L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 78 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. november 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-731-0089

2207112

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven og lov om pas til danske statsborgere m.v.

(Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning til

ofre for seksuelle overgreb)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. september 2021 til den 28.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, BUPL,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Voldtægts-

ofre, Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, Århus, Center mod Menne-

skehandel, Danmarks Lærerforening, Danner, Dansk Kvindesamfund,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking

Center, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Kriminalpræventive Råd, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Exitcirklen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

eningen Far, Foreningen Voldtægtsofres Vilkår, Gadejuristen, Hjælp Volds-

ofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs soci-

ale arbejde, KL, Kompetencecenter Prostitution, Kvinderådet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af

Socialpædagoger, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorgani-

sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb, Lev Uden Vold, LOS – De private sociale tilbud, Mødrehjælpen,

Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Re-

den International, Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus, Rets-

politisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i

Grønland, Røde Kors i Danmark, RådgivningsDanmark, Seksualpolitisk

Forum, Sexarbejdernes Interesseorganisation, Socialpædagogernes Lands-

forbund, SSP-Samrådet og Tænketanken VM Viden om Mænd.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Køben-

havns Byret, Advokatrådet, BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Center

for Voldtægtsofre, Center for Seksuelle Overgreb, Danske Advokater,

Den Danske Dommerforening, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre,

Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Helsinki-Komité for Men-

neskerettigheder, Domstolsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen SPOR, Landsorganisationen af Kvindecen-

tre (LOKK), Offerrådgivningen, Red Barnet, Region Hovedstaden, Re-

gion-Sjælland, Region Nordjylland, Socialstyrelsen

Voldtægtsofres

Vilkår.

Det bemærkes, at der i mange af de modtagne høringssvar bl.a. gives udtryk

for mere politiske holdninger til lovforslaget. Nedenfor er gengivet de væ-

sentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets bemærk-

ninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Region Hovedstaden, Region Sjælland, BUPL,

Dommerfuldmægtig-

foreningen

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Side 2/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Om ændringen af straffelovens § 216, stk. 2

Joan-Søstrene, Voldtægtsofres Vilkår, Hjælp Voldsofre, Landsforenin-

gen SPOR, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Børnerådet, Red Bar-

net

Offerrådgivningen i Danmark

er generelt positive over for forsla-

get om at indsætte en bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., hvor-

efter den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år, straffes

med fængsel.

Joan-Søstrene, Voldtægtsofres Vilkår, Landsforeningen Spor

Dansk

Kvindesamfunds Krisecentre

finder dog, at brugen af ordet ”samleje” bør

undlades i forbindelse med voldtægt, da samleje forudsætter samtykke,

mens voldtægt er en ensidig handling.

Børnerådet

savner grundigere overvejelser om, hvorvidt en aldersforskel

på otte år er nødvendig for, at et seksuelt forhold kan anses for uligevægtigt.

Børnerådet opfordrer til, at Straffelovrådet får til opgave at overveje, om

lovforslaget har den fornødne virkning. Børnerådet henviser i den forbin-

delse til, at der vil være en række tilfælde, der vil falde uden for bestemmel-

sens anvendelsesområde, da strafansvaret forudsætter, at gerningsmanden

har handlet med forsæt.

Børns Vilkår

er ligeledes bekymret for, om der vil være en række tilfælde,

der vil falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde, da strafansvaret

forudsætter, at gerningsmanden har handlet med forsæt. Organisationen op-

fordrer til, at det undersøges, om kravet om forsæt på længere sigt bør lem-

pes, og at loven evalueres efter 1-2 år.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

opfordrer til, at kravet til gernings-

mandens alder nedsættes til 18 år.

Danske Advokater

efterspørger empirisk datagrundlag, der kan understøtte

behovet for en lovændring. Danske Advokater henviser til, at seksuelle for-

hold med et barn under 15 år allerede er kriminaliseret i straffelovens § 222,

og at det vil indgå som skærpende omstændighed i sagen, hvis der er stor

aldersforskel mellem tiltalte og forurettede.

Joan-Søstrene

anfører, at der kan forekomme tilfælde, hvor der er givet

samtykke til samleje fra et barn under 15 år.

Side 3/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har svært ved at se behovet for,

at en seksuel relation mellem en 14-årig og 22-årig skal karakteriseres som

voldtægt. Foreningen mener, at såfremt der er behov for, at sådanne forhol-

des straffes hårdere, bør det ske ved en strafskærpelse i straffelovens § 222.

Voldtægtsofres Vilkår

opfordrer til, at der iværksættes et oplysningsar-

bejde blandt unge om lovens betydning.

Justitsministeriet er enig i det ovenfor anførte om, at der vil kunne fore-

komme tilfælde, hvor der ikke kan straffes for overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., fordi der ikke kan føres

bevis for, at tiltalte har handlet med forsæt med hensyn til barnets alder.

Det er dog efter ministeriets opfattelse ikke grundlag for at fravige det al-

mindelige krav om tilregnelse i form af forsæt i sager om overtrædelse af

straffeloven. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil afhænge af de nær-

mere omstændigheder i de konkrete sager, om det fornødne forsæt forelig-

ger. Vurderingen heraf beror i sidste ende hos domstolene. Endvidere be-

mærkes i forlængelse heraf, at samleje med et barn under 15 år, hvor en

gerningsperson alene har handlet uagtsomt med hensyn til barnets alder,

vil kunne straffes efter § 222, jf. § 228.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det Justitsministeriets opfattelse, at et barn under 15 år ikke er i stand til

frivilligt at samtykke til et seksuelt forhold med en voksen person, der er

betydeligt ældre end barnet. Derfor bør et sådant seksuelt forhold straffes

som voldtægt, ligesom tilfældet på nuværende tidspunkt er for ethvert sam-

leje med et barn under 12 år.

Det er i den forbindelse afgørende, at en sådan ændring tager højde for, at

der ikke sker en uhensigtsmæssig skærpelse eller terminologisk ændring i

mindre alvorlige sager som ved f.eks. frivilligt samleje mellem et jævnald-

rende kærestepar på f.eks. henholdsvis 13-14 år og 15-16 år. Ministeriet

finder, at en aldersgrænse på 22 år er en hensigtsmæssig aldersgrænse i

forhold til, hvornår et forhold mellem et barn og en voksen pr. definition er

så uligeværdigt, at der aldrig kan siges at foreligge et frivilligt samtykke fra

barnet til et seksuelt forhold. Denne aldersgrænse svarer til den, der anven-

des i dag i forhold til tiltalefrafald i sager om samleje med en mindreårig.

For så vidt angår det anførte om terminologien skal Justitsministeriet be-

mærke, at begrebet ”samleje” anvendes til at beskrive den fysiske handling,

Side 4/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hvor der sker hel eller delvis indføring af penis i vagina eller anus, hvilket

efter ministeriets opfattelse er i overensstemmelse med almindelig sprog-

brug. Der ligger ikke i begrebet nogen vurdering af, hvorvidt handlingen er

foretaget med eller uden samtykke. Terminologien går i øvrigt igen i en

række andre bestemmelser i straffeloven, herunder i kapitel 24 om seksual-

forbrydelser.

3. Skærpelse af straffen for andre seksuelle overgreb end samleje be-

gået mod børn under 15 år

Joan-Søstrene, Voldtægtsofres Vilkår, Hjælp Voldsofre, Landsforenin-

gen SPOR, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Børnerådet, Red Bar-

net

Offerrådgivningen i Danmark

er generelt positive over for forsla-

get om at skærpe straffen for andre seksuelle overgreb end samleje begået

mod børn med 50 pct.

Red Barnet

anbefaler, at bemærkningerne til lovforslaget uddybes med

yderligere eksempler fra retspraksis.

Danske Advokater

anfører, at strafskærpelsen vil indebære, at afsoning

med fodlænke fremover ikke vil være muligt i mindre grove sager.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det Justitsministeriets opfattelse, at det nuværende vide spænd mellem straf-

niveauet i sager om samleje med et barn og strafniveauet i sager om andre

seksuelle overgreb mod et barn er uhensigtsmæssigt. Strafniveauet i sager

om andre seksuelle overgreb end samleje begået mod et barn under 15 år

afspejler således ikke i tilstrækkelig grad den traumatiserende krænkelse af

barnet, der finder sted, og de langvarige fysiske og psykiske konsekvenser,

en sådan krænkelse kan medføre.

