Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22, Transportudvalget 2021-22
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2510883_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. januar 2022
2021-3527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 62 – Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmod-
tagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler,
ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler,
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)., som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 62:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/1-22 fra Leif Tull-
berg vedrørende kontroller i virksomheder, jf. L 62 - bilag 18?
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at Transportministeriet vurderer, at
de indsatte bestemmelser i L 62 ikke er grundlovsstridige.
Det følger af grundlovens § 72, at husundersøgelse, beslaglæggelse
og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, tele-
graf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en sær-
egen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Formålet med
lovforslagets § 14 er bl.a. – i overensstemmelse med grundlovens §
72 - at tilvejebringe den fornødne hjemmel til, at kontroller kan fo-
retages uden indhentelse af retskendelse.
Hensynet bag den omtalte bestemmelse er at give Færdselsstyrel-
sen mulighed for at få adgang til en virksomheds forretningslokaler
m.v., således at styrelsen kan føre tilsyn med, at virksomheden
fortsat opfylder kravene, der følger af godskørselslovens § 3, stk. 1,
og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009. Overholdelse af disse
krav er en forudsætning for virksomhedens godskørselstilladelse.
Færdselsstyrelsen vil som kontrolmyndighed alene have adgang til
virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det skønnes nødven-
digt. Politiet vil om nødvendigt kunne yde bistand til kontrollens
gennemførelse.
L 62a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/1-22 fra Leif Tullberg vedrørende kontroller i virksomheder, til transportministeren
2510883_0002.png
Side 2/2
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at retssikkerhedslovens regler i sin
helhed finder anvendelse på Færdselsstyrelsens adgang til at fore-
tage tvangsindgreb som administrativ myndighed. Lignende be-
stemmelser, om Færdselsstyrelsens mulighed for at foretage
tvangsindgreb, gælder også på andre områder, f.eks. køre- og hvile-
tidsområdet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht