Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2522519_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål til L1 nr. 41 af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-
10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022?
Svar
Aftale om finanslov for 2022
forventes at reducere arbejdsudbuddet med 280 fuld-
tidspersoner i 2022 og med 160 fuldtidspersoner i 2023 og i årene derefter (ved
fuld indfasning). Det dækker over en midlertidigt reduktion i arbejdsudbuddet i
forbindelse med forlængelsen af det midlertidige børnetilskud i 1. halvår 2022
samt en vedvarende reduktion som følge af afskaffelsen af håndværkerdelen af
BoligJobordningen,
jf. tabel 1.
Se svar på FIU L 1 spg. 42 for mere om virkningen
af enkelte initiativer på arbejdsudbuddet.
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud og indkomstforskelle af
Aftale om finanslov for 2022
Arbejdsudbud
2022
2023
2024
2025
2030
--------------------------------- Fuldtidspersoner ---------------------------------
Samlet virkning
-280
-160
-160
-160
-160
Indkomstforskelle
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
------------------------- Pct. af disponibel indkomst --------------------------
Alle
Gini
Pct.-
point
Samlet virkning
-0,01 -0,02 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 -0,05 -0,05 -0,06 -0,06 -0,05 -0,01
Anm.: Opgørelsen af fordelingsvirkninger indeholder initiativer, der har en virkning ved fuld indfasning, hvilket
alene omfatter afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen.
Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål til L1 nr. 42 af 8. december 2021 samt egne beregninger på lovmodellens
datagrundlag.
Fordelingsvirkningerne af initiativerne i
Aftale om finanslov for 2022
kan opdeles i to
kategorier. Initiativer, der har en direkte virkning på de disponible indkomster, og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022, til finansministeren
Side 2 af 6
initiativer med betydning for de udvidede forbrugsmuligheder via ændringer i
udgifterne til det offentlige forbrug.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster omfatter initiativer,
som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde
har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. Det er kun initiativer med
direkte virkning på de disponible indkomster, der har en effekt på indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten.
Finanslovsaftalen for 2022 indeholder ét initiativ, som ved fuld indfasning har en
direkte virkning på de disponible indkomster. Det gælder afskaffelsen af håndvær-
kerdelen i BoligJobordningen. Aftalen skønnes at have en omtrent neutral virk-
ning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, svarende til en reduk-
tion på 0,01 pct.-point.
Derudover indeholder aftalen en videreførelse af det midlertidige børnetilskud i 1.
halvår 2022. Det skønnes, at en videreførelse af det midlertidige børnetilskud vil
have en midlertidig virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
svarende til en reduktion på 0,02 pct.-point i 2022.
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Aftalen indeholder også en række velfærdsprioriteringer, som påvirker udgifterne
til det individualiserbare offentlige forbrug. Initiativer vurderes at kunne under-
støtte lige muligheder for sundhed og uddannelse gennem øget offentligt forbrug.
Velfærdsprioriteringerne påvirker ikke de disponible indkomster og har derfor
ikke betydning for indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten.
Fordelingsvirkningerne af velfærdsprioriteringerne kan vurderes med udgangs-
punkt i to forskellige opgørelsesmetoder. Dels en opgørelsesmetode, hvor vel-
færdsprioriteringerne betragtes som en ækvivalent stigning i den disponible ind-
komst, og dels en opgørelsesmetode, hvor prioriteringerne lægges oven i de udvi-
dede forbrugsmuligheder (disponibel indkomst plus det individualiserbare offent-
lige forbrug). Virkningen af de enkelte velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for
disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder er vist i
bilag 1.
Velfærdsprioriteringerne medfører isoleret set en stigning i udgifterne til offentligt
forbrug på tværs af hele indkomstfordelingen. Stigningen skønnes at udgøre en
større andel af de disponible indkomster for personer i den nedre del af indkomst-
fordelingen, men den samlede fordelingsvirkning af velfærdsprioriteringerne målt
ved Gini-koefficieten vurderes at være relativt begrænset, når værdien indregnes i
de disponible indkomster
–
svarende til en reduktion på 0,01 pct.-point,
jf. tabel 2.
Det samme gælder, når fordelingsvirkningerne opgøres med udgangspunkt i de
udvidede forbrugsmuligheder.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022, til finansministeren
2522519_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 2
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Disponibel indkomst
Udvidede forbrugsmuligheder
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
Velfærdsprioriteringer i alt
Gratis tandpleje for unge (18-21-årige)
Bedre mulighed for senere skolestart
Sænkelse af klasseloftet til 26 elever (0.-2. klasse)
Styrket indsats for fødende
Bedre uddannelse til lærere
Løft af fritidspædagogikken
Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap
Ramme til mere værdig ældrepleje
-0,05
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
0,00
0,00
-0,01
-0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Annullering af forhandlingsreserven
I alt
0,04
-0,01
0,00
0,00
Anm.: Beregningerne er foretaget for fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og den
disponible indkomst i 2018. I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene (disponibel indkomst) ses
bort fra det eksisterende individualiserbare offentlige forbrug. Der er anvendt et forsikringsprincip for
udgifter på sundhedsområdet, jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks. 5.1. Det er beregningsteknisk lagt til
grund, at forhandlingsreserven alternativt ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som
generelt individualiserbart offentligt forbrug. Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af
disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Indkomstforskelle og forskelle i udvidede
forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningen af velfærdsprioriteringerne beregnings-
teknisk opgøres i forhold til en situation, hvor forhandlingsreserven ville være ble-
vet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offent-
ligt forbrug før finanslovsaftalen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022, til finansministeren
Side 4 af 6
Bilag 1: Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Finanslovsaftalen for 2022 indeholder en række initiativer, der vurderes at kunne
understøtte lige muligheder for sundhed og uddannelse gennem øget offentligt
forbrug. Beregningerne af fordelingsvirkninger af ændringer i offentlige forbrug
tager udgangspunkt i følgende initiativer:
•
•
•
•
•
•
•
•
Gratis tandpleje for unge (18-21-årige)
Bedre mulighed for senere skolestart
Sænkelse af klasseloftet til 26 elever (0.-2. klasse)
Styrket indsats for fødende
Bedre uddannelse til lærere
Løft af fritidspædagogikken
Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap
Ramme til mere værdig ældrepleje
Fordelingsvirkningerne af initiativerne kan vurderes med to opgørelsesmetoder.
Dels en opgørelsesmetode, hvor velfærdsprioriteringerne betragtes som en ækvi-
valent stigning i den disponible indkomst, idet der ses bort fra individuelt offent-
ligt forbrug i udgangspunktet. Og dels en opgørelsesmetode, hvor de udvidede
forbrugsmuligheder (disponibel indkomst plus det individualiserbare offentlige
forbrug) tillægges værdien af velfærdsprioriteringerne.
Med førstnævnte opgørelsesmetode skønnes stigningen i udgifterne til det offent-
lige forbrug at udgøre en større andel af den disponible indkomst for personer i
den nedre del af indkomstfordelingen. Den samlede fordelingsvirkning af vel-
færdsprioriteringerne er dog relativt begrænset, når der tages højde for den alter-
native udmøntning af forhandlingsreserven uden finanslovsaftalen,
jf. tabel A.
Det er lagt til grund i opgørelsen, at forhandlingsreserven alternativt ville være ble-
vet udmøntet med samme fordelingsprofil som fordelingen af generelt individuali-
serbart offentligt forbrug før finanslovsaftalen.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022, til finansministeren
2522519_0005.png
Side 5 af 6
Tabel A
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringerne på disponibel indkomst
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
---------------------- Pct. af disponibel indkomst ----------------------
Velfærdsprioriteringer* i alt
- Gratis tandpleje for unge
(18-21-årige)
- Bedre mulighed for senere
skolestart
- Sænkelse af klasseloftet til
26 elever (0.-2. klasse)
- Styrket indsats for fø-
dende
- Bedre uddannelse til læ-
rere
- Løft af fritidspædagogik-
ken
- Bedre hjælp og støtte til
mennesker med handicap
- Ramme til mere værdig
ældrepleje
Annullering af forhandlings-
reserven
Samlet virkning
0,75
0,23
0,08
0,07
0,06
0,13
0,15
0,01
0,01
0,27
0,06
0,04
0,04
0,03
0,03
0,04
0,01
0,02
0,17
0,03
0,03
0,03
0,02
0,01
0,01
0,01
0,03
0,16
0,03
0,03
0,03
0,02
0,01
0,01
0,01
0,02
0,14
0,03
0,03
0,03
0,02
0,01
0,01
0,01
0,01
0,12
0,03
0,03
0,03
0,02
0,00
0,00
0,00
0,01
0,10
0,03
0,02
0,02
0,02
0,00
0,00
0,00
0,00
0,09
0,03
0,02
0,02
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,07
0,03
0,01
0,01
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,03
0,02
0,00
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Alle
Gini
Pct.-
point
0,12 -0,05
0,04 -0,01
0,02 -0,01
0,02 -0,01
0,02 -0,01
0,01 -0,01
0,01 -0,01
0,00
0,01
0,00
0,00
-0,40 -0,23 -0,19 -0,16 -0,12 -0,10 -0,08 -0,07 -0,05 -0,03 -0,10
0,34
0,05 -0,01
0,01
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,00
0,04
0,02 -0,01
Anm.: Beregningerne er foretaget for fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og den
disponible indkomst i 2018. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet, jf.
