L 91 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om hastehøring om lovforslaget om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer m.v. (Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne), fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 91 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 91

Folketinget 2021-22

Fremsat den 17. november 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

(Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne)

§1

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som

ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af

17. december 2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov

nr. 1063 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:

»§ 1 e.

Transportministeren kan fastsætte regler om god-

kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om

fabrikantens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer,

som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c,

stk. 1.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-

gelse.

Stk. 3.

Godkendelse på baggrund af registreringssyn fore-

taget i perioden fra den 1. januar 2021 til lovens ikrafttræ-

delse af køretøjer, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, §

1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, i lov om godkendelse og

syn af køretøjer, gælder i overensstemmelse med sit indhold

fra lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder registrering i

Køretøjsregisteret af de køretøjer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 4.

Hvis told- og skatteforvaltningen har truffet en

afgørelse eller udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed, der

forudsætter, at der for køretøjet på tidspunktet for afgørelsen

eller den faktiske forvaltningsvirksomhed var gennemført et

gyldigt registreringssyn, jf. stk. 3, skal køretøjerne omfattet

heraf i skatte- og afgiftsmæssig henseende stilles som om, at

registreringssynet var gyldigt.

DG000228

Transportmin., j.nr. 2021-3554

L 91 - 2021-22 - Bilag 2: Orientering om hastehøring om lovforslaget om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer m.v. (Godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne), fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at genetablere hjemmel til, at

der kan fastsættes en national ordning med godkendelse

ved registreringssyn af køretøjer, der ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne.

Lovforslaget har yderligere til formål at sikre, at begunsti-

gende godkendelser ved registreringssyn, som er foretaget

fra den 1. januar 2021 af køretøjer, der ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne, gælder i overensstemmel-

se med deres indhold fra og med ikrafttrædelsen af dette

lovforslag.

Endelig har lovforslaget til formål i skatte- og afgiftsmæssig

henseende at stille ejere af de berørte køretøjer som om,

der på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse eller

faktisk udøvede forvaltningsvirksomhed var gennemført et

gyldigt registreringssyn af køretøjet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af type-

godkendelsesforordningerne

2.1.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 blev der fastsat en retlig

ramme for reglerne om godkendelse af køretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder gennem inkorpo-

rering af følgende tre forordninger i dansk ret: Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30.

maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af mo-

torkøretøjer og på-hængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-

tøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF)

nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (her-

efter benævnt forordning om motorkøretøjer m.v.), Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15.

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to-

og trehjulede køretøjer samt quadricykler (herefter benævnt

forordning og to- og trehjulede køretøjer m.v.) og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af

5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning

af landbrugs- og skov-brugskøretøjer (herefter benævnt for-

ordning om landbrugskøretøjer m.v.). De tre forordninger

benævnes samlet set typegodkendelsesforordningerne.

Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske en-

heder, der er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,

skal således godkendes før omsætning, registrering eller

ibrugtagning på færdselslovens område, jf. synslovens §§

1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Synslovens §§ 1 a,

stk. 2, 1 b, stk. 2, og 1 c, stk. 2, indeholder hjemmel til,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om god-

kendelsesordningen for køretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder, der er omfattet af typegodkendel-

sesforordningerne, herunder alternative tekniske krav, krav

til prøvning samt regler om sprog, gebyrer og straf, jf. syns-

lovens § 13, stk. 4.

De nærmere regler om godkendelse af køretøjer fremgår

af bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 (synsbe-

kendtgørelsen). Det fremgår af synsbekendtgørelsens § 1,

stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegod-

kendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug

på færdselslovens område (godkendelsespligt). Det samme

gælder påhængs- og sættevogn til bil og motorcykel, samt

campingvogne. Godkendelsespligten omfatter desuden visse

traktorer, registreringspligtige motorredskaber og påhæng-

skøretøjer til disse, samt andet registreringspligtigt påhæng-

skøretøj og blokvogn, jf. synsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Reglerne for godkendelsen afhænger af type af køretøj. De

fleste køretøjer i Danmark er i dag fremstillet i ubegrænsede

serier og er EU-typegodkendte i henhold til typegodkendel-

sesforordningerne. For disse køretøjer udstedes godkendel-

sen af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed

i en anden medlemsstat, jf. synslovens §§ 1 a-1 c. En an-

del af det samlede antal køretøjer består af køretøjer, som

er individuelt opbygget, konstruktivt ændret efter ibrugtag-

ning eller importeret til Danmark uden en EU-typegodken-

delse. Disse køretøjer er således ikke omfattet af synslovens

§§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Det er bl.a. nye

motorcykler, nye traktorer, samt ibrugtagne og konstruktivt

ændrede køretøjer og påhængskøretøjer dertil.

Køretøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk.

1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, godkendes af en synsvirk-

somhed ved et registreringssyn på baggrund af dokumen-

tation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske

krav, jf. synsbekendtgørelsens §§ 21-23. Dokumentationen

varierer afhængig af, hvilken type køretøj der er tale om,

og kan f.eks. bestå i en prøvningsrapport udarbejdet af

en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af fabri-

kanten. Registreringssynet er en forudsætning for, at køretø-

jet kan godkendes, og er et krav for, at køretøjet kan tages

i brug på det danske vejnet. Ved et registreringssyn kon-

trollerer synsvirksomheden de sikkerhedsmæssige forhold,

herunder om køretøjet lever op til det nuværende regelsæt

på de tekniske områder, der umiddelbart kan kontrolleres

ved visuel inspektion af køretøjet. Det gælder blandt andet

styretøj, bremser, lygter og reflekser samt bærende dele som

for eksempel hjulophæng, støddæmpere og dæk. Desuden

kontrolleres køretøjets miljømæssige stand, for eksempel

udledning af røg og kulilte samt generel støj.

Der er efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1063 af 30. juni 2020

den 1. september 2020 ikke regler om godkendelse af køre-

tøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1

b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, i synsloven, herunder hjemmel til

at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Baggrunden

herfor er, at det under behandlingen af lov nr. 1063 af 30.

juni 2020 i Folketinget blev besluttet at tage reglerne herom

ud af lovforslaget med henblik på, at der efter drøftelser

med branchen skulle fremsættes et nyt forslag med en ny

ordning for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet

af typegodkendelsesforordningerne. For at sikre, at disse kø-

retøjer kunne godkendes ved registreringssyn efter de hidtil

gældende regler indtil den nye ordning var på plads, er der

indsat en overgangsordning i § 2, stk. 2 i lov nr. 1063 af 30.

juni 2020, hvorefter regler udstedt i medfør af lov om god-

kendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959

af 24. september 2012, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov. Over-

gangsordningens formål var således at sikre, at regler om

godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens

§§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, ville forblive i kraft,

indtil der var fastsat en ny godkendelsesordning for disse

køretøjer.

Den gældende synsbekendtgørelse blev udstedt den 23. no-

vember 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf. be-

kendtgørelsens § 77, stk. 1. Bekendtgørelsen ophæver be-

kendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og

syn af køretøjer, jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som iføl-

ge overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30.

juni 2020, skulle finde anvendelse, indtil der i synsloven

blev udstedt nye regler om godkendelse af køretøjer, der ik-

ke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Synsbe-

kendtgørelsens regler om godkendelse ved registreringssyn

af køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk.

1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel

i synsloven. Det har den konsekvens, at der siden den 1.

januar 2021 ikke har været regler om godkendelsespligt for

disse typer af køretøjer, jf. synsbekendtgørelsens §§ 8, 15,

21 og 22, stk. 1. Det har desuden den konsekvens, at der er

blevet gennemført registreringssyn på baggrund af regler i

synsbekendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og

disse godkendelser er derfor også uhjemlede.

I perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. novem-

ber 2021 har synsvirksomhederne foretaget ca. 15 registre-

ringssyn af nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler

eller påhængskøretøjer dertil, som ikke er EU-typegodkendt

og dermed kræver en national godkendelse, jf. synsbekendt-

gørelsens § 8. I samme periode har synsvirksomhederne

foretaget ca. 220 registreringssyn af nye traktorer, påhæng-

skøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, som ikke er

EU-typegodkendt og dermed kræver en national godkendel-

se, jf. synsbekendtgørelsens § 8.

I perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. novem-

ber 2021 har synsvirksomhederne foretaget 6.273 registre-

ringssyn af ibrugtagne og konstruktivt ændrede motorkøre-

tøjer eller påhængskøretøjer dertil, jf. synsbekendtgørelsens

§ 21. I samme periode er der foretaget 867 registrerings-

syn af ibrugtagne og konstruktivt ændrede to- eller trehju-

lede køretøjer, quadricykler eller påhængskøretøjer dertil,

jf. synsbekendtgørelsens § 21, samt 14 registreringssyn af

ibrugtagne og konstruktivt ændrede traktorer, påhængskøre-

tøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, jf. synsbekendt-

gørelsens § 21.

