Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.).

(Fremsættelse 18.11.2021. 1. behandling 23.11.2021. Betænkning 24.11.2021. Ændringsforslag nr. 6 af 24.11.2021 uden for betænkningen af Torsten Gejl (ALT)).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Normalt når der skal vedtages nogle sundhedsmæssige beslutninger omkring smitte her, vil man jo gå ud fra, at der er styr på, hvad konsekvenserne så er, når man vedtager den lov. Men det er nye tider i det danske Folketing, for da jeg spurgte Beskæftigelsesministeriet om, hvad effekterne, konsekvenserne ville være af at indføre det her krav om coronapas på virksomheder, jamen så vidste man det ikke. Man har simpelt hen ikke undersøgt, hvilken betydning det vil have for smitten, hvilken betydning det vil have for antal indlæggelser, for antal, der ligger på intensiv.

Jeg spurgte også: Har man undersøgt, hvad det vil betyde, hvis man ikke gjorde det? Altså, var det nødvendigt at gøre det her? Men det havde man heller ikke undersøgt. Til sidst stillede jeg så det helt grundlæggende spørgsmål: Har regeringen overhovedet ladet sig rådgive af nogen som helst sundhedsmyndigheder i de her spørgsmål? Svaret var: Nej.

Vi står altså med et lovforslag, hvor man overhovedet ikke har ladet sig rådgive af en eneste sundhedsmyndighed, inden man vedtager det. Det vil sige, at man ikke aner, hvad konsekvenserne er sundhedsmæssigt – om der er nogen.

Derudover tillader man, at der nu – i modsætning til for det normale coronapas – også skal være krav om løbende test af folk, der er vaccineret. Spørgsmålet er så, hvilken betydning det har for det nuværende testsystem, som allerede er presset, hvis man lige pludselig åbner op for, at 90 pct. nu skal til at testes løbende. Har man undersøgt, hvad det vil betyde for vores testsystem? Vil testsystemet overhovedet kunne holde til det? Nej, det har man ikke lige undersøgt. Hvad har det af økonomiske konsekvenser, at der nu er rigtig mange flere, der skal til at testes? Har man undersøgt det? Nej, det har man ikke lige undersøgt.

Så kort sagt: Folketinget aner ikke, om det har nogen sundhedsfaglig effekt, eller hvilken effekt det vil have. Man aner intet om, hvad det vil betyde for testsystemet derude, og man aner intet om de økonomiske konsekvenser, som det vil have. Da jeg bad om opbakning i går i Beskæftigelsesudvalget herinde i Folketinget til, at vi lige bad om at få i det mindste en sundhedsfaglig redegørelse, inden vi stemmer det her igennem, var der ikke opbakning til det. Man insisterer på at haste det her igennem, uden at man har haft en eneste sundhedsmyndighed inde over. I min optik er det ganske enkelt uansvarligt, og derfor kommer vi til at stemme imod i Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg ser ikke noget ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Grunden til, at jeg går på talerstolen, er, at Alternativet ikke har indgivet betænkning til andenbehandlingen af det her lovforslag. Som en servicemeddelelse til folk, der måske lytter med, fortæller partierne, hvad de vil stemme, i udvalget, lidt før man siger det her i salen, og det er altså det, jeg ikke har kunnet gøre. Grunden er, at vi synes, at der er uklarheder i det her lovforslag, som muligvis giver arbejdsgiverne mulighed for at kræve coronapas af de ansatte. Det er det, forslaget handler om. Uklarheden er, at loven faktisk, så vidt vi kan se, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvad der forstås ved et coronapas, og dermed, som vi forstår det, i teorien bemyndigelse til f.eks. at kunne bestemme, at muligheden for test skulle tages ud af coronapasset.

Regeringen og ministeren har forsikret os om, at det ikke er intentionen med bestemmelsen, og at den aldrig vil blive brugt til f.eks. at definere coronapas som gyldigt udelukkende på baggrund af vaccination eller antistoffer. Men hvis den bestemmelse, som i teorien kunne give ministeren mulighed for at tage testen ud, ikke skal bruges, hvorfor så ikke slette den? Derfor har vi i Alternativet lavet et ændringsforslag til tredjebehandlingen, uden for betænkning, som det hedder, om at tage den del ud.

