Erhvervsudvalget 2021-22
L 13
Offentligt
2479697_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 13 stillet af udvalget den 3. november
2021 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at der er forskel på om ”den erhvervsdrivende
omsætning”
skal indgå i beregningen af et bødeloft, eller om ”den
er-
hvervsdrivendes omsætning” skal indgå som et generelt kriterie i
bødefast-
sættelsen, dvs. også når bødeloftet ikke kommer i spil, hvilket er langt de
fleste tilfælde?
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 11 ad L 13, indfører
lovforslaget
alene
et bødeloft på 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige om-
sætning, såfremt der er tale om sager med grænseoverskridende karakter,
hvor der er tale om udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser
med EU-dimension. Bødeloftet beregnes i disse sager ikke blot ud fra den
erhvervsdrivendes årlige omsætning i Danmark, men ud fra omsætningen
i de berørte medlemsstater. Bestemmelsen er en implementering af moder-
niseringsdirektivet, som indebærer, at bødeloftet som minimum skal være
på 4 pct. af omsætningen.
Den foreslåede generelle bødemodel indebærer, at der fastsættes et bøde-
interval inden for hvilket, udmålingen af det endelige bødeniveau skal
ligge. Det relevante bødeinterval bestemmes ud fra to kriterier: i) den på-
gældende erhvervsdrivendes størrelse målt på nettoomsætning, og ii) ka-
rakteren af overtrædelsen, hvor disse kan inddeles i tre overordnede kate-
gorier: nedsat bødeniveau, normal bødeniveau og forhøjet bødeniveau.
De gældende bødekriterier skal forsat indgå ved vurdering af, hvor over-
trædelsen skal placeres i de tre kategorier for bødeniveau samt af placerin-
gen inden for det angivne bødeinterval. Heri indgår bl.a. en vurdering af
overtrædelsens grovhed, omfang, om overtrædelsen er bevidst eller genta-
gen og om der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 4, 12 og 16.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup