægt på i det fremadrettede.

Vi har fra radikal side fremlagt vores egen elektrificeringsplan, og vi har et ønske om nogle bindende mål for den fremtidige VE-udbygning, og vi vil selvfølgelig ikke have, at der er noget, der står i vejen for udbygningen med vedvarende energi. Så i udvalgsarbejdet vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at vi ikke skal acceptere en opbremsning i opstillingen af VE-anlæg – vi har brug for det modsatte. Så en af de ting, der skal afklares i det fremadrettede, er, hvordan man sikrer, at der den 1. januar 2023 er en fuldstændig klarhed over omkostningen ved nettilslutning af VE-anlæg. Og som vi hører det, er der nu udfordringer i markedet, når det gælder tilslutningen af VE, og det er noget af det, vi vil arbejde videre med.

Når det er sagt, er vi som sagt fuldstændig med på, at vi her fremtidssikrer vores energiforsyning, og vi bakker forslaget op med disse kommentarer.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi nu går videre i ordførerrækken. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Det interessante i det her forslag til lov om ændring af lov om elforsyning er jo, at man ændrer formålsparagraffen, sådan at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Klima står først, det står først i formålsparagraffen. Det synes jeg forpligter, også når vi skal til at – hvad skal man sige – modulere tingene efterfølgende. Vi skal holde øje med, om vi får den udbygning af vedvarende energi, som vi skal have. Der står så også længere nede, under lovens formål, at man skal fremme sektorintegration, og det er måske der, hvor vi har været for dårlige over tid: at man ikke i tilstrækkelig grad har kunnet samtænke en fjernvarmeforsyning og en elforsyning, og at man ikke har kunnet vægte klimaet højt nok i de valg, der skulle træffes. Kigger man lidt fremad og ser på, hvad der skal træffes større beslutninger om, handler det om power-to-x og om, hvad man kan få ud af CO2: Skal vi lave brændstoffer af det, og hvordan spiller det så sammen med et fjernvarmesystem? Jeg synes, det er vigtigt, at vi, selv om det her lovforslag bliver vedtaget, har en opfølgning på tingene.

Når jeg f.eks. hører, at der i forbindelse med det her teknologineutrale udbud lige pludselig ikke er nogen, der byder ind med, at de gerne vil have støtte til solcelleanlæg eller til vindmølleopstilling, tænker jeg, at det kan være tegn på to ting. Den ene ting kunne være, at de kan klare sig uden offentlige tilskud, så hvorfor skulle man så søge om det. Den anden mulighed kunne være, at man kigger ind i nogle rammevilkår, som man ikke synes er så attraktive, at man vil opstille vedvarende energi-anlæg under de rammevilkår. Der synes jeg lidt vi mangler svar. Hvad er det rigtige svar på det spørgsmål?

Med hensyn til den samlede lovtekst kan jeg sige, at de dele, der har med udfasningen af PSO at gøre, altså ikke er noget, som er groet i Enhedslistens baghave. Vi havde meget gerne set, at man havde moduleret den PSO-ordning, som har haft succes i Danmark i mange år, men EU krævede så, at den skulle ændres, og så endte det med, at den blev afskaffet i stedet for.

Vi synes i Enhedslisten, at det er utrolig vigtigt, at vi fremadrettet har noget, der hænger sammen, og det er jo derfor, at det er umådelig vigtigt at fremme sektorintegration; det er vigtigt, at vi kommer videre med at tænke og handle ud fra det samlede energisystem, og at vi samtidig efterstræber at få mest mulig klimahandling. Der kan jeg godt nogle gange blive lidt betænkelig ved de vilkår, vi har. F.eks. sker solcelleudbygningen ikke hurtigt nok. Og hvad kan vi så gøre for at ændre det? Er det det her lovforslag, der sikrer, at det rigtige sker? Det er jeg ikke sikker på. Der skulle måske mere til. Det er måske ovre i planloven, at vi skulle sikre en bedre planlægning. Det er måske, at man skulle finde ud af at tage større hensyn til lokalbefolkningen end til den ene person, som har lagt en ansøgning ind.

Jeg synes, at det folkelige engagement i den vedvarende energi skulle vi have tilbage. Er det det, der bliver sikret med det her lovforslag? Nej, det er det vel egentlig ikke. Så jeg kan se, at der er nogle beslutninger, vi bør træffe, med hensyn til mere klimahandling, som ligger uden for det her lovforslag, og hvor det selvfølgelig er rigtig skidt, hvis det så er, at man har nogle rammevilkår for nettilslutning, som gør, at man ikke får opstillet så meget vedvarende energi; at der er netselskaber, som måske kræver en for høj rådighedsbetaling, i forbindelse med at der skal opstilles solceller.

