Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 131 stillet af udvalget den 24. marts
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at hvis det er forhandlerne, som er pligtsubjekter, så
har det den konsekvens, at forlag, som er mikrovirksomheder, og som el-
lers er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene jf. § 6, stk. 3, ikke
kan blive undtaget fra lovens tilgængelighedskrav?
Svar:
Der gøres opmærksom på, at når det gælder tjenester, er det tjenesteyderen,
der er pligtsubjekt i henhold til lovforslaget. Det indebærer, at forskellige
aktører kan være pligtsubjekter, og dermed kan være forpligtet til at op-
fylde tilgængelighedskravene. Det afgørende er, hvem der leverer tjenesten
til forbrugeren
–
den, der gør det, er tjenesteyder og dermed pligtsubjekt.
På den baggrund er det kun en mikrovirksomhed, der er tjenesteyder, som
kan undtages efter § 6, stk. 3. Derfor følger det af bestemmelsen, at det er
mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, som er undtaget fra opfyldelse
af kravene
–
dvs. tjenesteydere, der er mikrovirksomheder.
Det forlag, der designer og leverer e-bøger til forbrugerne og er en mikro-
virksomhed, vil derfor være omfattet af undtagelsen § 6, stk. 3. Det forlag,
der alene designer e-bøger og er en mikrovirksomhed, men ikke leverer e-
bøger til forbrugerne, omfattes ikke af undtagelsen. Det skyldes, at forlaget
i den henseende ikke er omfattet af tjenesteyderbegrebet, da de ikke leverer
e-bøger til forbrugerne.
Der kan være tilfælde, hvor et forlag i udgangspunktet er omfattet af § 6,
stk. 3, fordi forlaget leverer e-bøger direkte til forbrugeren. Men gør forla-
get også brug af forhandlere til levering af e-bøger til forbrugerne, vil det
være nødvendigt at opfylde tilgængelighedskravene. Hvis forhandleren
ikke er en mikrovirksomhed, vil den pågældende således skulle opfylde
kravene om tilgængelighed ved levering af e-bøgerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk