Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53 Bilag 13
Offentligt
2495865_0001.png
Til lovforslag nr.
L 53
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. december 2021
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love
(Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske
regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v.)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 11 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udtalelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-
valget oplyst følgende:
»Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og
forskellige andre love (L 53) (Tariffer, udfasning af PSO,
forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering
af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på
konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt udstyr, m.v.)
blev fremsat den 27. oktober 2021. I forbindelse med be-
handlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at
foretage mindre justeringer i afsnit 3.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget og de specielle bemærkninger
til § 6 e i lovforslagets § 1, nr. 16, der vedrører den fore-
slåede overgangsordning for omkostninger forbundet med
nettilslutning.
Forholdet til elmarkedsforordningen
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit
3.4) fremgår ministeriets overvejelser vedr. en overgangs-
ordning for omkostninger forbundet med nettilslutning. Det
fremgår således af de almindelige bemærkninger: »[…]
nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og
vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de
nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfat-
tet af § 67 i elforsyningsloven i stedet i medfør af § 73 i
elforsyningsloven vil skulle dækkes af elkunderne i form af
lokale tarifstigninger, såfremt der ikke introduceres en anden
løsning til dækning af omkostningerne.«.
Det fremgår desuden af samme afsnit, at: »Overgangs-
ordningen indebærer, at de omkostninger, som netvirksom-
hederne uden udligningsordningen ville skulle opkræve fra
elkunderne, i stedet kompenseres af staten.« Disse lovbe-
mærkninger er skrevet med afsæt i en situation, hvor der ik-
ke forelå ordninger, der kunne erstatte udligningsordningen
– heller ikke en metode for tarifering af elproducenter.
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7 til L 53, at
Energistyrelsen vurderer, at det kan være uforeneligt med
elmarkedsforordningens regler for omkostningsægte tariffer,
at omkostninger til nettilslutning foranlediget af elproducen-
ter overvæltes på elforbrugerne via lokale tarifstigninger.
I forbindelse med denne vurdering blev der indhentet
et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet fra Forsyningstil-
synet, som oplyste følgende: »Forsyningstilsynet vurderer,
at elmarkedsforordningens krav om omkostningsægthed for-
udsætter et krav om indførelse af producentbetaling. Forsy-
ningstilsynet vurderer derfor umiddelbart ikke, at de vil kun-
ne godkende en tarifmetode, der overvælter omkostninger
foranlediget af nettilslutning af elproducenter på elforbru-
gerne.«.
Disse vurderinger giver anledning til at klargøre, at net-
virksomhederne ikke i deres tariffer kan overvælte omkost-
ninger foranlediget af nettilslutning af elproducenter på lo-
kale elforbrugere. Idet jeg henviser til min besvarelse af
spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at det ikke er min intention,
at lokale elforbrugere skal betale for omkostninger til net-
tilslutning af elproducenter, vil jeg hertil gerne fremhæve,
at der ikke i praksis forventes at være anledning til over-
væltning af omkostninger på lokale elforbrugere, idet over-
DokumentId
Journalnummer
L 53 - 2021-22 - Bilag 13: 1. udkast til betænkning
2495865_0002.png
2
gangsordningen indføres netop med henblik på at dække de
omkostninger, det drejer sig om.
Frist for kompensationsordningen
Derudover er der fundet anledning til at foretage en ju-
stering i afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger. Det
fremgår af sidste afsnit, at fristen for at anmode om kom-
pensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af
elnettet vil være 1. november 2022. Fristen følger af den
opfølgende aftale om overgangsordningen af 17. december
2020. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger:
»Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om
kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af
elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022«.
Følgende fremgår endvidere af de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 1, nr. 16 (ad § 6 e):
»Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmo-
de om kompensation for omkostninger til anlæg og for-
stærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november
2022«. På baggrund af tilbagemeldinger fra branchen i for-
bindelse med fremsættelsen af lovforslaget, vil fristen i ste-
det blive flyttet til 2023. Ændringen sker for at sikre, at
omkostninger til nettilslutning afholdt i hele 2022 kan dæk-
kes af overgangsordningen.«
3. Indstillinger
<>
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres [og andre partiers] medlemmer af udvalget kan
støtte lovforslaget med intentionen om at modernisere og
fremtidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af
rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed,
handel og øvrige elforsyningsaktiviteter.
[Partierne] noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning
af dele af flere aftaler, herunder stemmeaftalen af 4. ju-
ni 2021 om »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur
til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificerin-
gen«, »Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni
2020«, den opfølgende aftale af 17. december 2020 om
»Overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022«,
»Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften« af 17. november
2016 og »Energiaftale 2018«.
[Partierne] står bag de politiske aftaler og ønsker en ud-
møntning, som i praksis indfrier de intentioner og ønsker,
som partierne har givet udtryk for i de konkrete aftaler. I
den forbindelse har [partierne] en række bekymringer, som
knytter sig til den konkrete udmøntning og den tidsplan, der
med lovforslaget lægges op til.
V, [og andre partier] udtrykker bekymring over de mulige
konsekvenser for udbygningen af vedvarende energi ved
indførelsen af en geografisk differentieret producentbetaling
for VE-producenter.
[Partierne] finder ikke, at klima,- energi- og forsynings-
ministeren i tilstrækkeligt omfang, bl.a. på grund af en uhen-
sigtsmæssig tidsplan for implementering, har sikret, at:
‑ Lovforslaget ikke vil få uønskede økonomiske konse-
kvenser for netselskaber såvel som for forbrugerne i de pro-
duktionsdominerede områder,
‑ kommunerne i tilstrækkelig grad vil gøre det muligt for
VE-produktionen at flytte til de forbrugsdominerede områ-
der, og
‑ at de udgifter, der nu påføres VE-producenterne, ik-
ke betyder en kraftig opbremsning i udbygningen af grøn
strøm.
[Partierne] mener heller ikke, at der i tilfredsstillende om-
fang er redegjort overfor udvalget, hvorvidt det er muligt at
forlænge den midlertidige finanslovsfinansierede overgangs-
ordning, uden det vil være i konflikt med EU’s statsstøtte-
regler.
[Partierne] beder derfor ministeren om at undersøge mu-
lighederne for midlertidigt at forlænge den finanslovsfinan-
sierede overgangsordning indenfor EU’s statsstøtteregler og
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte, med
ikrafttrædelse den 1. januar 2023. Vurderingen skal præ-
senteres for forligskredsen bag klimaaftalen for energi og
industri fra 2020, og vurderingen bør danne grundlag for
en drøftelse i forligskredsen i forbindelse med regeringens
klimaudspil til en grøn energi- og forsyningssektor i foråret
2022. Ministeren bedes desuden orientere partierne om de
forventede konsekvenser af lovforslaget, senest når de ende-
lige producenttariffer er kendte, og hhv. senest 12 og 24
måneder efter vedtagelsen af lovforslaget.
Ministeren skal inddrage forligskredsen ved eventuelle
nye regler for netselskaberne
[Partierne] ser med bekymring på, at lovforslagets be-
mærkninger giver ministeren beføjelser til fremadrettet at
kunne fastsætte andre og evt. mere vidtgående regler for
netselskaberne end aftalt med forligskredsen bag stemme-
aftalen af 4. juni 2021 om »en effektiv og fremtidssikret
elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling
og elektrificeringen«, bl.a. relateret til regler om habilitet,
indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsakti-
viteter, intern overvågning og markedsmæssighed, da dette
kan påføre netselskaberne og dermed forbrugerne yderligere
omkostninger. Partierne mener, at forligskredsen bag stem-
meaftalen altid skal inddrages rettidigt og indholdsmæssigt,
og at ministeren bør indhente opbakning fra forligskredsen,
såfremt ministeren påtænker at gennemføre eventuelle æn-
dringer i reglerne, der ligger udenfor det aftalte i stemme-
aftalen. Eventuelle ændringer skal altid være sagligt begrun-
det og være proportionale ift. de administrative byrder og
omkostninger de medfører for netselskaberne og forbruger-
ne. Regler vedrørende netselskabernes virke skal generelt
udformes med hensyntagen til, at netselskabernes vigtigste
opgave er at fremtidssikre elnettet til den grønne omstilling
på effektiv vis.