Det er undersøgt, hvor mange importerede brugte køretøjer,

som ikke er EU-typegodkendte, og som er registreringssynet

i perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 2. november

2021. På baggrund af disse undersøgelser er det Transport-

ministeriets skøn, at synsvirksomhederne har foretaget ca.

8.700 registreringssyn af ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller

trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretø-

jer eller udskifteligt trukket udstyr, jf. synsbekendtgørelsens

§§ 8 og 15.

Det er således i alt ca. 16.100 køretøjer, der har gennemgået

et uhjemlet registreringssyn i perioden fra den 1. januar

2021 til den 2. november 2021. Det bemærkes, at det ikke er

muligt for alle køretøjstyperne at fremskaffe præcise tal for

alle typer af registreringssyn, hvorfor der i et vist omfang er

tale om et estimat.

De uhjemlede registreringssyn har været omfattet af Færd-

selsstyrelsens tilsyn, hvorefter Færdselsstyrelsen kan sank-

tionere synsvirksomhederne for at have synet og godkendt

et køretøj på et utilstrækkeligt grundlagt. Færdselsstyrelsens

tilsyn har siden den 1. januar 2021 ikke resulteret i, at

synsvirksomheders tilladelse er blevet inddraget, hverken

midlertidigt eller permanent. Transportministeriet er ved at

undersøge, om der er sager, hvor synsvirksomheden har fået

tildelt ”fejlpoint” i Færdselsstyrelsens smiley-ordning, som

anvendes ift. tilsynet med synsvirksomhederne, på baggrund

af uhjemlede registreringssyn. Hvis det er tilfældet, vil sag-

erne blive genoptaget med henblik på, at tildelte fejpoint

annulleres.

Færdselsstyrelsen kan endvidere inddrage godkendelsen ef-

ter synsbekendtgørelsens § 54, hvilket kan resultere i num-

merpladeinddragelse. Eventuelle sanktioner eller bebyrden-

de afgørelser, der er truffet i henhold til de uhjemlede regler

i synsbekendtgørelsen, kan ikke opretholdes. På baggrund

af de foreliggende oplysninger fra Færdselsstyrelsen kan

det oplyses, at der siden den 1. januar 2021 ikke er nogen

køretøjsejere, der har fået inddraget deres nummerplader, jf.

synslovens § 3, stk. 2.

Politiet kan udstede bøder ved overtrædelse af de bestem-

melser, der er anført i synsbekendtgørelsens § 76, stk. 1,

og det kan ikke afvises, at der er blevet udstedt bøder på

baggrund af de uhjemlede bestemmelser om registrerings-

syn. De bestemmelser, der kan være udstedt bøder for at

overtræde, er synsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, § 18,

stk. 1, § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1 og 2. Det kan f.eks.

være, at politiet har udstedt en bøde efter at have stoppet

en køretøjsbruger, som har anvendt et køretøj, der ikke er

blevet endeligt godkendt efter synsbekendtgørelsens § 21,

stk. 1, eller § 22, stk. 1 eller stk. 2. Det er ved at blive under-

søgt, om politiet har haft bødesager, der er afgjort efter disse

bestemmelser. Hvis det er tilfældet vil eventuelle sager, hvor

der er vedtaget et udenretligt bødeforelæg, blive genoptaget

med henblik på, at sagen sluttes i medfør af retsplejelovens

§ 721, stk. 1, nr. 1. I det omfang, der findes sager, hvor

en borger er idømt en bøde efter de nævnte bestemmelser

i synsbekendtgørelsen, vil disse blive anket af anklagemyn-

digheden. Hvis bøden er idømt af byretten, vil sagerne blive

anket i medfør af retsplejelovens § 902, stk. 1, sidste led,

om tilfælde, hvor anken er til fordel for tiltalte. I sager, som

er afgjort af landsretten, eller hvor der er sket indenretlig bø-

devedtagelse, jf. retsplejelovens § 899, vil anke dog kræve

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Anklagemyndigheden

vil i sådanne sager søge om sådan tilladelse efter at have

indhentet samtykke fra den dømte. Politikredsene er den 5.

november 2021 blevet oplyst om, at der indtil ikrafttrædel-

sen af denne lov ikke skal ske håndhævelse af reglerne om

registreringssyn for køretøjer mv., der ikke er EU-typegod-

kendt.

For ejere af de køretøjer, hvor der ikke har været hjemmel til

at træffe afgørelse om godkendelse af et registreringssyn, vil

dette – hvis nærværende lovforslag ikke vedtages – kunne

have afledte konsekvenser i skatte- og afgiftsmæssig hense-

ende.

Skatteforvaltningen træffer en række afgørelser og udøver

faktisk forvaltningsvirksomhed, som forudsætter, at der for-

inden er foretaget et gyldigt registreringssyn. Skatteforvalt-

ningen træffer afgørelse om køretøjets afgiftspligt og værdi-

fastsætter nye og brugte køretøjer efter reglerne i registre-

ringsafgiftsloven.

Afgørelsen om et køretøjs afgiftspligt er i de omhandlede

sager baseret på oplysninger, som er indberettet i Køretøjs-

registeret i forbindelse med, at køretøjet har gennemgået et

registreringssyn. Det kan være oplysninger om et køretøjs

vægt, indretning eller CO

udledning.

Inden et køretøj kan indregistreres i Køretøjsregisteret og

tages i brug på færdselslovens område jf. køretøjsregistre-

ringslovens § 2, skal registreringsafgiften for køretøjet jf.

registreringsafgiftslovens § 1, være betalt.

Det er en betingelse for registrering af køretøjet, at der fore-

ligger et gyldigt registreringsgrundlag, jf. registreringsbe-

kendtgørelsens §§ 39-53. Det følger f.eks. af registrerings-

bekendtgørelsens § 47, stk. 2, at et køretøj, der skal godken-

des efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretø-

jer, skal registreres med denne godkendelse, før køretøjet

kan tages i brug på færdselslovens område. Når et køretøj

opfylder betingelserne for at blive registreret i Køretøjsre-

gistret, kan der udleveres nummerplader til køretøjet, og

der vil blive påført ejer- og brugeroplysninger til køretøjet i

Køretøjsregisteret. Køretøjets ejer vil 10-12 dage efter køre-

tøjets registrering modtage en registreringsattest tilhørende

køretøjet. Registreringsattesten er en medholdsafgørelse om

køretøjets registrering, som blandt andet indeholder oplys-

ninger om køretøjets tekniske oplysninger, der er indberettet

ved et registreringssyn.

Når et køretøj indregistreres i Køretøjsregisteret, skal der

desuden betales løbende afgift i henhold til vægtafgiftsloven

eller brændstofforbrugsafgiftsloven. Afgiften opgøres på

baggrund af oplysninger om køretøjets vægt, Co2 udledning

eller brændstofforbrug, som er indberettet til Køretøjsregi-

steret i forbindelse med køretøjets registreringssyn. Skatte-

forvaltningen udsender på den baggrund halvårligt en op-

krævning om betaling af løbende afgift for alle køretøjer,

som er indregistreret i Køretøjsregistret.

Der er således udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed og

truffet en række afgørelser på Skatteministeriets ressortom-

råde, som lider af en retlig mangel, da de er truffet på bag-

grund af oplysninger fra et ugyldigt registreringssyn. Det

medfører, at Skatteforvaltningen vil skulle genoptage sager-

ne med henblik på omgørelse. Skatteforvaltningen kan dog

ikke inden loven forventede ikrafttrædelse nå at identificere

de omhandlede køretøjer og træffe sådanne afgørelser.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en hjemmel til

at fastsætte regler om godkendelse, prøvning og dokumenta-

tion for køretøjer, som ikke er omfattet af synslovens § 1

a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1. Bestemmelsen

vil blive benyttet til at fastsætte regler om godkendelse ved

registreringssyn af køretøjer, som ikke er omfattet af type-

godkendelsesforordningerne.

Det er således hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt

til at genindføre hjemmel til at fastsætte regler i synsbe-

kendtgørelsen om godkendelse ved registreringssyn af de

pågældende køretøjer, som svarer til de regler, der var gæl-

dende før Færdselsstyrelsens nyudstedelse af synsbekendt-

gørelsen. Dette vil ske med en genudstedelse af bekendtgø-

relsen med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Der vil

således ikke blive fastsat regler om national godkendelses-

ordning med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, som

har et andet indhold end før.

Det foreslås desuden, at de registreringssyn, der er gennem-

ført siden bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020

trådte i kraft den 1. januar 2021, skal gælde i overensstem-

melse med deres indhold fra det tidspunkt, hvor lovforslaget

træder i kraft, jf. lovforslagets § 2. Dette vil indebære, at

godkendelserne, der efter deres indhold er begunstigende,

men som er udstedt i medfør af bestemmelser i en bekendt-

gørelse, som ikke havde hjemmel i lovgivningen, tillægges

gyldighed i overensstemmelse med deres indhold. Herved

sikres det, at køretøjsejerne ikke skal have registreringssynet

og godkendt deres køretøj på ny efter vedtagelsen af den

foreslåede § 1 e, hvilket ville have været bebyrdende for

køretøjsejerne. Det foreslås desuden, at registreringer i Kø-

retøjsregistret af de omfattede køretøjer, der er foretaget i

perioden fra 1. januar 2021 til lovens ikrafttræden, gælder

i overensstemmelse med deres indhold fra lovens ikrafttræ-

den. Eventuelle sanktioner eller bebyrdende afgørelser på

Transportministeriets ressortområde som følge af den mang-

lende hjemmel til godkendelserne vil ikke kunne oprethol-

des. Der henvises til afsnit 2.1.1 om gældende ret.

Det foreslås endvidere, at hvis Skatteforvaltningen i øvrigt

har truffet en afgørelse, eller udøvet faktisk forvaltnings-

virksomhed, der forudsætter, at der for køretøjet på tids-

punktet for afgørelsen eller den faktiske forvaltningsvirk-

somhed var gennemført et gyldigt registreringssyn, jf. stk.

3, skal køretøjerne omfattet heraf i skatte- og afgiftsmæs-

sig henseende stilles som om, at registreringssynet var gyl-

digt. De af Skatteforvaltningen trufne afgørelser vil således

i skatte- og afgiftsmæssig henseende få virkning efter deres

indhold fra tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.

Det vil medføre, at de afgørelser mv., som måtte være

truffet på baggrund af et ikke-gyldigt registreringssyn, får

retskraft fra lovens ikrafttræden i overensstemmelse med

deres materielle indhold, herunder med de oplysninger, der

er indberettet til Køretøjsregisteret, dvs. køretøjets registre-

ringsdato mv. Det betyder også, at der ikke vil blive ændret

på afgiftsbeløb, værdifastsættelser, opkrævning af løbende

afgifter eller andet.

Det foreslåede omfatter både Skatteforvaltningens afgørel-

ser og faktiske forvaltningsvirksomhed og motorankenæv-

nenes og Landsskatterettens dispositioner vedr. de omfattede

køretøjer.

Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet

en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt

registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medføre,

at der foreligger en retlig mangel i Skatteforvaltningens af-

gørelser, der vil medføre, at Skatteforvaltningens afgørelser

skal genoptages med henblik på omgørelse. Baggrunden for

i dette tilfælde at stille køretøjsejerne, som om det underlig-

gende registreringssyn var gyldigt, er, at denne godkendel-

ses ugyldighed er en utilsigtet konsekvens af ophævelsen af

bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og

syn af køretøjer.

Færdselsstyrelsen har den 15. november 2021 skrevet til

synsvirksomhederne, at de skal indstille at gennemføre re-

gistreringssyn efter de uhjemlede regler indtil denne lov

træder i kraft. Færdselsstyrelsen har i den forbindelse også

sendt en pressemeddelelse ud herom.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet

Lovforslaget medfører ikke væsentlige økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som

skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier

og forretningsmodeller vurderes ikke at være relevante i

forhold til dette lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder klimamæssige

konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Henset til lovforslagets hastende karakter har det ikke været

muligt at nå en offentlig høring forud for fremsættelse. Det

er Transportministeriets vurdering, at dette er ubetænkeligt,

eftersom formålet med lovforslaget er at genetablere den

retstilstand, som har været gældende på området i mange

år, og som i sin tid har været i offentlige høringer. Disse

regler i synsbekendtgørelsen har på baggrund af en beklage-

lig fejl ikke længere fornødent hjemmelsmæssigt ophæng i

synsloven. Det rettes der med hastelovforslaget op på, så

den oprindelige retstilstand hurtigst muligt genetableres. Der

udstedes således ikke nationale godkendelsesregler, som ik-

ke allerede har været gældende. Endelig sikres det med

lovforslaget, at gennemførte registreringssyn i 2021 opret-

holdes i overensstemmelse med deres indhold fra lovforsla-

gets ikrafttræden hurtigst muligt. Lovforslaget som fremsat

sendes dog i offentlig høring i perioden fra onsdag den 17.

november til fredag 19. november 2021, hvor offentligheden

får lejlighed til at afgive høringssvar.

Lovforslaget sendes til følgende myndigheder og organisati-

oner:

3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport Danmark,

ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,

limousine- og sygetransport, ATL - Arbejdsgiverforeningen

for Transport og Logistik, AUTIG - Automobilbranchens

Handels- & Industriforening i Danmark, AutoBranchen

Danmark, AutoCamperRådet (ACR), Bilbranchen, Bilsyns-

branchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner,

Camping Outdoor Danmark, Centralforeningen af Taxifor-

eninger i Danmark (C. A. T.), Cyklistforbundet, DANAK -

Den Danske Akkrediteringsfond, Danish. Care, Danmarks

Frie AutoCampere, Danmarks Motor Union (DMU), Dansk

Agroindustri, Dansk Automobil Sports Union (DASU),

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union (DBFU),

Dansk Camping Union (DCU), Dansk Elbil Alliance, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kranforening

(DKF), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Moto Cross

Union (DMCU), Dansk PersonTransport (DPT), Dansk Si-

devogns Klub (DSK), Danske Cykelhandlere, Danske Køre-

læreres Landsforbund (DKL), Danske Maskinstationer og

Entreprenører (DM&E), Danske MotorCyklister (DMC),

Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksom-

heder, De Danske Bilimportører, Det Centrale Handicapråd,

DFIM Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-

sikring, DH - Danske Handicaporganisationer, DI - Dansk

Industri, DI Transport, DSRA - Danish Street Rod Asso-

ciation, DTL - Danske Vognmænd, DTL�½s arbejdsgiverfor-

ening, Dækbranchen Danmark, Elbilforeningen FDEL, FDL

- Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM (Forenede Danske

Motorejere), Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Ame-

rikanerbilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrik-

ker, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen

Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring & Pen-

sion, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgods-

transport, KL - Kommunernes Landsforening, Kran Blok

Erfa, Landbrug & Fødevarer, Maskinleverandørerne, MCTC

Landsforeningen for motorcyklister, Miljøministeriet, Mor-

torcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør For-

eningen (MIF), Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, Po-

lioForeningen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sik-

ker Trafik, SEGES, SKAD - Køretøjsbygger- og Autoskade-

branchen i Danmark, SLD - Specialforeningen for Logistik

og Distribution, SMVdanmark, Teknologisk Institut, Trafik-

selskaberne i Danmark, Transport på DTU, Transporterhver-

vets Uddannelser (TUR) og Veteranknallertklubben AKTIV.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip‐

per for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Over-implemen-

tering af EU-retlige minimumsforplig-

telser (sæt X)

Ingen

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De fleste køretøjer i Danmark er i dag fremstillet i ube-

grænsede serier og er EU-typegodkendte i henhold til type-

godkendelsesforordningerne. For disse køretøjer udstedes

godkendelsen af Færdselsstyrelsen eller en godkendende

myndighed i en anden medlemsstat, jf. synslovens §§ 1 a-1

c. Synslovens §§ 1 a- 1 c blev indført med lov nr. 1063 af

30. juni 2020.

En mindre andel af det samlede antal køretøjer består af

køretøjer, som er individuelt opbygget, konstruktivt ændrede

efter ibrugtagning eller importeret til Danmark uden en EU-

typegodkendelse. Disse køretøjer er således ikke omfattet af

synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1. Det

er bl.a. nye motorcykler, nye traktorer, samt ibrugtagne og

konstruktivt ændrede køretøjer og påhængskøretøjer dertil.

Der er efter ikrafttrædelsen af lov nr. 1063 af 30. juni 2020

den 1. september 2020 ikke regler om godkendelse af køre-

tøjer, som ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk. 1, 1

b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, i synsloven, herunder hjemmel til

at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Baggrunden

herfor er, at det under behandlingen af lov nr. 1063 af 30.

juni 2020 i Folketinget blev besluttet at tage reglerne herom

ud af lovforslaget med henblik på, at der efter drøftelser

med branchen skulle fremsættes et nyt forslag med en ny

ordning for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne.

For at sikre, at disse køretøjer kunne godkendes ved regi-

streringssyn efter de hidtil gældende regler indtil den nye

ordning var på plads, er der indsat en overgangsordning

i § 2, stk. 2 i lov nr. 1063 af 30. juni 2020, hvorefter

regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af

køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september

2012, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af

regler udstedt i medfør af denne lov. Overgangsordningens

formål var således at sikre, at regler om godkendelse af

køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens §§ 1 a, stk.

1, 1 b, stk. 1, og 1 c, stk. 1, ville forblive i kraft, indtil

der var fastsat en ny godkendelsesordning for disse køretø-

jer. Formålet med overgangsordningen var således at sikre,

at reglerne i synsbekendtgørelsen, hvorefter de pågældende

køretøjer skulle godkendes af en synsvirksomhed ved et re-

gistreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets

overensstemmelse med de tekniske krav, jf. synsbekendtgø-

relsens §§ 21-23, kunne opretholdes, indtil der var indført

en ny ordning for godkendelse af disse køretøjer. Ved et

registreringssyn kontrolleres de sikkerhedsmæssige forhold,

herunder om køretøjet lever op til det nuværende regelsæt

på de tekniske områder, der umiddelbart kan kontrolleres

ved visuel inspektion af køretøjet.

