Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 1
Offentligt
2468012_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Klimaneutralt Danmark
Team
Data, digitalisering og tele
Dato
11. oktober 2021
J nr.
2021-2537
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om standarder for transmission af
tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. og lov
om elektroniske kommunikationsnet
Forslag til lov om ændring af lov om standarder for transmission af tv-signaler og
interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet blev sendt i ekstern høring den 5. juli 2021 med frist for afgivelse af
høringssvar den 27. august 2021.
Der er modtaget i alt syv høringssvar i høringsperioden.
Følgende to høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
Dansk Erhverv
Nuuday
/ thojn
Følgende fem høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
-
-
DSB
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Dansk Erhverv
anfører, at Dansk Erhverv bakker op om, at eventuelle fastlåsningseffekter
skal hindres, da de ellers ville kunne hæmme den frie konkurrence på markedet. Det er dog
Dansk Erhvervs indtryk, at markedet er velfungerende på dette punkt, og at der ikke er et
væsentligt behov for yderligere lovmæssige indgreb på området.
Det er ydermere Dansk Erhvervs forståelse, at reglernes anvendelsesområde alene vedrører
returnering af digitalt tv-udstyr, hvilket er udstyr til transmission og dekodning af et tv-signal,
og at andet udstyr, eksempelvis bredbåndsroutere, WiFi-extendere eller lignende ikke er
omfattet af reglerne. Derudover er det Dansk Erhvervs forståelse, at reglernes
anvendelsesområde alene vedrører returnering af digitalt tv-udstyr, der stilles til rådighed af
udbyderne.
Nuuday
anfører, at lovforslaget, der indebærer, at Energistyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden
omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med
Side 1/3
L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren
2468012_0002.png
andre udbyderes digitale tv-tjenester, sker i tråd med teledirektivets artikel 113, stk. 3, 2.
afsnit.
Det er Nuudays opfattelse, at reglernes anvendelsesområde alene vedrører returnering af
digitalt tv-udstyr, hvilket kan defineres som udstyr til transmission og dekodning af et tv-
signal, og at andet udstyr, som fx bredbåndsroutere, WiFi-extendere og lignende efter
Nuudays opfattelse ikke er omfattet af reglerne.
Nuuday bemærker, at det fremgår af Nuudays standardaftalevilkår mellem slutbrugeren og
Nuuday, at Nuuday har ejendomsretten til det udstyr, som slutbrugeren får udleveret til brug
for sit tv-abonnement. Slutbrugeren lejer dermed sin tv-boks af Nuuday, og det er ikke muligt
for slutbrugerne at købe de tv-bokse, som Nuuday bruger til programforsyning via
coaxnettet/DSL-nettet/fibernettet.
Nuuday anfører endvidere, at selskabet har implementeret procedurer ved kundens
opsigelse, der indebærer, at slutbrugeren enten kan sende sit udstyr tilbage til Nuuday uden
at skulle betale fragtomkostningerne, eller i nogle tilfælde blot lade bortskaffe som
elektronikskrot. Herudover er det også muligt for slutbrugeren at indlevere udstyret i en af
YouSee’s butikker, hvis det måtte være den letteste løsning.
Endelig har YouSee, der er det brand i Nuuday, der har mest tv-udstyr på markedet, forsøgt
at tilgængeliggøre en generel information til slutbrugerne om miljørigtig kassering og
returnering af udstyr ved opsigelse på hjemmesiden via følgende link:
https://kundeservice.yousee.dk/vilkaar/fortryd-og-opsig/returner-udstyr
Nuuday anfører i den forbindelse, at da det i dag er fast praksis, at de slutbrugere, der
opsiger deres aftale med Nuuday, får tilsendt en returlabel, der er betalt af Nuuday, så de
nemt kan sende udstyret retur, er det Nuudays opfattelse, at Nuuday allerede har indrettet
sig i overensstemmelse med teledirektivets artikel 113, stk. 3, 2. afsnit.
Nuuday bemærker hertil, at dette tillige understøttes af, at Nuuday ikke sælger sine tv-bokse
til slutbrugerne, men blot udlejer dem. Derfor ender Nuudays slutbrugere aldrig i en situation,
hvor de ”brænder inde” med en dyr tv-boks, som de ikke kan bruge hos andre udbydere.
Nuuday anfører endvidere, at selskabet er enig i formålet med lovforslagets bestemmelse
om, at eventuelle fastlåsningseffekter skal hindres, da det ville hæmme den frie konkurrence
på markedet.
Samlet set er det Nuudays opfattelse, at markedet er velfungerende på dette punkt, hvilket
også understøttes af, at Nuuday ikke oplever udfordringer på dette område i praksis –
hverken med deres konkurrenter eller med slutbrugerne. Der synes derfor efter Nuudays
opfattelse ikke at være et væsentligt behov for yderligere lovmæssige indgreb på området.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at reglernes anvendelsesområde
alene vedrører returnering af digitalt tv-udstyr og omfatter udstyr til transmission og
dekodning af et tv-signal. Dermed vil andet udstyr, som eksempelvis bredbåndsroutere,
WiFi-extendere eller lignende, ikke være omfattet af reglerne.
Side 2/3
L 53 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater (Teledirektivets artikel 113, stk. 3, og elforsyningsloven), fra klima-, energi- og forsyningsminsieren
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan endvidere bekræfte, at reglernes
anvendelsesområde alene vedrører returnering af digitalt tv-udstyr, der stilles til rådighed af
udbyderne.
Endelig er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet enig med Dansk Erhverv og Nuuday i, at
markedet er velfungerende på dette område. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan
dog samtidig konstatere, at der er udbydere på markedet, der i deres abonnementsvilkår har
et vilkår om, at såfremt abonnenten opsiger sit abonnement, skal abonnenten, for egen
regning, returnere det udstyr som selskabet har stillet til rådighed for abonnenten som led i
denne abonnementsaftale, eksempelvis tv-bokse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for
yderligere lovmæssig regulering på området – også henset til nødvendigheden af en
fuldstændig implementering af teledirektivet.
Side 3/3