Retsudvalget 2021-22
L 111
Offentligt
2549204_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. marts 2022
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2022-0037-0143
2358294
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin-
geloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til høringssvaret fra Det Kriminalpræventive Råd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styr-
ket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111):
”Vil
ministeren kommentere høringssvaret fra Det Kriminal-
præventive Råd, herunder om muligheden for at give de fore-
byggende tiltag i Danmark et eftersyn og om Det Europæiske
Kriminalpræventive Netværks (EUCPN’s) afdækning af udfor-
dringen med menneskeudnyttelse og -handel i EU-perspektiv og
andre EU-landes lovende indsatser for at forebygge menneske-
handel?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag fra Transportministeriet, som har oplyst følgende:
”Der
er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Center mod
Menneskehandel, som oplyser følgende:
”I forbindelse med udløbet af den tidligere handlingsplan
til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021 er der i regi
af den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af
menneskehandel gennemført en analyse af den socialfag-
lige indsats til ofre for menneskehandel. Analysen har
bl.a. set på indsatsen i regi af Center mod Menneskehandel
(CMM), som omfatter forebyggende tiltag.
Analysen er offentliggjort i september 2021 (del III i rap-
porten).
På baggrund af analysen er der i aftalen om udmøntningen
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedsområdet afsat 118,2 mio. kr. til en styrket
indsats til bekæmpelse af menneskehandel i 2022-2025.
Der er bl.a. afsat midler til, at Institut for Menneskeret-
tigheder skal gennemføre en undersøgelse af indsatsen,
herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtel-
ser, i 2024 og 2025.
Der er således ikke planer om at gennemføre yderligere
analyser.”
2.
Det er helt afgørende for regeringen, at menneskehandel og menneskeud-
nyttelse forebygges og bekæmpes.
Side 2/3
L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til høringssvaret fra Det Kriminalpræventive Råd, til justitsministeren
Regeringen har derfor igangsat en række tiltag for at styrke indsatsen mod
menneskehandel i Danmark. Med aftale om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023 er der bl.a. oprettet en ny national efterforsknings-
enhed, som blandt andet skal sikre en markant styrkelse af indsatsen mod
den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet, herunder or-
ganiseret menneskehandel og menneskesmugling.
Derudover sørgede vi med finansloven for 2020 for den hidtil højeste bevil-
ling til den fælles myndighedsindsats mod social dumping, og med aftale
om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 har vi videreført
bevillingen til politiets del af den styrkede indsats.
Endvidere indgik regeringen, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre og Kristendemokraterne den 21. januar 2022 en aftale om en
reformpakke, der skal styrke det danske arbejdsmarked, virksomhedernes
konkurrenceevne og den grønne omstilling. Aftalen følger bl.a. op på en
række af anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare
udenlandske arbejdstagere.
Dette indebærer bl.a., at der i lovgivningen indføres et generelt krav om, at
en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for sine ansatte, skal sikre gode
og tidssvarende boligforhold, og at der indføres et myndighedstilsyn på om-
rådet. Aftalen indebærer også, at indsatsen mod illegal arbejdskraft styrkes,
og at Arbejdstilsynets indsats mod falske selvstændige intensiveres.
I forhold til Det Europæiske Kriminalpræventive Netværks (EUCPN) finder
jeg det særdeles positivt, at vi i EU-regi har et sådant netværk, som sætter
fokus på bl.a. bekæmpelse af menneskehandel. Derfor er jeg selvfølgelig
også åben overfor at se på, hvilke lovende indsatser andre EU-lande har
igangsat for at forebygge menneskehandel.
Side 3/3