Energistyrelsen
Sendt til:
Kopi:
Vedrørende journalnummer 2021-9667
d.26-08-2021
Document No: D2021-0057989
Høringssvar til forslag om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre
love
Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag. Vi
vil indledningsvist kvittere for, at lovforslaget er i overensstemmelse med tidligere
udmeldinger. Vi vil ligeledes kvittere for tilføjelsen af varetagelsen af klimahensyn i
lovens formålsbestemmelse samt præciseringen af, at denne tilføjelse har til formål
at understøtte målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70
pct. i 2030, sammenlignet med 1990-niveau.
Vi noterer, at lovforslaget fjerner forbuddet mod geografisk differentieret tilslut-
ningsbidrag i elforsyningsloven, hvilket imødekommer den politiske målsætning om
at muliggøre indførelsen af geografisk differentieret tilslutningsbidrag, jf. klimaaftale
for klima og industri mv. 2020.
Vores primære bekymring ved lovforslaget er, at uvisheden vedrørende udlignings-
ordningens fremtid samt muligheden for øgede producentbetalinger risikerer at un-
derminere den nye tilføjelse til formålsbestemmelsen grundet manglende tid til ud-
arbejdelse af tarifmetode og deraf følgende investeringssikkerhed. Vi foreslår
derfor – ligesom Dansk Energi - at overgangsordningen for omkostninger forbundet
med nettilslutning som minimum forlænges til 1. januar 2024 eller næstkommende
reguleringsperiode.
For at sikre et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag bør lovbemærkningerne
derudover i endnu højere grad præcisere de forventede effekter ved øgede produ-
centbetalinger.
I det følgende gives bemærkninger med reference til afsnittene i lovforslaget:
3.1. Modernisering af Elforsyningsloven
3.1.1 Ajourføring af formålsbestemmelsen
Vi bakker op om forslaget til ny formålsbestemmelse, særligt forslaget til ny § 1,
stk. 2, nr. 2 om at loven skal fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige
energikilder. Det kan med fordel præciseres i lovbemærkningerne, at denne æn-
dring bør understøtte opfyldelsen af klimamålsætningerne for 2025, 2030 og 2050.
3.1.4. Energinets forskrifter
Vi bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren fastsætter regler for, at
Forsyningstilsynets involvering af relevante aktører ved udarbejdelse og godken-
delse af tekniske forskrifter.
3.1.5. Forenkling af bevillingskravet for VE-elproduktion
Vi bakker op om intentionerne i forslaget, hvor ministeren fastsætter regler for und-
tagelse fra bevillingskravet for produktionsanlæg på markedsvilkår. Det er dog efter
vores opfattelse uklart, hvordan dette skal ske i praksis, men det vil været meget