Ministeren
Dato
22. august 2022
J nr.
2022 - 1240
Bilag 1. Vurdering af lovændrings konsekvenser for små netvirksomheder
I betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 14. decem-
ber 2021 over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige an-
dre love har et flertal (Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance, Alternativet og Orla Østerby (UFG) afgivet følgende bemærkning:
"Flertallet ønsker, at det skal være muligt at eje og drive netselskab med få net-
kunder, da disse skaber værdi lokalt. Partierne er derfor opmærksomme på, at
lovforslaget medfører nye regler, der kan føre til ikkeproportionale omkostninger
for især de helt små netselskaber uanset ejerandel i konkurrenceudsatte elektri-
citetsaktiviteter. Flertallet opfordrer ministeren til at følge konsekvenserne af lov-
forslaget for de små netselskaber, herunder Forsyningstilsynets betalingsmodel,
der rammer elforbrugerne i de små netselskaber hårdere end øvrige, og sikre, at
eventuelle fremtidige ændringer relateret til elforsyningsloven tager hensyn til og
understøtter de små netselskabers eksistens."
Jeg skal hermed følge op på denne del af betænkningen. Jeg har opdelt oven-
stående i tre dele og følger nedenfor op på de enkelte bemærkninger separat.
1) Flertallets ønske om, at det skal være muligt at eje og drive netselskab med
få netkunder, da disse skaber værdi lokalt, og partiernes opmærksomhed på, at
lovforslaget medfører nye regler, der kan føre til ikkeproportionale omkostning
for især de helt små netselskaber uanset ejerandel i konkurrenceudsatte elektri-
citetsaktiviteter.
Med det vedtagne lovforslag har jeg fået hjemmel til at udstede nye regler, der
følger op på stemmeaftalen ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til under-
støttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen” af 4. juni 2021. Der er
navnlig tale om skærpede regler om netvirksomheders adskillelse af monopol-
aktiviteter og visse andre relevante aktiviteter, herunder konkurrenceudsatte
elektricitetsaktiviteter. De nærmere krav indgår i stemmeaftalens bilag 1.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3