Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love. (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Socialdemokratiets ordfører er allerede på podiet. Værsgo, 5 minutter.

Tak for det, fru formand. L 65 handler om at smidiggøre en lang række forhold for lgbtq+-personer, som oplever mødet med det offentlige. Det er et samlet lovforslag, hvor man tager en række forskellige initiativer for at smidiggøre det. Det handler jo bl.a. om muligheden for at blive registreret som medmor ved fødslen, og her skal der lyde en særlig tak til min egen tidligere kollega Liv Gro fra Aarhus, som har kæmpet en stor kamp for både at kunne blive medmor, men også for, at hendes barn kunne få et kønsneutralt navn. Vi har brug for stærke kræfter, der peger i retning af en ny tid.

Ud over dette handler det også om muligheden for at kunne få lov til at ændre sit navn på baggrund af ens kønsidentitet, og det er i det hele taget nogle rigtig gode ændringer. I dag kan man være familie på rigtig mange forskellige måder, for der er rigtig mange forskellige måder at være menneske på, og her skal lovgivningen selvfølgelig være svarende til den tid, vi lever i, og det skal nemlig ikke være sådan, at regnbuefamilier skal igennem et ekstra lag af bureaukrati i det offentlige, for at deres familiesammensætning kan blive korrekt registreret.

Med dette lovforslag gør vi det altså muligt for lesbiske par fra fødslen at blive registreret juridisk som mor og medmor, og det synes jeg er rigtig gode skridt i den rigtige retning. I navneloven, som den er i dag, er det en længere proces, hvis en transperson ønsker at få ændret sit navn, så det er mere passende til ens kønsidentitet. Det er også et sted, hvor lovgivningen opdateres. Det skal altså være lettere at kunne skifte navn, så det er mere svarende til ens kønsidentitet, samtidig med at det også bliver muligt at skifte sit cpr-nummer.

Kort sagt forbedrer vi altså ligebehandlingen for par af samme køn og transpersoner i Danmark, både når det kommer til at få det navn, man ønsker, det cpr-nummer, der passer til en, og at man bliver registreret med de konkrete forældreforhold, man har til sit barn, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, fru Camilla Fabricius. Der er ingen korte bemærkninger. Herefter er det Venstres ordfører fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak for ordet. Da Stén Knuth, som er ordfører på forslaget, desværre ikke kan være her i dag, nupper jeg også lige den her med. Jeg er glad for, at vi i dag har mulighed for i salen at diskutere det her forslag, der vil gøre tilværelsen en smule nemmere for regnbuefamilier, homoseksuelle par og transpersoner, der stifter familie og får børn. I Venstre mener vi, at alle skal have mulighed for at udleve deres seksualitet på den måde, som de ønsker. Venstre mener, at det er vigtigt her at se på, hvordan lovgivningen kan tilpasses, så lgbt+-personer kan se deres egen livssituation afspejlet i reglerne.

De regler, som vi i dag er ude i at ændre på, er bygget på en meget gængs forståelse af, hvordan en familie skal se ud. Derfor bør vi dog også være ekstra skarpe på de nye situationer, som netop kan opstå som følge af lovforslaget. Jeg hæfter mig specielt ved, at et af høringssvarene – det er det fra Børnerådet – henviser til, at barnets tarv ikke er tilstrækkeligt belyst i forslaget. Det gælder bl.a. i forhold til spørgsmålet om barnets ret til at kende dets biologiske ophav, at kende til identiteten på sin biologiske far, også selv om familien består af to mødre og faren i de fleste tilfælde ikke kommer til at have en rolle i barnets liv.

I Venstre mener vi i hvert fald ikke, at vi skal tilskynde til, at den information forgår eller går barnet forbi, når de bliver ældre og muligvis gerne vil vide det. Det virker, som om det kan blive tilfældet, når forslaget på flere måder vil bevirke, at flere par vil benytte sig af hjemmeinsemination. Her vil det være værd at se på, hvordan vi kan sikre, at identiteten af faren ikke går tabt, sådan at børnene kan få adgang til information om donoren på lige fod med børn, som er bragt til verden gennem en ordinær sæddonation.

Et andet forhold, som jeg noterer mig, er spørgsmålet om en eventuel fortrydelsesret. Principielt synes vi i Venstre, at det er rigtig positivt, at et registreret partnerskab bestående af to kvinder kan få deres forældreskab registreret automatisk. Samtidig kan vi ikke helt slippe tanken: Hvad nu, hvis en af dem fortryder? Vi hørte ved sidste uges tekniske gennemgang af forslaget, at der ingen fortrydelsesret er. Helt konkret kommer processen til at være således, at et par registrerer via en indsendt blanket, hvem der er forældre til barnet, og straks denne er kommet i hænderne på det offentlige, er beslutningen endelig.

