Jeg er her i stedet for vores ordfører på området, Peder Hvelplund. Det er jo rigtigt, som det allerede er nævnt af mange, at der er tale om en forlængelse af en midlertidig periode. Jeg synes også, at man i høj grad kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved det midlertidige, da det her faktisk er pågået igennem det meste af 10 år.
Jeg kan gentage, hvad vi har sagt ved de tidligere lejligheder, når vi forlængede ordningen. Vi er ret kritiske over for de privilegier, som vi som politikere har. Vi har rigtig favorable pensionsvilkår, mens vi samtidig beder lønmodtagerne om at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi har eftervederlag i 2 år på et ganske pænt – hvad skal man sige – dagpengeniveau, i hvert fald i forhold til hvis man bliver arbejdsløs og skal leve af dagpenge. Der følger heller ikke nogen krav med om aktivering, nyttejob, eller hvad man nu kan finde på at piske folk rundt til, når de bliver arbejdsløse.
Det er jo beskrevet, at man med den her ordning vil vise løntilbageholdenhed for ministre. Ja, det er jo rigtigt nok, men med 1.185.966 kr. i grundvederlag er der også plads til at vise løntilbageholdenhed – og så påvirker det i øvrigt ikke ministrenes pension, skal man lige være opmærksom på.
Det er jo rigtigt, som det også er nævnt, at det her egentlig afventer nærmere overvejelser og afklaringer, altså en reform af politikernes vilkår. Jeg synes også, at man efterhånden, hvilket den radikale ordfører også gjorde, kan stille spørgsmål ved, om vi skal blive ved med det her. Hvorfor sker der ikke noget på området? Hvad har man gjort sig af overvejelser? Eller har man overhovedet gjort sig nogen overvejelser? Vi har jo indtryk af, at det har man ikke, når man nu har brugt, som jeg siger, det meste af 10 år på at forlænge ordningerne. Hvorfor kommer der ikke et resultat af de overvejelser, hvis man altså har gjort sig de overvejelser? Vi mistænker selvfølgelig, at det har man i virkeligheden ikke.
Så vi synes egentlig, at man skulle gøre den her nedsættelse permanent. Så er vi fri for at skulle møde op her hvert andet år – eller hvor tit det er – for at forlænge ordningen. Det er der strengt taget ikke nogen grund til. Så må man jo så afvente, at de der såkaldte overvejelser og afklaringer er gjort. Ikke desto mindre, for vi synes, det er fornuftigt, og vi synes, at lønniveauet for ministre og for den sags skyld også for folketingsmedlemmer er rigelig højt, støtter vi selvfølgelig forslaget om at nedsætte grundvederlaget med 5 pct. og fastholder, at det skal fortsætte.