Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 82 Bilag 1
Offentligt
2483142_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Ændring af reglerne om særlig
rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-
tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer
m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af
Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital
selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.)
18. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslagets element om særlig rejselegitimation, laissez-passer og
erstatningsopholdskort har i perioden fra den 20. august 2021 til den 17. september
2021 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv.
Lovforslagets element om bemyndigelse til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-
tilbagesendelsesforordningen har i perioden fra den 13. september 2021 til den 24.
september 2021 været sendt i høring hos de samme myndigheder og
organisationer mv.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Danske
Rederier, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL
– Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo,
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns
Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Plums Fond
for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet,
Side
1/20
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Anne-Marie Træholt
Sags nr.
Akt-id
2021 - 4867
1756270
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS
Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern
Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, Aarhus kommune – Socialforvaltningen, 3 F, og 3F Privat Service, Hotel og
Restauration (3F PSHR).
Lovforslagets element om straf i sager om forkert afsætning af passagerer mv. har
i perioden fra den 29. september 2021 til den 13. oktober 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Aars Flyveplads (i Løgstør), Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesty International, AOPA DMU (Motorflyvningens
Fællessekretariat), BARID – Board of Airline Representatives in Denmark,
Bedsteforældre
for
Asyl,
Billund
Lufthavn,
Bornholms
Lufthavn,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK – Dansk
Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,
Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur, DMU (Danmarks Motor Union), Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Esbjerg Lufthavn,
Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH (tidl. LO), Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes landsstyre, Grønholt Flyveplads, Naalakkersuisut (Grønlands
landsstyre), Herning Flyveplads, HK/Danmark, HK/Privat, Indvandrermedicinsk
klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, IOM, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes
Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Koldingegnens Lufthavn
(Vamdrup), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,
Københavns Lufthavn i Kastrup, Københavns Lufthavn, Roskilde, Landsforeningen
Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes
Hovedorganisation, Lemvig Flyveplads, Lolland-Falster Airport, Mellemfolkeligt
Samvirke, Midtjyllands Lufthavn, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed
(Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Østre
Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Odense Lufthavn, Randers Flyveplads,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
SAS head Office, Sindal Lufthavn, Skive Lufthavn, SOS Racisme, Stauning Lufthavn,
Sydfyns Flyveplads, Sønderborg Lufthavn, Thisted Lufthavn, Udlændingenævnet,
UNHCR, Trafikselskabet Movia, Ældresagen, Vojens Lufthavn, Ægteskab uden
grænser, Ærø Lufthavn, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) og
samtlige byretter.
Side
2/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslagets elementer om obligatorisk selvbooking af samtaler til flere
målgrupper, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og navn, forenkling af
integrationslovens § 42 og ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online dansk har
i perioden fra den 22. september 2021 til den 6. oktober 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet),
Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Arkitektskolen, Aarhus, Asylret,
BARID – Board of Airline Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl,
Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business
Academy, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, Designskolen Kolding, DFUNK –
Dansk
Flygtningehjælp
Ungdom,
Dansk
Forfatterforening,
Dansk
Forlæggerforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske
Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske
Havne, Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Universiteter, Danske
Professionshøjskoler, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Almindelige
Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det
Kriminalpræventive Råd, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark,
Erhvervsstyrelsen,
Erhvervsakademi
Dania,
Erhvervsakademi
Kolding,
Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi
Nordjylland,
Erhvervsakademi
Sjælland,
Erhvervsakademi
Sydvest,
Erhvervsakademi Århus, EUROFISH, European Communications Office (ECO),
European Environment Agency, European Investment Bank, Fagbevægelsens
Hovedorganisation – FH (tidl. LO), Familieretshuset, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forhandlingsfællesskabet
(tidl. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FrikirkeNet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre,
Global Biodiversity Information Facility (GBIF), Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), Handels, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal,
HK/Privat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
International Community / Erhverv Aarhus, International Council for the
Side
3/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Exploration of the Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM),
Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes
Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium
(KUR), c/o Kunstakademiets Arkitektskole, Kunststyrelsen, Kvinfo, Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,
Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption
& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To
forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes
Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt
Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, Odense Universitetshospital,
Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in
Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),
Politiforbundet i Danmark, PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter
ulykken, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees
Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU),
Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i
Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,
Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i
Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i
Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg,
Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, SAS head Office, SOS Racisme, Statens Kunstråd /
Kunststyrelsen, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskabet Movia,
Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR
(Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund
(UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), United Nations
Environment Programme (UNEP), United Nations Office for Project Services
(UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, World
Food Programme (WFP), World Health Organization (WHO), Ældresagen, Ægteskab
uden grænser, Aarhus kommune – Socialforvaltningen, 3 F og 3F Privat Service,
Hotel og Restauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet
bemærkninger til lovforslaget fra:
har modtaget
høringssvar med
AOF Danmark, Copenhagen Business School, Dansk Erhverv, DI (Dansk Industri),
Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, DRC Dansk
Flygtningehjælp, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Flygtningenævnet,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
Kolding Lufthavn, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Københavns Lufthavn,
Københavns Universitet, Ledernes Hovedorganisation, Rådet for Etniske
Minoriteter, SAS, SOS Racisme og Udlændingenævnet.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget
Side
4/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:
Adoption & Samfund, AOPA DMU (Motorflyvningens Fællessekretariat),
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Dansk
Forfatterforening, Danske Regioner, Den Katolske Kirke, Erhvervsstyrelsen,
Familieretshuset, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Offentlige
Anklagere, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, KL -
Kommunernes Landsforening, Københavns Byret, MINO, Politiforbundet,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de
modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets
bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til
høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og
Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til
udlændinge
Datatilsynet
anfører,
at
Datatilsynet
forudsætter,
at
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens bestemmelser vil blive
iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som
følge af lovforslagets bestemmelser.
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
anfører, at lovforslaget
findes vel gennemarbejdet, men finder, at begrebet »statens omdømme«, som
indgår i udkastet til udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, forekommer kryptisk og
lige så løst som det afkriminaliserede blasfemi-begreb, og at bemærkningerne til
lovforslaget ikke gør hverken befolkningen eller domstolene klogere. Komiteen
anbefaler en klarere definition eller eksemplificering af udtrykket. På den baggrund
finder komiteen det ekstra betænkeligt, at påklage til Flygtningenævnet ikke
længere skal have opsættende virkning.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
anfører, at de meget detaljerede regler
ikke egner sig til at indgå i en lovtekst, og det vil gøre udlændingeloven mere
uoverskuelig og gøre det vanskeligt at foretage nødvendige justeringer. Foreningen
finder, at der med de rettigheder, som udlændinge fratages bl.a. efter forslagene
Side
5/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
til udlændingelovens § 39 a, stk. 8, om nægtelse af udstedelse af ny
rejselegitimation i en periode på 5 år, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, og udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, om nægtelse eller
inddragelse af rejselegitimation, når det skønnes nødvendigt af hensyn til bl.a.
statens omdømme, bør udlændingen have reel mulighed for at klage og det med
beskikket advokatbistand. Foreningen henviser derudover til høringssvaret afgivet
af Den Danske Helsinki-Komité.
SOS Racisme
anfører at være imod lovforslaget og udtrykker en generel
afstandtagen til Danmarks behandling af asylansøgere og udviste udlændinge.
For så vidt angår udtrykket »statens omdømme« bemærker Udlændinge- og
Integrationsministeriet, at som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 10, henvises der med
udtrykket »statens omdømme« til situationer, hvor det vurderes, at ansøgeren ved
sine handlinger i udlandet vil kunne skade Danmarks relationer til andre lande. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvor myndighederne bliver bekendt med, at en person
ansøger om særlig rejselegitimation alene med det formål at ville skade Danmarks
omdømme i udlandet. Der er tale om en videreførelse af en del af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5, og der tilsigtes ingen ændring af
praksis for, hvornår det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed,
den offentlige orden eller statens omdømme at nægte udstedelse af eller at
inddrage særlig rejselegitimation. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på
den baggrund heller ikke anledning til at uddybe definitionen i lovforslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om opsættende virkning ved påklage til
Flygtningenævnet bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
opsættende virkning i praksis betyder, at en udlænding, som af
Udlændingestyrelsen
har
fået
inddraget
sit
rejsedokument
for
konventionsflygtninge, f.eks. under henvisning til den nationale sikkerhed, den
offentlige orden eller statens omdømme, fortsat vil kunne benytte og rejse med
rejsedokumentet under klagesagens behandling i Flygtningenævnet. Ministeriet
bemærker i forlængelse heraf, at et rejsedokument for konventionsflygtninge efter
lovforslaget kun kan nægtes udstedt eller inddraget, hvis der foreligger tvingende
hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, eller hvis grundlaget
for udstedelsen er bortfaldet. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger
under pkt. 2.1.2, bør effektuering af en sådan afgørelse om nægtelse af udstedelse
eller inddragelse af et rejsedokument for konventionsflygtninge, hvor
Udlændingestyrelsen har vurderet, at der foreligger tvingende hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden, efter ministeriets opfattelse ikke
suspenderes afventende klagebehandling i Flygtningenævnet. Ministeriet
bemærker endvidere, at der ligeledes ikke er opsættende virkning ved klage til
Udlændingenævnet over en afgørelse om nægtelse af udstedelse eller inddragelse
af et dansk udstedt fremmedpas.
For så vidt angår det anførte om reel mulighed for at klage og det med beskikket
advokatbistand bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at lovforslaget
Side
6/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
ikke ændrer på adgangen til at klage over en afgørelse om nægtelse af udstedelse
eller inddragelse af særlig rejselegitimation. Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger under pkt. 2.1.1.5, kan Udlændingestyrelsens afgørelser om
nægtelse af udstedelse eller inddragelse af et fremmedpas således påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, og Udlændingestyrelsens
afgørelser om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af et rejsedokument for
flygtninge kan påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr.
4.
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes
kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen
Datatilsynet
er over for Udlændinge- og Integrationsministeriet fremkommet med
en række tekstnære bemærkninger af teknisk karakter til lovforslaget. Datatilsynet
forudsætter, at de databeskyttelsesretlige regler vil blive iagttaget i forbindelse
med en eventuel behandling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.
Datatilsynet gør herudover opmærksom på, at det følger af databeskyttelseslovens
§ 28, at Datatilsynets udtalelse skal indhentes i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser mv., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i
forbindelse med behandling af personoplysninger. Datatilsynet forventer på den
baggrund at blive hørt forud for udstedelsen af de bekendtgørelser, som ministeren
bemyndiges til at udstede i medfør af lovændringen.
Der er på baggrund af Datatilsynets bemærkninger foretaget en række
præciseringer i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Datatilsynet vil
endvidere blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Flygtningenævnet
anfører, at det fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2, at ”Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at
oplysninger om øvrige udlændingemyndigheders afgørelser, jf. ovenfor, som
udlændingemyndighederne på nuværende tidspunkt ikke har adgang til, ikke vil
være tilstrækkeligt til at varetage opgaverne forbundet med SIS-
tilbagesendelsesforordningen for de øvrige myndigheder. Det betyder, at det i
forbindelse med håndteringen af opgaverne via bl.a. udlændingemyndighedernes
sagsbehandlingssystemer skal være muligt at kunne tilgå en afgørelse og eventuelle
sagsakter
hos
andre
udlændingemyndigheder.
Som
nævnt
kan
udlændingemyndighederne,
uanset
at
de
anvender
det
samme
sagsbehandlingssystem, på nuværende tidspunkt ikke tilgå hinandens sager.”
Flygtningenævnets Sekretariat går ud fra, at lovforslaget udformes således, at
Flygtningenævnets interne dokumenter – herunder dokumenter med interne
indstillinger mellem sekretariatet og Flygtningenævnet – forbliver interne, uanset
de øvrige udlændingemyndigheder med lovforslaget vil få afgang til
Flygtningenævnets sagsakter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Flygtningenævnet, som vil indgå i overvejelserne i forbindelse med, at der som led i
anvendelsen af bemyndigelsen udstedes en bekendtgørelse.
Side
7/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre) bemærker, at udlændingeloven i Grønland
ikke har været ændret eller ajourført i en længere årrække. Det anses derfor for
mest hensigtsmæssigt, at der sker en samlet opdatering af anordning nr. 150 af 23.
februar 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven i Grønland, hvor de allerede
vedtagne lovændringer om SIS og andre lovændringer vedtaget i Danmark siden
2001 vedtages samlet. Dette for så vidt angår de lovændringer, som er relevante
for Grønland. Det må for Grønland og Danmark være fordelagtigt, at der fortsat er
et samarbejde mellem Grønland, Danmark og de øvrige Schengenlande om, at der
foretages indrejsekontrol af personer, som ankommer til Grønland fra et
tredjeland, herunder med nødvendige lovhjemmel til at foretage
informationsudveksling mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) og bemærker i den forbindelse, at loven
efter bestemmelsen i lovforslagets § 6 ikke gælder for Grønland, men kan sættes
helt eller delvist i kraft med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
SOS Racisme
giver i sit høringssvar udtryk for en generel afstandtagen til Danmarks
behandling af asylansøgere og udviste udlændinge. SOS Racisme anfører at være
imod lovforslaget, idet det strammer forholdene for de udviste udlændinge og kan
betyde, at endnu flere mennesker kommer ind i et straffecirkus med lange
fængselsstraffe for at overtræde diverse formålsløse pligter på udrejsecentrene.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS
Racisme.
Udlændingenævnet
anfører, at det følger af lovforslaget, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet overvejer forskellige modeller for, hvordan opgaverne mest
hensigtsmæssigt varetages af udlændingemyndighederne, men at det ikke fremgår
tilstrækkeligt klart, om de forskellige modeller, der overvejes i lovforslaget, alene
gælder fordelingen uden for almindelig kontortid, eller om der samtidigt vurderes
at være behov for en anderledes fordeling inden for almindelig arbejdstid, det vil
sige, hvorvidt der vil være tale om en fuldstændig delegering af kompetence.
Udlændingenævnet bemærker endvidere, at det samtidigt fremgår, at det som
udgangspunkt er den udlændingemyndighed, der træffer afgørelse om
tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger, som skal foretage indberetning af
tilbagesendelsesafgørelsen og varetage de eventuelle konsultationer, som
omhandler denne afgørelse.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at det af hensyn til den omfattende
udveksling af personoplysninger, som en delegering af kompetencen til at
administrere SIS-tilbagesendelsesforordningen vil medføre, bør fremgå mere
tydeligt, hvilke ressourcemæssige belastninger der forventes at opstå, såfremt hver
myndighed selv skal indberette og forestå konsultationerne, herunder med en
angivelse af, om bestemte udlændingemyndigheder i højere grad end andre vil
Side
8/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
være bebyrdet. Der bør således foretages en samlet proportionalitetsvurdering
med en klarere beskrivelse af bevæggrundene for en anden fordeling af
kompetencen, idet indførelsen af den foreslåede ordning i sig selv kan være
forbundet med ressourcemæssige belastninger, henset til de tekniske tilpasninger
en sådan ordning må forventes at ville medføre.
Udlændingenævnet bemærker desuden, at hensynet til at sikre rette faglige
kompetencer ikke ses at udgøre et selvstændigt og tungtvejende modsatrettet
hensyn, når samtlige udlændingemyndigheder besidder kompetencerne til at
administrere SIS-tilbagesendelsesforordningen. Udlændingenævnet foreslår på
den baggrund, at der i stedet henvises til hensynet til, at opgaverne løses af de
myndigheder, der har den umiddelbare adgang til de fulde sagsoplysninger i deres
egne ESDH-systemer.
Udlændingenævnet bemærker endelig, at lovforslaget bør indeholde en
stillingtagen til, om en udveksling af oplysninger på tværs af myndighederne,
herunder med adgang til alle sagens akter, anses for proportionalt, herunder om
behandlingen er begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, der
tilsigtes med administrationen af SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Udlændingenævnet. Der er således på baggrund af bemærkninger foretaget visse
præciseringer i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Udlændingenævnet
vil endvidere blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen,
herunder i forhold til de ressourcemæssige konsekvenser for de involverede
myndigheder.
2.3. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
Dansk Erhverv
oplyser, at de er enige i, at ”forkert afsætning” af passagerer ved
flyvepladser skal undgås for at overholde Danmarks Schengenforpligtelser. Dansk
Erhverv oplyser, at de ikke er enige i, at sanktionering af virksomheder er den mest
hensigtsmæssige fremgangsmåde til at skabe incitament for virksomheder og deres
medarbejdere til at undgå fejl og sikre gennemførelse af indrejsekontrol.
Dansk Erhverv henviser til, at etablering af straf i sager om ”forkert afsætning”
risikerer at virke kontraproduktivt, idet medarbejderen, der begår fejlen, ikke vil
have et incitament til at gøre opmærksom på fejlen. Dansk Erhverv anfører
endvidere, at der af hensyn til forbedring af sikkerheden arbejdes med vide rammer
for tolerance for fejl, hvor de bedste resultater – ifølge Dansk Erhverv – opnås uden
straf, men i stedet gennem viden, læring og uddannelse. Hertil anfører Dansk
Erhverv, at medarbejdere, der er beskæftiget med håndtering af passagerer, ingen
personlig vinding har ved, at de pågældende passagerer mv., der ankommer fra
ikke-Schengenlande, ikke underkastes den påkrævede indrejsekontrol. Dansk
Erhverv anfører, at problemet med ”forkerte afsætninger” ved flyvepladser reelt er
lille, og at der i tilfælde, hvor der sker ”forkert afsætning”, ofte bliver gjort
opmærksom herpå med henblik på at få gennemført indrejsekontrollen. Dansk
Side
9/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Erhverv oplyser desuden, at de foreslåede bødestørrelser er uproportionale, at der
ikke pr. automatik bør være tale om gentagelsestilfælde, men at hver hændelse bør
vurderes konkret. Endelig gøres det gældende, at der bør være en såkaldt udløb på
førstegangstilfælde, således at der ikke kan straffes for gentagelsestilfælde efter en
nærmere bestemt periode.
DI (Dansk Industri)
anfører, at den foreslåede bestemmelse om straf i sager om
”forkert afsætning” af passagerer mv. er vidtrækkende og ubegrundet. Dansk
Industri henviser desuden til, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorvidt der er tale
om hyppige og systematiske overtrædelse, eller om der er tale om få eller mange
tilfælde af ”forkerte afsætninger”. På den baggrund rejser Dansk Industri tvivl om
den foreslåede bestemmelse er proportional. Dansk Industri oplyser herudover, at
luftfarten er kendetegnet ved en meget høj sikkerhedskultur, der er funderet i et
paradigme om sanktionsfri indberetning, der er basis for kontinuerlig forbedring og
sikring mod systematiske fejl. Ifølge Dansk Industri bryder den foreslåede
bestemmelse med dette princip.
Dansk Industri foreslår, at lovforslaget stilles i bero indtil videre, og at
myndighederne og branchen i løbet af 2022 gennemfører en fælles
informationskampagne med henblik på at sikre, at luftfartsvirksomhederne er
bekendt med reglerne. Det foreslås endvidere, at luftfartsvirksomhederne i 2022
opfordres til at indberette utilsigtede hændelser i forhold til ankomster fra ikke-
Schengenlande. Disse erfaringer bør ifølge Dansk Industri samles i 2023 med
henblik på vurdering af behovet for den foreslåede bestemmelse. Endelig gør Dansk
Industri gældende, at bødestraf i sager om ”forkert afsætning” maksimalt bør finde
anvendelse i sager, hvor der er tale om grov uagtsomhed eller systematiske
overtrædelser.
Københavns Lufthavn
oplyser, at ”forkerte afsætninger” bør undgås så vidt det er
muligt. Der henvises til, at der har været et løbende samarbejde med bl.a. politiet
og handlingsselskaber om at reducere risikoen, hvilket har resulteret i en reel
nedbringelse af antallet.
Københavns Lufthavn oplyser endvidere, at der ikke er nogen medarbejdere i
Københavns Lufthavn, der opnår nogen form for vinding eller på anden måde har
et incitament til at begå fejl, der fører til ”forkerte afsætninger”. Københavns
Lufthavn henviser i tilknytning hertil, at ”forkerte afsætninger” bør betragtes som
fejl, der opstår i forbindelse med drift af virksomhed.
Københavns Lufthavn finder i det lys, at det bør overvejes, hvorvidt sanktioner af
den foreslåede størrelsesorden vil virke modsat det, der ønskes opnået med
lovforslaget. Der henvises bl.a. til, at der i dag er incitament til straks at gøre
opmærksom på fejlen, så passagererne om muligt kan identificeres og underkastes
kontrol. Endvidere henvises der til, at det i dag lykkes at få håndteret langt de fleste
af fejlene, således at de pågældende passagerer underkastes indrejsekontrol. Ifølge
Københavns Lufthavn kan der med lovforslaget opstå et økonomisk hensyn over for
Side
10/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
egen virksomhed, der indebærer, at fejlen ikke rettes i forhåbning om, at ingen
opdager den.
Københavns Lufthavn opfordrer desuden til, at de foreslåede bødestørrelser i
højere grad afspejler forseelsens karakter. Herudover opfordres der til, at
eventuelle gentagelsestilfælde begået af samme virksomhed vurderes på baggrund
af forseelsens type og karakter og ikke automatisk betragtes som
gentagelsestilfælde. Københavns Lufthavn foreslår endvidere, at bødestørrelsen
bør nedsættes betydeligt med udgangspunkt i, at virksomheden selv gør
opmærksom på fejlen og forsøger at inddæmme den, ligesom det foreslås, at en
længere periode uden ”forkerte afsætninger” bør medføre, at et nyt tilfælde ikke
betragtes som et gentagelsestilfælde.
Endelig foreslår Københavns Lufthavn, at der gennemføres en fælles
informationskampagne for at sætte yderligere fokus på udfordringerne, således at
der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at indføre
bestemmelsen.
SAS
vurderer ikke, at en strafbestemmelse umiddelbart vil virke
adfærdsregulerende, men at det derimod vil kunne medvirke til tilbageholdenhed
med at klarlægge årsagerne til overtrædelsen særligt i tilfælde, hvor flere aktører
er involveret.
SAS henviser i den forbindelse til, at der generelt i international luftfart arbejdes
med sanktionsfri indberetning. Ifølge SAS er det på ovennævnte baggrund
ubegrundet og uhensigtsmæssigt at indføre en strafbestemmelse. SAS foreslår, at
der i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt i stedet etableres et
samarbejdsformum mellem relevante myndigheder og luftfartsvirksomheder.
Endelig bemærker SAS, at såfremt indførelsen af bestemmelsen fastholdes, bør der
alene kunne pålægges bødestraf ved grov uagtsomhed eller ved systematiske
overtrædelser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Københavns Lufthavn og SAS. Ministeriet er enig med
høringsparterne i, at der fortsat skal pågå en løbende dialog mellem de relevante
myndigheder og de berørte virksomheder med henblik på at få nedbragt antallet af
”forkerte afsætninger”, og lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.
Ministeriet er endvidere enig med høringsparterne i, at der bør være en ordning,
hvorefter de involverede aktører har et incitament til at orientere relevante
myndigheder og på anden vis undgå, at der sker indrejse, uden at der foretages den
fornødne kontrol, og lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed, således at
det fremgår, at det kan indgå som en formildende omstændighed, hvis
virksomheden har søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare
handling, f.eks. ved at underrette politiet om, at der er sket en ”forkert afsætning”.