Ministeriet finder på den baggrund, at der er behov for en generel skærpelse

af strafniveauet i denne type sager. Det gælder også, selvom det i konkrete

sager vil kunne betyde, at den dømte ikke vil kunne afsone med fodlænke.

4. Forbud mod sexdukker, der fremstår som børn

Hjælp Voldsofre, Landsforeningen SPOR

Red Barnet

støtter forsla-

get om at forbyde sexdukker, der fremstår som børn.

Side 5/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Børnerådet

kan ikke støtte forslaget om at indføre et forbud mod sexduk-

ker, der fremstår som børn. Rådet mener, at det er afgørende for indførelsen

af et forbud, at virkningen heraf er bedre belyst. Rådet er i den forbindelse

uforstående over for, at Justitsministeriet ikke har indhentet en udtalelse fra

Sexologisk Klinik til brug for udarbejdelsen af lovforslaget og opfordrer mi-

nisteriet til at følge forskningen. Det gør sig særligt gældende, hvis lov-

forslaget vedtages, da det kan være nødvendigt at ophæve bestemmelsen,

hvis nyere forskning peger på, at dukkerne har en præventiv effekt i forhold

til seksuelle overgreb mod børn.

Red Barnet

anbefaler, at der indsættes en undtagelse i loven, så det vil være

lovligt at anvende dukkerne som led i et kontrolleret terapeutisk forløb.

Børns Vilkår

anbefaler fremtidig dialog med Sexologisk Klinik om virk-

ningen af et forbud.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det i praksis kan blive

vanskeligt at vurdere, om en dukke er konstrueret med seksuelt formål for

øje.

Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at forskningen på området ef-

ter ministeriets oplysninger er sparsom og ikke entydig. Som det fremgår af

pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det imidlertid

Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at sende et klart signal om,

at seksuelle overgreb mod børn på ingen måde kan accepteres, og at børn

derfor heller ikke skal seksualiseres i en grad, at de gøres til genstand for

virkelighedstro dukker, der er skabt med et seksuelt formål for øje. Ministe-

riet finder på den baggrund, at der bør indføres et forbud mod sexdukker,

der fremstår som børn.

Justitsministeriet finder ikke på nuværende tidspunkt, at der er grundlag for

at give mulighed for undtagelser fra et sådant forbud. Justitsministeriet er

således ikke bekendt med, at sexdukker, der fremstår som børn, i dag bliver

anvendt i kontrollerede terapeutiske forløb, ligesom det efter ministeriets

vurdering vil være vanskeligt at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet,

hvis det ikke gælder undtagelsesfrit.

Til vurderingen af, om en dukke er konstrueret med seksuelt formål for øje,

er det i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 235

anført, at der skal tages hensyn til de samlede omstændigheder vedrørende

Side 6/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dukken, herunder om den er udstyret med funktioner til seksuelt brug som

f.eks. kropsåbninger eller menneskelig kropstemperatur. Disse elementer er

dog ikke i sig selv afgørende for, om dukken kan siges at være konstrueret

til et seksuelt formål. Det kan i øvrigt tillægges vægt, hvordan dukken er

markedsført. Det bemærkes i den forbindelse, at markedsføringen af dukken

ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt til at påvise, at der er tale om en dukke,

der er konstrueret med et seksuelt formål for øje, ligesom det ikke i sig selv

vil være tilstrækkeligt til modsat at konkludere, at dukken ikke er konstrueret

dertil.

5. Forbud mod udrejse (udrejseforbud)

Joan-Søstrene, Hjælp Voldsofre, Landsforeningen SPOR

Red Bar-

net

støtter forslaget om, at personer, der dømmes efter §§ 216 eller 222, §

223, stk. 2, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, eller §

224, stk. 1, § 228, jf. en af de foregående bestemmelser, § 232 eller § 262 a,

stk. 2, ved dommen kan gives et udrejseforbud, som indebærer, at den dømte

får forbud mod at forlade Danmark i et nærmere bestemt tidsrum.

Hjælp Voldsofre

anfører dog, at et udrejseforbud kan blive vanskeligt at

håndhæve i praksis.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der indføres en ret til at få

spørgsmålet om opretholdelsen af et udrejseforbud indbragt for retten efter

endt afsoning, da domstolenes vurdering af, om et forbud er nødvendigt, kan

være forskellig på tidspunktet for domfældelse og tidspunktet for løsladelse.

