Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt
2483731_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. november 2021
J nr.
2021-628
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 4 til L 53, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 4
Med stemmeaftalen ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af
den grønne omstilling og elektrificeringen”, fra juni 2021, blev ministeren tildelt
ansvaret for at fastsætte en automatisk indikator og et ansøgningsbaseret tillæg til
netselskabernes indtægtsrammer. Hvad er status for dette arbejde, og vil
ministeren dele det opdrag, og andet relevant materiale, ministeren har givet til
Forsyningstilsynet, i forhold til at designe disse elementer?
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at spørgsmålet ikke vurderes direkte at relatere
sig til L 53 og de forslåede ændringer til elforsyningsloven, men alene vedrører
opfølgning på stemmeaftalen om
En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til
understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen
af 4. juni 2021.
Som opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 blev Forsyningstilsynet i brev af
16. september 2021 anmodet om at udvikle en indikatormodel, der skal danne
baggrund for, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den automatiske
indikator, samt rammerne for, hvilke omkostninger der hører under hhv. indikatoren
og ansøgningsbaserede tillæg. Som led heri blev Forsyningstilsynet anmodet om at
afdække sammenhænge til eksisterende indikatorer og tillæg mhp. at undgå
overkompensation. Endvidere blev Forsyningstilsynet anmodet om at inddrage
branchen og andre interessenter ifm. analysearbejdet. Det følger af anmodningen,
at Forsyningstilsynets analysearbejde skal afsluttes senest ved udgangen af 2022
mhp. at sikre tilstrækkeligt tid til, at den nye automatiske indikator kan gælde fra
2024.
Forsyningstilsynet har dertil oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig til:
”Forsyningstilsynet har påbegyndt arbejdet med dels at evaluere de eksisterende
automatiske indikatorer, som er implementeret i den økonomiske regulering af
elnetvirksomhederne, og dels at udvikle den nye automatiske indikator, som skal
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om status for arbejdet med stemmeaftalen fra juni 2021 m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
kompensere elnetvirksomhederne for meromkostninger ved stigende belastning af
elnettet fra homogene kundegrupper som f.eks. elbiler og varmepumper.
I forbindelse med dette arbejde har Forsyningstilsynet bl.a. afholdt møder med
branchen og arbejder i øjeblikket med at etablere en følgegruppe, som skal bistå
Forsyningstilsynet i forbindelse med udviklingen af den nye automatiske indikator.
Forsyningstilsynet vil anmode udvalgte netvirksomheder, brancheorganisationer og
forbrugerorganisationer om at deltage i følgegruppen. Derudover har
Forsyningstilsynet igangsat en proces for at indhente dels bidrag fra eksterne
konsulenter og dels erfaringer fra andre nationale regulatorer i Europa vedr.
udvikling og implementering af en automatisk indikator.
Forsyningstilsynet vil i forbindelse med arbejdet med udviklingen af forslag til den
nye automatiske indikator analysere og udarbejde forslag til, dels hvilke af
meromkostningerne til at håndtere elektrificeringen, som elnetvirksomhederne kan
kompenseres for gennem hhv. den nye automatiske indikator eller det nye
ansøgningsbaserede tillæg, og dels hvordan det nye ansøgningsbaserede tillæg
kan udformes”
I brevet til Forsyningstilsynet anmodes Forsyningstilsynet desuden om at
gennemføre analyser og opfølgning på flere af de øvrige elementer i
stemmeaftalen, herunder:
Analyse af strukturelt stigende investeringsomkostninger, der ikke
håndteres i den økonomiske regulering. Analysen skal afsluttes senest ved
udgangen af 2022.
Særlig fokus på de mindre netvirksomheders behov for vejledning og
inddragelse mm.
Udarbejdelse af et årligt overblik over de økonomiske konsekvenser af
Forsyningstilsynets tilsynsindsats for tarifniveauet samt gavnlige effekter
for forbrugerne.
Jeg vedlægger den samlede anmodning til Forsyningstilsynet som opfølgning på
aftalen. Ligeledes har jeg vedlagt Forsyningstilsynets svar af 30. september 2021,
hvor der svares tilbage, at Forsyningstilsynet gerne vil levere de anmodede
analyser og øvrige opfølgningspunkter.
Jeg kan derudover oplyse, at Energistyrelsen planlægger et interessentmøde inden
årets udgang, hvor branchen og andre interessenter inddrages i opfølgningen på
aftalen på tværs af de forskellige arbejdsspor. Mødet har til formål at inddrage
branchen og interessenter i den samlede opfølgning på stemmeaftalen, og
supplerer således inddragelsen i de enkelte arbejdsspor.
Endelig kan jeg oplyse, at Energistyrelsen siden stemmeaftalen har haft fokus på at
informere netvirksomhederne, og særligt de små netvirksomheder, om ændringer i
Side 2/3
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om status for arbejdet med stemmeaftalen fra juni 2021 m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
lovgivning og bekendtgørelser. Energistyrelsen deltog fx i et webinar om tiltagene i
stemmeaftalen for Dansk Energis medlemmer den 30. juni 2021 og har senest
holdt informationsmøde den 26. oktober 2021 om implementeringen af ændrede
krav til menneskelige ressourcer (personel kapacitet) i netvirksomhederne, hvor
Energistyrelsen vejledte generelt om kravet om personel kapacitet, kravets formål
og Energistyrelsens skønsmæssige vurdering af, om netvirksomhederne opfylder
kravet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 3/3