Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 94 Bilag 3
Offentligt
2484774_0001.png
NOTAT
Høringsnotat
lovforslag om arbejdsgiveres
adgang til at pålægge lønmodtagere forevis-
ning af coronapas, test for covid-19 m.v.
19. november 2021
J.nr. 2021 - 10331
CALI
AKL
Forslag til lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af
coronapas, test for covid-19 m.v. har i perioden fra den 17. november 2021 til den
18. november 2021 været i offentlig høring. Det har i den forbindelse været sendt
til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag.
Der er modtaget svar fra følgende høringsparter:
Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL, Danske
Regioner, Krifa, HK, CFU, Lederne og Datatilsynet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gengives hovedpunkter i de indkomne høringssvar hver for sig og afslut-
ningsvis ministeriets bemærkninger hertil.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
påpeger, at lovforslaget ikke håndterer den si-
tuation, som udenlandsk arbejdskraft kan stå i, når der er tale om medarbejdere,
som ikke har fast bopæl i Danmark. Disse medarbejdere, som kan være daglige
pendlere, medarbejdere, som opholder sig i Danmark gentagne gange for en kortere
periode, samt udstationerede lønmodtagere.
Fælles for disse medarbejdere er, at de ikke er i besiddelse af et dansk coronapas.
Det bør derfor være muligt for disse medarbejdere at forevise et EU-coronapas el-
ler tilsvarende dokumentation.
DA anfører også, at der skal kunne gives et samlet pålæg og ikke særskilte pålæg
om forevisning af coronapas og test for covid-19. I den forbindelse bemærkes, at
det bør fremgå af lovforslaget, at informationspligten efter § 1, stk. 2, og § 3, stk. 2,
kan opfyldes samtidigt.
DA fremfører endvidere, at lovforslaget bør indeholde en direkte hjemmel til at an-
vende CE-godkendte selvtest. Der bør i § 5 tilføjes et nyt stk. 2 herom og det bør
fremgå af bemærkningerne, at formuleringerne om medarbejdere, som ikke er
trygge ved at få foretaget test på arbejdspladsen, ikke er relevante i forhold til selv-
test.
DA bemærker, at det er helt afgørende, at arbejdsgiveren har et ubetinget krav på at
se sundhedsmyndighedernes app ”coronapas” på den ansattes smartphone. Dette
L 94 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat samt høringsliste, fra beskæftigelsesministeren
krav kræver ikke en særlig begrundelse. Hvis den ansatte ikke har en smartphone,
kan coronapasset forevises på anden måde f.eks. på papir.
DA påpeger, at der er en række arbejdspladser, hvor medarbejdere arbejder i et af-
grænset område over en længere periode, f.eks. på boreplatforme eller på skibe. På
disse arbejdspladser kan der være et videregående krav til at kunne pålægge test af
medarbejderne. Det bør tilføjes bemærkningerne under pkt. 2.2.2.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
kan støtte lovforslaget, men finder
det rimeligt, at hvis ansatte skal testes for covid-19 for at efterkomme et pålæg,
skal de selv afholde udgifter i den forbindelse.
FA ønsker lovforslaget sat i kraft ved fremsættelsen og finder det hensigtsmæssigt,
at ophævelsen knyttes til, om covid-19 anses for en samfundskritisk sygdom.
FA foreslår indskrevet, at test skal foretages uden ugrundet ophold på baggrund af
et pålæg fra arbejdsgiver.
FA mener, at bortvisning/ophævelse mangler blandt eksemplerne på anvendelige
ansættelsesretlige sanktioner.
FA anfører i relation til databeskyttelse, at digital kontrol af et coronapas må inde-
bære behandling af passets forevisende oplysninger.
KL
rejser spørgsmålet, om en arbejdsgiver ifm. indførelse af pålæg om forevisning
af coronapas kan stille krav om, at den ansatte til enhver tid har et gyldigt corona-
pas, og dermed en gyldig test. Der vil således kun ved indførelse af krav om fore-
visning af coronapas være en tidsmæssig periode, hvor arbejdsgiver skal afvente, at
den ansatte får mulighed for at gennemføre en test og testresultatet foreligger.
KL finder, at der er behov for, at bemærkningerne til § 1, stk. 3 præciseres, således
at der er klarhed over, hvordan arbejdsgiver skal håndtere processen vedrørende
den del af coronapasset, som vedrører test.
Danske Regioner (DR)
bakker op om indsatser, der kan reducere smittesprednin-
gen.
DR finder, at lovforslaget og bemærkningerne hertil indeholder meget detaljerede
regler bl.a. ift. orientering vedr. pålæg om forevisning af coronapas. Regler om ori-
entering følger allerede af de almindelige regler på arbejdsmarkedet, herunder de
indgåede aftaler og overenskomster, hvorfor en så detaljeret beskrivelse findes
unødvendig og kan skabe forvirring om rettigheder og pligter. Tilsvarende findes
den detaljerede gennemgang af regler ift. arbejdsgivers mulighed for at indføre
sanktioner unødvendig, det må være tilstrækkeligt at henvise til, at de almindelige
2
L 94 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat samt høringsliste, fra beskæftigelsesministeren
2484774_0003.png
regler på arbejdsmarkedet gælder, de detaljeret beskrivelser findes unødvendig og
kan også her skabe forvirring om rettigheder og pligter.
DR foreslår § 5 om test på arbejdspladsen ændret.
DR bemærker, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om coronapas indebærer en
risiko for forvirring i offentligheden.
DR er ikke enig i, at lovforslaget ikke giver anledning til kompensation til offent-
lige arbejdsgivere.
Krifa
støtter lovforslaget, men mener, at der er tale om en indgribende ret for ar-
bejdsgiveren og lovforslaget bør have en ”solnedgangsklausul”.
HK
konstaterer, at der ikke er noget saglighedskriterie for pålæg om forevisning af
coronapas, og mener, at dette bør adresseres.
HK mener, at oplysning om vaccination er en helbredsoplysning, at beskæftigelses-
ministeren ikke skal bestemme, hvad der forstås ved et gyldigt coronapas, og at det
er usikkert, om der kan indgås kollektive aftaler vedrørende coronapas.
HK bemærker desuden, at lovforslaget bør følges op med genindførelse af ret til
dagpenge for forældre til børn, der er testet positive eller hjemsendt, og til ansatte,
der følger anbefalinger om selvisolation mv.
CFU
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Lederne
anfører, at man er meget tilfredse med lovforslaget.
Datatilsynet
har ikke indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer:
Nedenfor vil Beskæftigelsesministeriets kommentarer til de problemstillinger, der
peges på i høringssvarene, blive anført. Problemstillingerne vil blive adresseret
hver for sig.
Regulering af pålæg om test for covid-19:
Det fremgår af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA
og FH), at der er enighed om at anbefale Folketinget, at den tidligere ”testlov” gen-
indføres, og at arbejdsgivers adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt co-
ronapas omfattes af loven. Dette indebærer i Beskæftigelsesministeriets optik, at
ændringer i forhold til den tidligere testlov alene foretages i det omfang, det er rele-
vant for at indarbejde adgangen til pålæg om forevisning af coronapas.
3
L 94 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat samt høringsliste, fra beskæftigelsesministeren
2484774_0004.png
De ændringer, der foreslås af DA (tilføjelse af nyt § 5, stk. 2, om selvtest), FA
(uden ugrundet ophold og afholdelse af udgifter til test) og DR (§ 5), vil udgøre en
ændring i forhold til den tidligere testlov og vil således ikke være overensstem-
mende med trepartsaftalen. Med hensyn til selvtest er dette adresseret i bemærknin-
gerne til § 5 og det bemærkes, at der ikke i selve lovteksten tages stilling til kon-
krete testformer
fx er PCR-test ikke nævnt i lovteksten.
Pålæg om forevisning af coronapas og forholdet til pålæg om test mv.:
Det af HK anførte om, at der skal stilles et saglighedskrav i forhold til pålæg om
forevisning af coronapas går ud over det i trepartsaftalen fastsatte.
