Retsudvalget 2021-22
L 78
Offentligt
2511354_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. januar 2022
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0037-0140
2266597
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas
til danske statsborgere m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb
mod børn og styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb) (L 78)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere
m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgiv-
ning til ofre for seksuelle overgreb) (L 78), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 14. december 2021.
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 78 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan proportionalitetsprincippet overholdes ved idømmelse af et generelt udrejseforbud frem for, hvis udrejseforbuddet gjaldt et eller flere specifikke lande, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske
statsborgere m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og
styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb) (L 78):
”Mener ministeren, at det er muligt at overholde proportionali-
tetsprincippet, hvis der skal kunne idømmes udrejseforbud ved
kortere straffe?”
Svar:
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmel-
ser om udrejseforbud i lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, vil et udrejseforbud
kunne gives, uanset hvilken af de i § 236, stk. 1, nævnte bestemmelser den
pågældende dømmes for at have overtrådt, og det vil som udgangspunkt
være uden betydning, hvor lang den idømte straf er. Der vil efter omstæn-
dighederne kunne idømmes et forbud, selvom den idømte fængselsstraf er
relativt kortvarig, hvis den pågældende f.eks. gentagne gange tidligere er
dømt for ligeartet kriminalitet.
Et udrejseforbud vil skulle idømmes efter en konkret vurdering af, om det
vil være egnet og nødvendigt for at forebygge ny kriminalitet af lignende
beskaffenhed i udlandet. Det afgørende vil være, om det efter karakteren af
det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person, herunder om
tidligere kriminalitet, må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå
ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed i udlandet, og at forbuddet vil
være egnet til at forebygge denne fare.
Et udrejseforbud må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyr-
relse af den pågældendes forhold, hensynet til den, som forbuddet skal be-
skytte, og karakteren af det begåede forhold. Et forbud skal således være
proportionalt med det begåede overgreb og vil altid skulle idømmes af dom-
stolene efter en konkret vurdering af, om et forbud vil være egnet og nød-
vendigt for at forebygge nye lovovertrædelse af lignende beskaffenhed i ud-
landet ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan forlade Danmark.
Det bemærkes i øvrigt, at det er Justitsministeriets opfattelse, at den foreslå-
ede ordning kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for pri-
vatliv og familieliv samt artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK om frihed
Side 2/3
L 78 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan proportionalitetsprincippet overholdes ved idømmelse af et generelt udrejseforbud frem for, hvis udrejseforbuddet gjaldt et eller flere specifikke lande, til justitsministeren
til valg af opholdssted. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt.
3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.
Side 3/3