Den gældende synsbekendtgørelse blev udstedt den 23. no-

vember 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf. be-

kendtgørelsens § 77, stk. 1. Bekendtgørelsen ophæver be-

kendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn

af køretøjer, jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som ifølge

overgangsordningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30. juni

2020, skulle finde anvendelse, indtil der i synsloven blev

udstedt nye regler om godkendelse af køretøjer, der ikke

er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Synslovens

regler om godkendelse ved registreringssyn af køretøjer, der

ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1,

eller § 1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel i synsloven. Det

har den konsekvens, at der siden den 1. januar 2021 ikke

har været regler om godkendelsespligt for disse typer af

køretøjer. Det har desuden den konsekvens, at der er blevet

gennemført registreringssyn på baggrund af regler i synsbe-

kendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og disse

godkendelser er derfor også uhjemlede.

Det foreslås i

§ 1 e, stk. 1,

at transportministeren kan fast-

sætte regler om godkendelse, prøvning og dokumentation,

herunder regler om fabrikantens ansvar og forpligtelser, af

køretøjer, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1,

eller § 1 c, stk. 1.

Bestemmelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om

godkendelse ved registreringssyn for køretøjer, der ikke er

omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det er hensig-

ten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at genindføre

ordningen med godkendelse ved registreringssyn af køretø-

jer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne,

ved en genudstedelse af synsbekendtgørelsen. Det er således

ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal anvendes

til at indføre en ny ordning for godkendelse af de pågælden-

de køretøjer, idet hjemlen alene skal anvendes til at genind-

føre den ordning med registreringssyn, som var gældende

for de pågældende køretøjer før 1. januar 2021.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at lovforslaget, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget har til formål at få tilvejebragt hjemmel til at

fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er

omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1. Kon-

sekvensen af, at der ikke er regler herom, er, at køretøjerne

ikke kan godkendes til at blive registreret i Køretøjsregiste-

ret, som Motorstyrelsen administrerer, og disse køretøjer

må derfor ikke anvendes på færdselslovens område. Det er

derfor Transportministeriets vurdering, at bestemmelsen skal

træde i kraft hurtigst muligt, således at der er hjemmel til

at fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er

omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1,

med henblik på at der hurtigst muligt kan genetableres en

ordning for godkendelse af køretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslaget kan stadfæstes straks

efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et

lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles

påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,

når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin-

delse bemærkes, at den manglende hjemmel til at fastsætte

regler om godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet

af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, har

konsekvenser for særligt de virksomheder og køretøjsejere,

hvor registreringssynet er en forudsætning for, at de kan

anvende deres køretøj. Det er således nødvendigt, at regler-

ne vedtages og stadfæstes hurtigst muligt med henblik på

at sikre mindst mulige konsekvenser for virksomheder og

køretøjsejere.

Det foreslås i

stk. 3,

at godkendelse på baggrund af regi-

streringssyn foretaget i perioden fra den 1. januar 2021 til

lovens ikrafttrædelse, af køretøjer, som ikke er omfattet af

§ 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, i lov om

godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.

959 af 24. september 2012, gælder i overensstemmelse med

deres indhold fra lovens ikrafttrædelse. Det samme gælder

for registrering af de omfattede køretøjer i Køretøjsregistret.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den gæl-

dende udgave af synsbekendtgørelsen, der blev udstedt den

23. november 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021, jf.

bekendtgørelsens § 77, stk. 1, ophæver bekendtgørelse nr.

516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer,

jf. bekendtgørelsens § 77, stk. 2, som ifølge overgangsord-

ningen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1063 af 30. juni 2020, skulle

finde anvendelse, indtil der i synsloven blev udstedt nye

regler om godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet

af typegodkendelsesforordningerne. Synslovens regler om

godkendelse ved registreringssyn af køretøjer, der ikke er

omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller §

1 c, stk. 1, har derfor ikke hjemmel i synsloven. Det har

den konsekvens, at der siden den 1. januar 2021 er blevet

gennemført registreringssyn på baggrund af regler i synsbe-

kendtgørelsen, som ikke har hjemmel i synsloven, og disse

godkendelser er derfor også uhjemlede.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

de registreringssyn for køretøjer, der ikke er omfattet af ty-

pegodkendelsesforordningerne, og som er gennemført siden

bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 trådte i kraft

den 1. januar 2021, gælder i overensstemmelse med deres

indhold fra lovens ikrafttrædelse. Det er Transportministeri-

ets vurdering, at de godkendelser ved registreringssyn af

køretøjer, der ikke er omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, §