Side
11/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
I forhold til det af høringsparterne anførte om bødeniveauet er det ministeriets
opfattelse, at der skal fastsættes et temmelig højt bødeniveau under hensyn til
formålet med bestemmelsen om at sikre overholdelse af Danmarks
Schengenforpligtelser. Ministeriet bemærker, at udmåling af bødestraf fortsat vil
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
henviser til, at bestemmelsen skal
kunne omfatte både kommerciel og ikke-kommerciel flyvning med passagerer fra
ikke-Schengenlande.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i lovforslaget præciseret, at den
foreslåede ordning vil finde anvendelse i alle situationer, hvor et fly ankommer fra
destinationer uden for Schengenområdet.
Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre) er enige i lovforslagets § 3
(territorialbestemmelsen). Endvidere bemærkes det, at der i grønlandsk ret ikke
straffes, hvorfor det i tilfælde af, at loven skal implementeres i Grønland, skal
benyttes en formulering om, at der kan ”foranstaltes bøde”. Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre) har ikke yderligere bemærkninger i forhold til
bestemmelsens anvendelse i det øvrige rigsfællesskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) og bemærker, at loven efter bestemmelsen
i lovforslagets § 6 (territorialbestemmelsen) ikke gælder for Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Kolding Lufthavn
anfører bl.a. i høringssvaret, at lovændringen ikke bør omfatte
flyvepladser, der ikke har opdeling af områder med ankomster fra Schengen og
ankomster fra ikke-Schengenlande.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse
alene vil finde anvendelse i forhold til flyvepladser, der er godkendt som
grænseovergangssted, jf. udlændingelovens § 38, stk. 3, hvortil der ankommer fly
fra ikke-Schengenlande. Heri indgår bl.a. et krav om, at lufthavnen skal have en
infrastruktur, der sikrer en effektiv fysisk adskillelse af passager til/fra Schengen- og
ikke-Schengen-destinationer, indtil/efter ind- og udrejsekontrol har fundet sted.
SOS Racisme
stiller sig uforstående over for den foreslåede bestemmelse, der –
ifølge SOS Racisme – pålægger flyselskaber og lufthavne endnu en form for såkaldt
”juridisk og økonomisk transportøransvar”. SOS Racisme giver endvidere udtryk for
en generel afstandtagen til Danmarks behandling af flygtninge og foreslår
ændringer af udlændingeloven på den baggrund.
Side
12/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS
Racisme.
2.4. Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og justering af de lokale
integrationsråd
DRC Dansk Flygtningehjælp
anfører, at de er positive over for ambitionen om at
kvalificere debatten og dialogen om en sammenhængende integrationsindsats
igennem en justering af Rådet for Etniske Minoriteters virke. DRC Dansk
Flygtningehjælp finder endvidere ambitionen om at justere de lokale
integrationsråds funktioner positiv, ligesom de finder det positivt, at rammerne for
at udpege medlemmer til integrationsrådet foreslås udvidet. DRC Dansk
Flygtningehjælp anfører samtidig, at der fortsat skal stilles krav om, at nogle af
medlemmerne i integrationsrådene skal udpeges blandt medlemmer fra lokale
flygtninge- og indvandrerforeninger m.v., da det har stor betydning at få disse
persongruppers perspektiver på integrationsindsatsen. DRC Dansk Flygtningehjælp
mener endelig, at der skal være større fokus på rekruttering til de lokale
integrationsråd, ligesom de mener, at det bør overvejes, hvilken rolle
integrationsrådene skal have i forhold til udviklings- og beslutningsprocesser af
integrationsindsatsen lokalt.
Rådet for Etniske Minoriteter (REM)
angiver i sit høringssvar, at rådet finder det
tilfredsstillende, at der er fremsat et lovforslag, der anerkender, at rådet besidder
stor viden, og at arbejdet nu skal understøttes, således at rådet i højere grad
fremtræder og virker som et ekspertråd i forhold til at rådgive udlændinge- og
integrationsministeren om en sammenhængende integrationsindsats i Danmark.
REM anfører dog, at lovforslagets ambition om, at rådet i endnu højere grad end i
dag skal fremtræde og virke som et ekspertråd kun kan indfries, hvis der er
tilstrækkelige ressourcer til rådighed i sekretariatet og i rådet.
REM bemærker, at medlemskab af rådet for nuværende er et frivilligt hverv, som
medlemmerne alene modtager en symbolsk honorarbetaling for, som ikke er
dækkende for det tidsforbrug, der er forbundet med deltagelsen i rådets
aktiviteter. REM anfører videre, at de i lovforslaget beskrevne forventninger til
rådets øgede rolle, vil betyde, at de fleste kapaciteter vil takke nej til at deltage i
rådet, såfremt det ikke er tydeligt, at man som medlem vil være understøttet af et
professionelt sekretariat, der er i stand til at betjene medlemmerne med den
fornødne baggrundsviden og analyse til brug for arbejdet.
REM bemærker, at det vil kræve en opgradering af sekretariatsbistanden til rådet,
hvis rådet som foreslået skal komme med forslag, der sætter retning for en relevant
og tidssvarende indsats på integrationsområdet, og hvis opgaven fortsat skal
varetages af et råd, der er sammensat udelukkende af frivillige kræfter med få
honorarlønnede årlige møder, hvoraf forpersonen som den eneste aflønnes for ca.
8 timer ugentligt. Rådet bemærker videre, at man forstår lovforslaget sådan, at
lovforslaget vil indebære, at rådets forventes at stå til rådighed for presse med
kvalificerede og tydelige kommentarer til den aktuelle debat. Rådet vurderer, at
Side
13/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
dette er muligt, såfremt rådet har et sekretariat til rådighed, der kan mere end bare
at bistå rådet med administrativt arbejde. Rådet bemærker, at rådets ressourcer
bør dimensioneres som andre sammenlignelige råd, og det nye råds sekretariat bør
derfor som minimum bestå af fire årsværk.