Instituttet opfordrer endvidere til, at det sikres, at myndighederne af egen

drift med rimelige mellemrum vil skulle foretage en fornyet vurdering af

nødvendigheden af et forbud. Instituttet anbefaler også, at det præciseres i

bemærkningerne til lovforslaget, at forbrydelsens alvor og den dømtes ret

til privat- og familieliv skal indgå i vurdering af, om et forbud bør idømmes.

På tilsvarende vis anfører instituttet, at det bør præciseres i bemærkningerne,

hvorvidt der kan gives tilladelse til udrejse begrundet i samvær med den

dømtes mindreårige børn i udlandet.

Danske Advokater

mener, at et udrejseforbud bør begrænses til bestemte

lande.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder muligheden for at kunne

idømme et udrejseforbud for vidtgående og opfordrer til, at der indhentes

Side 7/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

oplysninger om tilsvarende lovgivning fra andre lande. Foreningen anfører,

at forslaget om et udrejseforbud ikke synes at være rettet mod et konkret

beskyttelsesbehov og anser et udrejseforbud for at være i strid med EU-ret-

ten samt artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

Advokatrådet

anfører, at der bør indhentes internationale erfaringer om an-

vendelsen af udrejseforbud. Rådet mener desuden, at det bør præciseres, om

dømte uden bopæl i Danmark eller med statsborgerskab i andre lande end

Danmark, kan idømmes et udrejseforbud. På tilsvarende vis bør spørgsmålet

om udlevering adresseres i bemærkningerne, da en eventuel overtrædelse af

et forbud i almindelighed må forventes at blive opdaget i udlandet.

Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at et udrejseforbud udgør et

indgreb i retten til fri bevægelighed for danske statsborgere. Denne ret til

fri bevægelighed kan begrænses ud fra legitime hensyn, herunder eksempel-

vis hensynet til barnets tarv. Der henvises til pkt. 8.1 i bemærkningerne til

lovforslaget.

Det bemærkes desuden, at det foreslåede udrejseforbud vil kunne udgøre et

indgreb i retten til privatliv og familieliv efter Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og i retten til bevægelses- og op-

holdsfrihed efter artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Disse rettigheder

er imidlertid ikke absolutte. Der kan gøres indgreb i de nævnte rettigheder,

hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk sam-

fund (opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere be-

stemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed, den

offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge

forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-

skytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel

2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Der henvises til pkt. 3.1 i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 236, stk. 1, nr. 5, vil et udrejseforbud kunne gives, når det efter karakteren

af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person, herunder

om tidligere kriminalitet, må antages, at der er fare for, at den dømte vil

begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed i udlandet, og at forbud-

det vil være egnet til at forebygge denne fare.

Side 8/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Et udrejseforbud skal være proportionalt med det begåede overgreb og vil

altid skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et for-

bud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelse af

lignende beskaffenhed i udlandet ved at sikre, at den dømte i en periode ikke

kan forlade Danmark. Det vil som led i vurderingen af proportionaliteten i

almindelighed skulle indgå med afgørende vægt, hvis den dømte har bopæl

i udlandet og dermed med et udrejseforbud vil blive afskåret fra uden tilla-

delse at udrejse med henblik på at rejse til sit bopælsland.

Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan gennemføres

inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK, og at den er i

overensstemmelse med EU-retten. Ministeriet har i den forbindelse bl.a.

lagt vægt på, at forbuddet vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret

vurdering af, om et forbud vil være egnet og nødvendigt til at forebygge, at

den dømte begår nye overgreb mod børn i udlandet.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning giver mulighed for, at po-

litiet under særlige omstændigheder kan meddele tilladelse til, at en person,

der er idømt et udrejseforbud, kan foretage en specifik rejse. Det følger af

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 2,

3. pkt., at der kan meddeles tilladelse til udrejse, hvor afgørende familie-

mæssige hensyn taler for, at den pågældende bør have tilladelse til at fore-

tage en specifik rejse. Efter omstændighederne vil sådanne familiemæssige

hensyn kunne foreligge med henblik på f.eks. samvær med et evt. barn med

bopæl i udlandet.