Men lad os sige, at parret går fra hinanden, 2 uger efter blanketten er sendt ind, og at barnet endnu ikke er født. Selv om det er en beslutning, som ikke kan fortrydes, og selv om begge parter helt sikkert er vidende om dette, skal det dog nok forekomme, at nogle vil tænke, at det er hamrende uretfærdigt. Nogle vil sikkert også forsøge at gå tilbage med hensyn til beslutningen.

I et ciskønnet, heteroseksuelt par vil der i det mindste være et biologisk slægtskab til barnet. Faren kan ærgre sig nok så meget, men slægtskabet kan ikke benægtes. I dette tilfælde vil barnet stå med en medmor, som godt kan stå med en fornemmelse af, at de intet slægtskab har, ud over en følelse af ejerskab eller forpligtelse.

Jeg er med på, at de situationer godt kan opstå, også som reglen er i dag og også for heteroseksuelle par, men der må alligevel være en følelse af, at der er en forskel – en forskel på, om man bliver forældre som følge af en graviditet eller på grund af indsendelse af en blanket. For langt de fleste par og i langt de fleste situationer tror jeg på at forslaget her vil skabe glæde hos forældrene og skabe gode familier for de børn, som man bliver forældre til.

Barnets rettigheder må dog stadig væk gå forud for forældrenes. Vi kan derfor heller ikke se forbi de spørgsmål, som forslaget rejser. Dem vil vi søge nogle svar på, før vi kan sige mere tydeligt, om vi endegyldigt kan støtte forslaget eller ej – men vi er positive.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi lige spritte af, inden vi siger velkommen til DF's ordfører, og det er fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti anser vi dette lovforslag for at være et udtryk for den identitetspolitiske bølge, som ophæver den traditionelle familie og gør kønnet valgfrit. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af identitetspolitiske tiltag, og vi mener, at det er nødvendigt at gøre op med dem. Det er selvfølgelig helt okay, at to mænd, to kvinder, to transkønnede, to hvad som helst lever sammen, og alle disse livsformer er efter min mening fuldstændig i orden, men de er ikke nødvendigvis en familie. En familie er en kvinde og en mand og nogle børn. Der er to køn, kvinde og mand, og man kan ikke selv frit vælge, hvad man vil være.

Hvis vi lader familie- og kønsbegreberne flyde og gør, som om man selv kan bestemme, hvornår man er en familie, og hvornår man har det ene eller det andet køn, skaber vi forvirring og uorden. Familien i dens traditionelle udgave er fundamentet i vores samfund og fundamentet i vores kultur, ligesom kønnet er en af grundpillerne i vores individuelle identitet. Lader vi begreberne flyde, risikerer vi ustabilitet og usikkerhed og dermed store vanskeligheder for unge mennesker med at finde ud af, hvad deres identitet egentlig er.

Derfor er det godt, at vi indtil i dag har haft staten i form af sundhedspersonale ind over, når nogen ønskede at påtage sig et moderskab, når man ikke er moder, når man ønsker at kalde sig far, selv om man rent faktisk er mor, eller når man ønsker at hedde noget andet, fordi man føler sig som et andet køn. I Dansk Folkeparti har vi stemt imod bestemmelsen om medmoderskab, der blev indført i 2013, og vi er derfor naturligvis også imod at udvide denne rettighed, således at man ikke skal have en kontrolinstans ind over, sådan som dette lovforslag bl.a. går ud på.

Vi svigter de næste generationers mulighed for at skabe en sikker identitet i en indviklet verden, hvis vi lader køn og familiebegreber være op til hver enkelts egen definition. Derfor kan vi ikke sige ja til lovforslaget. Men det betyder ikke, at vi fordømmer homoseksuelle, lesbiske, transkønnede eller andres livsformer; men vi kan ikke acceptere en omdefinering af, hvad en familie er, eller at man forsøger at ophæve det biologiske køns betydning. Dansk Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, så jeg vil gerne give ordet til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg er meget interesseret i det her med, at vi ikke kan omdefinere, hvad en familie er. For jeg ved sørenjenseme ikke rigtig lige, hvor jeg skal slå op henne, eller hvem det er, der rigtigt definerer det. Det lyder lidt, som om det er fru Marie Krarup, som så bestemmer, hvad en rigtig familie er. Hvis to kvinder og deres børn ikke kan være en familie, er man så heller ikke en familie, hvis man er en enkelt forælder og børn, og hvis en familie er skilt, er det så ikke en familie længere? Hvad er en familie så i Dansk Folkepartis opfattelse, og hvem har gjort Dansk Folkeparti til dommer over, hvad en rigtig familie er?

