L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om præsentation fra European Energy og Better Energy i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/12-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 71

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

8. november 2021

J nr.

2021-4274

Folketingets Europaudvalg har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig følgende spørgs-

mål 16 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kim Valentin (V).

Spørgsmål 16

I lyset af den kommende drøftelse af energipriser på mødet i Det Europæiske Råd

den 21.-22. oktober bedes ministeren uddybe, hvilke konsekvenser de stigende

energipriser vil have for danske interesser? Herunder de sociale og økonomiske kon-

sekvenser?

Svar

Regeringen vurderer ligesom Europa-Kommissionen, at de høje energipriser skyldes

et sammenfald af faktorer, herunder en kold vinter 2020/2021, øget efterspørgsel

efter energi som opfølgning på COVID-19-genåbningen, lave niveauer i de europæ-

iske gaslagre samt mindre vandkraft og vind henover sommeren. De høje energipri-

ser skyldes således ikke den grønne omstilling. Kommissionen – og andre centrale

nationale som europæiske aktører – har vurderet, at energipriserne sandsynligvis vil

falde igen i første halvdel af 2022.

Regeringen finder derfor ikke, at der med basis i den nuværende situation, er grund-

lag for strukturelle ændringer af EU’s energi- og klimapolitik. Dette gælder i særde-

leshed EU’s kvotehandelssystem og den europæiske regulering af el- og gasmarke-

derne. Kvotehandelssystemet er et centralt instrument i at sikre en omkostningsef-

fektiv indfrielse af EU’s klimamål, og el- og gasreguleringen vurderes generelt som

velfungerede og centrale for at opnå konkurrencedygtige priser og en omkostnings-

effektiv grøn omstilling.

Kommissionen deler denne opfattelse. Kommissionen har således i sin meddelelse

om energipriser, der blev offentliggjort forud for mødet i Det Europæiske Råd den

21.-22. oktober, udarbejdet et ”katalog over værktøjer”, der kan anvendes til at hånd-

tere den nuværende situation. Værktøjskassen indeholder ikke tiltag, der strukturelt

vil ændre på vigtige indre markeds-regler som EU’s kvotehandelssystem eller el- og

gasmarkedet.

En større gruppe af EU-lande deler også de danske synspunkter. Der blev således

forud for det ekstraordinære energirådsmøde den 26. oktober udarbejdet en fælles

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om præsentation fra European Energy og Better Energy i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/12-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren

udtalelse fra Luxembourg, Østrig, Tyskland, Estland, Finland, Irland, Letland, Neder-

landene og Danmark, hvori denne holdning blev tilkendegivet. Det kan derudover

bemærkes, at drøftelserne i Det Europæiske Råd samt på det ekstraordinære ener-

girådsmøde heller ikke gav anledning til tiltag af denne karakter.

Kommissionens ”værktøjskasse” fokuserer derimod i stedet på en række værktøjer,

som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere situationen på nationalt ni-

veau i forhold til de udfordringer, som stigende energipriser giver i forhold til bl.a.

lavindkomsthusholdninger. Der kan bl.a. være tale om indkomststøtte, sænkning af

energiafgifter mv.

Fra regeringens side hilser man denne tilgang velkommen, da nationale tiltag af bl.a.

social og økonomisk karakter vurderes at være de bedste til at håndtere den nuvæ-

rende situation. Visse af disse tiltag anvendes allerede i Danmark, f.eks. grøn check,

varmetillæg mv., og afhængig af situationen kan der være behov for at iværksætte

yderligere tiltag over for særligt udsatte grupper.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2