Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2521127_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 29. november 2021
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse aktivitetsvirkningen af Det Konservative Folkepartis finans-
lovsprioriteter ”En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark”?
Svar
Det Konservative Folkepartis udspil
En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark
beskriver Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag. Udspillet indeholder
blandt andet forslag om at hæve topskattegrænsen og sænke selskabsskatten, samt
at reducere dimittendsatsen for ikke-forsørgere og afskaffe retten til Tidlig pen-
sion.
Udspillet indeholder en økonomitabel med fordeling af udgifter og indtægter for
de forskellige forslag. Den beregnede aktivitetsvirkning tager udgangspunkt i de
provenuer, som fremgår i Det Konservative Folkepartis udspil samt beregnings-
tekniske forudsætninger om de enkelte tiltag. Der er foretaget en tentativ indde-
ling i udgiftskategorier, men der er ikke foretaget en egentlig vurdering af de en-
kelte provenuskøn for de forskellige tiltag.
Det bemærkes, at Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil indeholder prio-
riteringer for 11¼ mia. kr., mens der anvises finansieringselementer for 14�½ mia.
kr. Hvis de overskydende midler
ikke
forudsættes disponeret, vil udspillet dermed
indebære en samlet finanspolitisk stramning med ca. 3¼ mia. kr. På den baggrund
vurderes den isolerede virkning af udspillet at dæmpe aktiviteten med 0,15 pct. af
BNP i 2022,
jf. tabel 1.
Hvis finansieringsoverskuddet beregningsteknisk forudsættes disponeret til offent-
ligt forbrug, svarende til den normale behandling af aktivitetsvirkninger for uspe-
cificerede reserver på finansloven, vil stramningen af finanslovsforslaget blive
mindre. Det skønnes således, at udspillet
inkl.
aktivitetsvirkning af finansierings-
overskuddet vil dæmpe aktiviteten med -0,05 pct. af BNP i 2022.
Den dæmpende aktivitetsvirkning afspejler, at skattelettelser har en lavere umid-
delbar aktivitetsvirkning end øgede udgifter til offentligt forbrug. En reduktion i
indkomstskatten finansieret af lavere offentligt forbrug vil derfor have en negativ
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om aktivitetsvirkningen af Det Konservative Folkepartis finanslovsprioriteter En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark, til finansministeren
2521127_0002.png
Side 2 af 2
virkning på BNP på kort sigt. Det bemærkes, at vurderingen alene afspejler den
kortsigtede efterspørgselsvirkning af udspillet, og således ikke medregner virknin-
gen af potentielle strukturelle adfærdsvirkninger.
Tabel 1
Aktivitetsvirkning i 2022 af
En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark
BNP-virkning, pct. af BNP
Isoleret virkning af prioriteringer og finansieringstiltag i
En borgerlig ret-
ning for et endnu bedre Danmark
-0,15
Nettovirkning hvis finansieringsoverskud forudsættes disponeret
-0,05
Anm.: Aktivitetsvirkningen er opgjort som den kortsigtede virkning på BNP, og medregner ikke eventuelle
strukturvirkninger af tiltagene. Virkningen på BNP er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.
Kilde:
En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark
og egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister