Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. januar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 (L 1) af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om kommuner eller folkeskoler, der i dag har et
klasseloft på 26 elever eller mindre, vil kunne få del i midlerne til et klasseloft på
26 elever?
Svar
Det er,
jf. svar til FIU 59 (Alm. del) af 8. december 2021,
kommunalbestyrelsen i den
enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever, der skal være i klasserne i
kommunens folkeskoler. Der er dog i folkeskoleloven fastsat et klasseloft for
alle
kommuner på 28 elever ved skoleårets begyndelse (kommunalbestyrelsen kan i
særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30),
jf. §17 i folkeskoleloven:
”§ 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser,
dog ikke over 30.”
Det fremgår af
Aftale om Finansloven for 2022
at:
”Aftalepartierne
er derfor enige om at afsætte en årlig varig ramme på 95 mio. kr. i 2023, 146
mio. kr. i 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. i 2026 og frem (2022-pl) til at sænke
klasseloftet til 26 elever i 0.
–
2. klasse (med mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde)
for nye årgange fra og med skoleåret 2023/2024. En sænkelse af klasseloftet vil kræve folke-
skoleforligskredsens opbakning.
Klasseloftet i 3.
–
9. klasse vil fortsat være 28 elever (med mulighed for op til 30 elever i helt
særlige tilfælde).”
I henhold til vanlig praksis for lovændringer, der omfatter kommunerne, vil mid-
lerne efter DUT-forhandling blive udmøntet til alle kommuner via bloktilskuddet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K