Vedrørende de lokale integrationsråd i kommunerne, glæder REM sig over, at
lovforslaget lægger op til, at dialogen mellem den enkelte kommunalbestyrelse,
repræsentanter for de etniske minoriteter og andre, der deltager i
integrationsarbejdet, finder sted i de rammer, som det lokalt findes mest
hensigtsmæssigt. REM finder dog ikke forslaget om at gøre det frivilligt for
kommunalbestyrelsen
at
offentliggøre
integrationsrådenes
udtalelser
hensigtsmæssigt. REM bemærker videre, at man med de fleksible rammer for
sammensætningen af integrationsrådene, som lovforslaget lægger op til, risikerer
at udvande den lokale integrationsindsats og gå glip af den demokratiske
trædesten, der har bragt mange etniske minoriteter ind i integrationsrådsarbejdet
og videre ind i lokalpolitik. REM angiver, at det kan betyde, at færre etniske
minoriteter vil få interesse for at gå ind i lokalpolitik, hvilket vil få betydning for
repræsentationen af etniske minoriteter i det politiske landskab. REM bemærker
videre, at der efter REM’s opfattelse skal flere etniske minoriteter med i
integrationsrådene i kommunerne, hvis befolkningssammensætningen i øvrigt skal
afspejles heri. REM mener, at der bør stilles krav om, at lokale frivillige foreninger
eller civilsamfundsorganisationer, der arbejder med integrationsområdet, skal
indgå i de lokale integrationsråd i kommunerne, da forskellige foreninger arbejder
med integration og har indgående kendskab til målgrupper og udfordringer lokalt.
REM anfører, at det efter REM’s opfattelse er væsentligt, at der udpeges
medlemmer, der har netværk i lokalsamfundene.
SOS Racisme
anfører, at de finder det besynderligt, at Rådet for Etniske
Minoriteters navn foreslås ændret fra
Rådet for Etniske Minoriteter
til
Det
Nationale Integrationsråd.
SOS Racisme mener, at navnet ’Rådet
for Etniske
Minoriteter
signalerer, at rådet rummer en form for repræsentation af etniske
minoriteter, som kan fremføre minoriteters synspunkter på forhold, der berører
minoriteterne, herunder forhold, som indirekte berører minoriteter i særlig grad.
SOS Racisme vurderer, at navnet ’Det
Nationale Integrationsråd’
kan
lyde både
neutralt og nationalistisk, og de frygter, at rådet For Etniske Minoriteter med de
foreslåede ændringer ikke kommer til at repræsentere etniske minoriteter, men
kun kommer til at fungere som et ekspertråd, som skal betjene udlændinge- og
integrationsministeren.
Vedrørende de foreslåede ændringer til integrationsrådene i kommunerne, mener
SOS Racisme, at man med forslaget om at gøre rammerne for at udpege
medlemmer til integrationsrådene mere fleksible risikerer at mindske etniske
minoriteters indflydelse i integrationsrådene. SOS Racisme anfører endvidere, at
integrationsrådenes udtalelser bør offentliggøres, hvis integrationsrådene skal
respekteres.
Side
14/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
For så vidt angår høringssvaret fra REM vedrørende rådets ressourcer, bemærker
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det med lovforslaget ikke er hensigten,
at omfanget af rådets opgaver eller ressourceforbrug skal udvides. Som det fremgår
af pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der med lovforslaget lagt
op til, at rådets fokus for rådgivningen skifter fra at yde rådgivning om ”spørgsmål
af betydning for flygtninge og indvandrere” til at yde rådgivning om ”spørgsmål af
betydning for integrationsindsatsen i Danmark”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker videre, at rådets navn efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør tilpasses, så rådets formål
og rolle som et råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om
spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen, afspejles i rådets navn. Der
henvises til lovforslagets punkt 2.8.
For så vidt angår høringssvaret fra DRC Dansk Flygtningehjælp, REM og SOS
Racisme vedrørende den foreslåede ændring om udpegning af medlemmerne til de
kommunale integrationsråd og den foreslåede ændring om, at lade kravet om, at
integrationsrådets udtalelser skal offentliggøres, bortfalde, kan Udlændinge- og
Integrationsministeriet henvise til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor det fremgår,
at det efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse er hensigtsmæssigt at forenkle bestemmelsen i
integrationsloven om de kommunale integrationsråd, som allerede i dag er en
frivillig ordning for kommunerne. Ordningen bør efter ministeriets opfattelse gøres
mere fleksibel, således at kommunalbestyrelsen selv lokalt kan vurdere, hvilken
rådgivning om integrationsindsatsen der er behov for i den enkelte kommune,
herunder hvilke kvalifikationer, egenskaber, erfaringer mv., som
kommunalbestyrelsen mener, at et integrationsråd skal besidde. Ændringen skal
understøtte, at forskellige integrationsudfordringer i kommunerne kan håndteres
forskelligt og fleksibelt med inddragelse af de forskellige tilgange og kompetencer,
som man lokalt i kommunerne vurderer mest relevante. Kommunen vil fortsat
kunne offentliggøre integrationsrådenes udtalelser, men der lægges med
lovforslaget op til, at der ikke skal stilles krav herom. Baggrunden herfor er et ønske
om at gøre den frivillige ordning mere fleksibel for kommunen at administrere.
2.5. Ophævelse af Online Dansk
AOF Danmark
anfører blandet andet, at forslaget om at ophæve tilbuddet om
Online Dansk aktualiserer en konkret forhindring for indgåelse af aftaler med
virksomheder om brancherettet danskuddannelse for AOF’s medarbejdere.