For så vidt angår indbringelse af udrejseforbuddet for retten bemærker

Justitsministeriet, at det følger af den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 236, stk. 9, at den dømte efter 1 års forløb fra løsladelse eller udskrivning

kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbud-

dets opretholdelse for retten. Hvis der foreligger særlige omstændigheder,

kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Efter

omstændighederne kan dette f.eks. være tilfældet, hvis en udenlandsk stats-

borger har en reel og underbygget intention om at opgive sin danske bopæl

og flytte sin bopæl permanent til udlandet. Hvis afgørelsen går ud på, at

forbuddet helt eller delvist opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes

for retten, dog tidligst efter 1 års forløb.

Side 9/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår udenlandske statsborgere bemærker Justitsministeriet

endvidere, at det – som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 4 – ikke vil være relevant at idømme

et forbud, hvis den dømte udvises efter udlændingelovens § 22. Såfremt den

dømte er statsborger i et andet land, vil der skulle tages højde for dette ved

vurderingen af, om et forbud bør idømmes.

For så vidt angår spørgsmålet om udlevering bemærker Justitsministeriet,

at udlevering vil skulle ske i overensstemmelse med de gældende regler i

udleveringsloven.

6. Vejledning forud for eventuel politianmeldelse og en opfølgende sam-

tale efter eventuel domsafsigelse

Joan-Søstrene, Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægts-

ofre, Voldtægtsofres Vilkår, Hjælp Voldsofre, Landsforeningen SPOR,

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Børnerådet, Red Barnet

Offer-

rådgivningen i Danmark

er generelt positive over for, at forurettede i sager

om seksuelle overgreb kan få vederlagsfri bistand fra en advokat forud for

eventuel anmeldelse til politiet og efter eventuel domsafsigelse.

Center for Voldtægtsofre

Center for Seksuelle overgreb

udtrykker

imidlertid bekymring for, om vejledningen vil være hensigtsmæssig, da de

oplever, at det ofte er svært for forurettede at få kontakt til bistandsadvoka-

ten. Centrene oplever desuden, at bistandsadvokaterne ikke har den for-

nødne viden om traumereaktionerne hos forurettede og anfører, at der er

behov for at få defineret omfanget af den forudgående vejledning.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

udtrykker bekymring for, at der kan

komme uhensigtsmæssig ventetid på anmeldelser til politiet, fordi foruret-

tede ikke kan komme i kontakt med en advokat.

Hjælp Voldsofre

mener, at det bør præciseres, om der stilles særlige krav

til de advokater, der fremgår af bistandsadvokatlisterne. Organisationen op-

fordrer desuden til, at der udarbejdes et paradigme for advokaternes doku-

mentationskrav, og at der på sigt indføres en ordning, hvor forurettede i alle

sager, hvor der er beskikket en bistandsadvokat, får ret til en opfølgende

samtale med advokaten efter eventuel domsafsigelse.

Side 10/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Børnerådet

foreslår, at der indføres et krav om efteruddannelse af bistands-

advokaterne, så de får kendskab til, hvordan man inddrager og taler med

børn og unge i krise. Det vil efter rådets vurdering være i overensstemmelse

med artikel 34 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Rådet kan støtte

forslaget om, at forurettede i sager om seksuelle overgreb får mulighed for

at have en opfølgende samtale med bistandsadvokaten efter eventuel doms-

afsigelse, men anbefaler, at ordningen udvides til at omfatter sager ved Er-

statningsnævnet.

Joan-søstrene

bemærker, at det er en forudsætning for, at ordningen kom-

mer til at fungere effektivt, at politiet får de fornødne ressourcer til efter-

forskning. Organisationen bemærker derudover, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt, at forurettede skal orientere sit forsikringsselskab om, at vedkommende

har været udsat for et seksuelt overgreb.

Voldtægtsofres vilkår

opfordrer til, at ordningen udvides til at omfatte sa-

ger, hvor politiet henlægger sagen.

Region Nordjylland

mener, at det bør præciseres, om ordningen gælder for

ældre forhold, som ikke er blevet politianmeldt.

Socialstyrelsen

bemærker, at ordningen kan forsinke de kommunale myn-

digheders håndtering af sager, hvor forurettede er et barn, og at det ikke

fremgår af lovforslaget, om en samtale forudsætter samtykke fra barnets for-

ældre.