Jeg har aldrig hørt udtrykket sørenjenseme, og jeg ved heller ikke, om det er et bandeord, eller hvad det er, men i hvert fald er det sådan, at ordføreren skal have lov til at svare. Værsgo.

Vi står såmænd bare på tusind års tradition for, at en familie er en mand og en kvinde. Det er dem, der kan skabe en familie. Og så findes der splittede familier, det er klart. Vi har mennesker, der er blevet skilt, vi har familier, hvor en er død, og vi har sammenbragte familier osv. Men man er ikke en familie, når man er to af samme køn, for man kan ikke få børn. Men man kan godt leve sammen, og det har vi intet imod, og det er man velkommen til. Man kan bare ikke kalde det en familie. Det er ligesom, at man ikke kan sige, at man selv kan vælge sit køn, for der er nogle givne ting. Der er nogle ganske, ganske få mennesker, heldigvis en meget lille procentdel, der er født med et køn, der ikke kan identificeres, og det må være meget vanskeligt. Men langt, langt størstedelen kan identificeres. Så det er for besynderligt at begynde at gøre det valgfrit, og det er de der gammeldags ting, som vi gerne vil have vi holder fast i.

Tak for det. Værsgo til fru Pernille Skipper.

Jeg tror, at det, der er vigtigt at holde fast i her, er, at fru Marie Krarup siger, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at fordømme mennesker, som lever sammen i et kærlighedsforhold og er af samme køn, eller som er transpersoner, men jeg tror, at det, hvis man er transperson, hvis man lever i en regnbuefamilie, hvis man er i et forhold med en af det samme køn, føles ekstremt fordømmende at få at vide, at man ikke kan være en rigtig familie. Det er netop at fordømme de mennesker, for så får de ikke lov til at være »rigtige« i Dansk Folkepartis opfattelse. Og jeg kan love ordføreren for, at lige meget hvad Dansk Folkeparti mener, så er det familier.

Værsgo til ordføreren.

Men det er jo – med al respekt – noget vrøvl. Det er jo ikke sådan, at man kun er et rigtigt menneske, hvis man lever i en familie, som vi siger er en familie. Vi siger bare, at der er en definition på en familie, og det er en mand og en kvinde, fordi de kan få børn, og det er nu engang den traditionelle definition på en familie. Derfor er man ikke et ringere menneske, fordi man ikke er en familie. Der er bare nogle definitioner, som vi er nødt til at holde fast i for at fastholde den orden, som vi lever i. Men derfor kan man godt bruge lovgivningen til på andre måder at forsøge juridisk set at sidestille forhold, men det er ikke en familie.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Tusind års tradition – og så tænker jeg: Fru Marie Krarup er jo veluddannet og har et stort vid og på anden vis et stort udsyn og ved meget. Er det så familierne i Afrika, hvor det centrale omkring storfamilierne var, at det var kvinderne, der havde børnene, og at man levede i en familiekonstruktion, hvor mændene var et andet sted? Var det de kvindelige vikinger, skoldmøerne, der var ude på vandet, eller var det de kvinder, der havde ejendomsretten for tusind år siden i Danmark? Eller hvad er det? Jeg læner mig i virkeligheden op ad det, som ordføreren for Enhedslisten siger. Men handler det i virkeligheden om, hvad fru Marie Krarups mavefornemmelse er, hvad hun definerer som en familie?

Ordføreren.

Altså, efter at kristendommen blev indført i Danmark i 965, fik vi stort set en lovgivning, der flugtede med det kristne menneskesyn. Så før det: Nej, der havde man den praksis f.eks., at man satte små børn ud til ulvene, hvis de var vanskabte på en eller anden måde. Vi havde absolut ikke noget, som vi vil identificere os med i dag. Men efter at kristendommen er blevet indført, har vi faktisk gjort det, som vi i dag kalder den traditionelle familie, til vores mindste byggesten i samfundet, og det synes jeg der er grund til at holde fast i. Jeg synes ikke, vi skal åbne dørene for nye familieformer, som jo kan blive en glidebane til, at det kan blive noget helt andet, måske. Det her åbner jo faktisk for den sociale forælder, så det vil sige, at vi faktisk får familier med flere forældre. Det mener jeg er en glidebane til at omdefinere, hvad en familie er, og det mener jeg er farligt og vil skabe forvirring. Det bliver svært at vokse op i et samfund, hvor man ikke rigtig kan se, hvad den sociale orden er.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger... Jo! Man skal lige huske at indtegne sig, hvis man ønsker en anden kort bemærkning.

Værsgo.

Det beklager jeg, fru formand.

Hvad angår det her omkring transpersoner, som fru Marie Krarup mener er noget, man selv vælger at være, sådan at man en dag vågner op og siger: Hold da op, nu har jeg lyst til at være transperson. Jeg kunne så godt bare tænke mig, at fru Marie Krarup tog med til en omgang dialogkaffe sammen med en række af de mennesker, jeg omgås, holder af og kender til, og så håber jeg, at fru Marie Krarup bliver en lille smule klogere på det med at vælge eller at være.

Værsgo.

Det er jo helt klart, at der er en lille gruppe mennesker, hvor det simpelt hen er uklart, hvilket køn man tilhører, og hvor man er trans, det er der jo ikke nogen tvivl om, men at gøre det til et problem, som angår alle, er at overdrive. Jeg synes, det er bekymrende at se, hvor mange unge mennesker der i dag er kønsforvirrede, og det er da, fordi vi lægger op til, at man selv skal vælge sit køn i stedet for at gå ind i den skabte virkelighed, der nu er, hvor man i langt de fleste tilfælde har fået et køn – og så er der de her grænsetilfælde, hvor man ikke har det, hvor der er nogle biologiske ting, som er meget specifikke og meget, meget specielle, men det er et meget lille mindretal.

Tak til DF's ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, og så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Det er fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville egentlig have startet min tale på en anden måde, men nu tror jeg bare lige, jeg vil starte med at understrege til de mange, har jeg en opfattelse af, lgbt+-familier og -organisationer, der faktisk ser med i dag, at en familie er, hvad man gør den til. En familie kan sagtens være to kvinder, der har børn sammen, to mænd, der har børn sammen, eller flere mennesker end to, der har børn sammen, på samme måde, som man kan være enlig og have børn. En familie er, hvad man gør den til. Det synes jeg er meget vigtigt at understrege, og jeg synes sådan set også, at vi i det her forslag lægger op til, at vi nu skal smidiggøre lovgivningen, sådan at det bliver nemmere at være den familie, man er. Men bare fordi lovgivningen tidligere ikke har været smidig, gør det jo ikke, at de familier ikke er derude i dag. De har bare meget svært ved at passe ind i den lovgivning, vi har.

Jeg og resten af SF er rigtig glade for de forbedringer, der ligger i det her forslag. Så vi tilslutter os selvfølgelig forslaget, som har flere rigtig gode elementer, der er skridt i den helt rigtige retning. Det er fuldstændig afgørende, at familier med en eller flere lgbt+-personer ligestilles med alle andre familier, og at transpersoner får flere rettigheder. Jeg ved, at det her forslag ikke får os i mål på det her område, men det er et godt skridt på vejen.

Jeg er f.eks. meget glad for, at det meget besværlige og også grænseoverskridende dokumentationskrav ved hjemmeinsemination skal i makulatoren. Jeg er stødt på utallige fortællinger om lgbt+-familiers svære møde med systemet og særlig i forbindelse med hjemmeinsemination. I dag er det sådan, at hvis to kvinder ønsker at stifte familie med en kendt donor og i eget hjem, skal der være en sundhedsperson til stede, før medmoren kan registreres som medmor, og det er altså et både grænseoverskridende og unødvendigt krav, at sundhedssystemet nærmest skal med ind i soveværelset. Så det er jeg rigtig glad for at vi gør op med.

Med forslaget her sikrer vi samtidig bedre rettigheder for transpersoner. For det første kan de få lov til at skifte til et navn, der passer til deres kønsidentitet, uden at de skal have skiftet juridisk køn. Det kan være en længere proces, og derfor er det godt, at man, inden den proces er færdig, kan få lov at skifte til det navn, man ønsker. Det kan virke som en lille ting for os, der ikke er transpersoner, men det er enormt vigtigt for den enkelte og det kan skabe enormt stor mistrivsel, hvis man som transperson møder det navn, man har sagt farvel til – dødenavn, som transpersoner kalder det – igen og igen, inden man lykkes med at komme igennem med deres juridiske kønsskifte. Det er for mig helt afgørende, at gamle og rigide forestillinger om navne selvfølgelig ikke skal skabe mistrivsel hos vores transpersoner i Danmark.

For det andet er det godt, at de forældre, der har skiftet juridisk køn, inden de bliver forældre, nu bliver registreret som det køn, de identificerer sig med, sådan at en far, der føder, er barnets far. For det kan være meget grænseoverskridende for en fødende transmand at blive mødt i offentligheden som en mor, når man ikke er det.

Så det her lovforslag er uden tvivl et rigtig vigtigt skridt for transpersoners rettigheder og forældreskab. Vi er glade i dag i SF. Vi ligestiller de mange forskellige familieformer i Danmark bedre. De er ikke helt ligestillet, men vi er godt på vej, og det er både godt for forældrene og ikke mindst for børnene i de familier. Vi ved også, at vi ikke er i mål endnu. Der skal tages mange store skridt endnu, før vi når reel ligestilling for lgbt+-personer, og det tæller f.eks. flere rettigheder for medforældre og medfædre, men det arbejder vi målrettet videre for i SF.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Herefter skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører, og det er Samira Nawa. Værsgo.

Danmark har ofte været med til at gå allerforrest på lgbt+-området, men det er jo ikke ensbetydende med, at der så ikke skulle være flere forbedringer at gøre. Det her lovforslag har været ventet længe, for regeringen kom jo med sit rigtig fine udspil »Frihed til forskellighed« i august 2020, og det her lovforslag udmønter nogle af initiativerne, nemlig dem på det familieretlige område, og det vil sige, at det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med den kønsidentitet, man har, at transpersoner har mulighed for at blive forældre i overensstemmelse med deres køn, og så medfører det også en smidiggørelse af registrering af medmoderskab. Det her er nogle store og gode fremskridt, som vi i Radikale Venstre bakker varmt op om.

Men der er også grund til lige at hæfte sig ved nogle af de ting, som vi så ikke når i mål med med det her lovforslag. Som bl.a. høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder peger på, tages der ikke helt højde for mandlige soloforældre og familier, som består af mandlige homoseksuelle par. Helt konkret er det jo sådan i dag, at et mandligt homoseksuelt par, som får et barn, ikke begge to kan blive registreret som barnets retlige forældre. Det er sådan, at det først er nogle år senere, altså nogle år ind i barnets liv, at den ikkebiologiske far kan få lov at adoptere sit eget barn. Jeg har mødtes med flere af disse familier, og deres frustrationer er virkelig til at tage og føle på, og jeg mener, at vi også skal gøre noget på det her område. Det må være næste skridt.

Når det er sagt, bakker vi naturligvis i Radikale Venstre op om lovforslaget, men konstaterer også, at der er mere at gøre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og herefter er det Enhedslistens ordfører. Værsgo til fru Pernille Skipper.

Tak for det. Der er nogle lovforslag, som man ville ønske der var mange flere der hørte om eller havde fulgt med i, og det her er helt klart et af dem. Der er tale om nogle tiltag, som vi i Enhedslisten og jeg som ordfører faktisk har bøvlet med i snart et årti, og som endelig gennemføres. Og der er ikke nogen tvivl om, at da vi så det her på lovprogrammet, var vi rigtig, rigtig glade.

Da jeg var sådan et forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem, var jeg med til at lave lovgivningen om medmoderskab og sad i forhandlingerne om det. Dengang var det sådan, at hvis et lesbisk par gerne ville have et barn, så skulle den ikkefødende vente 2½ år med at adoptere sit eget barn, og det betød jo, at der var nogle familier, hvor der var to mødre, som barnet voksede op hos, men hvor barnet ikke havde de samme rettigheder. Der var risiko for, at hvis der skete den ene mor noget, så kunne barnet ikke blive ved den anden. Og der var skilsmisser i de tidlige år, som betød, at kvinder stod uden mulighed for at se deres børn og børn stod uden rettighed til deres forældre.

Det lavede vi heldigvis om. Men dengang skulle der et eller andet mystisk krav ind om tilstedeværelsen af en sundhedsperson, og det var ikke til på det tidspunkt at banke ind i nogens hoveder, at gifte heteroseksuelle kvinder kan være absolut lige så løsagtige som gifte lesbiske kvinder, for det er jo det, det hele kommer ned til. Argumentet var dengang, at så kan en kvinde jo bare gå ud og have sex med en mand på et værtshus, og så kan han ikke kan rejse en faderskabssag. Og det er jo også tilfældet ved heteroseksuelle par i dag, så nu ligestiller vi faktisk området, og det er jo helt fantastisk.

Det betyder også, at de børn kommer til at vokse op i mere stabile situationer, og at alle de forhindringer, der har været, som resulterer i, fordi man har fået forkert rådgivning i sundhedsvæsenet eller noget andet, at et barn lige pludselig står uden to forældre, altså kun har den ene på papiret. Det kan vi komme uden om.

Samtidig er der muligheden for, at transpersoner kan få forældreskab i overensstemmelse med deres levede sociale og juridiske køn. Det skaber også meget mere stabilitet i familierne, at man får lov til på papiret at være det, som man er i virkeligheden, og at vi som omkringliggende samfund ikke insisterer på at bestemme, hvad folk skal være, og hvad der er rigtigt og forkert, men lader familier være familier.

Det er få mennesker, det egentlig drejer sig om, men jeg har snakket med mange af dem, som har været i problemer, enten fordi medmoderskabsreglerne ikke fungerede, eller fordi transpersoner ikke har kunnet få lov til at være forældre i overensstemmelse med det køn, som de er juridisk, og som de lever som. Det har rigtig store konsekvenser for dem, og derfor er det en vigtig dag, selv om de ikke er mange mennesker.

Jeg tror, at det næste skridt forhåbentlig bliver, at vi får kønsneutraliseret forældreskabet. Der er rigtig mange begreber nu. Der er ikke sådan specielt nogen grund til, at vi skal kønne, hvad for en forælder, man er. Man er forælder, og man er lige god, om man er kvinde, mand, transperson, nonbinær, eller hvad man er. Og så tror jeg også, at et næste skridt skal være, at børn skal have ret til at have mere end to juridiske forældre, for der er familier – rigtige familier – hvor der lever mere end to forældre med deres børn, men hvor børnene desværre kun har ret til de to af dem. Det er altså igen ikke kun et problem for forældrene, men så sandelig også et problem for de børn, som ikke har de fulde rettigheder til de forældre, som de vokser op hos og med.

Men det her er et skridt på vejen, og vi kommer selvfølgelig også til at kæmpe videre for de næste skridt.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, stop, et øjeblik! Det kom der lige i sidste øjeblik. Værsgo til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tak, formand. Stop! Jamen jeg skulle bare høre om noget. Nu når ordføreren taler om kønsneutralisering og taler om det her med ligestilling, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, om ikke også ordføreren så mener, at man skal kønsneutralisere servicelovens § 109. For man mener jo, at vold er vold, og uanset hvem det går ud over, skal de selvfølgelig have de samme rettigheder. Så gælder det, ordføreren lige har stået og sagt i sin ordførertale, egentlig ikke også for folk, som er udsat for vold i hjemmet?

Ordføreren, værsgo.

Jo.

Værsgo til fru Mette Thiesen.

Hvorfor stemte Enhedslisten så imod, da vi fremsatte beslutningsforslag om netop at kønsneutralisere § 109? Jeg har talt med ordføreren om det tidligere, og ordføreren begynder at tale om § 109 a eller noget andet, og det var bare ikke de toner, jeg hørte fra ordføreren. Men jeg er da superglad, hvis ordføreren vil stemme for at kønsneutralisere § 109, for så kan vi da bare fremsætte beslutningsforslaget igen.

Fru Pernille Skipper, værsgo.

Jeg synes, det er super interessant, at vi nu går i gang med at diskutere et andet beslutningsforslag, som vi har behandlet en gang, og som jeg har holdt en ordførertale om og har svaret på spørgsmål om før. Men i Enhedslisten synes vi selvfølgelig, at mænd skal have ret til både psykologbehandling, ambulant behandling og i øvrigt også ret til at opholde sig på et krisecenter med deres børn, hvis de er voldsramte. Det kan man ikke gøre uden ved at kønsneutralisere § 109, men man kan lave nogle andre lovgivninger. Derfor har vi bl.a. også sat gang i en undersøgelse, som skal sikre, at vi får en ordentlig viden om de mænd, der er voldsramte, og som er på krisecenter i dag, så vi er sikre på, at det, vi skriver i paragraffen, er det, som de har behov for. Så jo, selvfølgelig skal mænd have de samme rettigheder, som kvinder har. Nye Borgerlige har simpelt hen bare ikke fanget den gode måde at gøre det på.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, værsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Lovforslaget her lægger overordnet op til tre ændringer: Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner. Nu vil jeg ikke gentage, hvad de andre ordførere allerede har sagt. Jeg vil dog sige, at det her er et område, hvor vi skal passe på ikke at lade rive os med, samtidig med at vi selvfølgelig skal modernisere lovgivningen. Et godt eksempel er børns ret til juridisk kønsskifte, hvilket vi Konservative er meget imod. Det er vi, fordi børn skal være børn. Selv om det måske er velmenende, gør vi børn en bjørnetjeneste, hvis vi på et tidspunkt vælger at gå endnu længere, end hvad det her lovforslag lægger op til.

Når det så er sagt, mener vi, at dette lovforslag ikke overskrider den grænse. Det handler om myndige voksne, der udøver deres ret til bestemme over sig selv. Derudover handler det om, at vi giver bedre muligheder og rettigheder til at leve, som man ønsker, uanset hvilken familiekonstruktion man har. Lovgivningen skal følge med tiden. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg synes, vi skal gå videre til den næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Man skal altså høre meget, før ørerne falder af. Hvis der var nogen, der i går havde spurgt mig, om Det Konservative Folkeparti ville støtte det her lovforslag, så havde jeg sagt: Nej! Men det kan jeg så høre man gør. Altså, jeg er simpelt hen nødt til at sige, at jeg har været nødt til at læse det her lovforslag helt ekstremt mange gange. Jeg har også været nødt til at kigge på de dokumenter, der kom i forbindelse med den her tekniske redegørelse. For man skal være så woke for at forstå, hvordan det her hænger sammen. Og det er jo desværre en del af den her, efter min mening, identitetspolitiske glidebane, vi er ude på. Nu bliver der nævnt det her med juridisk kønsskiftet til børn, det er vi også meget imod. Og når man læser i det her lovforslag, står der, og nu citerer direkte fra lovforslaget:

»Det hænger heller ikke sammen, når en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, på den ene side ved en erklæring kan få et nyt personnummer, der passer med den oplevede mandlige kønsidentitet, men på den anden side ikke kan få lov at være far for det barn, som han føder.«

Mænd kan altså ikke føde børn – punktum. Der er to køn – punktum. Og det her hænger simpelt hen ikke sammen i min verden. Jeg har stadig væk sindssygt mange spørgsmål, og det er simpelt hen bare for at forstå, hvad der er op og ned i det her. Men i Nye Borgerlige kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Det er bare for lige at rette fru Mette Thiesen. Altså, der er mænd, der kan føde børn. Der er mænd, som juridisk, på papiret, er en mand, og som har en livmoder og kan føde børn. Og det kan godt være, at man ikke sådan lige kan rumme det i sit hoved, og at det kan være mærkeligt, og det synes jeg er fair nok. Men fru Mette Thiesen kan ikke ændre på det, lige meget hvor mange gange fru Mette Thiesen siger det fra Folketingets talerstol, ligesom fru Marie Krarup, lige meget hvor mange gange hun siger det fra Folketingets talerstol, ikke får lov til at bestemme, hvad der er en familie, og hvad der ikke er en familie. Og jeg tror bare, at jeg vil appellere til, at man, selv om ting kan være lidt mærkelige, kigger lidt mindre fordømmende på de mennesker, som er rigtige mennesker, der lever i det her.

Ordføreren.

Det her handler ikke om at være fordømmende. Folk må leve, fuldstændig som de vil. Men nej: Der er to køn, og mænd kan ikke føde børn - punktum.

Fru Pernille Skipper.

Men det er netop fordømmende. Altså, man kan ikke være rummelig og så bagefter sige, at der kun er to køn. Der findes nonbinære mennesker, som ikke definerer sig som hverken en mand eller en kvinde eller som begge dele. Det er da fordømmende at sige til dem, at de ikke findes, ligesom det er fordømmende at sige til de transpersoner, som er mænd, og som lever som mænd, og som juridisk, på papiret, er mænd, men som har en livmoder og kan føde et barn, at de ikke findes. Altså, jeg ved ikke, hvad det er for en ordbog, fru Mette Thiesen slår op i. Men det der med, at man fra højrefløjens side herinde slår sig op på at være de helt store fortalere for regnbuefamilier og vader rundt til pride og alt muligt andet og siger, at man ikke er fordømmende, mens det i praksis er sådan, at det kun lige er den lille firkant foran ens egen næse, der kan være virkeligheden, er fordømmende.

Ordføreren.

Nej, det er videnskab. Ifølge videnskaben er der to køn. Og ligegyldigt hvor mange gange Enhedslisten taler om, hvordan og hvorledes de mener at tingene hænger sammen, så nej: Der er ingen mænd, der har en livmoder. Der er to køn; der er en mand, og der er en kvinde. Og som fru Marie Krarup sagde tidligere, er der også nogle, der bliver født som lidt en blanding. Men som udgangspunkt er der to køn. Og det her er den ordbog, der hedder sund fornuft, og den viser jeg meget gerne til ordføreren for Enhedslisten en dag.

Fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er dejligt at høre, at Nye Borgerlige bringer det ind omkring viden og forskning og saglighed. Den gemmer vi til en anden gang.

Jeg skal bare høre, om ordføreren ikke anerkender, at man, når man er registreret og man dermed er en mand efter dansk lovgivning, efterfølgende kan føde et barn som mand? Hvorfor er det ellers, at ordføreren hiver det frem? Så handler det i virkeligheden ikke om fornemmelser og synsninger og noget, som man sådan selv oplever? Så hvad mener ordføreren? Er det reglerne, man retter sig efter i Nye Borgerlige, eller er det synsninger?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, ordføreren mener med det spørgsmål, er det her juridiske kønsskifte, som er en lov, som blev vedtaget, før Nye Borgerlige kom i Folketinget. Og det her er jo – hvad skal man sige – en udvidelse af, hvordan man definerer det. Så jeg vil bare fastholde det, som jeg sagde til Enhedslistens ordfører før: Der er to køn, og mænd ikke kan føde børn.

Spørgeren.

Så det vil sige, at al lovgivning, som er vedtaget, inden Nye Borgerlige trådte ind i Folketingssalen, henholder Nye Borgerlige sig ikke til? Så den lovgivning, som var, da ordføreren skrev under på grundloven, gælder så ikke, fordi det var noget, som lå før Nye Borgerlige? Så det er altså de steder, hvor ordføreren selv synes at noget er retfærdigt som man godt kan læne sig op ad, og at den her lovgivning, som er tiltrådt, om, at man faktisk kan skifte køn, og at man kan være far til et barn, man selv føder, synes Nye Borgerlige så ikke om, fordi det var før, de selv trådte ind?

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, at Socialdemokratiet eller den socialdemokratiske ordfører skal tale alt for højt om at overholde lovgivningen. Det er bare sådan et godt råd herfra.

Med hensyn til det andet: Nej, det her er jo en udvidelse. Og når der står noget, som er faktuelt forkert, om, at en mand kan føde et barn, så er jeg bare nødt til at sige, at det ikke er noget, vi bakker op om. Man kan sagtens leve fuldstændig frit i Danmark på alle mulige forskellige måder, og det vil vi overhovedet ikke blande os i, men når man begynder at gå ned ad den her identitetspolitiske vej, hvor man tilsyneladende bl.a. begynder at anerkende, at mænd kan føde børn – det er jo sådan biologisk muligt, mænd har ikke en livmoder – og når man begynder at tale om juridisk kønsskifte til børn, så siger jeg simpelt hen nej og stop. Det er jeg bare nødt til sige.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er nogen, der ønsker at agere ordfører for Liberal Alliance, Frie Grønne eller Kristendemokraterne, for så er det nu.

Det er der ikke. Så vil jeg gerne give ordet til social- og ældreministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den mestendels konstruktive debat, som vi har haft her i salen i dag.

I dag kan man være familie på mere end én måde og med forskellige konstellationer af mennesker i familien. Desværre er der stadig nogle dele af lovgivningen på det familieretlige område, der ikke tager højde for det. Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og transpersoner kunne etablere en familie, uden at staten blander sig unødigt. Man skal kunne indtage den plads i en familie, som man ønsker. Det giver desuden ikke mening, at transpersoner i dag skal igennem en omfattende proces, hvis de ønsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, særlig ikke når en transperson i dag ved en erklæring kan få et personnummer, der passer til det modsatte køn, et såkaldt juridisk kønsskifte.

Derfor er det for det første helt essentielt, at vi med det her lovforslag sikrer, at reglerne om registrering af medmoderskab smidiggøres, sådan at medmoderskab automatisk bliver registreret, når et lesbisk par, der er gift, får et barn sammen. Det samme vil gælde regnbuefamilier, uanset om morens partner skal være barnets medmor eller sæddonoren skal være barnets far. Derudover er det også vigtigt, at transpersoner, der bliver forældre, bliver anerkendt, ved at de bliver forældre i overensstemmelse med det juridiske køn, de har valgt. Endelig er det virkelig positivt, at transpersoner får lettere ved at ændre fornavn, og sidst, men ikke mindst, som nogle har talt om her på talerstolen at de har kæmpet for i i hvert fald længere tid, end jeg har været på området, at vi laver ændringerne i forhold til krav om sundhedsperson ved assisteret reproduktion.

Det her lovforslag sikrer en større ligebehandling af par af samme køn, men også af transpersoner i relation til forældreskab, og det synes jeg er nogle helt utrolig vigtige skridt at tage i retning af at sikre lgbti-personers rettigheder, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte være fra udvalget, i udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg vil foreslå, at vi sender lovforslaget til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi trækker lige vejret, indtil vi har den rigtige minister til stede. Han er her, og så kan vi gå i gang.