I Alternativet har vi hele tiden fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og det bliver vi selvfølgelig ved med. Vi går ind for vaccine. Vi går ind for de anbefalinger, som sundhedsmyndighederne kommer med. Men i den her tid, hvor det bliver diskuteret, og hvor der er mange, der frygter, at coronapasset vil blive lavet om, så det muligvis kun er antistoffer og vaccine, der er gældende, vil vi ikke åbne mulighed for, at der på nogen måde er uklarhed om det. Sådan har vi det i hvert fald. I Danmark har vi heldigvis været forskånet for de her scener, som vi har set i Østrig og Holland, og det er efter vores opfattelse nødvendigt, at Folketinget gør sit ypperste for at undgå scener som dem. Der tror vi, at tvivl og beføjelser på det her område hurtigt kan skabe uro. Vi siger ikke, at regeringen har tænkt sig at udnytte det på den her måde. Det siger vi ikke. Vi siger bare, at vi gerne vil kunne svare nej, hvis nogen spørger, om der er en mulighed for det.

Til sidst vil jeg også lige sige, at det forslag, der kom fra Enhedslisten, synes vi egentlig også kunne have været fint at inkorporere, nemlig at arbejdsgiverne også skal vise et coronapas.

Men det var vores kommentarer til det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil bare sige, at vi deler Alternativets bekymringer og derfor også har været meget opmærksomme på de spørgsmål, der er blevet stillet, og de svar, der er kommet. Vi mener, det er rettidig omhu at sikre, at vores arbejdspladser har bedre muligheder for at undgå smittespredning og den slags ting, og derfor støtter vi forslaget.

I forhold til spørgsmålet om bemyndigelsen til ministeren er det min opfattelse nu, efter at vi har fået de svar, vi har fået, at det alene handler om, at hvis man sundhedsmæssigt og i forbindelse med Epidemiudvalg og lignende finder ud af nogle andre definitioner på, hvad et coronapas er, herunder f.eks. om det varer 72 timer eller andre antal timer, og skal lave sådan en ændring, skal der også laves ændring i den her lov, altså L 94, hvilket vi mener er urimeligt at bruge tid på. Derfor er vi med de klare svar, vi har fået, om, at det alene er af den grund, at der er en bemyndigelse i lovforslaget, nået frem til, at vi stemmer imod ændringsforslaget, selv om vi sagtens kan se de bekymringer, der er i det, og vi også har delt de bekymringer.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ved, at ministeren har bedt om ordet, men jeg vil lade ordførerne komme til først, for det tror jeg er det mest rigtige.

Så er det fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg vil bare lige knytte to ord til det ændringsforslag, som Alternativet har stillet, for Alternativet rejser en meget relevant bekymring, som vi også i Radikale Venstre har, nemlig at man giver en minister bemyndigelse til at definere coronapas. Når vi alligevel kommer til at stemme imod det her ændringsforslag lige om lidt, er det, fordi ministeren, da jeg stillede et spørgsmål i går til ministeren for at få bekræftet, at den her bemyndigelse, § 1, stk. 5, alene vil blive udmøntet i overensstemmelse med reguleringen om coronapas, som udstedes i medfør af epidemiloven, skriftligt har bekræftet dette, og det håber jeg også han vil gøre her fra talerstolen om et øjeblik. Tak.

Tak til ordføreren. Så tror jeg, det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I går havde vi jo en hel del debat i Beskæftigelsesudvalget, og der var hr. Lars Boje Mathiesen med på Teams. Vi havde en stor diskussion om de problemer, der lå i det, og hvad baggrunden var for at indføre det. Vi stillede også spørgsmål til det, og svaret er også kommet i dag, og det er knyttet op på lovforslaget, at det var på baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger, at der skulle indføres en ret for arbejdsgiverne til at kræve at se coronapas. Det var den indstilling, der lå, og det var det, ministeren så nok også vil henvise til, når ministeren kommer op på talerstolen. Men jeg håber, at hr. Lars Boje Mathiesen kan bekræfte, at vi i Dansk Folkeparti bakker op om, at der skal være mulighed for at få stillet de spørgsmål i det udvalg.