Copenhagen Business School (CBS)
anfører, at det er deres opfattelse, at
nyankomne internationale ansatte først for alvor begynder at arbejde med det
danske sprog, efter at ansættelsen er påbegyndt. CBS vurderer derfor ikke, at
ophævelsen af Online Dansk vil være et stort tab for internationalt ansatte. CBS
bemærker dog, at de ikke kan udtale sig om, hvorvidt ophævelsen af Online Dansk
vil have en negativ påvirkning for evt. medfølgende familiemedlemmers mulighed
Side
15/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
for at lære dansk, idet de ikke har et indtryk af, om Online Dansk er blevet benyttet
af denne persongruppe.
DRC Dansk Flygtningehjælp
anfører, at det er positivt, hvis borgere i Danmark
vælger at gøre brug af dette gratis tilbud om Online Dansk. Det spiller godt sammen
med integrationsindsatsen, herunder vigtigheden af gode danskkompetencer i
forhold til beskæftigelse, uddannelse og hverdagslivet i samfundet. Som det også
fremgår af lovbemærkningerne, er der gratis danskuddannelse efter lov om
danskuddannelse til voksne m.fl., og der er adgang til række online
danskundervisningstilbud på sprogcentrene som supplement til den ordinære
danskuddannelse eller som tilkøb. DRC Dansk Flygtningehjælp vil i den forbindelse
gerne pege på, at der kun er adgang til gratis danskuddannelse i de første år i
Danmark – selvom mange har brug for danskuddannelse ud over denne periode.
DRC Dansk Flygtningehjælp mener på den baggrund, at der også fremadrettet skal
være gratis og lettilgængelig online danskundervisningstilbud for den brede
målgruppe – også ud over introduktionsperioden.
Københavns Erhvervsakademi (KEA)
anfører, at de ikke hidtil har været bekendt
med det gratis online tilbud (Online Dansk). KEA vil – såfremt adgangen til Online
Dansk opretholdes – undersøge, hvordan tilbuddet kan komme de studerende til
gavn.
Københavns Universitet (KU)
giver i sit høringssvar udtryk for, at man finder det
beklageligt, at Online Dansk foreslås ophævet og mener, at tilbuddet bør
opretholdes, idet KU mener, at et digitalt tilbud om danskundervisning vil kunne
bidrage til en hurtigere og mere vellykket integration af de 2.000 udenlandske
forskere og videnskabeligt personale KU modtager årligt. KU vurderer, at årsagen
til, at Online Dansk ikke benyttes af den tiltænkte målgruppe, kan skyldes
manglende kendskab til undervisningstilbuddet. KU angiver, at de ikke mener, at
det kan konkluderes, at forslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet eller nogen administrative konsekvenser for borgerne, hvis Online
Dansk ophæves, da sprogcentrene, universiteterne og andre aktører på markedet
forventeligt vil få en større rolle ift. at udvikle og implementere tidssvarende
digitale løsningsmodeller for nuværende og potentielle udenlandske arbejdstagere,
når staten ophører med at tilbyde dette. KU anfører videre, at tilgængelig, fleksibel,
online, ’’on-demand’’ danskundervisning er en stor fordel for både virksomheder
og medarbejdere/borgere og en nationaløkonomisk fornuftig investering i en
attraktiv arbejdskraft.
KU mener videre, at det er værd at overveje, hvorvidt et digitalt
danskundervisningstilbud kan udvides til også at omfatte arbejdstagere, der
allerede har underskrevet kontrakt, og som forventes at påbegynde et arbejdsliv og
en karriere i Danmark.
Ledernes Hovedorganisation
anfører, at de ikke finder det hensigtsmæssigt at
ophæve tilbuddet om Online Dansk. Der henvises til den trepartsaftale, som er
indgået den 6. oktober 2021, som blandt andet betyder, at indsatsen for
Side
16/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft skal styrkes. Ledernes
Hovedorganisation ønsker derfor, at Online Dansk fastholdes, da det kan være et
tilbud, der kan være med til at løfte den styrkede indsats for rekruttering af
europæisk faglært arbejdskraft.
SOS Racisme
anfører, at de ikke synes om forslaget om at ophæve Online Dansk,
idet de mener, at Online Dansk skal anvendes som et supplement til
danskundervisning på sprogskolerne og for flygtninge, der vil lære så meget dansk
som muligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at den gruppe af brugere, der i dag
primært anvender tilbuddet om Online Dansk, ikke er de potentielle udenlandske
arbejdstagere og deres familier uden for Danmark, som tilbuddet oprindeligt
primært var tiltænkt. Brugerstatistik viser, at Online Dansk i dag primært anvendes
af brugere, der opholder sig i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i tillæg hertil, at alle nyankomne
udlændinge, som er bosat i Danmark, tilbydes danskuddannelse efter lov om
danskuddannelses til voksne udlændinge m.fl. Danskuddannelsen er gratis for alle
udlændinge m.fl., som er omfattet af lovens målgruppe, herunder også for
udenlandske arbejdstagere. For udenlandske arbejdstagere betales dog et
depositum på 2.000 kr., når den pågældende henvises til et modul på
danskuddannelsen.
Online Dansk er således alene et supplement til danskundervisningen til denne
målgruppe. Ud over Online Dansk eksisterer en række online
danskundervisningstilbud på sprogcentrene, der både anvendes som supplement til
den ordinære danskuddannelse, og som kan tilkøbes – heraf er enkelte tilbud
målrettet udenlandske arbejdstagere.
2.6. Pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate
DRC Dansk Flygtningehjælp
anfører, at man, selvom lovforslaget lægger op til, at
det skal være muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis de sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige, mener, at det kan skabe unødig
usikkerhed og eventuelle problemer for aktivitetsparate i form af sanktionering,
hvis de ikke bliver fritaget i tide. DRC Dansk Flygtningehjælp anfører endvidere, at
reglerne allerede i dag medfører store udfordringer for flere jobparate, der har
svært ved at leve op til de digitale forventninger i beskæftigelsesindsatsen.