Red Barnet

foreslår, at bistandsadvokaterne skal gennemgå et faglig op-

kvalificeret forløb.

Danske Advokater

gør opmærksom på, at der ved enhver kontakt mellem

advokat og forurettede vil være en risiko for utilsigtet påvirkning af foruret-

tede.

Advokatrådet

anfører, at forslaget giver anledning til en række retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder i forhold til bevissikring. Rådet henviser i

den forbindelse til, at forurettedes forklaring indgår som et centralt bevis i

straffesagen, og at det derfor er afgørende, at påvirkningsfaktorer identifi-

ceres og italesættes. Rådet foreslår, at der til brug for udarbejdelsen af de

kommende retningslinjer om bistandsadvokatens rolle indhentes oplysnin-

Side 11/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ger om vidnepsykologi. Rådet bemærker endvidere, at forsvareren kan inte-

ressere sig for den rådgivning, som er givet forud for politianmeldelse, hvor-

for der bør være tydelige rammer for samtalens afholdelse. Rådet bemærker

afslutningsvis, at det er uklart, i hvilket omfang bistandsadvokaten – i til-

fælde af at der ikke indgives anmeldelse – skal eller må registrere og vide-

regive oplysning om eksempelvis identiteten på den eventuelle gernings-

mand i forbindelse med fremsendelse af dokumentation til brug for rettens

udbetaling af honorar for samtalen, hvilket – såfremt dette er tilfældet – efter

rådets opfattelse kan skabe problemer i forhold til tavshedspligten.

Offerrådgivningen i Danmark

opfordrer til, at der udarbejdes lister med

særligt udpegede og uddannede advokater. For så vidt angår forurettedes

mulighed for at have en opfølgende samtale med den beskikkede advokat

efter eventuel dom, anbefaler rådgivningen, at ordningen udvides til alle sa-

ger, og at advokaten vil kunne bistå forurettede i sager ved Erstatningsnæv-

net.

Den Danske Dommerforening

anfører, at dokumentationskravet forekom-

mer bureaukratisk og ressourcetungt.

Børns Vilkår

anbefaler, at bistandsadvokaten fremover også vil kunne bistå

forurettede i sager ved Erstatningsnævnet.

Som det fremgår af pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til at få vejledning fra en ad-

vokat forud for anmeldelse til politiet bør omfatte sager om seksuelle over-

greb, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende

i denne type af sager. Det er således almindeligt, at forurettede i denne type

sager kan være tilbageholdende med at anmelde overgrebet til politiet, fordi

overgrebet kan være forbundet med skyld og skam, som kan gøre det van-

skeligt at overskue konsekvenserne ved en politianmeldelse. Ordningen er

afgrænset til denne type af sager i overensstemmelse med den delaftale, der

blev indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Alternativet som led i aftalen om finansloven for 2021.

Personer under 18 år, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vil have

mulighed for at benytte sig af ordningen, selvom der ikke foreligger sam-

tykke fra barnet eller den unges forældre. Det forudsættes i den forbindelse,

at advokaten vil være opmærksom på de kommunale myndigheders rolle i

sagen.

Side 12/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning mest hen-

sigtsmæssigt etableres med udgangspunkt i de bistandsadvokatlister, som

anvendes af politiet, da formålet med listerne er at sikre, at politiet kan rette

henvendelse til beneficerede advokater, der særskilt har tilkendegivet, at de

ønsker at fungere som bistandsadvokater.

Justitsministeriet er opmærksom på, at en tidligere inddragelse af en bi-

standsadvokat kan udskyde en eventuel anmeldelse til politiet og dermed

indebære en risiko for, at efterforskningsmæssige spor går tabt. Det er imid-

lertid forventningen, at bistandsadvokaten i forbindelse med sin vejledning

vil understrege betydningen af, at forholdet anmeldes til politiet i umiddel-

bar forlængelse af, at overgrebet har fundet sted.

Den foreslåede ordning vil efter Justitsministeriets vurdering indebære en

risiko for, at bistandsadvokaten føler sig foranlediget til at efterprøve, om

der er grundlag for at anmelde overgrebet til politiet. Der bør derfor indfø-

res konkrete dokumentationskrav, så advokaten er forpligtet til i forbindelse

med honoreringen for samtalen at oplyse om de forhold, som har fået den

forurettede til at kontakte advokaten samt eventuelle årsager til, at den for-

urettede ikke ønsker at politianmelde forholdet.

