Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. marts 2022
2021-3527
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 62 B - Forslag til lov om ændring af lov
om godskørsel. (Ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse af vægt-
grænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for nati-
onal godskørsel i varebiler), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 69:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/2-22 fra Leif Tull-
berg vedrørende 11 kg-reglen, jf. L 62 B - bilag 28?
Svar:
Bilaget refererer til det sammenfattende skema under pkt. 13 i de
almindelige bemærkninger til L 62 Forslag til lov om ændring af
lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v.
Det er korrekt, at lovforslaget ifølge skemaet ”ingen” økonomiske
eller administrative konsekvenser vil have for erhvervslivet. Dette
”ingen” skal imidlertid læses i sammenhæng med de uddybende
bemærkninger i skemaets højrekolonne. Det fremgår heraf, at både
de økonomiske og administrative konsekvenser samlet set vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det fremgik derudover tydeligt af bemærkningerne til L 62, at lov-
forslaget vurderedes at have såvel økonomiske som administrative
konsekvenser for erhvervet.
Den foreslåede hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg
indebar, at flere virksomheder ville undtages fra tilladelseskravet.
Netto vurderedes flere virksomheder dog at skulle have tilladelse
til godskørsel ved afskaffelse af 11 kg-reglen. Specifikt fremgik det
af pkt. 7 i de almindelige bemærkninger, at: