Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2508348_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
28-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (L 65) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan registrering af medmoderskab, herunder
indgivelse af blanket til Familieretshuset, kommer
til at fungere i praksis?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at ligestille registreringen af medmoderskab og
faderskab.
Det vil blandt andet ske ved, at kravet om fremlæggelse af dokumentation for,
hvordan barnet er blevet til, udgår af børnelovens bestemmelser om
registrering af medmoderskab. Et medmoderskab vil således kunne
registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved behandling med assisteret
reproduktion, der er foretaget af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar.
Det vil indebære, at morens kvindelige ægtefælle automatisk registreres som
barnets medmor, på samme måde som morens ægtemand automatisk
registreres som far. Det vil derudover indebære, at et ugift kvindeligt par vil
kunne få morens kvindelige partner registreret som medmor ved indgivelse af
en omsorgs- og ansvarserklæring. Registreringen af medmoderskab vil
således foregå på samme måde som registreringen af faderskab, når et gift
eller ugift heteroseksuelt par får et barn.
Derudover vil registreringen af medmoderskab efter lovforslaget blive foretaget
af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, og
ikke som i dag af Familieretshuset.
Der vil således være mulighed for registrering af medmoderskab uden krav om
dokumentation for barnets tilblivelse.
Hvis et kvindeligt par vælger af få et barn gennem insemination uden
deltagelse af en sundhedsperson, altså en insemination som parterne selv står
for, vil de have mulighed for at sikre deres retsstilling i relation til
medmoderskab ved at udfylde en blanket med deres aftale om medmoderskab
og indsende den til Familieretshuset. Hvis der senere opstår uenighed om
medmoderskabet, vil der på grundlag af erklæringen kunne træffes afgørelse
1
L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan registrering af medmoderskab, herunder indgivelse af blanket til Familieretshuset, kommer til at fungere i praksis, til social- og ældreministeren
2508348_0002.png
herom. Som nævnt oven for vil denne erklæring ikke skulle fremlægges ved
registreringen af medmoderskabet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2