Fordeling og Incitamenter 2017, Boks. 5.1. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at forhandlingsreserven
alternativt ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offentligt
forbrug. Indkomstforskelle er målt ved Gini-koefficienten.
*)
Offentligt forbrug indgår ikke i den disponible indkomst og har derfor ikke betydning for
indkomstforskellene. Fordelingsvirkningerne af velfærdsprioriteringerne er illustrativt indregnet som en
ækvivalent ændring af disponibel indkomst, idet der ses bort fra det samlede offentlige forbrug i
udgangspunktet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For de udvidede forbrugsmuligheder ses omtrent samme billede. Enkelte initiati-
ver vedrørende det offentlige forbrug reducerer forskellene i de udvidede for-
brugsmuligheder en smule målt ved Gini-koefficienten, fx gratis tandpleje for
unge, men den samlede virkning af velfærdsprioriteringerne er begrænset,
jf. tabel
B.
For begge opgørelsesmetoder gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af,
hvordan prioriteringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om,
hvilken effekt udmøntningen har på fx forskelle i sundhed eller uddannelse, men
alene fordelingsvirkningerne af værdien af offentligt forbrug.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-
brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-
cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet,
samt at opgørelsen er påvirket af antagelserne om den alternative udmøntning.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022, til finansministeren
2522519_0006.png
Side 6 af 6
Tabel B
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringerne på udvidede forbrugsmuligheder
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Alle
---------------------- Pct. af udvidede forbrugsmuligheder ----------------------
Velfærdsprioriteringer i alt
- Gratis tandpleje for unge
(18-21-årige)
- Bedre mulighed for senere
skolestart
- Sænkelse af klasseloftet til
26 elever (0.-2. klasse)
- Styrket indsats for fø-
dende
- Bedre uddannelse til læ-
rere
- Løft af fritidspædagogik-
ken
- Bedre hjælp og støtte til
mennesker med handicap
- Ramme til mere værdig
ældrepleje
Annullering af forhandlings-
reserven
Samlet virkning
0,20
0,12
0,01
0,01
0,02
0,04
0,00
0,00
0,00
0,10
0,03
0,02
0,01
0,02
0,02
0,00
0,00
0,00
0,10
0,02
0,02
0,02
0,02
0,01
0,00
0,00
0,00
0,11
0,02
0,02
0,02
0,02
0,01
0,01
0,00
0,00
0,11
0,02
0,03
0,02
0,02
0,01
0,01
0,00
0,00
0,10
0,03
0,03
0,02
0,02
0,01
0,01
0,00
0,00
0,10
0,03
0,02
0,02
0,01
0,00
0,01
0,00
0,00
0,09
0,03
0,02
0,02
0,01
0,00
0,01
0,00
0,00
0,08
0,03
0,01
0,02
0,01
0,00
0,01
0,00
0,00
0,08
0,02
0,01
0,01
0,00
0,00
0,02
0,01
0,02
Gini
Pct.-
point
0,10 -0,01
0,03 -0,01
0,02
0,02
0,01
0,01
0,01
0,00
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,11 -0,09 -0,09 -0,09 -0,08 -0,08 -0,07 -0,07 -0,06 -0,08 -0,08
0,09
0,01
0,01
0,02
0,02
0,03
0,03
0,02
0,02
0,00
0,02
0,00
0,00
Anm.: Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart
offentligt forbrug. Forskelle i udvidede forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten. Se i øvrigt
anmærkninger til tabel 2.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.