Så jeg synes, der er god grund til at se på: Er der nogle rammevilkår, som er bremsende for den vedvarende energi-udbygning, som vi vel alle sammen er interesserede i med de klimamål, vi har? Er der noget her, som vi kan gøre bedre frem mod 2025, nogle rammevilkår, som bør ændres, og som ikke er indeholdt i det her lovforslag, eller noget, der skal moduleres? Det er nogle gange lidt svært at finde klart ud af, når et lovforslag har så mange paragraffer. Men det, der er handlingsfokus, synes jeg vi i en udvalgsbehandling skal tage op og stille spørgsmålet: Er vi landet det rigtige sted med det her lovforslag?

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken. Så nu er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler her L 53, lov om elforsyning og andre love. Vi har energiknaphed, og særlig den vedvarende energi er rigtig, rigtig knap. Ca. 15 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark er grønt, så det haster rigtig, rigtig meget med at få udbygget vores VE-produktion. Vi har også nævnt flere gange, at der behov for, at vi får nogle strategier på plads – elektrificeringsstrategien, power-to-x-strategien – og at vi får produktion af VE i hele landet.

Det er svært at fastsætte en prismodel for VE uden prognoser for, hvor der produceres, og hvor meget vi skal bruge. Det er rigtig svært at sætte de rigtige rammevilkår, som vi nu forsøger her. Det rejste vi også ved stemmeaftalen i juni, som er det, den her lov udspringer af.

Men lovforslaget har også nogle gode ting. Det lægger op til en generel modernisering af visse dele af elforsyningsloven. Det er hensigten, at det skal ske gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter. Det indebærer også en ophævelse af reglerne om opkrævning af PSO og en endelig afskaffelse af PSO-systemet. Det indebærer også afskaffelse af udligningsordningen og en tilpasning af reglerne om tariffer, som skulle muliggøre et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer.

Det lyder godt, men vi lytter også til, at mange aktører er bekymrede, og det gør også os noget bekymrede, for det er store beslutninger, vi står med. Der er jo en række udestående områder, som f.eks. afgiften for nettilslutning for VE-udbydere, udbygning af infrastrukturen og vedligeholdelsesomkostningerne, og hvordan det egentlig kan skilles ad. Herunder hører vi jo også, at der er en kritik af udligningsordningen, som ikke længere er på finansloven. Man kan måske sammenligne det lidt med, at man bygger en motorvej, som skabes af staten, og så er det altså kun nogle få, der må køre på den, og nu skal vi til at gøre det brugerbetalt. Man har valgt en markedsdrevet vej, og det tror vi også på, men vi mener, det er vigtigt, at vi bruger tiden rigtigt til at sætte nogle ordentlige rammevilkår. Så der er nogle ting i det her, der bør kigges på.

Hvad angår rammevilkårene, synes vi, at det tyder på, at der er en stor usikkerhed, og vi så jo, at det er noget, markedet reagerer på – det så vi ved det teknologineutrale udbud på cirka 1,2 mia. kr., hvor ikke en eneste udbyder bød ind, fordi risikoen simpelt hen var for stor, med hensyn til om det kunne være en rentabel forretning.

Så spørgsmålet er, om vi ikke også nu her bør undersøge nærmere, om den her udligningsordning kan justeres, så den er i overensstemmelse med statsstøttereglerne, inden vi vælger helt at afskaffe den, set i lyset af at det går for langsomt med VE-udbygningen. Vi skal jo her se på, hvordan vi kan nå at få den her producentbetaling på plads inden den 1. januar 2023. Det er der jo altså bekymring om, så spørgsmålet til ministeren er: Hvordan sikrer vi, at vi kan nå i mål med den korte tidsfrist, der er, og alle de processer, der skal være på plads, før man kan meddele til markedet, hvordan den her prisstruktur bliver?

Der er også nogle andre ting i det her, og det er lidt mere teknisk. Der bliver jo igen lagt flere opgaver over til Forsyningstilsynet, som igen styrkes. Der skal jo være en effektiv konkurrence, og der skal være vandtætte skotter, men Forsyningstilsynets omkostninger betales af forsyningsselskaberne, og det sker gennem opkrævning hos forbrugerne. Så vi er ikke helt sikre på, at meromkostningerne til Forsyningstilsynet står mål med effekterne på prisen i det konkurrenceudsatte marked. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi også risikere en højere pris for forbrugerne, og det ønsker ingen af os jo. Det er jo i forvejen dyrt nok med de stigende energipriser.