For så vidt angår Advokatrådets bemærkninger om en uklarhed vedrørende

en eventuel pligt for bistandsadvokaten til at videregive oplysninger om

identiteten på f.eks. gerningsmanden i

forbindelse med fremsendelse af doku-

mentation til brug for rettens udbetaling af honorar for samtalen,

bemærker

Justitsministeriet, at advokaten ikke som led heri vil være forpligtet til at

videregive oplysninger af denne karakter. Hvad angår forholdet til advoka-

tens tavshedspligt bemærkes, at kravet om dokumentation for samtalens af-

holdelse ikke vil indebære en pligt til at oplyse forurettedes identitet.

For yderligere at styrke rådgivningen til ofre for seksuelle overgreb vil

Justitsministeriet i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget

sikre, at de eksisterende vejledninger vedrørende bistandsadvokatens rolle

i forhold til forurettede opdateres.

Justitsministeriet er enig med Voldtægtsofres Vilkår i, at adgangen til en

opfølgende samtale med bistandsadvokaten også bør omfatte sager, hvor

der ikke rejses tiltale. Ministeriet har på denne baggrund foretages juste-

ringer i lovforslaget, så den foreslåede ordning også kommer til at omfatte

Side 13/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sager, hvor anklagemyndigheden meddeler påtaleopgivelse efter retspleje-

lovens § 721 eller tiltalefrafald efter lovens § 722.

7. Underretning af forurettede i sager om seksuelle overgreb

Joan-Søstrene, Voldtægtsofres Vilkår, Dansk Kvindesamfunds Krise-

centre

Red Barnet

støtter forslaget om, at retten i sager om overtrædelse

af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 vil

skulle underrette tiltalte og forurettede, inden retten offentliggør indholdet

af en skyldkendelse eller dom på rettens hjemmeside.

Joan-Søstrene

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

opfordrer til, at

forurettede får mulighed for at gøre indsigelse forud for en eventuel offent-

liggørelse, da pressens dækning af denne type sager ofte medfører, at foru-

rettede kan identificeres i lokalmiljøet.

Hjælp Voldsofre

bemærker, at det bør afdækkes, om underretningen skal

ske gennem forurettedes bistandsadvokat.

Domstolsstyrelsen

anfører, at den foreslåede ordning ikke sikrer, at foru-

rettede bliver bekendt med indholdet af en dom før eventuel medieomtale,

idet dommen som udgangspunkt afsiges i et offentligt retsmøde, hvor pres-

sen har mulighed for at være til stede. Styrelsen anfører, at den foreslåede

ordning rejser en række praktiske spørgsmål, jf. kravet om, at underretnin-

gen skal ske i rimelig tid inden offentliggørelsen, så forurettede har mulig-

hed for at gøre sig bekendt med indholdet af dommen mv. Styrelsen henvi-

ser i øvrigt til, at Danmarks Domstole i januar 2020 opfordrede Justitsmini-

steriet til at nedsætte et udvalg om forholdet mellem pressen og domstolene,

hvor spørgsmålet om underretningen ville kunne indgå.

Præsidenten for Højesteret

opfordrer til, at Højesteret undtages fra ord-

ningen, da de hensyn, der taler for, at tiltalte og forurettede skal underrettes

om dommens indhold forud for offentliggørelse, ikke gør sig gældende i

Højesteret i samme omfang som i byretter og landsretter. Præsidenten hen-

viser i den forbindelse til, at Højesteret ikke tager stilling til skyldsspørgs-

målet, at Højesteret – på grund af rettens særlige stilling i samfundet – har

en interesse i straks at kunne offentliggøre dommen, og at Højesteret i øvrigt

offentliggør alle sine domme på sin hjemmeside straks efter afsigelsen.

Side 14/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening

anfører, at det er væsentligt for domstolene,

at offentligheden – bl.a. på grundlag af retternes pressemeddelelser – infor-

meres sagligt og relevant om domstolenes afgørelser, herunder om begrun-

delserne herfor. Foreningen anfører, at forslaget vil medføre, at det overla-

des til de tilstedeværende medier at udlægge dommen og dens resultat, og

at det vil virke ødelæggende for den kommunikation af retsafgørelser, som

domstolene i en årrække har brugt tid og kræfter på at opbygge. Foreningen

anfører, at det er en del af et moderne retssamfund, at domstolenes afgørel-

ser formidles i et klart sprog.