SOS Racisme
anfører, at man er imod forslaget om at påtvinge folk selvbooking af
jobsamtaler i jobcentrene. SOS Racisme anfører endvidere, at det – ud over
argumentet om, at der bør opretholdes ensartethed på tværs af målgrupper på
udlændinge- og beskæftigelsesområdet – ikke er begrundet, hvorfor man udvider
pligten til også at omfatte de aktivitetsparate udlændinge. SOS Racisme anfører
endvidere, at pligt til digital selvbooking af jobsamtaler kan have positive sider, men
Side
17/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
at en stor del af de aktivitetsparate udlændinge vil have udfordringer grundet
manglende dansk- og IT-kundskaber, hvorfor der ofte vil skulle bestilles tolk og
jobcentrene vil skulle bruge tid på at fritage hovedparten af de aktivitetsparate
udlændinge fra reglen om pligt til selvbooking af jobsamtaler. SOS Racisme
anbefaler derfor, at man nøjes med at indføre selvbooking for aktivitetsparate i de
tilfælde, hvor der ikke er behov for tolk, og hvor borgeren kan overskue at
gennemføre en booking.
For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at det – ud over argumentet om,
at der bør opretholdes ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og
beskæftigelsesområdet – ikke er begrundet, hvorfor man udvider pligten til også at
omfatte
de
aktivitetsparate
udlændinge,
kan
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet henvise til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det også fremgår, at pligt til selvbooking er med til at give
den enkelte udlænding medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i sit
kontaktforløb og dermed et større ansvar for egen indsats. Det er ministeriets
opfattelse, at den pågældendes muligheder for at komme i arbejde derved tillige
styrkes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til selv at booke sine
jobsamtaler digitalt. Efter § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
(BAB), som også finder anvendelse for integrationslovens målgruppe, jf.
integrationslovens § 20, stk. 6, kan jobcenteret efter anmodning også fritage en
person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler på
baggrund af betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis
afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en
tolk.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at selvbooking skal
ske digitalt, men ikke nødvendigvis via Jobnet, således som det gælder for andre
målgrupper efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Selvbooking kan foregå via Jobnet, men det er også muligt via andre løsninger. Det
er således muligt for kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke møder i
jobcenteret, f.eks. via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere, jf.
pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra
de udkast, der har været sendt i høring, på nedenstående punkter:
3.1. Udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til
udlændinge
Side
18/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget til bestemmelserne i udlændingelovens § 39 a, stk. 5 og stk. 10, om
nægtelse af udstedelse eller inddragelse af særlig rejselegitimation til en
udlænding, som er meddelt udrejseforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5
(lovforslagets § 1, nr. 2), er indsat, efter at lovforslaget har været sendt i ekstern
høring. De foreslåede bestemmelser lægger sig op af et forslag til tilsvarende
bestemmelser i pasloven, som indgår i forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styrket indsats mod
seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb)
(L 78), som er fremsat af justitsministeren den 10. november 2021.
Ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets element om særlig rejselegitimation til
udlændinge og om laissez-passer er desuden ændret fra den 1. januar 2022 til den
1. marts 2022, for at det vil skulle træde i kraft samtidig med det nævnte lovforslag
L 78 fremsat af justitsministeren.
Forslaget til bestemmelsen i udlændingelovens § 47, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets §
1, nr. 10), om at udenrigsministeren kan meddele tilbagerejsetilladelse til en
udlænding, som er omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. og 2. pkt., og som
opholder sig lovligt i Danmark, er indsat, efter at lovforslaget har været i ekstern
høring. Bestemmelsen er indsat for at tilvejebringe hjemmel til, at
udenrigsministeren kan meddele tilbagerejsetilladelser til den personkreds, som
udenrigsministeren meddeler opholdstilladelse til. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
vil kunne bistå udenrigsministeren med udstedelsen af tilbagerejsetilladelser.
Der er endvidere foretaget en justering af lovforslagets pkt. 3.1.1 om forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser.
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes
kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen
Lovforslaget har siden den eksterne høring gennemgået en række justeringer og
præciseringer, bl.a. som følge af indkomne høringssvar, særligt vedrørende
databeskyttelse.
3.3. Straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v.
Det er præciseret i den foreslåede § 59 c, stk. 2, at det ved straffens udmåling efter
stk. 1, skal
betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt.
Endvidere
er der i bemærkningerne til lovforslaget indsat en bemærkning om, at
det kan indgå som en formildende omstændighed, hvis virksomheden har søgt at
genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling, f.eks. ved at
underrette politiet om, at der er sket en forkert afsætning med henblik på, at
antallet af passagerer mv., der ikke indrejsekontrolleres, begrænses mest muligt.
Side
19/20
 L 82 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Derudover
er bestemmelsens anvendelsesområde udvidet til ikke kun at omfatte
”forkert afsætning” af passagerer, men ”forkert afsætning” af alle ombordværende
personer på fly. Det indebærer, at eksempelvis også ”forkert afsætning” af et
besætningsmedlem vil være omfattet af bestemmelsen.
Kredsen af ansvarssubjekter er desuden blevet præciseret. Det fremgår således, at
virksomheder
navnlig
udgør
handlingsselskaber,
transportselskaber,
luftfartsselskaber eller lignende. Der vil også kunne være tale om virksomheder
som flyvepladser. Hertil er det tilføjet, at andre virksomheder, der er beskæftiget
ved flyvepladser, også vil kunne være omfattet.
Det er endelig præciseret, at der sideløbende med etablering af den foreslåede
strafhjemmel i sager om ”forkerte afsætninger” fortsat skal pågå en løbende dialog
mellem de relevante myndigheder og de berørte virksomheder med henblik på at
få nedbragt antallet af ”forkerte afsætninger”.
3.4. Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk
og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate
Efter at lovforslaget har været sendt i ekstern høring er der tilføjet en henvisning til
udlændingeloven som en lovteknisk ændring af integrationslovens § 2, stk. 6, nr. 5,
og en konsekvensrettelse af integrationslovens § 2, stk. 8, 1. pkt., således, at det
fremgår, at det enten er Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er
omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, 3, 4 eller 6. Disse ændringer fremgår af
lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
Side
20/20