Så afslutningsvis vil jeg spørge: Det er en meget stram tidsfrist for ansøgninger om omkostninger afholdt i 2021, så hvordan vil ministeren sikre, at den stramme tidsfrist ikke risikerer at skubbe en regning over på den almindelige forbruger? Og vil ministeren pålægge Forsyningstilsynet at anerkende omkostningsmæssige forskelle eksplicit i den økonomiske benchmarking, som ligger til grund for fastsættelsen af effektiviseringskrav for netselskaberne? Endelig står der i lovforslaget, at der skal være en frisættelse af data, og det er vi også store tilhængere af, men det forekommer, at der er brug for yderligere analyse og afklaring af, hvad det reelt betyder.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da jeg ikke ser, der er flere ordførere, som har bedt om ordet, er det nu klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og lad mig indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Elektrificering er et grundelement i den grønne omstilling og skal være med til at bane vejen for, at vi kan leve op til 70-procentsmålet i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050. Med elektrificering følger et markant øget elforbrug og en ny VE-elproduktion, der skal integreres i vores elsystem.

Lovforslagets overordnede formål er at fremtidssikre og modernisere elforsyningsloven. Det sker igennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrig elektrificeringsaktivitet. Nye fremtidssikrede rammer for elsektoren skal understøtte et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og forsyningssikkerhed til rimelige priser.

Inden jeg gennemgår lovforslagets hovedelementer, vil jeg gerne fremhæve, at lovforslaget følger op på flere politiske aftaler. Det skal selvfølgelig også nævnes i relation til de forskellige input og holdningstilkendegivelser, der har været fra ordførerne, at mange af dem jo er velkendte. Nogle af dem afspejler jo også, at der er meningsforskelle, og dermed også være sagt, at det, der fremlægges her, er et forsøg på efter bedste evne fra min og ministeriets side at finde de kompromiser, vi har lavet i en række forskellige forhandlinger.

Det drejer sig om PSO-aftalen af 17. november 2016, om Energiaftalen af 29. juni 2018, om Klimaaftalen for energi og industri m.v. fra 2020 samt den opfølgende aftale om overgangsordning for tarifudligningsordningen fra december 2020. Og sidst, men ikke mindst, følger lovforslaget op på stemmeaftalen »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen« af 4. juni 2021.

De foreslåede ændringer i lovgivningen er herved i vidt omfang en implementering af dele af disse aftaler. Jeg vil fremhæve fem hovedelementer i lovforslaget, som særligt er dem, der følger op på de førnævnte aftaler.

For det første indebærer lovforslaget en modernisering af dele af elforsyningsloven. Det foreslås særligt, at der ændres i formålsbestemmelsen, hvorefter varetagelsen af hensynet til klimaet kommer til at fremgå som et hovedformål. Samtidig foretages en række forenklinger i loven for at gøre loven mere overskuelig og brugervenlig i praksis.

For det andet indebærer lovforslaget en ophævelse af reglerne om opkrævning af PSO og dermed en endelig afskaffelse af PSO-systemet. Hermed implementeres dele af PSO-aftalen, som jeg tidligere nævnte. Den endelige udfasning betyder, at støtte til vedvarende energi fra 2022 vil blive finansieret over finansloven, og at PSO-systemet er afviklet fra den 1. januar 2022.

For det tredje indebærer lovforslaget en tilpasning af reglerne om tariffer og en afskaffelse af udligningsordningen. Begge dele følger af klimaaftalen fra 2020. Der indføres konkret mulighed for geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau. Ændringerne skal sikre, af tarifferne fremover i højere grad bliver omkostningsægte ved, at forskellige brugere af nettet betaler for de omkostninger, de faktisk giver anledning til. Omkostningsægtheden vil give incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor nettet bedst kan håndtere det, og dermed være med til at sikre en bedre udnyttelse af det eksisterende kollektive elnet. Derved sikres en mere ressourceeffektiv elektrificering og grøn omstilling. De nye tariffer vil træde i kraft fra 2023. Derfor vil udligningsordningen i 2022 erstattes af en overgangsordning, der skal bygge bro mellem udligningsordningen og de nye tariffer. Udformningen af metoderne påhviler netvirksomhederne og Energinet og skal godkendes af Forsyningstilsynet.