L 53 - 2021-22 - Bilag 13: 1. udkast til betænkning
2495865_0003.png
3
Hensyntagen til de små netselskaber
[Partierne] ønsker, at det skal være muligt at eje og dri-
ve netselskab med få netkunder, da disse skaber værdi lo-
kalt. [Partierne] er derfor opmærksomme på, at lovforslaget
medfører nye regler, der kan føre til ikke-proportionale om-
kostninger for især de helt små netselskaber, uanset ejeran-
del i konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. [Partierne]
opfordrer ministeren til at følge konsekvensen af lovforsla-
get for de små netselskaber, herunder Forsyningstilsynets
betalingsmodel, der rammer elforbrugerne i de små netsel-
skaber hårdere end øvrige, og sikre, at eventuelle fremtidige
ændringer relateret til elforsyningsloven tager hensyn til, og
understøtter de små netselskabers eksistens.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har udbedt sig
Energinets vurdering af den danske elforsyningssikkerhed
og stabilitet i elsystemet i 2030 såfremt den nye tyske re-
geringskoalition gennemfører sine ambitioner, præsenteret
den 24. november 2021, for udfasning af kul og atomkraft,
markant udbygning af havvind og at 80 procent af forbruget
af el skal være baseret på grøn energi i 2030, jf. KEF alm.
del – spm. 58. DF mener, at det er relevant at få belyst, om
elforsyningssikkerheden i Danmark kan blive udfordret når
der lægges op til en begrænset brug af biomasse på danske
kraftværker i fremtiden.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af
[ud-
valget]:
Til § 1
1)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01.
I overskriften til
kapitel 2
ændres
»Elforbrugernes«
til:
»Elkundernes«.«
[Præcisering af kapiteloverskriften]
2)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 6 f
ændres »Der udar-
bejdes et slutregnskab« til: »Klima-, energi- og forsynings-
ministeren udarbejder et slutregnskab«.
[Lovteknisk ændring]
3)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 6 g
udgår »årsbaseret«.
[Udvidelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om netto-
afregning]
4)
Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 19 a, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 3 og 4«.«
[Konsekvensændring]
5)
I det under
nr. 37
foreslåede
§ 22, stk. 8, nr. 3,
ændres
»Indholdet af« til: »Krav til«.
[Lovteknisk ændring]
6)
Efter nr. 44 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 28 c, stk. 1
og
§ 51, stk. 1,
og to steder i
§ 72 c, stk.
1,
ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 1«.«
[Konsekvensændring]
7)
I de under
nr. 55, 79
og
80
foreslåede ændringer af
§
51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1,
og
§ 85 c, stk. 1,
indsættes efter
»elproduktion fra anlæg« ordene: »med en kapacitet på«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 6
8)
I
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »27. maj« til: »12. maj«.
[Lovteknisk ændring]
9)
I
stk. 5, 2. pkt.,
ændres »inden den 3. januar 2022« til:
»for VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere senest den
14. januar 2022.«.
[Ændring af ansøgningsfrist]
10)
I
stk. 5
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Har netvirksomhederne ikke overholdt fristen efter 2.
pkt., og har netvirksomhederne senest den 14. januar 2022
indsendt et dokumenteret skøn over forventede nødvendige
omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning
af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere, kan netvirk-
somhederne endvidere senest den 1. april 2023 indsende
ansøgning om udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4,
sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme
af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2.
september 2021, og regler udstedt i medfør heraf. Ansøgnin-
ger efter 3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger
afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg
nettilsluttet i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi-
og forsyningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil
gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.«
[Ændring af ansøgningsfrist]
11)
I
stk. 5, 3. pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres »inden« til:
»senest«.
[Præcisering af ansøgningsfrist]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en præcisering af kapitelover-
skriften. Ændringen følger af lovforslagets § 1, nr. 1-3, 5 og
6, 9-13, 58 og 69, hvorefter begreberne elforbruger, forbru-
ger og slutkunde overalt i loven ændres til elkunde.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Æn-
dringen præciserer, at det er klima-, energi- og forsynings-
ministeren, der skal udarbejde et slutregnskab for de offent-
L 53 - 2021-22 - Bilag 13: 1. udkast til betænkning
2495865_0004.png
4
lige forpligtelser, som følger af § 8 i lovbekendtgørelse nr.