Så skal jeg lige sige, at vi i Dansk Folkeparti også er lidt betænkelige ved den måde, det foregår på, og i den forbindelse vil vi stemme ja til det ændringsforslag, der er kommet fra Alternativets side, fordi vi har nogle betænkeligheder, da vi ikke rigtig kan gennemskue, hvad konsekvensen er. Så i Dansk Folkeparti vil vi stemme ja til det ændringsforslag fra Alternativet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, kan jeg se. Så er det fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

I Frie Grønne anerkender vi ikke, at vi skal se corona som en samfundskritisk sygdom på nuværende tidspunkt. I går var der 49 indlagt på intensiv, og det er et meget lille antal. Så det, vi egentlig ser som det nødvendige,er at få opprioriteret vores sundhedsvæsen, så vi kan tage det antal syge, der er nu, for det burde ikke være skræmmende. Og hvad med influenzaepidemien, der kommer herefter – skal den så også kaldes samfundskritisk?

Vi anerkender, at Alternativets forslag er et skridt i den rigtige retning, men da vi ikke går ind på den præmis, vil vi stemme imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke, at der er flere ordførere, der har bedt om ordet. Derfor vil jeg give ordet til ministeren. Værsgo til ministeren.

Tak, og tak for debatten både ved førstebehandlingen og her ved andenbehandlingen. Jeg vil også sige tak til både fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening for, synes jeg, en meget konstruktiv tilgang til det her, og det samme vil jeg sige til det store flertal af Folketingets partier, der bakker op om lovforslaget.

Der er blevet rejst et par enkelte spørgsmål, som jeg bare lige vil komme med et par enkelte kommentarer til. Det ene handler om, at de sundhedsfaglige personer, der sidder i Epidemikommissionen, jo for længst har vurderet, at coronapasset er et effektivt redskab til at bryde smittekæder, fordi det ved høj samfundsaktivitet reducerer risiko for smittespredning. Det ligger jo også til grund for, at vi ønsker at give arbejdsgiverne mulighed for at indføre coronapasset på arbejdspladserne. Det er rigtigt, at det konkrete lovforslag er en forlængelse af en trepartsaftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og den indkaldte vi til efter en henvendelse fra arbejdsgivere, som mente, at det dels ville kunne være med til at skabe tryghed på mange arbejdspladser – det er i øvrigt noget, der er blevet bekræftet af fagbevægelsen, men der er også et arbejdsmiljøspørgsmål – dels ville være noget, der kunne være med til at holde hjulene i gang hen over vinteren, så vi undgår at skulle lukke arbejdspladser ned og tabe ordrer, produktivitet og økonomi, som ville være til skade for os alle sammen.

Jeg har en enkelt kommentar til det ændringsforslag, der er stillet af Alternativet. Her kan jeg bare bekræfte det, fru Samira Nawa fra Radikale Venstre siger. Jeg har svaret på et spørgsmål, spørgsmål nr. 26 til lovforslaget, hvori jeg bekræfter, at bemyndigelsesbestemmelsen alene vil blive udmøntet i overensstemmelse med regulering om coronapas, der udstedes i medfør af epidemiloven. Og det, der står her på godt dansk, er: Der kommer ikke til at være en beskæftigelsesminister, der opfinder sit eget coronapas. Vi kommer til at læne os op ad det generelle coronapas, der gælder i det øvrige samfundet, og som udstedes i medfør af epidemiloven. Så grunden til, at det er en bemyndigelsesbestemmelse i den her lovgivning, og at vi ikke skriver detaljeret, hvad coronapasset skal indeholde, er, at vi gerne vil kunne læne os op ad de sundhedsfaglige beslutninger, der træffes et andet sted.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det var bare lige, om ministeren kan bekræfte, at det er Epidemiudvalget, der har ophævet det til en samfundskritisk sygdom igen, altså at det er en politisk beslutning, der er truffet om det. Dernæst står der i svaret fra Beskæftigelsesministeriet, at man ikke har rådført sig med sundhedsmyndighederne. Så hvis man har rådført sig med sundhedsmyndighederne, synes jeg da, at man skulle skrive det. Men faktum er, at det har man ikke gjort, da man skulle lave det her. Synes ministeren ikke, at det ville være på sin plads og korrekt, når man skal indføre sådan noget her, at man rådførte sig med sundhedsmyndighederne for at finde ud af, hvad effekten reelt er?