For det fjerde indebærer lovforslaget en justering af den økonomiske regulering af netvirksomheder, herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemyndigelse til at fastsætte regler herom. Justeringen indebærer bl.a. fastsættelsen af en ændret model for netvirksomhedernes leveringskvalitet, der skal give incitament til et samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigt niveau af leveringskvaliteten.

For det femte indebærer lovforslaget en række ændringer, som har til formål at sikre en klar adskillelse af netvirksomhedernes monopolaktivitet og andre kommercielle aktiviteter. Ændringerne skal sikre, at elkunder og øvrige aktører på elmarkedet kan have tillid til, at der er en fair og effektiv konkurrence, og at varetagelsen af monopolaktiviteter ikke bliver dyrere end nødvendigt. Der er i den sammenhæng taget hensyn til, at små netvirksomheder ikke belastes uproportionalt. Justeringen af den økonomiske regulering og ændringer, der skal sikre en fair og effektiv konkurrence, følger op på stemmeaftalen af den 4. juni i år.

Samlet sætter lovforslaget nye rammer for en fremtidssikret elforsyningsregulering, der tager højde for udviklingen mod et elektrificeret samfund og understøtter en grøn omstilling, der er til at betale for forbrugerne.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for den store interesse for lovforslaget og for de spørgsmål, som udvalget allerede har stillet mig. Jeg håber, at svarene har været brugbare. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak for det.

Tak til ministeren i første omgang. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak, og tak for ministerens tale. Ministeren er nok opmærksom på, at vi fra Venstres side har været forholdsvis insisterende på at få afklaret en række af udfordringerne. Jeg skal ikke gå alle udfordringerne igennem, men jeg vil nøjes med lige at tage tidsplanen for indførelsen af producentbetalingen med, og der er en ting, jeg er nervøs for, i den sammenhæng.

Kan ministeren garantere, at elkunder i områder med meget VE ikke kommer til at bære en relativt større del af omkostningerne end elkunder andre steder, hvor der ikke er så meget VE-tilslutning? Tak.

Ministeren.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på, at jeg nødvendigvis forstår spørgsmålet, al den stund at de omkostningseffektive tariffer jo netop skulle sikre, at det her kommer til at fungere på en mere hensigtsmæssig måde også i forhold til omkostningsniveauet.

I forhold til tilslutningstarifferne, hvis det er det, der refereres til, er vurderingen netop, at det ikke kan overvæltes på kunderne. Men jeg ved ikke, hvad det er, der præcis menes med spørgsmålet.

Hr. Carsten Kissmeyer, værsgo.

Ja, der er rejst flere problemstillinger i den her sammenhæng, og det ene er udløbet af overgangsordningen, hvor man skal have gjort det resterende PSO-regnskab op, og det kan efterlade en regning hos de lokale distributionsselskaber.

Det andet er, at nogle rejser diskussionen om, hvor det, som VE-udbyderen skal betale ind i nettet, skiller. Hvornår slutter det? Hvor meget netudbygning skal de betale? Det er heller ikke lagt fast, og derfor er det, jeg spørger: Vil ministeren garantere, at forbrugerne i et energiforsyningsselskabs område, hvor der er meget VE, ikke efterlades med en større regning end andre forbrugere i landet?

Ministeren, værsgo.

Nej, jeg tror ikke, jeg kan stå her på talerstolen og give den garanti. Igen må jeg også understrege, at de her spørgsmål jo ikke er nogle, vi ikke har diskuteret ganske, ganske grundigt, og der var jo også nogle helt forskellige holdninger til de her spørgsmål i de lokaler, hvor aftalen blev lavet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er helt fair at stille spørgsmålet nu – det er det – men man har selv været med til at lave kompromiset, og man har nok også fået noget andre steder, når man nu måtte give afkald på noget, f.eks. i forhold til den her garanti.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Over tid har vi jo haft sådan nogle teknologineutrale udbud, og vi er jo flere gange blevet overrasket over, at det støttebehov, som udviklerne har, var så lavt, at man kom helt ned på, at det var på ca. 1 øre pr. kWh på de landbaserede vindmøller, og at vi sådan set kom frem til, at solcelleanlæggene kunne konkurrere med vindmøllerne på behovet for pristillæg. Nu står vi så med et udbud her i oktober 2021, hvor der ikke var nogen, som ville have støtten, og der kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren har nogle refleksioner over eller nogle forklaringer på, at vi er kommet dertil, at developerne ikke har søgt. Det kan jo være, fordi de kan klare sig uden støtte, men hvis de sådan er i tvivl om det, ville de nok have søgt alligevel. Eller er det, fordi de rammevilkår, vi nu er på vej til at vedtage, ikke er så favorable, at man synes, at man vil opstille mere vedvarende energi?