984 af 12. maj 2021.
Til nr. 3
Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelses-
bestemmelsen i § 6 g skal udstedes en ny nettoafregnings-
bekendtgørelse med de regler, der fortsat er relevante for
time- og årsbaseret nettoafregning efter ophøret af PSO-ord-
ningen, herunder om opgørelse og måling af elproduktion
og forbrug og om adgang til at få nettoafregning. Det for-
ventes, at den nye nettoafregningsbekendtgørelse skal træde
i kraft den 1. januar 2022 og erstatte den gældende nettoaf-
regningsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 27.
maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektri-
citet, som ophæves.
Med ophævelsen af den gældende nettoafregningsbe-
kendtgørelse den 1. januar 2022 vil der ikke længere være
mulighed for at ansøge om timebaseret nettoafregning. I
forhold til ansøgninger, som er modtaget af Energistyrelsen
inden denne dato, er det hensigten at fastsætte en overgangs-
regel, hvorefter disse anlæg fortsat kan opnå nettoafregning,
og hvorefter Energistyrelsen fortsat kan træffe nødvendige
afgørelser om dette efter den 1. januar 2022. Den foreslåede
ændring af § 6 g har til hensigt at sikre, at der bliver hjem-
mel til at fastsætte en sådan overgangsregel. Den foreslåede
ændring af § 6 g vil medføre, at bemyndigelsen udvides
således, at der i henhold til § 6 g også vil kunne fastsættes
regler om adgang til at få timebaseret nettoafregning.
Det er hensigten, at den nye nettoafregningsbekendtgø-
relse skal gælde for alle anlæg omfattet af time- og årsbase-
ret nettoafregning, herunder anlæg der er omfattet af timeba-
seret nettoafregning, som ikke har adgang til netto-afregning
af elafgift. I forhold til bemærkningerne til § 6 g i det
fremsatte lovforslag skal det henset til dette korrigeres, at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 g ikke kun giver hjemmel
til at fastsætte regler, der er relevant for time- og årsbaseret
nettoafregning i forhold til nettoafregning af elafgift, men
også i forhold til nettoafregning af køb og salg af elektrici-
tet.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af hen-
visningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, til bestemmel-
sens stk. 2 og 3.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 27, at der indsættes
et nyt stk. 2 i elforsyningslovens § 19 a, hvorefter lovens §
19 a, stk. 2 og 3, bliver lovens § 19 a, stk. 3 og 4. Derfor
skal henvisningen i elforsyningslovens § 19 a, stk. 6, der
bliver stk. 7, til bestemmelsens stk. 2 og 3, ændres til en
henvisning til bestemmelsens stk. 3 og 4.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Æn-
dringen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan stille krav til ansøgning om tilskud.
I den foreslåede ændring af § 22, stk. 8, nr. 3, ændres be-
stemmelsens ordlyd fra, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte indhold af ansøgninger til, at ministe-
ren kan fastsætte krav til ansøgninger. Ændringen medfører
en sproglig understregning, af at kravene, der stilles i med-
før af bestemmelsen, er bindende for ansøgerne. Ministeren
vil herefter kunne fastsætte regler om krav til ansøgning om
tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af hen-
visningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1, § 51, stk. 1
og to steder i § 72 c, stk. 1 til lovens § 28, stk. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 41, at § 28, stk. 1 op-
hæves, hvorefter lovens § 28, stk. 2 bliver til stk. 1. Derfor
skal henvisningerne i elforsyningslovens § 28 c, stk. 1, § 51
a, stk. 1 og to steder i § 72 c, stk. 1, ændres til en henvisning
til § 28, stk. 1.