Dernæst vil jeg spørge: Synes ministeren ikke også, at det ville være fornuftigt at finde ud af, hvad konsekvenserne ville være for testsystemet, når der kan være krav om, at vaccinerede løbende skal testes? Har ministeren nogen som helst idé om, hvad det betyder for det testsystem, som allerede på nuværende tidspunkt er presset, hvis 90 pct. af befolkningen nu lige pludselig skal til at testes løbende?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det er rigtigt, at den her mulighed, som arbejdsgiveren får, gælder, så længe Folketingets Epidemiudvalg anser covid-19 for at være en samfundskritisk sygdom. Så vi læner os op ad de beslutninger, der træffes i Epidemiudvalget, og der sidder jo politikere, så det er en politisk beslutning. Det er rigtigt. Men jeg synes, at det rigtige er at læne sig op ad de beslutninger, der træffes i det udvalg, og at vi ikke har et parallelt forløb kørende i Beskæftigelsesministeriet, hvor det er beskæftigelsesordførere, der vurderer, hvornår covid-19 er at betragte som en samfundskritisk sygdom.

Det, jeg prøvede at sige i min indledning, var, at det er rigtigt, at der ikke er foretaget nogen beregning af effekten af det her lovforslag, men det er jo også svært, for det er ikke en pligt, arbejdsgiverne får, til at forlange, at deres ansatte skal vise coronapas. Det er en mulighed, de får, og vi ved ikke, hvor mange der vil bruge den. Jeg tror i høj grad, det vil komme til at afhænge af, hvordan smitten udvikler sig hen over vinteren. Det er nu et værktøj i værktøjskassen, og det er klart, at hvis det bliver brugt mere, så vil effekten være større, men vi har ikke mulighed for at beregne effekten af det, når vi ikke ved, hvor mange der vil bruge det.

Vedrørende testsystemet vil jeg sige, at mange af de arbejdsgivere, jeg har talt med, taler om, at de gerne vil have test på arbejdspladsen. Det tror jeg vi kommer til at se en del af.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Men toget er kørt i forhold til det med bare at læne sig op ad Epidemiudvalget og de beslutninger, der træffes der. For det her er jo ikke det samme som det coronapas, man laver generelt til befolkningen – f.eks. det, man nu vil have for de liberale erhverv. For der er ikke mulighed for at stille krav om, at de vaccinerede også løbende skal testes. Der har man jo på mærkværdig vis faktisk undladt, at vaccinerede løbende skal testes, selv om vi ved, at dækningen daler efter 6 måneder. Så man har jo ikke i Beskæftigelsesministeriet lagt sig op ad det, som man har gjort i Epidemiudvalget. Det er to forskellige løsninger.

Ministeren.

Jeg synes, det fremgår ret tydeligt af lovforslaget, vil jeg sige med forbehold for, at jeg misforstår spørgsmålet, at vi ikke opfinder vores eget parallelle system her, men at vi læner os ret tæt op ad, hvornår Epidemiudvalget anser det for at være en samfundskritisk sygdom. Og det er jo Folketinget, der selv har besluttet sig for at nedsætte et Epidemiudvalg, hvilket jeg synes er en fornuftig beslutning. Men det betyder så også, synes jeg, at det helt logiske vil være, at vi i lovgivningen også læner os op ad de beslutninger, der bliver truffet der. Lige nu er der jo blevet truffet en beslutning om, at vi betragter covid-19 som en samfundskritisk sygdom indtil en bestemt dato i december. Hvis det bliver forlænget, bliver mulighederne for arbejdsgiverne i den her lov også automatisk forlænget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 uden for betænkningen af hr. Torsten Gejl (ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 13 (DF, NB og ALT), imod stemte 89 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA og FG), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.