Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 53
Offentligt
2483732_0001.png
Forsyningstilsynet
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Ministeren
Dato
16. september 2021
J nr.
2021-3294
Anmodning til Forsyningstilsynet som opfølgning på aftalen
En effektiv og
fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og
elektrificeringen
Kære Carsten Smidt
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik den 4. juni 2021 aftalen
En ef-
fektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling
og elektrificeringen.
Aftalen skal sikre en robust økonomisk regulering for net-
virksomhederne, der giver dem mulighed for at lave rettidige og effektive inve-
steringer i elnettet. Derudover skal der sikres lige konkurrenceforhold mellem
netvirksomhederne, der beskytter forbrugerne mod højere elpriser. Aftalen inde-
holder også en opdatering af reguleringen for strømafbrud hos forbrugerne, hvor
der sikres bedre balance mellem omkostninger og leveringskvalitet. Det skal
sikre tryghed for strøm i stikkontakterne, også i en fremtid med et væsentligt an-
derledes elforbrug.
I forbindelse med implementering af den for nyligt indgåede aftale vil jeg gerne
anmode Forsyningstilsynet,
jf. §4, stk. 3 i Lov om Forsyningstilsynet,
om at tilve-
jebringe oplysninger og analysere nedenstående nærmere bestemte forhold.
Etablering af en ny automatisk indikator
Parterne bag stemmeaftalen er enige om at justere den eksisterende indtægts-
rammeregulering af netvirksomhederne ved bl.a. at etablere en ny automatisk
indikator for meromkostninger til elektrificeringen og et nyt ansøgningsbaseret
tillæg.
Et nyt ansøgningsbaseret tillæg anvendes til at håndtere netvirksomhedernes
faktiske meromkostninger til den ændrede belastning i elnettet fra store elforbru-
gere, fx store varmepumper, industrivirksomheder, PtX-anlæg mv.
En ny automatisk indikator skal alene håndtere netvirksomhedernes meromkost-
ninger til den ændrede belastning i elnettet fra relativt homogene grupper, som
teknisk er til at håndtere. I praksis vil det fx dække individuelle varmepumper og
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om status for arbejdet med stemmeaftalen fra juni 2021 m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2483732_0002.png
elbiler hos små elforbrugere såsom husholdninger og mindre erhverv. Indikato-
ren skal være relateret til eksogene faktorer, der i væsentlig grad og dokumen-
terbart påvirker netvirksomhedernes reelle omkostninger.
I forbindelse med den nye automatiske indikator og nyt ansøgningsbaseret til-
læg skal det sikres, at der ikke er et sammenfald med eksisterende indikatorer
og tillæg, således netvirksomhederne ikke får dobbeltkompensation for omkost-
ninger på bekostning af elforbrugerne. Derfor er det også en forudsætning for
fastsættelse og anvendelse af indikatoren, at Forsyningstilsynet sikres adgang
til nødvendige data fra netvirksomhederne.
Forsyningstilsynet anmodes om at udvikle en indikatormodel, der skal danne
baggrund for, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den automa-
tiske indikator, samt rammerne for, hvilke omkostninger der hører under hhv. in-
dikatoren og ansøgningsbaserede tillæg. Som en del af analysen anmodes For-
syningstilsynet om at afdække sammenhæng til eksisterende indikatorer og til-
læg mhp., at der gennemføres tiltag for at minimere risikoen for overkompensa-
tion. Forsyningstilsynet anmodes i forbindelse med analysearbejdet at inddrage
branchen og andre interessenter. Forsyningstilsynets analysearbejde skal af-
sluttes senest ved udgangen af 2022, således der er tilstrækkelig tid til, at den
nye automatiske indikator vil kunne gælde fra 2024.
En indikatorløsning beror bl.a., på en række forudsætninger om fremtidens elfor-
brug, som er behæftet med usikkerhed. Forsyningstilsynet anmodes derfor om i
tilstrækkelig tid inden overgangen til en ny reguleringsperiode at foretage en
evaluering af den automatiske indikator for meromkostninger til elektrificeringen
og indstille eventuelle ændringer til klima-, energi- og forsyningsministeren, lige-
som Forsyningstilsynet anmodes om en evaluering af indikatoren inden da, hvis
analyseforudsætningerne ændrer sig afgørende i løbet af reguleringsperioden.
Derudover anmodes Forsyningstilsynet om ved overgangen til en ny regule-
ringsperiode at analysere og vurdere, hvorvidt netvirksomhederne måtte opleve
strukturelt stigende investeringsomkostninger som følge af fx øget digitalisering
og behov for voksende reinvesteringer, der ikke håndteres i den økonomiske re-
gulering. Forsyningstilsynet anmodes i forbindelse med analysearbejdet at ind-
drage branchen og andre interessenter. Analysen skal afsluttes senest ved ud-
gangen af 2022, således eventuelle behov for tillæg til indtægtsrammen ud over
den automatiske indikator for elektrificeringen, kan implementeres i 2024.
Små netvirksomheder
Som opfølgning på aftalen anmodes Forsyningstilsynet om at have særlig fokus
på de mindre netvirksomheders behov for vejledning, herunder i forbindelse med
krav om indberetninger. Endvidere anmodes Forsyningstilsynet i forbindelse med
analysearbejde, udvikling og implementering af reguleringen om at sikre fortsat
tilstrækkelig inddragelse af også de mindre netvirksomheder.
Side 2/3
L 53 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om status for arbejdet med stemmeaftalen fra juni 2021 m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren
2483732_0003.png
Årligt overblik over Forsyningstilsynets tilsynsindsats
Endeligt anmodes Forsyningstilsynet om et årligt overblik over de økonomiske
konsekvenser af Forsyningstilsynets tilsynsindsats for tarifniveauet samt den
gavnlige effekt for forbrugerne. Det første årlige overblik skal gælde for 2021.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 3/3