1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, som er foretaget i perioden fra

den 1. januar 2021, er begunstigende for køretøjsejerne, da

registreringssyn er en forudsætning for, at det pågældende

køretøj kan registreres i Køretøjsregistret.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er endvidere

at sikre, at de registreringer i Køretøjsregistret foretaget i

perioden fra den 1. januar 2021, som forudsætter, at der

forinden er foretaget et gyldigt registreringssyn, gælder i

overensstemmelse med deres indhold fra lovens ikrafttræ-

den. Det er Skatteministeriets vurdering, at disse registre-

ringer i Køretøjsregistret er af begunstigende karakter, da

registrering i Køretøjsregistret er en forudsætning for, at et

køretøj må benyttes på færdselslovens anvendelsesområde.

Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet

en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt

registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medfø-

re, at Skatteforvaltningens afgørelser har en retlig mangel,

hvorfor Skatteforvaltningens afgørelser skal genoptages og

omgøres. Skatteforvaltningen kan dog ikke inden lovens

forventede ikrafttrædelse nå at identificere de omhandlede

køretøjer og træffe sådanne afgørelser.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis Skatteforvaltningen har truffet

en afgørelse eller udøvet faktisk forvaltningsvirksomhed,

der forudsætter, at der for køretøjet på tidspunktet for af-

gørelsen eller den faktiske forvaltningsvirksomhed var gen-

nemført et gyldigt registreringssyn, jf. stk. 3, skal køretøjer-

ne omfattet heraf i skatte- og afgiftsmæssig henseende stilles

som om, at registreringssynet var gyldigt.

De af Skatteforvaltningen trufne afgørelser vil således få

virkning efter deres indhold på tidspunktet for denne lovs

ikrafttræden.

Særligt på Skatteforvaltningens område træffes der afgørel-

ser, der er afhængige af, at der foreligger et gyldigt registre-

ringssyn. Det gælder f.eks. faktisk forvaltningsvirksomhed

og afgørelser om afgiftspligt i forhold til registreringsafgift,

grøn ejerafgift, klagebehandling mv. Sådan faktisk forvalt-

ningsvirksomhed og afgørelser træffes med udgangspunkt

i oplysninger, som er indberettet til Køretøjsregisteret af

en synsvirksomhed i forbindelse med gennemførelse af et

registreringssyn. Det kan fx være oplysninger om et køretøjs

vægt, indretning eller CO

udslip, som har afgørende betyd-

ning for beregning af afgiften for et køretøj.

Udgangspunktet er, at hvis Skatteforvaltningen har truffet

en afgørelse, der forudsætter, at der foreligger et gyldigt

registreringssyn, vil registreringssynets ugyldighed medfø-

re, at Skatteforvaltningens afgørelser har en retlig mangel,

hvorfor Skatteforvaltningens afgørelser skal genoptages og

omgøres. Skatteforvaltningen kan dog ikke inden lovens

forventede ikrafttrædelse nå at identificere de omhandlede

køretøjer og træffe sådanne afgørelser.

Det foreslåede medfører, at de afgørelser mv., som måtte

være truffet på baggrund af et ikke-gyldigt registreringssyn,

får retskraft fra lovens ikrafttræden med deres materielle

indhold, herunder med de oplysninger, der er indberettet til

Køretøjsregisteret, dvs. køretøjets registreringsdato mv. Det

betyder også, at der ikke vil ske genoptagelse af afgørelser

vedrørende afgiftsbeløb, værdifastsættelser, opkrævning af

løbende afgifter eller andet.

Det foreslåede omfatter både Skatteforvaltningens afgørel-

ser og faktiske forvaltningsvirksomhed og motorankenæv-

nenes og Landsskatterettens dispositioner vedr. de omfattede

køretøjer.

Synsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan

heller ikke senere sættes i kraft herfor, hvorfor denne æn-

dringslov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2

i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af 17. december

2019, § 6 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og lov nr. 1063 af 30.

juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1 d. ---

Efter § 1 d indsættes før overskriften før § 2:

»§ 1 e.

Transportministeren kan fastsætte regler om god-

kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om

fabrikantens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer,

som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c,

stk. 1.«