Til nr. 7
De foreslåede ændringer er præciserende ændringer,
hvorefter der sikres en ensartet sprogbrug ved angivelse af
25 MW i lovteksten.
I den gældende elforsyningslovs §§ 10 og 27 b anven-
des ved angivelse af 25 MW grænsen, at der er tale om
anlæg med en kapacitet på henholdsvis over og mere end 25
MW. Ændringerne vil medføre, at der anvendes en tilsvaren-
de sprogbrug i de foreslåede ændringer i elforsyningslovens
§ 51 d, stk. 1, § 85 b, stk. 1, og § 85 c, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 55, 79 og 80.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring i 1. pkt. er af lovteknisk karakter,
da datoen for lovbekendtgørelse nr. 984 er 12. maj 2021 og
ikke 27. maj 2021.
Til nr. 9-11
De foreslåede øvrige ændringer skyldes, at branchen har
peget på udfordringer med at kunne overholde den oprin-
delige ansøgningsfrist den 3. januar 2022 i det fremsatte
lovforslag. Der foreslås derfor en længere ansøgningsfrist
for at tage højde for disse udfordringer.
Det foreslås i 2. pkt., at netvirksomhederne senest den
14. januar 2022 indsender ansøgning om udligning af nød-
vendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettil-
slutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.
Kan netvirksomhederne ikke nå fristen efter 2. pkt., kan
ansøgningsfristen udvides til den 1. april 2023, forudsat at
netvirksomhederne senest den 14. januar 2022 indsender et
dokumenteret skøn over forventede nødvendige omkostnin-
ger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-an-
læg net-tilsluttet i 2021 eller tidligere. Det dokumenterede
skøn skal være baseret på netvirksomhedernes forventede
nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til
nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere.
Bestemmelsen i det nye 3. pkt. vil medføre, at netvirk-
somhederne senest den 1. april 2023 skal indsende en ansøg-
ning for at få udlignet nødvendige omkostninger til nettil-
slutning afholdt i 2021 eller tidligere. Det er således en be-
tingelse for at kunne opnå udligning, at netvirksomhederne
både overholder fristen den 14. januar 2022 for indsendelse
L 53 - 2021-22 - Bilag 13: 1. udkast til betænkning
2495865_0005.png
5
af det dokumenterede skøn og fristen den 1. april 2023 for
indsendelse af ansøgning.
Fristerne i 2. og 3. pkt. er fastsat for at kunne foretage
de nødvendige regnskabsmæssige dispositioner i forbindelse
med afslutningen af regnskabet for 2021.
Det foreslås som nyt 4. pkt. i stk. 5, at ansøgninger efter
3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i
2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg nettilsluttet
i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil gælden-
de regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Den nye bestemmelse
i 4. pkt. vil opretholde de hidtil gældende regler § 8, stk. 1,
nr. 4, i elforsyningsloven om netvirksomhedernes mulighed
for at få udlignet de omkostninger relateret til nettilslutning
af VE-anlæg, som netvirksomhederne er pålagt efter § 67 i
elforsyningsloven og § 30 i lov om fremme af vedvarende
energi. Bestemmelsen vil medføre, at det er muligt for Ener-
gistyrelsen efter delegation i henhold til bekendtgørelse nr.
1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser, at sagsbehandle ansøgninger om udligning, der er
modtaget inden udløb af fristen den 1. april 2023 efter de
hidtil gældende regler om udligning.
Det foreslås i 3. pkt., der bliver til 5. pkt., at ”inden” æn-
dres til ”senest” for at præcisere, at fristen for netvirksomhe-
dernes indsendelse af ansøgning om udligning af nødvendi-
ge omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg
afholdt i 2021 eller tidligere er senest den 10. januar 2022.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2021 og var
til 1. behandling den 24. november 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 2. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF
alm. del – bilag 381 (folketingsåret 2020-21). Den 27. ok-
tober 2021 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og to høringsnotater til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV)
Rasmus Helveg Petersen (RV)
fmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT)
Thomas Danielsen (V)
nfmd.
Christoffer Aagaard Melson (V) Mark Grossmann (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)
Carsten Kissmeyer (V) Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF)
Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Orla Østerby (UFG)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
49
39
16
15
14
13
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
3
1
1
1
1
1
L 53 - 2021-22 - Bilag 13: 1. udkast til betænkning
2495865_0006.png
6
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
12
4
3
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
5