Østre Landsret

anfører – i lighed med

Domstolsstyrelsen

Den Danske

Dommerforening

– at spørgsmålet om underretning af forurettede (og til-

talte) har nær sammenhæng med pressens mulighed for at informere offent-

ligheden om, hvad der sker på offentlige retsmøder. Landsretten anfører, at

rettens pressemeddelelser spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at

offentligheden på saglig og relevant vis får information om domstolenes af-

gørelser og begrundelserne herfor. En pligt til at underrette forurettede forud

for offentliggørelsen af en skyldkendelse eller dom på rettens hjemmeside

vil efter landsrettens vurdering i praksis forringe pressens muligheder for at

formidle sagens udfald på baggrund af rettens gengivelse, mens nyhedsvær-

dien fortsat er aktuel. Landsretten henviser i den forbindelse også til, at Dan-

marks Domstole i januar 2020 opfordrede Justitsministeriet til at nedsætte

et udvalg om forholdet mellem pressen og domstolene, hvor spørgsmålet

om underretningen ville kunne indgå.

Københavns Byret

tilslutter sig høringssvaret fra Østre Landsret og anfører

i øvrigt, at ordningen vil kunne medføre unuancerede og fejlagtige gengi-

velser af rettens afgørelser.

Vestre Landsret

tilslutter sig høringssvaret fra Østre Landsret og Den Dan-

ske Dommerforening.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene fra Domstolsstyrel-

sen, Østre Landsret, Den Danske Dommerforening, Præsidenten for Høje-

steret og Københavns Byret ladet denne del af lovforslaget udgå med hen-

blik på at gå i dialog med Danmarks Domstole om, hvordan en ordning med

underretning af bl.a. den forurettede kan udformes, så den i højere grad

imødekommer domstolenes bekymringer i forhold til at sikre en hurtig og

saglig formidling af domstolenes afgørelser.

Side 15/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

8. Økonomi

Domstolsstyrelsen

vurderer, at meromkostningerne for domstolene vil be-

løbe sig til ca. 2,5 mio. kr. om året.

Østre Landsret

Vestre Landsret

henviser til bemærkningerne fra styrelsen.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

opfordrer til, at

der tages højde for merudgifter hos kriminalforsorgen.

Den Danske Dommerforening

anfører, at den foreslåede bestemmelse om,

at personer, der dømmes for seksuelle overgreb mod børn, vil kunne idøm-

mes et udrejseforbud (lovforslagets § 1, nr. 9) vil forlænge bevisførelsen,

proceduren og voteringen i den enkelte sag.

Justitsministeriet har noteret sig det af Den Danske Dommerforening og

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder anførte. For så vidt

angår Domstolsstyrelsens bemærkninger kan ministeriet oplyse, at udgif-

terne afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ram-

mer.

III. Lovforslaget

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, er der i det fremsatte

lovforslag foretaget følgende ændringer fsva. forslaget om styrket rådgiv-

ning til forurettede i sager om seksuelle overgreb og underretningen i sager

om seksuelle overgreb:

Justitsministeriet har ladet lovforslagets § 2, nr. 1, om underretning

af forurettede udgå med henblik på at gå i dialog med Danmarks

Domstolene om, hvordan en sådan ordning kan udformes, så den i

højere grad imødekommer domstolenes bekymringer i forhold til at

sikre en hurtig og saglig formidling af domstolenes afgørelser.

Justitsministeriet har ændret lovforslagets § 2, nr. 6, så det fremgår,

at den forurettede har ret til en opfølgende samtale med bistandsad-

vokaten ”efter sagens eller retshandlingens afslutning”. Ændringen

indebærer, at retten til en opfølgende samtale med bistandsadvoka-

ten også gælder i sager, hvor der meddeles påtaleopgivelse efter rets-

plejelovens § 721 eller tiltalefrafald efter lovens § 722.

Side 16/17

L 78 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer,

men der er foretaget enkelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-

rakter.

Side 17/17