Pålæg om forevisning af coronapas og pålæg om test for covid-19 er to forskellige
pålæg, og der stilles således et saglighedskrav for at pålæg om test retmæssigt kan
gives. § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse ved pålæg om forevisning af coronapas ef-
ter § 1, stk. 1. Selvom et pålæg efter § 1, stk. 1, indebærer, at der skal foretages
test, omfattes dette pålæg af § 1, stk. 2. Desuden er der ikke mulighed for selvtest i
forbindelse med et pålæg efter § 1, stk. 1, om forevisning af coronapas, da selvtest
ikke kan medføre, at pågældende får et coronapas. Derfor kan disse pålæg ikke,
som anført af DA, behandles under ét, og det synes ikke nødvendigt at skrive ind,
at informationspligterne kan opfyldes samtidig, da der
hvis begge pålæg gives
samtidig
skal informeres om begge pålæg, og da begrundelseskravet for pålæg
om test også kan være videregående end det, der er gældende for pålæg om forevis-
ning af coronapas. Vedrørende informationspligten mv. er der i øvrigt tale om
samme formulering som i den tidligere testlov, og det samme gælder i relation til
ansættelsesretlige sanktioner, så med hensyn til det af DR og FA anførte bemærkes,
at der generelt er tale om allerede konsolideret tekst.
Beskæftigelsesministeriet er enig med det af KL anførte om, at det vil være muligt
at pålægge løbende forevisning af coronapas, og hvis dette indebærer, at den an-
satte skal testes, vil det ikke være nødvendigt at afvente resultatet af en test efter at
pålægget efterkommes første gang. I forhold til det af KL anførte om § 1, stk. 3,
bemærkes, at bestemmelsen alene vedrører anvendelsen af §§ 4 og 5 i forbindelse
med et pålæg om forevisning af coronapas, hvor det for at efterkomme pålægget er
nødvendigt med test for covid-19.
Med hensyn til det af DA anførte om videregående adgang til at pålægge test, f.eks.
på boreplatforme eller på skibe, bemærkes, at det er beskrevet i lovforslagets be-
mærkninger, at der i visse tilfælde kan være grundlag for et pålæg om test også af
personer, der har haft et sygdomsforløb med covid-19 eller er vaccinerede.
Udmøntning af bemyndigelsen i § 1, stk. 5:
4
L 94 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat samt høringsliste, fra beskæftigelsesministeren
2484774_0005.png
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas, vil
som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget
blive udmøntet i overensstem-
melse med, hvad der i øvrigt er gældende omkring coronapas samt undtagelser
herom. Der vil således ikke blive tale om særlige regler i forhold til, hvad der i øv-
rigt er gældende i forhold til regulering af, hvad et coronapas er.
Bekendtgørelsen vil også adressere, hvad der gælder med hensyn til coronapas i
forhold til personer, der ikke er bosiddende i Danmark (vandrende arbejdstagere og
udstationerede).
Databeskyttelse:
Der kan i forhold til det af FA anførte henvises til Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. S 1518 fra medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V) af den 21.
maj 2021, hvor Justitsministeriet konkluderer, at forevisning/en synsmæssig kon-
trol af coronapas ikke er omfattet af databeskyttelsesreglerne, så længe der ikke
sker automatisk databehandling, og oplysningerne ikke er eller vil blive indeholdt i
et register.
Det kan oplyses, at det digitale coronapas hører under Sundhedsministeriets res-
sortområde. Det bemærkes i forhold til det af DA fremførte om, at arbejdsgiver har
ubetinget ret til at se coronapas på app, at arbejdsgiver kan pålægge en ansat at fo-
revise coronapas, men den ansatte kan ikke pålægges at forevise coronapas netop i
elektronisk form.
Ikrafttræden mv:
Lovforslagets søges sat i kraft hurtigst muligt og vurderes ikke at kunne ske tidli-
gere end foreslået. Pålæg om forevisning af coronapas kan kun finde sted i medfør
af lovforslaget, så længe covid-19 kategoriseres som samfundskritisk sygdom. I
lovforslaget indgår desuden en solnedgangsklausul.
Enkelte yderligere bemærkninger:
Vedrørende det af DR anførte om kompensation til offentlige arbejdsgivere be-
mærkes, at lovforslaget giver arbejdsgivere en adgang til at udstede pålæg, men der
er ikke krav om, at arbejdsgivere benytter denne adgang.
I forhold til det af HK anførte om kollektive aftaler vedrørende coronapas bemær-
kes, at testloven ikke berørte aftaler om test for covid-19, jf. bemærkningerne her-
til, og det er således nærliggende at anføre det samme om kollektive aftaler vedrø-
rende coronapas. I forhold til det af HK anførte om dagpenge bemærkes, at ret til
dagpenge ikke reguleres med nærværende lovforslag, der alene udgør ansættelses-
retlig regulering.
5
L 94 - 2021-22 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat samt høringsliste, fra beskæftigelsesministeren
6