Ministeren.

Nej, det har jeg ikke nogen færdig analyse af i forbindelse med den her lovbehandling. Men det er er selvfølgelig klart, at det, som spørgeren også godt ved, er noget, jeg har bedt Energistyrelsen og mit ministerie se nærmere på. For det fører jo naturligvis til, at vi i kredsen skal genoverveje situationen og se, hvad vi gør nu.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo selvfølgelig interessant, hvis vi dér har 1 mia. kr. tilovers, vi kan bruge til noget andet, og der er jo også nogle kommende udbud, hvor vi så måske kunne bruge pengene på noget andet. Men det kunne jo også godt være, at det er rammevilkår, vi er nødt til at justere lidt på i forbindelse med det her lovforslag. Så det er jo noget, vi i Enhedslisten vil prøve at sætte fokus på. Så den redegørelse, som ministeren har bedt om, vil sådan set være relevant i forhold til at kunne lave en god udvalgsbehandling, og jeg håber, det er nogle notater, der kan komme hurtigt frem.

Ministeren.

Ja, det er det naturligvis. Jeg håber ikke, man vil synes, at det er utilstedeligt, at jeg også minder den nærværende ordfører om, ligesom jeg mindede Carsten Kissmeyer om det, at det her jo er et kompromis, og hvis begge sider ønsker, at man genåbner det, er det jo selvfølgelig fair nok. Men så vidt jeg husker, lå I lidt langt fra hinanden i forhandlingerne, og hvis I begge to tror, I kan vinde i en ny forhandling, så tror jeg, jeg med sikkerhed kan sige, at det ikke kommer til at kunne lade sig gøre. Så mon ikke den balance, vi har fundet, er sådan nogenlunde okay?

Sådan kan der også laves politik fra Folketingets talerstol.

Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er her i lovforslaget indeholdt en overgangsordning, og den skal så gøres klar ved en bekendtgørelse, fordi den sådan set skal træde i kraft her pr. 1. januar 2022. Kan ministeren forklare, hvor langt man er med det, eller vil der være en anden mulighed som en plan B? Jeg nævner det i forhold til muligheden for at se på udligningsordningen, simpelt hen fordi der her er en bekymring for, om vi får ro nok om markedet, så vi får de udviklere og investorer og udbydere af den vedvarende energi, som vi har så meget behov for. Tak.

Ministeren.

Det her arbejde foregår planmæssigt, og den diskussion, der har været, om, hvorvidt man skulle have en finanslovsfinansiering i overgangsperioden, knytter jo også an til den diskussion om statsstøtte, som jeg tror at også spørgeren var inde på i sin egen tale. Hertil må man jo bare sige, som det vil være spørgeren bekendt, at det vil være forbundet med meget store risici, som bl.a. kunne føre til tilbagebetaling af ganske store beløb. For vi mener simpelt hen, at der er en meget stor risiko for, at EU-Kommissionen vil afvise at godkende ordningen.

Derudover synes vi også, at det er en rimelig balance, der er fundet. Og igen må jeg understrege det, som jeg tror at alle, der har fulgt med i den her debat – hvis ikke de er stået af for længst – vil kunne fornemme, nemlig at det her er et kompromis mellem mange forskellige hensyn på et meget vidtrækkende og kompliceret område. Og det her er altså en del af kompromiset.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Et andet spørgsmål, som vi drøftede tidligere, også her i sommer, er, hvordan man opgør, hvad omkostningerne for nettilslutningen vil være for VE-udbyderne og de store elselskaber. Det skal ses i forhold til, hvad der er en merinvestering for at udbygge kobberkablerne, og hvor meget der er egentlig vedligeholdelse. Det, der er at sige til det, er jo, at der skal udbygges en hel masse, for at man forhåbentlig kan koble mange VE-udbydere på. Har man på nuværende tidspunkt et overblik over, hvordan der skelnes mellem merudbygning, vedligeholdelsesomkostninger og nye investeringer, så vi ved, hvad det her egentlig koster?

Ministeren.

Det skulle meget gerne fremgå ganske klart af det fremlagte, hvad reglerne er. Men vi laver gerne en mere teknisk gennemgang, hvis der er behov for det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.